Dagpenge og deltidsarbejde
Supplerende dagpenge
Du kan søge om supplerende dagpenge, hvis du er ledig og arbejder mindre end fuld tid.
For at søge om supplerende dagpenge skal vi have dette fra dig:
• blanketten Erklæring om arbejdstimer . Hvis du fx har to arbejds givere, skal du udfylde to erklæringer. Erklæringen fås i A-kassen.
• kopi af din ansættelsesaftale
• en frigørelsesattest hvis du er ansat med opsigelsesvarsel eller frit kan placere din arbejdstid (se afsnittet Frigørelsesattest og kan du frit placeredin arbejdstid)
Send det til os hurtigt, så kan vi vurdere, om du har ret til supplerende dagpenge.
Adressen er:
PROSAs A-kasse
Vester Farimagsgade 37A
1606 København V
Har du ret til supplerende dagpenge?
For at have ret til supplerende dagpenge, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det betyder, at du skal,
• være tilmeldt som ledig i jobcenteret www.jobnet.dk
• have et aktivt CV i jobcenteret på www.jobnet.dk
• søge fuldtidsarbejde aktivt
• bekræfte, at du er jobsøgende mindst én gang om ugen – senest hver 7. dag på www.jobnet.dk
• kunne begynde et fuldtidsarbejde fra den ene dag til den anden
• åbne din post dagligt og reagere på henvendelser fra jobcenteret, anden aktør og a-kassen
Der er mange regler, når du er ledig. Og der er mange forhold, der skal være opfyldt for, at du ”står til rådighed” for arbejdsmarkedet. Det er altid en god idé at læse mere om reglerne på www.ams.dk.
Frigørelsesattest og frist for aflevering
Når du er ansat på nedsat tid med et opsigelsesvarsel – kan du først få supplerende dagpenge, når din arbejdsgiver har erklæret, at du ikke har et opsigelsesvarsel. Det kan han enten gøre ved, at oplyse det i din ansættelsesaftale eller ved at underskrive en frigørelsesattest. Det vil sige, at du fra dag til dag skal kunne stoppe dit deltidsarbejde, hvis du får tilbudt et arbejde med flere timer.
Frigørelsesattesten eller ansættelsesaftalen, hvor din arbejdsgiver erklærer, at du ikke har et opsigelsesvarsel – skal a-kassen have senest 5 uger efter, du er ansat. Attesten fås i A-kassen.
Du har fx et opsigelsesvarsel hvis:
• det fremgår af din ansættelsesaftale.
• du arbejder efter en overenskomst hvor et opsigelsesvarsel fremgår.
• du arbejder efter andre regler, hvor du har et opsigelsesvarsel.
• du arbejder mere end 8 timer om ugen indenfor områder, der er dækket af Funktionærloven.
Får vi dokumentationen senere end 5 uger efter, du er ansat, har du først ret til supplerende dagpenge fra den dag, vi har fået frigørelsesattesten.
Kan du frit placere din arbejdstid?
Har du et opsigelsesvarsel, men kan du frit placere dit arbejde? Og har du ikke pligt til at udføre det på bestemte tidspunkter? Så skal din arbejdsgiver underskrive frigørelsesattesten og krydse af ud for, at du frit kan placere din arbejdstid. Han skal altså ikke krydse af ud for, at du har et opsigelsesvarsel. For når du selv kan placere din arbejdstid, forventes det, at du stadig kan tage et arbejde på fuldtid og kombinere det med dit arbejde på nedsat tid.
Din arbejdsgiver skal oplyse, hvordan din arbejdstid frit kan placeres. Det kan fx ske ved at oplyse, at du har nøgle til arbejdspladsen og fri adgang til it-systemet.
Vi skal have frigørelsesattesten senest 5 uger efter, du er ansat.
Flekstid betyder ikke , at du frit kan placere din arbejdstid. Heller ikke hvis der er dage eller tidspunkter, hvor du efter arbejdsgiverens instrukser skal udføre dit arbejde.
Hvis du arbejder på nedsat tid med opsigelsesvarsel (som fx kirkesanger eller fritidsunderviser), kan du som udgangspunkt ikke frit placere din arbejdstid. Du skal derfor have en frigørelsesattest fra din arbejdsgiver, hvis du søger supplerende dagpenge.
Når du frit kan placere din arbejdstid, kan du risikere, at dit arbejde bliver betragtet som ukontrollabelt . Det vil sige, at din arbejdsgiver ikke kan kontrollere din arbejdstid. Det kan få stor betydning for dine dagpenge. Læs afsnittet Ukontrollabelt arbejde , hvis det er tilfældet. Og kontakt a-kassen inden du begynder arbejdet.
Ansættelsesaftale
Du skal normalt have en ansættelseskontrakt, når du er ansat i mere end en måned. I kontrakten vil eventuel særlige forhold i ansættelsen være beskrevet, fx arbejdstidens placering, aftaler om arbejdets udførelse m.m.
Disse aftaler har betydning for din dagpengeret, og hvordan timerne skal fradrages i dine dagpenge. Derfor skal vi bruge en kopi af din ansættelseskontrakt. Hvis du ikke har fået en ansættelsesaftale, skal du kontakte a-kassen hurtigt, for at din dagpengeudbetaling ikke skal blive forsinket. Har du ikke en kontrakt, vil vi bede om en anden form for dokumentation, fx en erklæring fra arbejdsgiveren, som indeholder de samme oplysninger.
Du kan få supplerende dagpenge i 30 uger inden 104 uger
Du kan få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger. Den tidsbegrænsede periode på 30 uger inden for 104 uger - gælder både ved arbejde på nedsat tid med og uden opsigelsesvarsel.
Uger, der tæller med i tidsbegrænsningen, er uger, hvor du får supplerende dagpenge i forbindelse med arbejde og arbejde med løntilskud. Det gælder også uger, hvor du begynder eller slutter et arbejde.
Hvis du for eksempel får supplerende dagpenge i den første uge, hvor du bliver ledig efter et arbejdsophør – tæller ugen allerede som 1 uges forbrug af de 30 uger.
Det vil sige, at supplerende dagpenge i forbindelse med arbejde altid tæller med uanset, hvilken arbejdsgiver du er ansat hos, og uanset om du er ansat på nedsat tid, eller ikke opnår fuldtid i en uge.
Hvis du er omfattet af et opsigelsesvarsel - kan du tidligst sige dit arbejde op på nedsat tid til udgangen af den 30. uge med supplerende dagpenge - uden at få karantæne. Vi skriver til dig, når du er tæt ved at nå de 30 uger. Hold også selv holde øje med dit forbrug af uger med supplerende dagpenge.
OBS! Hvis du har fået supplerende dagpenge før 23. juni 2008, kan du være omfattet af overgangsregler.
Hvis du fortsætter arbejdet uden supplerende dagpenge
Hvis du vælger at fortsætte dit arbejde på nedsat tid, når du har brugt din ret til supplerende dagpenge, kan du stoppe dit arbejde i løbet af de følgende 6 måneder uden at få karantæne. Kontakt os - før du siger op.
Du kan beskytte din dagpengesats
Du kan vælge, om du vil have en ny beregning af din dagpengesats. Det kræver,
At du fortsætter arbejdet på nedsat tid - uden at få ydelser fra a-kassen.
At du står tilmeldt som ledig i hele perioden.
At du står til rådighed for arbejdsmarkedet i hele perioden.
Du kan dog ikke undgå en ny beregning ved arbejde på fuldtid.
Ny ret til supplerende dagpenge
Når din ret til supplerende dagpenge er ophørt – har du mulighed for en ny periode med ret til 30 uger inden for 104 uger.
Det kræver, at du har arbejdet i 26 uger med mere end 30 timer i hver uge indenfor 12 måneder. Arbejdstimer tæller ikke med, hvis det er ansættelse med løntilskud.
Dagpengesats og mindste udbetaling
De supplerende dagpenge udbetales med samme sats, som du ellers ville få udbetalt som fuldtidsledig.
Det mindste du kan få udbetalt er 7,4 timer, det kaldes mindsteudbetalingsreglen.
Hvis du arbejder mere end 29,6 timer i en uge, mister du retten til supplerende dagpenge for de sidste 7,4 timer. Du skal være opmærksom på, at det ikke kun er arbejdstimer, der tælles med i opgørelsen af de 29,6 timer. F.eks. regnes også sygdom og ferie med.
Det betyder, at hvis du en uge fx arbejder 25 timer og holder en feriedag (7,4 timer) tæller det for i alt 32,4 timer. Det er mere end grænsen på 29,6 timer og derfor kan du ikke få suppleret op.
Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse
Her gælder der andre regler. Kontakt a-kassen inden du går i gang.
Tilknytningsaftale /Tilkaldevikar
Hvis du har underskrevet en tilknytningsaftale med et vikarbureau, skal vi have en kopi af tilknytningsaftalen. Du vil typisk få en ordrebekræftelse hver gang, du bliver sendt ud til en virksomhed via vikarbureauet.
I ordrebekræftelsen, står der, hvilke regler du bliver ansat efter. Det er fx overenskomst, opsigelsesvarsel, tidsbegrænset periode, antal timer mv.
Det er derfor vigtigt, at vi får din ordrebekræftelse hver gang, du får arbejde via vikarbureauet. Du kan nemlig være omfattet et opsigelsesvarsel. Se afsnit om Frigørelsesattest og Fri placering af arbejdstid.
Hvis du ikke er omfattet et opsigelsesvarsel
Hvis du har arbejde på nedsat tid uden opsigelsesvarsel, skal du sende en Erklæring vedr. arbejdstimer og en kopi af din ansættelsesaftale. Erklæringen fås i A-kassen.
Undervisning
Ved de fleste former for undervisning bliver du aflønnet for forberedelsestid, pauser og evt. møder. Det betyder, at der skal fradrages for flere timer, end de faktiske undervisningstimer. Alt efter hvilken overenskomst/regelsæt, du er ansat under, skal dine undervisningstimer ganges med den omregningsfaktor der er aftalt på området.
For at dokumentere omregningsfaktoren skal du
• sende en kopi af det regelsæt, du er ansat under, eller
• få din arbejdsgiver til at udfylde Erklæring vedr. omregningsfaktor
A-kassen omregner efterfølgende timerne med den aktuelle omregningsfaktor.
Hvis der ikke er en omregningsfaktor på området eller hvis undervisningstimer, møder, pauser og forberedelsestid etc. ikke er omregnet til arbejdsmarkedstimer (gælder normalt kun for fast månedslønnede), skal a-kassen omregne din indtægt til timer med a-kassens omregningssats - se afsnittet Ukontrollabelt arbejde .
Ukontrollabelt arbejde
Ukontrollabelt arbejde er arbejde, hvor arbejdsgiveren ikke kan kontrollere din arbejdstid.
Ukontrollabelt arbejde, er for eksempel:
• Hvis der indgår provision i lønnen
• Freelancekonsulenter uden fast timetal
• Visse typer undervisning
• Når arbejdstiden frit kan placeres, og der ikke er aftalt et fast timetal.
Arbejdstiden er kontrollabel, hvis du får en fast løn, og har en skriftlig individuel ansættelsesaftale, som henviser til en kollektiv overenskomst, som fastsætter arbejdstid eller arbejdsnorm.
Har du ukontrollabelt arbejde, bliver din indtægt omregnet til timer med en omregningssats. Derfor skal du skrive både timer og indtægt på ydelseskortet.
I 2011 er satsen 205,52 kr. Omregningssatsen ændres én gang om året (1. mandag i det nye år). Du kan altid se den aktuelle sats på www.ams.dk
Hvis du fx tjener 3000 kr. (brutto) en uge, betyder det at 3000 : 205,52 = 14,6 arbejdstimer. Du får altså suppleret op fra 14.6 timer til 37 timer.
Hovedreglen er dog, at vi minimum skal belægge dit dagpengekort med 7,4 timer pr. arbejdsdag, også selv om du kun arbejder 3 timer den dag. Kontakt a-kassen hvis du er i tvivl.
Arbejdsgiver betaler dine tre første ledighedsdage (G-dage)
Når du har arbejdet for den samme arbejdsgiver i 74 timer inden for 4 uger, skal din arbejdsgiver betale de tre første dage, du er ledig.
Kontakt a-kassen, hvis der er problemer med at få udbetalingen fra din arbejdsgiver.
Fradrag i dagpengene
Alt arbejde og indtægter medfører fradrag i dagpengene. Det er uden betydning hvornår på døgnet og hvilke ugedage arbejdet udføres.
Udfyldelse af dagpengekort
Dagpengekortet udfyldes digitalt på PROSAmin. Du skal udfylde og sende dit dagpengekort næstsidste søndag hver måned. Der kan være en anden tidsfrist i december. Se datoer her
Alt arbejde og alle indtægter skal oplyses på dit dagpengekort eller andre ydelseskort. Det er derfor vigtigt, at du læser vejledningen til dagpengekortet eller ydelseskortet.
Hvis du fx arbejder 12 timer men får løn for 15 timer, skal du oplyse de 15 løntimer på kortet.
Du kan blive kontrolleret
De oplysninger, som du giver på dagpengekortet/ydelseskortet, kan blive kontrolleret. Dette kan fx ske ved hjælp af oplysninger fra arbejdsgivere og myndigheder. Kontrol kan også ske ved registersamkøring.
Spørgsmål?
Hvis du er i tvivl, så spørg ALTID a-kassen. Misforståelser kan nemlig få stor betydning for dine dagpenge. Vores telefoner er åbne hverdage 9 – 15, mandage dog 10 - 15. Du er altid velkommen til at sende en mail til prosa@minakasse.dk.
