Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

Selvvalgt 6 ugers uddannelse

Uddannelsesydelse

Som ledig har du mulighed for at deltage i selvvalgt uddannelse i op til 6 uger, og få uddannelsesydelse til uddannelsen. Det er de tidligere regler om SVU og VEU for ledige, der nu er erstattet af nye regler om uddannelsesydelse.

I hvilken periode kan du deltage?

  • Hvis du er under 25 år skal uddannelsen foregå inden for de første 6 måneders ledighed. (gælder kun for dig, der har en uddannelse, der ikke overstiger en erhvervsuddannelse. F.eks. it-supporter)
  • Hvis du er fyldt 25 år skal uddannelsen foregå inden for de første 9 måneders ledighed.

Valg af uddannelse afhænger af din forudgående uddannelse. Vi har delt niveauerne op således:

Folkeskole- og gymnasialt niveau

For at deltage i selvvalgt uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau er betingelsen, at du er kortuddannet. Dvs. at du har indtil

  • 7-8 års skolegang suppleret med en erhvervsrettet uddannelse eller uddannelse svarende hertil, eller
  • 9-10 års skolegang suppleret med 2 års erhvervsrettet uddannelse eller en forældet erhvervsrettet uddannelse.

Uddannelser som du kan deltage i inden for folkeskole- og gymnasialt niveau

  • Forberedende voksenundervisning (FVU)
  • Almen voksenuddannelse (avu)
  • Studieforberedende voksenuddannelse (hf-enkeltfag mv.)

Alderskrav for deltagelse er som hovedregel 25 år.

Videregående uddannelse som heltidsuddannelse

For at deltage i videregående uddannelse skal uddannelsen være tilrettelagt som heltidsuddannelse.
Ved heltidsuddannelse forstås at

  • Undervisningen er normeret som heltidsundervisning i henhold til ministerielt fastsatte regler.
  • Undervisningen er godkendt som heltidsundervisning med henblik på tildeling af SU, eller 
  • Der er tale om andre former for undervisning, hvor undervisningen omfatter mindst 20 undervisningstimer i gennemsnit om ugen.

Uddannelser som du kan deltage i inden for videregående uddannelser
Videregående uddannelser under lov om åben uddannelse og efter lov om universiteter, herunder,

  • Videregående voksenuddannelse (VVU)
  • Diplomuddannelse
  • Masteruddannelse
  • Anden videregående uddannelse for voksne
  • Fagspecifikke kurser (OBS! Satsen er 90% af max. dagpenge)

Alderskrav for deltagelse er 25 år. Adgangskrav: spørg uddannelsesstedet.

Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau

For at deltage i en uddannelse inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelsesniveau er det en betingelse, at du ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en erhvervsuddannelse. Har du en højere uddannelse, kan du deltage, hvis du ikke har anvendt den i de sidste 5 år.

Du er for højt uddannet, hvis du f.eks. har en uddannelse som datamatiker, merkonom, teknonom eller datanom.

Uddannelser som du kan deltage i inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

  • Erhvervsrettet efteruddannelse for ufaglærte og faglærte
    • F.eks AMU kurser eller handelsskoler
  •  Grunduddannelse for voksne (GVU)

Sådan søger du uddannelsesydelse

  • Find ønsket uddannelse (Vær opmærksom på dit uddannelsesniveau) 
  • A-kassen kan oplyse, om du har ret til at deltage
  • Kontakt uddannelsesstedet, hvis du har ret til at deltage i 6 ugers selvvalgt uddannelse. 
    • Du og uddannelsesstedet skal udfylde:
      • en ansøgning om adgang til uddannelsen AR 245, og
      • en ansøgning om uddannelsesydelse - se hvilken ansøgning nedenfor.
  • Aflever begge ansøgninger til a-kassen, i god tid. Der er forskellige frister for aflevering – læs afsnit - Frist for aflevering.
    • Vi sender din ansøgning om adgang AR 245 videre til jobcenteret og uddannelsesstedet.
  • Giv jobcenteret besked om at du deltager i 6 ugers selvvalgt uddannelse, før du begynder.

Frist for aflevering

Ansøgningsfristen for uddannelsesydelse afhænger af hvilken uddannelse du skal deltage i.
Du skal aflevere dine ansøgninger til a-kassen inden for følgende frister:

  • Ansøgning om adgang til 6 ugers selvvalgt uddannelse AR 245
    • Før kursusstart - og gerne 1-2 uger før.
  • Til uddannelser inden for folkeskole- og gymnasialt niveau (gl. SVU) AR 237.
    • Senest den dag kurset begynder. (tidligst 3 mdr. før)
  • Til uddannelser inden for videregående uddannelse (gl. SVU) AR 238.
    • Senest den dag kurset begynder. (tidligst 3 mdr. før)
  • Til erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (gl. VEU) AR 239.
    • Hurtigst muligt og senest 4 uger efter sidste uddannelsesdag.

Rådighed

Når du deltager i selvvalgt 6 ugers uddannelse, skal du kun

  • Stå til rådighed for arbejde, der er henvist af jobcenteret eller a-kassen.
  • Deltage i møder, som du bliver indkaldt til af a-kassen.

Hvis du deltager i et færre antal timer, end hvad der betragtes som fuldtid, skal du også deltage i møder, som jobcenteret indkalder dig til.

Desuden skal du:

  • Være tilmeldt som ledighed i jobcenteret
  • Have oprettet et aktivt og godkendt cv i jobnet.dk
  • Hver 7. dag bekræfte, at du er arbejdssøgende på jobnet.dk
  • Være studieaktiv – dvs. at du aktivt deltager i uddannelse og de dertil knyttede aktiviteter, der gælder for uddannelsen.

Jobcenteret kan efter ansøgning fra dig, skriftlig afgøre, om du kan fritages for at stå til rådighed for henvist arbejde.

Deltagerbetaling

Jobcenteret betaler deltagergebyret, hvis du giver besked om uddannelsen hurtigst muligt, og senest første dag kurset/uddannelsen begynder.

Vi sender en kopi af din ansøgning om adgang (blanket AR245) videre til Jobcenteret. Herefter skal Jobcenteret sørge for betaling af uddannelsen, jf. Undervisningsministeriets betalingsbekendtgørelse.

OBS! I 2011 indføres et prisloft pr. årselev – der kommer altså en maximal pris pr. kursusuge, som uddannelsesstederne kan få betaling for.

Hvis du ikke begynder eller afbryder

Hvis du ikke begynder eller afbryder kurset, skal du give besked til Jobcenteret, A-kassen og uddannelsesstedet, før du skal møde

Gå til: Lønsikring