28.10.08   |   kl.17:04   |   Anders Kvist

Ny side, men der er vist stadigt nogle ting der skal arbejdes med...

- I bunden af kalenderen er der en taske!
- Når man f.eks. går til PROSAmin, så forsvinder hele menuen i toppen og man skal selv aktivt skrive en ny URL for at komme tilbage til forsiden. Samme er gældende for PROSAnet.

31.10.08   |   kl.14:09   |   Bjørn West

man skal kunne logge ind på forsiden og vedblive at være logget ind, selv om man skifter side.
Det gør det f.eks. meget nemmere at bestille kurser o.s.v. Lige så at komme på net og A-kasse.

04.11.08   |   kl.14:16   |   Jesper Svarre, webmaster

Tak for kommentarer.
Anders: Der er en taske i kalenderen, da det pt er det eneste merchandise, vi har. Vi har derfor valgt ikke pt at bruge penge på et helt shoppingsystem.
På PROSAmin og på PROSAnet har vi valgt IKKE at lede til www.prosa.dk, da vi mener man vil blive forvirret af at blive smidt af hhv. PROSAmin og PROSAnet fordi man klikker på logoet.

Bjørn: Vi er helt enige, men det kommer desværre først på et senere tidspunkt.

05.11.08   |   kl.13:03   |   Anders Kvist

Jesper: Ja, det er jeg klar over, men hvis nogen overvejer at melde sig ind i Prosa og ser det, så tænker de nok en ekstra gang over det. Det ser dybt uprofessionelt ud, det kan ikke passe at en IT-fagforening ikke engang kan finde på noget bedre end det. Det har været en ting der har irriteret mig i alt den tid jeg har været medlem af Prosa...

07.11.08   |   kl.14:49   |   Jesper Kiel

Delegeretvalget i PROSA/STUD har fundet sted på PROSA/STUDs generalforsamling 5. oktober og man kan ikke melde sig som delegeret længere, med undtagelse af Aalborg Universitet som har fået frist til 7. nov.

10.11.08   |   kl.11:04   |   Ibrar Chaudhry

Hej Jesper, Jeg synes at prosa.dk ser nu meget pænere ud med dens nyt design :-)
PROSA logo med blå farve vil måske se mere passende ud !!
Man kan finde alle vigtige emner lige på førsesid, det er bare nemt og super...
Hils i PROSA

11.11.08   |   kl.15:22   |   Jesper Svarre

Tak Ibrar. Det var sødt af dig. Alle hilser igen.

16.11.08   |   kl.10:34   |   Anders L.

Mangler der ikke en lille smule kildekritik her ?

Et websted udnævner en enkelt browser som den mest udbredte blandt IT folk - uden i øvrigt at oplyse om målingen er opgjort på antallet unikke besøgende eller pageviews.
Hvis man havde brugt unikke besøgende fra flere websteder - f. CW og andre af de mange tyske IT magasiner, så tror jeg resultatet havde været mere repræsentativt.

I sammenligning med de oplysninger der tidligere har været fremme herhjemme om flere websteders besøgsstatestikker - så ser det ud til der må være en del fejl i den her, da IE generelt stadig har en højere andel ligesom både Safari og andre også har højere andele.

Nej ... jeg tror ikke på oplysningerne fra Heise.de

17.11.08   |   kl.12:14   |   Kurt Westh Nielsen

Hej Anders
Nu mener jeg jo godt, at man kan skrive om den slags opgøresler uden at de nødvendigvis skal være bredt respræsentative. Og fra min fortid ved jeg, at sites som eksempelvis Ingeniøren, Version 2 og Computerworld har en overrepræsentation af Firefox og Opera-brugere.

Hensigten var blot at gøre opmærksom på det faktum, at enkelte brugergruppers valg af yndlingsbrowser kan være meget langt fra de generelle statistikkers billede. Det viser tallene fra Heise.de og dem tror jeg på. Heise.de er et lødigt medie, som jeg ikke finder nogen anledning til at skulle tvivle på.
Mvh
/kurt

18.11.08   |   kl.13:15   |   Normann Aa. Nielsen

Det ville være rart, hvis Jakob Schultz fulgte op på disse historier, i kraft af at disse korte referater er - i bedste fald - mangelfulde. Eftersom man kan lære af andres fejl, så ville en større orientering være på plads. Og det er da til at gøre - f.eks. var Peter Ussing meget med i Amanda dengang, og kan mange gode historier - for blot at nhævne een aktør. lad os få lig på bordet, og få flere historier!

18.11.08   |   kl.15:04   |   Kurt Westh Nielsen

Hej Normann
Tak for din respons. Vi vil meget gerne bringe flere historier, og i det kommende nummer af Prosabladet kan du læse mere om it-skandalerne. Men samtidig kan dine kommentarer da kun motivere os til at fortsætte dækningen af det vigtige emne.
Mvh.
/kurt

20.11.08   |   kl.22:16   |   Kim Hansen

Jeg er faldet over en overordentlig interessant ting her.
I den trykte artikel i PROSA-bladet er der et lille afsnit, som er udeladt i web-versionen:

"Ifølge PROSAs formand Peter Ussing skal man sikre sig, at der i de tidlige faser af et it-projekt faktisk laves kravspecifikationer, som afspejler de krav, brugerne har til systemet. Det vil ofte kræve flere ressourcer, end der bruges i dag."

Man kunne få den tanke, at det er udeladt med vilje.
Peter Ussing kommer fra CSC, og det er i min optik en meget uheldig holdning til it-projekter, at der skal laves en tidligere og mere udtømmende kravspecifikation.
Jeg står ikke alene med den holdning. Kritikken i Bonneruprapporten har samme sigte:
"Det er især to krav, der strider mod projekternes
natur og giver anledning til betydelige vanskeligheder
i praksis: Kravet om udtømmende kravspecifikation
i udbudsmaterialet og forbuddet mod forhandling
med tilbudsgiverne."

21.11.08   |   kl.12:27   |   Jonas Flensbak

Jeg kan kunne bakke op om det :)

Det er et fantastisk spændende emne, og det ville være lærerigt med nogen dybdegående analyser og fortællinger fra dem der var med.

Det kunne også være meget relevant at finde ud af, hvad pengene faktisk er brugt til. Lønninger, udstyr, høje timesatser - hvad? Ofte lyder systemerne ikke så komplicerede, at en pris på hundredevis af millioner virker retfærdiggjort, men det er jo svært at vurdere udefra. Så lad os endelig høre mere om emnet; for min skyld kunne man sagtens bruge et helt blad på bare en enkelt af skandalerne.

Forøvrigt er jeg foreløbig imponeret over den nye Prosa-hjemmeside. Det er en fornøjelse at se.

23.11.08   |   kl.11:46   |   Kurt Westh Nielsen

Hej Kim
Du har skarpe øjne. Og de er betydeligt bedre end vores, da vi lavede en html-udgave af artiklen i Prosabladet. Afsnittet er simpelthen faldet ud i konverteringen, og vi bringer det i orden så hurtigt så muligt. Jeg kan så glæde mig over, at læserne indtil videre fortsat kan læse den komplette artikel i pdf'en fra novembernummeret:
http://www.prosa.dk/aktuelt/prosabladet/artikel/art[..] skal jeg selvfølgelig også afvise at udeladelsen er et udtryk for et bevidst valg. Der er tale om sjusk fra vores side, og det retter vi op på.
Tak for din kommentar.
Mvh
Kurt Westh Nielsen, chefredaktør, Prosabladet.

23.11.08   |   kl.17:12   |   Jesper Gødvad

Tillykke med valget, Niels!

23.11.08   |   kl.21:24   |   Niels Bertelsen

Tak skal du have, Jesper. Det var en god og spændende weekend.

24.11.08   |   kl.10:58   |   Palle Skramsø

Den manglende tekst er nu indføjet på siden.

24.11.08   |   kl.16:20   |   Sten Mogensen

Ogs[ tillykke fra mig!

24.11.08   |   kl.16:42   |   Tue R. Madsen

Som IT-chef for Patent- og Varemærkestyrelsen følger jeg mig nødt til at justere opfattelsen af vores primære sagssystem - uPDate. Dette har jeg gjort på styrelsens blog på http://www.dkpto.dk/weblog/journal_comments.asp?Journalid=1308
Genere[..] vil jeg bemærke, at en artikel i november 2008, der tager udgangspunkt i hændelse fra det forrige årtusinde, er IT set i historisk perspektiv - jeg havde nok forventet lidt mere nutidigt stof i Prosa's månedsblad.

24.11.08   |   kl.16:47   |   Jesper Svarre

Hej Tue
Jeg har tilladt mig at redigere dit indlæg således at adressen til bloggen fremgår. Din indsættelse af HTML havde gjort, at man ikke kunne læse teksten.
Med venlig hilsen

24.11.08   |   kl.22:55   |   Ibrar

Hej Niels, Tillykke med valget :-)

25.11.08   |   kl.15:35   |   Mikkel Hammer Nonboe

Der skal da også være et tillykke fra mig.

Allerede i pressen om CSC overenskomsten. Travlhed fra første dag ;-)

26.11.08   |   kl.01:22   |   Christian Fischer

Stort tillykke med valget Niels.
Det er jo altid rart når et medlem af ens egen lokalafdeling modtager et valg :D

26.11.08   |   kl.14:36   |   Brian

Glædeligt, synes dotDK struktur generelt var userisøt og utroværdig. Men dermed er det ikke sakt at DIFO er de bedste, jeg håber DIFO vil gøre mere for at forbedre sig.

08.12.08   |   kl.08:41   |   Per

Agge vil ikke kalde Stein Bagger for en psykopat..

Det er måske fordi Agge ikke ved hvad en psykopat er. Psykopater er personer med et forkvaklet moralbegreb, og derfor har de det med at bagtale eller snyde folk. Men det er oft meget karismatiske og vindende personligheder, og de gør meget for at deres adfærd ikke afslører dem.

10.12.08   |   kl.22:44   |   Steffen Jaques

Jeg er fuldt ud enig i at ledelsen i en organisation ikke bare skal forstå IT som et nødvendigt onde, som bare skal fungere godt nok til at de kan drive deres forretning. IT er så integreret en del af en forretning, at hvis vi fjernede computeren fra et kontor idag, ville enhver forretning, stortset uanset felt, bryde sammen.

Derimod er jeg ikke enig i at et stort projekt nødvendigvis behøver at være veldefineret -- medmindre jeg selvfølgelig misfortolker din brug af ordet 'veldefineret' i forhold til et projekts vision og kravspec. I mine øjne er det godt at være forberedt -- altså at vide hvad man vil og hvorfor man vil det.

Specielt store projekter som vil have en gennemgribende effekt for en organisation vil uundgåeligt opleve at der er elementer i deres analyse som mangler. Ikke anderledes end når der bygges en tunnel under storebælt, så kan man lige så nemt opleve at støde på noget som alle analyserne ikke havde fanget. Og hvad gør man så?

Det er vigtigt at være forandringsparat!

Her gælder det at både ledelsen og dem der udfører selve projektet, herunde analyser, design, implementation, test og drift alle er indstillede på at det er et partnerskab at udvikle store projekter - Det kræver tillid og fælles engagement at sikre at det store projekt ikke kuldsejler og en massiv mængde tid og penge ikke går til spilde. Det er hverken i ledelsens eller projektdeltagernes interesse -- ingen kan jo lide at se deres arbejde gå til spilde.

Og derfor er jeg ikke enig i at et projekt skal være veldefineret eller beskrevet i detaljen, medmindre man er noget nær 100% sikker på at nær og fjernmiljøet i forhold til produktet ikke forandres. Faktisk vil jeg mene det i mange tilfælde kan være en forhindring at arbejde med en for detaljeret en plan for hvad der skal laves. Et godt eksempel er jo at f.eks. 60% (såvidt jeg husker) af de funktioner der indgår i applikationer idag slet ikke bliver brugt. Var det ikke bedre at bruge de ressourcer på at afdække reelle behov "as we go" fremfor at antage at "dette er hvad vi ønsker" og risikere at man tager fejl?

En vision om hvad der skal laves er godt, og det er bestemt også en god idé at have en forventning til hvad der skal laves -- men som du selv skriver, så er det vigtigt at involvere brugerne. Men det vil være en katastrofal fejl at antage at man kan regne med at brugerne når de bliver spurgt præcist ved hvad de vil have eller hvad der kunne være rart.

Agil udvikling er, som det nok ikke overrasker nogen, en af mine store passioner. Og jeg mener det er vejen frem -- Store forkromede fabrikslignende modeller er med til at dræbe den kreative del af et udviklingsforløb. Ikke bare sikrer du dig at du ikke får præcist det produkt der ville have været det bedste, men derudover engagerer du ikke dine projektdeltagere til at tage ansvar (udover det der er højst nødvendigt) og mister derved en sund portion arbejdstimer pga. modvillighed (vel at mærke hvis udviklerne mener at den valgte løsning ikke er den bedste). Det svarer jo lidt til at bede en kok om at lave den bedste suppe hun kan, men ikke give hende adgang til de råvarer hun har brug for.

10.12.08   |   kl.23:07   |   Steffen Jaques

Se evt: http://blog.jaoo.dk/2008/12/01/understanding-requirements-engineering/

13.12.08   |   kl.22:03   |   Jan

Definitionen på psykopat kan ses på Wiki
http://www.google.dk/search?q=site%3Awikipedia.org+psykopat&sour[..] Udvise grov ligegyldighed overfor andres følelser
- Mangle ansvarsfølelse og respekt for sociale normer eller forpligtelser
- Mangle evner til at fastholde forbindelser med andre mennesker
- Have svært ved at tolerere frustrationer og have en lav aggressionstærskel
- Være ude af stand til at føle skyld eller til at lære af erfaringer eller straf
- Have tendens til at komme med bortforklaringer og til at være udadprojicerende, dvs. til at give andre skylden for sine egne negative sider

14.12.08   |   kl.21:39   |   Jesper Gødvad

Hele undersøgelsen kan hentes her:
http://www.adir.dk/sw30996.asp

Hvad angår klagesager, så er antallet steget en anelse, men behandlingstiden og fejlafgørelser er nedbragt markant. Jeg har svært ved at tro at a-kassen ligefrem skulle opfordre medlemmer til at klage over afgørelser ;-)

23.12.08   |   kl.12:09   |   karin barlas

Hej Jesper,
jo, det gør vi, selv vi i medlemsregistreringen. Der er situationer, hvor reglerne er så rigide, at de skal bringes først for Arbejdsdirektoratet, der ikke ændrer på noget og derefter videreklages til Arbejdsmarkedets Ankenævn, som kan ændre afgørelsen, jævnligt til medlemmets fordel

25.12.08   |   kl.20:01   |   Niels Frølich

Det er med en lettere forbavselse, jeg læser interviewet med de to faglige sekretærer, Steen Andersen og Eva Christensen, der ikke genopstillede på den netop afviklede DF. Min forbavselse skyldes, at jeg ikke kan genkende det billede de to tegner af Prosas udvikling, endsige deres grunde til ikke at genopstille.

Det ikke rigtigt at Prosa er ved at udvikle sig i neoliberal retning - foreningen står som altid fast på at aktive medlemmer er kernen i fagforeningsarbejdet og den modsætning de to opstiller mellem klassisk fagforeningsarbejde og den såkaldte "neoliberale" linje er et fantasifoster. At overesnkomstarbejdet er nedprioriteret har heller intet på sig - tværtimod fylder det enda temmeligt meget, selvom langt det overvejende flertal af Prosas medlemmer ikke har og ikke vil få en overenskomst. Der hersker mig bekendt ingen uenighed omkring vigtigheden af overenskomster. Det der er tale om, er derimod naturlige interessemodsætninger mellem de lokalafdelinger, der repræsenterer medlemmer henholdsvis med og uden overenskomst angående anvendelsen af foreningens resourcer: Men det er interessemodsætninger, der kan løses - der er bare sket det de sidste ti år at de afdelinger, der repræsenterer det store overenskomstløse medlemsflertal er begyndt systematisk at arbejde for, at de får en indflydels i foreningen, der svarer til deres medlemstal og økonomiske input.

At antyde at foreningen har saboteret Steen Andersens og Eva Christensens arbejde er lidt af provokation, al den stund de to faglige sekretærer sammen eller hver for sig på grund af forsømmelser, sjusk og direkte modarbejde:
- Har tabt aktivisterne på det tidligere Rigshospital
- Har bragt medlemmer i alvorlige vanskeligheder på en arbejdsplads i den offentlige sektor
- Aldrig kom igang med arbejdet i den offentlige sektor op til kommunalreformen

Derfor må deres beslutning om ikke at genopstille hilses velkommen som en kærkommen anledning til fornyelse. Den netop afsluttede DF har naturligvis besluttet at spænde et sikekrhedsnet ud under de afdelinger, der hidtil har benyttes sig af de faglige sekretærer arbejde indtil de om kort tid har overdraget deres viden og arbejdsområder. I den forbindelse står det forhåbentligt klart for de to afgående faglige sekretærer, at der er tale om en afviklingsordning, hvor de midler der afsat til overgangsordningen på ingen måde kan bruges til at opbygge en anden konstruktion, med de to som deltagere.

02.01.09   |   kl.11:22   |   Thomas Kølle (Hovedkasser

Jeg vil gerne komme med en afklaring.

Det er rigtigt at der på et tidspunkt ikke blev bevilget 8 millioner kr.

Det som der mangler at blive nævnt i artiklen var at disse penge blev ansøgt til det kommunale område, et område hvor Prosa slet ikke kan strejke. Derfor påvirkede denne manglende beviling ikke noget.

Senere på året, da Prosa/Offentlig's medlemmer rent faktisk kunne komme i strejke, vil jeg gerne nævne at her gjorde Prosa sig klar til kamp.

08.01.09   |   kl.14:57   |   Normann Aa. Nielsen

Eva & Steen har ret i at PROSA er begyndt at arbejde mere med at tilbyde services for medlemmerne - end det før er sket. Det er en naturlig følge af, at mange medlemmer ikke føler, at den klassiske (og i denne kontekst forældede) måde at føre fagforeningspolitik på er relevant for medlemmets situation. Der er ikke just tale om, at alle medlemmer er inde under en overenskomst, og hvad mere, der er heller ikke tale om at alle medlemmer ØNSKER at komme ind under en overenskomst. Som bekendt er der mange i branchen, der ikke engang ønsker at være medlem af en fagforening, fordi man netop føler at "klassekamp", "overenskomst", "arbejdsgiver vs. arbejdstager" er begreber, der er forældede.

Det er de så ikke, begreberne - men de skal naturligvis opfattes med vore dages øjne. I stedet for at "kæmpe arbejdernes kamp" så tilbyder PROSA nu "forskellige serviceniveauer" ... karrikeret javel, men det er ikke desto mindre rigtigt. Og det er jo det, de unge vil ha'!

Om PROSA skal være en forening af IT-folk for IT-folk: Min holdning er, at PROSA udelukkende skal koncentrere sig om at organisere og servicere IT-folk. Ikke HK'ere eller SID eller den slags. Men det er ikke tvingende nødvendigt at det er IT-folk, der sidder i de servicerende roller, omend det naturligvis kan have den fordel, at man så selv kender lidt til problemerne. - Og så alligevel ikke, for som verden er blevet, skal man ikke være mange måneder væk fra den IT-verdenen før man ikke længere kender den som andet end en samling af arbejdspladser. Med andre ord: Jeg vil hellere have en erfaren sagsbehandler fra HK end en selvlært IT-M/K som famler sig frem i sagsbehandlingen. Og hvad er der så i vejen med det?

Vdr. modarbejdning, så husker jeg DF for godt 2 år siden, hvor Eva & Steen ikke ønskede at række hånden ud til den nyvalgte faglige, Erik Klausen. Hverken i overført eller i direkte forstand. Der var megen smålighed fra Eva's side, og det lille "stunt" med først at trække sig, og derefter at "lade sig overtale til at opstille alligevel" var kun alt for gennemskuelig. Hvis jeg nøjes med at se med egne øjne, og ikke lytte til de forbløffende historier, der findes under PROSA's officielle niveau, så er jeg ikke i tvivl om at PROSA er bedre tjent uden Eva - og måske også uden Eva's ekko, Steen. Jeg så megen manipulation udelukkende for magtens skyld, og jeg så megen vrede og usamarbejdsvilje på DF 2006 fra Eva's side.

15.01.09   |   kl.15:04   |   Mikkel Nonboe

Al Jazeera er også røget på bølgen. Eller måske været dem der startede den.

De leverer 12 videoer fra Gaza under den mindste restriktive Creative Commens "licens".

Dvs. at de fodrer dem der selv vil være med til at påvirke opponionen.

Se mere her:
http://creativecommons.org/weblog/entry/12049

19.01.09   |   kl.10:28   |   Esben Damgaard

Og her på en Openmoko: http://www.youtube.com/watch?v=m4NbsLmF9j0

19.01.09   |   kl.14:24   |   Niels Bertelsen

Kære Henrik,

Du har desværre ret i, at der i forbindelse med HB-mødet i december blev brugt flere penge til den efterfølgende middag end vores regelsæt påbyder. Og det er jo beklageligt at HB overtræder det regelsæt som var fastsat samme eftermiddag. Det er ikke acceptabelt og det viser at der er behov for skærpe opmærksomheden omkring vores regler.
Der er nu blevet kigget på den konkrete overskridelse. Noget af overskridelsen skyldtes, at vi var nødt til at foretage en bindende bestilling for et antal deltagerne hos restauratøren lang tid i forvejen – og inden vi faktisk vidste, hvor mange der ville deltage. Et problem mange andre har, særligt i julemåneden, hvor der er rift om pladserne til julefrokosterne. Der var desværre mange afbud i sidste øjeblik – blandt andet på grund af sygdom. Og så kommer vi til at betale for de bestilte pladser. Konkret kan vi herudover konstatere, at vi ved denne julefrokost ikke klart nok havde fortalt deltagerne (og restauratøren) hvilken ramme der var til rådighed, og da ingen følte den fornødne ansvarlighed, blev regningen lukket alt for sent. Det er altså nødvendigt fremover at styre dette meget hårdere.

Sagen har været behandlet i Økonomiudvalget, som er den normale procedure for, hvordan overskridelser af de økonomiske retningslinier behandles. Ligesom dig, er udvalgets medlemmer ikke tilfredse med sagen og de har indskærpet over organisationen, at fremover skal deltagerne informeres om rammerne for et arrangement, således at de selv kan være med til at sikre, at den ikke overskrides, den ansvarlige for arrangementet skal løbende følge op og restauratøren skal have rammen fortalt på forhånd, således at han er vidende om, hvad der dækkes af PROSA.

Heldigvis er sådanne overskridelser ikke noget, der sker ofte i PROSA, og jeg skal gøre mit til at der ikke fremover kommer sager af tilsvarende karakter.

Med venlig hilsen

Niels Bertelsen
Formand

19.01.09   |   kl.15:36   |   Mikkel Nonboe

Hej Niels og Henrik

Jeg har også med bekymring hørt at den nyvalgte hovedbestyrelses middag i december kom til at overskride budgettet.

Trælst at det kunne gå galt efter "pampercirkulæret" lige var blevet vedtaget.

Vi har jo i PROSA en stolt tradition med ikke at kaste rundt med medlemmernes penge.

Derfor er jeg glad for at et medlem stiller skarpt på problemet, samt at både Økonomiudvalg og formand ikke mener det er acceptabelt.

Det vigtige er nu at undgå at det kan ske igen.

Så kunne Niels løfte sløret på hvad hvilke konkrete måder vi kan bruge for at undgå det sker igen ?

/vh
Mikkel Nonboe. Medlem af PROSA ØST samt formand for redaktionsudvalget

20.01.09   |   kl.09:25   |   Niels Bertelsen

Hej Mikkel

Jeg tror mest det handler om at få genopfrisket regelsættet. Det er heldigvis sjældent, at det går galt, så jeg mener ikke, der er behov for yderligere tiltag indtil videre. Det vedtagne regelsæt indeholder både rammerne for et arrangement, men også en procedure, der sikrer, at hvis rammerne ikke overholdes, skal det indberettes til Økonomiudvalget. Herudover har vi valgte kritiske revisorer, som bl.a. har til opgave at sikre, at de interne retningslinier overholdes, og hvis ikke, skal de afgive en kritisk rapport til hovedbestyrelsen og delegeretforsamlingen. Alene det forhold, at denne sag er til debat viser, at vi ikke holder det hemmeligt, når der sker en overskridelse, og den opmærksomhed der er, når reglerne ikke overholdes er jo også med til at sørge for, at det ikke sker alt for tit.
Der er nu sat gang i følgende, som burde forhindre fremtidige sager
1. De gældende regler indskærpes over for de relevante dele af PROSA
2. Den ansvarlige for et arrangement forpligtes til at sikre, at både deltagerne og det sted arrangementet holdes, er oplyst om rammerne for arrangementet
3. Det skal understreges over for deltagerne, at de også har et (med)ansvar for, at reglerne overholdes

Med venlig hilsen

Niels Bertelsen
Formand

21.01.09   |   kl.09:12   |   jsdjk

Hvad hed opfinderen

21.01.09   |   kl.15:38   |   Normann Aa. Nielsen

Midt i artiklen står der et navn "Tim Berners-Lee". Mon ikke det er ham, som artiklen mener (det tager så lidt tid at læse artiklen, så prøv at gøre det to gange). Se også her: http://da.wikipedia.org/wiki/Tim_Berners-Lee

21.01.09   |   kl.18:49   |   Jesper Gødvad

Hej Alle
Jeg har selv været med til diverse arrangementer og kun en enkelt gang har beløbet oversteget pampercirkulæret. Dengang var det, så vidt jeg husker, fordi nogen havde valgt en relativ dyr vin til deres mad, men de betale selv differencen.
Niels Bertelsen skriver i punkt 3 at folk har et medansvar, hvilket jeg er helt enig i. Alle deltagerne kender jo beløbene, som endda er forhøjede til særlige anledninger som julefrokost jo er. Så vidt jeg husker, blev beløbsgrænserne endda behandlet på et hovedbestyrelsesmøde tidligt i 2008 hvor kun tre stemte mens alle andre stemte blankt. Derefter er beløbsgrænserne blevet behandlet igen med en (rimelig) forhøjelse til følge – eller tager jeg fejl?
Begrænsningerne kan derfor ikke være en overraskelse for den enkelte – og slet ikke når den samlede overskridelse er på 50%, hvilket jo dækker at nogen er over mens andre er under.
Hvorom alting er, synes jeg det er lidt tarveligt at Niels Bertelsen skal kommentere på dette emne. Det kunne passende være hovedkasseren eller personerne selv.

21.01.09   |   kl.23:06   |   Henrik Gammelgaard

Teknikere kan selvfølgelig sige at internettet ikke baserer sig ensidigt på WWW - hvilket var Tim Berners-Lee's opfindelse - men det er dog til at forstå budskabet i den nuværende tekst.

22.01.09   |   kl.09:12   |   Thomas Kølle - Hovedkasse

Tak for indlæget, som jeg er blevet opfordret til at svare på. Jeg tror det er vigtigt at have åbenhed om forhold som disse. Andre fagforeninger er sikkert mere overdådige end Prosa, men det giver os ingen ret til at sige vi har "fortjent" mere en reglerne giver. Jeg tror nu heller ikke der var nogen af deltagerne på julefrokosten der tænkte sådan. Overskridelsen "skete bare".

Det der skete på hovedbestyrelsens middag var forkert. Men så mange faktorer spiller ind at vi har valgt at løse det for fremtiden i stedet for fortiden. Økonomiudvalget har før haft overskridelser på bespisninger, men dette har f.eks. været hvis et folketingsmedlem har deltaget, eller der har været en helt speciel ting der har gjort at Prosa's regelset ikke har kunne holde. Hvis man gerne vil igennem med nogle holdninger kan Jensens bøfhus nogen gange være den forkerte ramme. Det skal dog siges at overskridelser er meget sjældne, og burde nok være nul.

Hovedbestyrelsens julefrokost har været den første overskridelse hvor det for mig slet ikke gav mening. Jeg deltog selv på julefrokosten, og så ikke selv overskridelsen idet jeg sad ved en gruppe der holdt sig inden for reglerne.

Det er nu de administrative regler der bliver kigget på. Hovedbestyrelsesmedlemmer skal slet ikke præcenteres for muligheden til overskridelser.

23.01.09   |   kl.10:44   |   Jesper Svarre

Vi kunne lære lidt af franskmændene:

http://www.prosa.dk/link/202 (link til Heise.de)
- tak til Pascal d'Hermilly for linket

23.01.09   |   kl.14:19   |   Louise Bjørn Jacobsen

...Eller som Winston Churchill engang har sagt: "Succes is - the ability to go from failure to failure without loosing your entusiasm".

02.02.09   |   kl.15:34   |   Kim Schilling

På http://eskills.eun.org/web/dprotection kan man se mange spændende bud på hvordan unge i europa illustrerer temaet “Surf the net – think Privacy” i små videoklip.

03.02.09   |   kl.10:49   |   Medlem

Hejsa

Nu har jeg ikke den opfattelse af Tænk rent faktisk selv tror på at det virker.

De skriver selv "Nu kan du sende dem - og andre, der lytter med - en hilsen".

Altså ikke noget med at at det vil overbelaste/skabe rod etc hos aflytterne.

Når det ikke er tilfældige ord fra en liste bliver det jo hurtigt filtreret fra.

Fejlen for Tænk
Men Tænk kunne godt lade være med at skarpvinkle den så kraftigt.

Feks tror flertallet af brugerne sikkert at det er fysiske personer der sidder og læser mailsne. Og dermed skaber de forvirring i den gode sags tjeneste.

/Morten

03.02.09   |   kl.20:43   |   Susanne Flydtkjær

Tja. det kan man jo se forskelligt på.
Forunderligt er det jo at a-kasserne tilsyneladende gerne tager denne nye kontrol opgave til sig uden at få resourcerne dækket. Så den nye individuelle samtale fabrik der nu for alvor etableres for at kontrolere de arbejdsløse betales af medlemmerne i a.kassen.. Nu skal alle have sine ansøgninger set efter, have individuel vejledning uanset om man har behov eller ej. Spørgsmålet er jo om a-kassernes ansatte selv tror på at der kommer flere ledige i job, ved at man har grundige individuelle samtaler med den arbejdsløse og lægger en plan for jobsøgningen. For arbejdsløse ved jo godt at en samtale fabrik ikke betyder der kommer flere jobs. Undtagen i a-kasserne selvfølgelig

04.02.09   |   kl.12:37   |   Niels Bertelsen

Hej Susanne
Det er nu ikke fordi vi meget gerne vil overtage flere opgaver i a.kassen, og slet ikke hvis der ikke følger ressourcer med. Men vi er underlagt de beslutninger, ministeriet træffer, uanset om vi er enige i dem eller ej. Jeg vil give dig ret i, at grundige individuelle samtaler i sig selv ikke giver et job, men vores erfaring er, at det forbedrer muligheden. Vi vil helst ikke skære alle over en kam, men vil gerne koncentrere indsatsen over for de ledige, som har behov for det. Men, som nævnt, er det så en af de ting vi skal for at opretholde retten til at drive en a-kasse. Og det er min klare opfattelse, at de ledige medlemmerne fortsat vil have gavn af, at vi hjælper de ledige, frem for at det sker af nogle som ikke kender it-området så godt som vi gør.

Med venlig hilsen
Niels Bertelsen, formand

06.02.09   |   kl.16:36   |   Kim

Jeg oplever en fejl nu. Jeg sætter og skal indtaste stillinger jeg har søgt og får fejl på server.

Her er fejl beskeden:

An exception was thrown during global.asax processing:
System.Runtime.InteropServices.COMException (0x80004005): Warning: Fatal error 823 occurred at Feb 6 2009 4:35PM at ADODB.RecordsetClass.Open(Object Source, Object ActiveConnection, CursorTypeEnum CursorType, LockTypeEnum LockType, Int32 Options) at Organisator.DigitalAkasse.Web.Global.LoadApplicationVars()

07.02.09   |   kl.05:03   |   way2trivial

what a real commercial product? embed the tracker in a nametag
sell it to hotels worldwide to track housekeepers and maintenance staff.
one building, one 3-d diagram- know when the staff are goofing..

07.02.09   |   kl.22:08   |   Ellery Familia

I'm very interested in getting in contact with these guys - any idea how I can get their email address?

efamilia AT gmail DOT com

09.02.09   |   kl.08:55   |   Jesper Svarre

Hej Kim

Jeg kan se, at du har haft problemer med Den Digitale A-kasse hos Organisator. Dette er ikke relateret til vores egen server, men det bliver det selvfølgelig ikke mindre irriterende af. Jeg vil straks advisere Organisator om fejlen.

Med venlig hilsen
Jesper, Webmaster

09.02.09   |   kl.10:25   |   nicolei

tak får det det lyder godt

09.02.09   |   kl.19:20   |   Kevin Sturm

I'm with way2trivial. This product has HUGE opportunity in hospitality in alleviating some of the challenges with immediate guest service as well as adding some interesting advancements to the location services discussions.

12.02.09   |   kl.12:17   |   leif andersen

Hvornår/hvordan får man at vide om man er berettiget til ydelsen. Det kan have betydning hvis man overvejer at sænke sin arbejdstid til under 27t pr. uge ???

12.02.09   |   kl.15:29   |   Ole Højbo Andersen

For nærmere information om ordningen, henviser jeg til SKAT på telefon 72 22 18 18. Læs også http://prosa.dk/link/205

mvh Ole

13.02.09   |   kl.13:01   |   Nicolai Lundgaard

Jeg synes argumentationen for at det rammer it studierne særligt hårdt er lidt vag. Pga. det lave optag kan man jo ikke antage at folk vælger studie ud fra økonomiske interesser. Hvorfor skulle de så gøre det hvis skattekommissionens forslag bliver en realitet.

Man er da også nødt til at se skattekommissionens udspil som en helhed, og ikke blot fokusere på et enkelt af initiativerne. Det hører jo med til historien at topskatten sænkes og mellemskatten fjernes helt. Derfor bliver det da en meget god deal for it-folket.

15.02.09   |   kl.20:14   |   Dit navn

For det første er jeg enig med Nicolai Lundgaard. Så vil jeg tilføje, at det kunne være godt, at der var flere, der gennemførte deres studie på normeret tid, og dermed kom hurtigere på arbejdsmarkedet. Færre SU-klip kunne være den "motiverende" faktor, der skal til.

Og i øvrigt er der også tid til at have et studiejob ved siden af (det har jeg), eller man kunne tage et studielån. Man skal ikke glemme, at vi i Danmark er meget forkælede: i de fleste lande skal man betale skolepenge for at få en uddannelse - her får vi penge for det!

15.02.09   |   kl.23:29   |   Henrik Jensen

Nej - moralen må være at det åbenbart er nytteløst at være medlem af en fagforening som blot opfordre sine medlemmer til at bide tænderne sammen og acceptere et kafkas bureaukrati i stedet for at stå ved sine medlemmer for at bekæmpe dette helvede. Tak for ingenting.
PS. Jeres CAPTJA er næsten umulig at læse!

16.02.09   |   kl.01:06   |   roslyn

this may be a step in helping at least specially during accidents that would involve large number of people trapped in a building

16.02.09   |   kl.17:10   |   EIC

Det er bestemt ikke nok at ringe til jobcenterets trykknap telefonisystem. Jobcenteret gør alt for at aflive den mulighed ved at forsøge at gelejde de ledige over i selvbetjening - uagtet at Jobnet systemet ikke kan løse den slags henvendelser. Det er spild af dine telefon penge, og telefon henvendelsen kan kun dårligt senere tjene som dokumentation.
Du kan generelt heller ikke regne med at blive stillet om til brevunderskriveren, når du kommer i kontakt med en eller anden person i jobcenteret. Nok ikke af uvilje; men telefonen stilles om - ud i det blå - og telefonopkaldet ”trækkes ikke tilbage" af den der har lavet omstillingen, når kaldet ikke besvares. Summa summarum: Du kan starte forfra i telefon køen ved opringning senere.

Skriv i stedet en mail og gem en kopi (også gerne en udskrift med dato og tidspunkt). Sørg for at sende mailen med attention til brev underskriveren, og bed også om kvittering for at de har modtaget mailen.

17.02.09   |   kl.08:50   |   Anne Grethe Hansen, A-kas

Denne artikel gør jo netop opmærksom på de uhensigtsmæssigheder vi oplever. Både PROSA og PROSAs A-kasse prøver dagligt at påvirke politikere og embedsmænd til at få ændret love og systemer som forekommer uhensigtsmæssige for vores medlemmer. Men indtil vi får ændret både lovgivning og systemer, er det vigtigt for os at gøre opmærksom på de faldgruber vi desværre ser nogle af vores medlemmer falde i.

20.02.09   |   kl.22:14   |   Jesper Pedersen

Hej!
Jeg hedder Jesper og er 45 år. Jeg synes det er en god artikel her på siden om unge med Aspergers syndrom, som har fået en it-udddannelse. Hvis jeg får diagnosen Aspergers syndrom kan jeg godt tænke mig en AspIT uddannelse, hvis det viser sig, at jeg er egnet.
Hilsen Jesper

24.02.09   |   kl.11:25   |   Niels Frølich

Camilla rammer i sit indlæg noget helt centalt når hunskriver, at "... arbejdsmarkedspolitikken i Danmark i stigende grad formuleres i de europæiske institutioner". Den såkaldt "Danske model", der går ud på at arbejdsmarkedets parter i videst muligt omgang styrer udviklingen på arbejdsmarkedet uden regerings- eller folketingsindgreb hviler nemlig på to fohold: Det ene er nationalstatens rammer og det andet er styrkeforholdet mellem arbejsgivere og arbejdstagere. Sålænge styrkeforholdet er til gunst for lønmodetagerne i form af stærke fagforeninger og en statsmagt der som i Skandinavien er opbygget af lønmodtagerne og ders organisationer og partier og som virker indenfor den suveræne nationalstat, sålænge står lønmodtagerne i en gunstig position. Sker der som nu en drejning væk fra at nationalstatens parlament bestemmer henimod, at overnationale institutioner bestemmer, så er et gunstigt styrkeforhold ikke længere nok, hvilket jo også fremgår af de sager Camilla nævner. At arbejdsmarkedpolitiken fastsættes udenfor nationalstaten betyder også at den danske model går en sikker død i møde - konflikten for nogle år siden på Lolland, hvor en skibsreder havde lavtbetalte polske håndværkere til at arbejde for sig illustrerer med al ønskelig tydelighed den magtesløshed man står i: Ikke nok så mange flotte røde faner kunne skjule det faktum at skibsrederen ikke havde gjort noget ulovligt ved at betale håndværkerne 50 kr. i timen eller hvad det nu var de fik - der er nemlig ingen lovbefalet minimumsløn i Danamark. Derfor kunne man heller ikke slæbe manden i retten, for han havde ikke gjort noget ulovligt.

Fagbevægelsen må derfor se at oppe sig, hvis man vil sejle op imod arbejdsgivernes forsøg på at tilbagerulle alle de forbedringer, der er opnået gennem mange år kamp, for det er det det handler om - arbejdsgiverne har ikke længere brug for de kompromisser man efter 2. verdenskrig var nødt til at indgå og som alt andet lige medførte mægtige forbedringer i form af velfærdsstatens udbygning og reformer til gunst for lønmodtagerne.

Regerings angreb på fagbevægelsen i form af overflytningen af beskæftigelsesindsatsen til kommunerne risikerer meget vel at ændre styrkeforholdet til fagbevlgelsens ugunst. I en sådan situation er det vigtigt at man har et sikkerhedsnet i form af lovfastsatte bestemmelser f.eks. minimumslønninger - her hjælper ingen mantraer om den danske model.

Fagbevægelsen må tage sig sammen og indse, at man må udover nationalstaten og man må bruge lovgivningen. Her kunne man lære noget af Oslo Byggearbejderforbund, der har omdannet sig selv fra at være et forbund for norske arbejdere til et forbund for folk der arbejder i Norge. Man har som konsekvens ansat folk, der taler alle de sprog som både legale og illegale arbejdere taler på Oslos byggepladser og man hjælper uanset om arbejderne har papirer eller ej.

Her kunne PROSA og resten af fagbevægelsen lære noget: Istedet for at jamre, så gå i offensiven. Vi har alligevel aldrig får noget foræret.

24.02.09   |   kl.12:02   |   Camilla Gregersen

Hej Niels,
Tak for din gode kommentar. Jeg er utrolig enig med dig i, at det er vigtigt, at den danske fagbevægelse også henvender sig til kolleger i Danmark, der er her i længere eller kortere tid, men kommer fra et andet land.
Det interessante ved Oslo Byggearbejderforbund er, at de har formået at henvende sig til de udenlandske kolleger på en så imødekommende måde, at de udenlandske kolleger faktisk organiserer sig! Ofte sker der jo det herhjemme, at fagbevægelsen kommer til at virke, som om den konflikter mod de udenlandske arbejdere, og det giver dem bestemt ikke lyst til at organisere sig - sjovt nok.
Problemet er, at vi ikke har ansat folk med de fornødne sproglige kompetencer. Helt personligt mener jeg derfor, at der må tages en overordnet beslutning om, hvorvidt vi vil bruge mange eller få kræfter på at organisere de udenlandske it-kolleger i Danmark. Hvis vi vælger det som indsatsområde, er vi nok nødt til at afdække, hvilke sprog, der er de oftest talte, og så hyre mindst én, der kan tale sproget og kommunikere direkte med vores udenlandske kolleger.
Min erfaring er, at mange udenlanske kolleger er meget betænkelige ved fagforeningerne, pga dårlige erfaringer fra deres hjemlande. Derfor er det ekstra vigtigt at kommunikere meget klart, at fagforeningerne er deres "venner" gennem interessevaretagelse og ikke deres "fjender". Derfor er det en tanke værd under alle omstændigheder at diskutere konflikt-våbenet, når det kommer til at situationer, hvor udenlandske kolleger er involveret. Men der er forskel på at betænke sig og bruge redskabet med omtanke, og så slet ikke have konflikt-redskabtet, som tilfældet nu er i den nye lovgivning og med Laval-dommen.
En anden ting er diskussionen om Den Danske Model (dadadadaaaa). For mig at se er der ingen som helst problemer med at bruge lovgivning som et redskab til at sikre lønmodtagerforhold. Det har altid (de sidste ca. 100 år) været sådan, at forbedringer af løn- og arbejdsforhold har udviklet sig via samspil mellem arbejdsmarkedets parters forhandling, lønmodtageres faglige kampe og lovgivning gennem Folketinget. Så lad os endelige blive ved med at bruge alle tre redskaber.

24.02.09   |   kl.12:21   |   Niels Frølich

Hej Camilla,
Jeg er helt enig med dig i at fagbevægelsen skal bruge alle virksomme mdiler til at opnå sine mål. Mine bemærkninger angående den danske model var affødt af diskussioner jeg i flere omgange har haft med aktive fagforeningsfolk i Metal og TIB, hvor jeg også fremførte det du skriver, nemlig at lovgivningen jo rent faktisk afspejler de sejre lønmodtagerne har vundet, f.eks. ferieloven. Men de pågældende fagforeningsfolk ville ikke høre tale om lovfastsat mindsteløn og havde desværre ingen forståelse for at fagforeningerne svækkes - de sad simpelthen fast i tiden før EU. Og det forhold afspejles osse i opfattelsen af udenlandske kolleger. Det mærkelig er at de danske fagforeninger ikke kan se skriften på væggen - se bare på hvad der skete i Tyskalnd: Medlemstallet i byggefagene faldt i det tidligere Østtyskland med over 50% da polske arbejdere strømmede ind. Og det er altså for sent at gøre noget når styrkefoholdet først er svækket.

25.02.09   |   kl.14:43   |   Henrik Gammelgaard

Det bør vel her nævnes at der pt. er en skat af fri telefon som lyder på 250kr om måneden. Det svarer til 3000kr om året, hvorfor det for en sikkert betydelig gruppe er en meromkostning på 2000kr der skal svares skat af. Eller vil vi stadig skulle betale 3000kr for telefoni + 5000kr for internet?

Min holdning er at det for så vidt er fair nok at jeg skal beskattes af de goder jeg modtager, da de defacto er en del af min løn - hvis der ikke sker en beskatning giver det et samfund hvor enkelte grupper kan tilrane sig services uden om skattesystemet hvilket ikke er solidarisk med folk der ikke har disse muligheder.

26.02.09   |   kl.08:59   |   Kristian Christensen

Nogen kan andre kan ikke, det kommer vi aldrig af med, men dette ligner mere skridt tilbage i tiden end frem i tiden.

26.02.09   |   kl.13:16   |   Niels Bertelsen

Nu er det svært at gennemskue, hvordan forslaget skal implementeres, men i dag er det jo muligt arbejdsmæssigt både at få stillet telefon og internetforbindelse til rådighed, uden at det skal beskattes. I skattereformen er der lagt op til, at der skal komme over en milliard kr. ind om året, så det ser ud til, at det skal ramme bredt og dermed at langt flere kommer til at blive beskattet. Nu er det ikke alene et spørgsmål om hvorvidt enkelte grupper kan tilrane sig noget, men om hvad vi gerne vil tilskynde til. Skatte- og afgiftssystemer er jo også et middel til at fremskynde eller påbegynde en bestemt udvikling, som vi gerne ser gennemført. Afgiften på tobak og sukkerholdige varer sættes op for at begrænse forbruget, topskatten sættes ned for at øge arbejdsindsatsen, og beskatningen af telefoni og internet vil medføre, at tilskyndelsen til at bruge sig af disse muligheder vil forringes. Og da regeringen gerne vil have, at Danmark skal være et foregangsland på dette område, virker det underligt, at de så modvirker dette ved at udbrede beskatningen til langt flere. Faktisk er det således, at de borgere, der ligger i mellemindkomstgruppen og dermed får den laveste udmøntning af skattenedsættelsen, samlet set får en øget beskatning hvis de skal til at betale 5.000 kr. i ekstra skat.

Med venlig hilsen

Niels Bertelsen
Formand

26.02.09   |   kl.23:34   |   Lars Petersen

Det er jo fuldkomment sindssygt. Man kan selv betale en 20 Mbps ADSL-forbindelse med fri telefoni til fastnet for hvad, 3500,- om året?

Det giver jo INGEN mening at man skal betale mere i skat end forbindelsen er værd.

27.02.09   |   kl.18:01   |   LauB

Hvor hyklerisk af Prosa. Beskatningen vil IKKE ændre på folks vaner. Det skulle da lige være at tale lidt mindre i egen mobiltelefon. Jeg synes at det er en god idé at adskille erhvervs og fritidsmedier. Jeg er selv offentlig ansat med adskilt arbejds mobil og fritidsmobil samt egen betaling af telefon og bredbånd. Og jeg arbejder en del hjemme på egen pc via de udmærkede teknologiske løsninger der findes i dag. og det til en offentlig løn!! Misundelig tjaaa Jeg kan ikke se nogen grund til at jeg skal betale for andres forbrug.

01.03.09   |   kl.15:18   |   sisser

Jeg har et spørgsmål. Er offentlig ansat og har netop fået tilbudt en arbejdsmobil - den må ikke bruges til privat forbrug. Kan det så passe at man stadig skal beskattes med 3000 kr. årligt, hvor jeg tilgengæld kan trække husstandens private teleonudgifter fra op til 3000. kr....

kan ikke gennemskue om det er rimeligt/går lige op økonomisk eller om jeg "bliver snydt" og skal takke nej til en sådan mobil. synes jo ikke den burde beskattes når den kun skal bruges til arbejdsformål.

01.03.09   |   kl.22:21   |   Dit navn

@Anne Grethe: Artiklen er formuleret som om at det er medlemmernes skyld når sådan nogle ting her går galt. Hvis der er tale om situationer som EIC nævner, så er det jo tydeligvis ikke sagen. Hvis det er PROSA's holdning at der skal laves om på systemet, burde artiklen også afspejle dette, istedet for at lade det kun gå ud over medlemmerne.

PS. Jeg synes captcha'en er ok. Ikke den bedste, men bestemt ikke den værste.

02.03.09   |   kl.13:02   |   Niels Bertelsen

Den nuværende skattemæssige måde at betragte mobil og internet på har bl.a. haft til hensigt at stimulere udbredelsen af hjemmearbejdspladser og dermed sætte gang i bredbåndstrafikken og udbygningen. Og jeg tror, at en øget beskatning vil medføre, at nogle vil ændre opfattelse af, om det er en god idé at have en arbejdsgiver betalt telefon eller internetforbindelse. I sissers tilfælde, vil en vurdering af, om det kan betale sig eller ej afhænge af den konkrete udmøntning af den nye skat. Hvis begrebet "fri telefon" forstås på samme måde som i dag, vil der formentlig ikke ske en beskatning, idet sisser så ikke må bruge den i privat øjemed. Til gengæld vil en arbejdsgiverbetalt internetforbindelse blive beskattet uanset hvad, hvilket skulle sikre en ensartet beskatning. Teksten i skatteaftalen er "Lønmodtagere skal medregne 5.000 kr. årligt til indkomsten ved tildeling af arbejdsgiverbetalt pc, adgang til og brug af internet eller fri telefon. Det svarer til en skattebetaling på op til 2.600 kr."

Med venlig hilsen

Niels Bertelsen
Formand

03.03.09   |   kl.21:18   |   Per Nielsen

Det virker altså ikke særligt gennemtænkt. Jeg er overbevist om, at ansatte i skatteministeriet og politikerne, tager deres bærbare PC med hjem - Og bruger den. Når først de finder ud at at denne lov vil ramme dem selv. Ja så bliver det sikkert ikke til noget.

04.03.09   |   kl.01:01   |   Jesper

Hm, jeg ville lige teste Yellowpages.com for at teste det med skaleringen - men den svarer ikke! :o) Og det var jo ellers Davids eksempel på en stor website, som kører fint på Ruby on Rails... Så er det måske ikke så mærkeligt at det er svært at komme igennem med budskabet om, at RoR skalerer fint, hvis man bringer den slags eksempler op.

11.03.09   |   kl.06:05   |   Mona Haahr

Hej... Ja han burde gå af, det skulle han have gjort for længe siden. Jeg mener ikke man kan have en minister som er utroværdig, og smadder hele det danske samfund. Jeg støtter hermed Socialdemokratiet. Han vil kun ødelægge familier i vores samfund... Så ud med ham, lad os få en minister med hjerte for de svageste i samfundet, her tænker jeg på de syge på kontanthjælp. Han opfordrer jo også ægtebar som rammes af kontanthjælpsloftet at skille sig og dermed leve i socialbedrageri. Han opfylder jo heller selv loven.

12.03.09   |   kl.22:37   |   Jens Jakob

Husk at det bliver nemt 10.000 kr pr husstand - helt skævt er det når den ene idag har fri telefon og arbejdsbærbar, den anden har bredbånd og arbejdsbærbar men ikke fri telefon - så bonner multimedieskatten ud med 10.000 kr - og DET er mange penge at blive ramt af for at vise arbejdsvilje og virketrang.

16.03.09   |   kl.00:29   |   Christian E. Lysel

LauB: Du bliver beskattet 5.000 med det nye forslag, hvis tager arbejdsmobilen med hjem, selvom du kun bruger din private privat.

16.03.09   |   kl.00:30   |   Christian E. Lysel

Jens Jakob: Husk licensen der komme oven i at have en bredbånd + evt. børn der har ligende fordele.

16.03.09   |   kl.00:41   |   Christian E. Lysel

Jeg er en af de mange IT folk, med en vagt ordning. En gang om måneden skal jeg i en uge, være til at træffe på en mobil, med en bærbar, begge stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Privat har jeg både mobil, flere computere og ADSL.
Jeg kan ikke se hvorfor jeg eller min arbejdsgiver skal betale 5.000 for et nødvendigt onde, som ikke et gode for mig!

20.03.09   |   kl.23:00   |   Jens Andersen

Kære Niels Bertelsen

Jeg ser meget frem til at PROSA går igang med at forhandle centralt med arbejdsgiverne, for at i god sikre at der er klare aftaler for hvordan kompensationen du nævner vil finde sted.
Jeg kan henvise til at DJØF allerede har åbnet dialog med bl.a. Finansministeriet, for at sikre deres medlemmer klare retningslinier - og jeg ser frem til at PROSA på samme måde forhandler klare linier for medlemmerne.
DJØF initiativet: http://www.djoef.dk/online/?LO=01000000d9c8b7a60600000006000000abbd010[..] Andersen

30.03.09   |   kl.12:54   |   Jørgen

Hej Kurt -
linket til "Hvor meget må min arbejdsgiver vide om mig?" giver en fejl 404

30.03.09   |   kl.12:54   |   Niels Frølich

Det er med nogen forbløffelse at jeg læser at Prosa er gået ind i så direkte en industristøtte som det ovenfor beskrevne. Det rejser ihvertfald en række spørgsmål, jeg håber Prosas hovedbestyrelse har overvejet inden man gik ind i projektet: Hvorfor er det netop finanssektoren man ønsker at støtte, især på baggrund af den voksende finanskrise og det ansvar som finaninstitutionerne har i den? Hvorfor er det ikke en grøn vækstplan som den Ingeniørforbundet har fremsat, man støtter - især når der netop i energisektoren vil være umådelige muligehder for dansk IT-industri og dermed Prosas medlemmer? Hvordan forholder hovedbestyrelsen sig til industristøtte - skal man ukritisk støtte bare det skaber IT-arbejdspladser eller skal man forholde sig kritisk og se arbejdspladser i en samfundsmæssig sammenhæng og støtte efter den vurdering? Og hvor tæt skal en fagforening komme på en bestemt industrisektor?

30.03.09   |   kl.19:34   |   Hanne Lykke Jespersen

Jeg har nogle kommentarer til de arbejdsforhold, som beskrives i artiklen. Man kan måske få det indtryk, at man sagtens kan holde til den slags, hvis man blot slår koldt vand i blodet.
Min erfaring er en anden. Jeg taler med rigtigt mange medlemmer, som går ned efter en periode med sådanne vilkår. Vilkårene er heldigvis ulovlige, så man er faktisk ikke nødt til at finde sig i det.
Det er meget forskelligt, hvor længe, man kan holde til at arbejde på den måde. Det sker, at det står på i flere år. Det er til gengæld vores erfaring, at jo længere tid, det har stået på, jo bedre man tror, man tror, man har lært at tackle det, jo voldsommere bliver reaktionen i både tid og alvorlighed, når den kommer. I mange tilfælde er sygedagpengeperioden begrænsning på 1 år ikke nok, til bare at nå dertil, hvor man kan finde ud af, om man bliver arbejdsdygtig igen. Mange medlemmer må forlade faget - ofte som pensionister. Det hele er vanskeliggjort af, at mange har mistet en stor del af eller hele deres netværk, gennem den lange periode, hvor kun arbejdet blev prioriteret. Derfor trækkes tæppet virkeligt væk, når der må vinkes farvel til dette måske eneste holdepunkt i tilværelsen. Der gives som regel ikke megen tak fra arbejdsgiveren i den situation, men 5 kolde bagi, når man ikke længere kan klare presset.
Jeg opfordrer til, at man ikke påtager sig disse stærkt helbredstruende vilkår.

Som jeg nævnte, er de også ulovlige. Arbejdsmiljøloven foreskriver et ugentligt fridøgn, hvor man ikke må stå til rådighed. Derudover skal man dagligt have 11 timers samlet hvile. Her må man godt have rådighedsvagt, men hviletiden bliver afbrudt, hvis man får et kald, så der skal ikke kaldes meget, hvis loven skal overholdes og det forventes, at man passer sit normale arbejde om dagen. Hertil kommer EU's arbejdstidsdirektiv, som siger, at man ikke må arbejde over 48 timer om ugen - dog i gennemsnit over 4 måneder. Det er en meget lang arbejdstid, men vi har desværre en del medlemmer, som arbejder mere. Det er arbejdsgiverens ansvar, at disse lovgivninger overholdes.

Du er meget velkommen til at henvende dig i PROSA, hvis det er svært for dig at undgå lange arbejdstider og manglende fritid.
Bemær: Det er ikke kun lange arbejdstider og manglende respekt for ferie og fritid, der kan føre til nedbrug med stress og depression. Du er selvfølgelig også velkommen til at få råd og vejledning, hvis det er andre forhold, der er problemet.
Med venlig hilsen
Hanne Lykke Jespersen
Forbundssekretær PROSA

31.03.09   |   kl.09:21   |   Kurt Westh Nielsen

Hej Jørgen
Det ser ud til at det tyske site har pillet omtalen af arrangementet, som du spørger til, af. Måske fordi det nu er afholdt? Beklager, vi skal sørge for at fjerne linket.
Mvh
/kurt

01.04.09   |   kl.12:52   |   Fool

Like :-)

01.04.09   |   kl.14:29   |   Mig

Fake?

01.04.09   |   kl.14:37   |   Kurt Westh Nielsen

Fake?
Version 2 har også nyheden:
http://prosa.dk/link/220
Mvh
/kurt

01.04.09   |   kl.15:02   |   JES

Gennemført :-)

01.04.09   |   kl.22:52   |   Hasse

Ha ha ha - ja dét er sku da en nyhed! :-D

Men det er jo helt sikkert et kæmpe fremskridt for brugervenligheden! Tænk ikke længere at skulle bruge tid på at finde ud af i hvilken obskur undermappe til en undermappe i kontrolpanelet eller hvor på skærmen man skal trykke. Der er kun én prompt, og den ved du hele tiden hvor du har! Du behøver ikke engang at vedligeholde museskaden længere, for cursoren er altid lige dér for enden af prompten hvor der er brug for den! Ikke så mange dikkedarer.

Tænk at der ikke er nogen usability dudes der har fundet på TUI for længe siden ;-P~

02.04.09   |   kl.14:12   |   Erik Swiatek

Kære Niels

Projektet handler om hvorledes København kan placeres som en international dynamo i krydsfeltet mellem finans og it. Deltagerne i projektet er spænder over brancheorganisationer, fagforeninger, uddannelsesinstitutioner der alle ser en fælles interesse i projektets perspektiver. PROSA's primære interesse i dette er dels at der vil være et stort behov for at afdække behovene for uddannelse og kompetenceudvikling der vil være en naturlig følge hvis København skal være en sådan dynamo. Den afdækning og dermed følgende viden vil PROSA have del i således vi bedst mulige kan sikre vores eksisterende medlemmer i den finansielle sektor, og bidrage til at det bliver PROSA medlemmer der er bedst forberedt på de nye jobs der vil opstå.

Jeg har svært ved at se dette som værende industristøtte da det jo netop ikke handler om at subsiduere et erhverv, men om at PROSA med sin viden om it-kompetencer og teknologi er med til at udvikle it-faget. I dette tilfælde inden for domænet finansiel it, men det kunne forsåvidt ligeså godt være inden for andre domæner hvor PROSAs medlemmer arbejdere.

Nu nævner du Grøn It. I projektet har bl.a. PROSA været med til at sikre at også dette er en del af projektet. Den finansielle sektor er en ekstrem energikrævende sektor især på el-siden. Hvorledes kan it-bidrage til at nedbringe energiforbruget er derfor også en del af projektet nu.

med venlig hilsen
Erik Swiatek
Organisatorisk næstforman i PROSA

09.04.09   |   kl.14:24   |   Niels Frølich

Hej Erik,
Jeg er ked af at sige det, men du forholder dig ikke til mine spørgsmål, der jo er kvalitative. Stiller du dig slet ikke spørgsmålet: Hviken samfundsmæssig nytte skaber et financielt knusepunkt i København? Eller forholder du dig kun passivt til kvantiteten (antallet af arbejdspladser). Er det ikke på tide at Prosa prøver at forholde sig fremadrettet i forhold til de massive udfordringer vi står overfor i form af økonomiske eller miljømæssige kriser? Kunne man forestille sig den tanke at det måske ikke er IT-arbejdspladser i finanssektoren der er fremtiden, men i klima- og energisektoren? Jeg synes det er lidt fattigt at vi næsten altid er reaktive og holder os indenfor de eksisterende rammer - vi har en interesse i femtidens samfund både som medlemmer af en fagforening og som samfundsborgere og vi kan overkomme både at varetage medlemmernes her-og-nu interesser og forholde os aktivt og visonært til fremtidens udfordringer.

12.04.09   |   kl.11:36   |   stella borch

øv jeg er født i 1945 og bliver 64 til juni , er jeg så ikke i blandt dem der får fordelen

16.04.09   |   kl.15:09   |   Jesper Svarre

Kære Anders

Vi kan ikke blive ved med at tale om, at privatlivet er truet. Det er længe siden, vi kun kunne tale om en trussel. Salamimetoden virkede helt som vi advarede om, og vi sidder nu fast i et samfund, hvor privatlivet på en lang række punkter er helt væk. Grænsen er altså overskredet for meget længe siden.

Efter min mening er det også farligt t at tale om et tveægget sværd. Jeg er sikker på, at overvågning virker i nogle ganske få og begrænsede tilfælde. Men dette er ikke argument nok for overvågningen. I modsat fald kan vi hurtigt få Nordkorea som et efterfølgelsesværdigt eksempel. Den totale overvågning kan forhindre mange forbrydelser, men vi kan ikke som en forening, der arbejder for medlemmernes interesser, gå ind for den totale overvågning.

Hele øvelsen burde være at rulle lovgivning, holdninger og følelser tilbage til et punkt LANGT før 9/11 - ikke at diskutere hvor meget MERE overvågning, vi kan, bør eller tør indføre.

En anden problematik, der er helt væsentlig for os, er politikernes argumenter. Du skriver at den politiske motivation er, at vi skal komme kriminalitet og terrorvirksomhed til livs. Det er ganske rigtigt den officielle argumentation, men reelt handler det jo oftest kun om at vise handlekraft.

Derfor skal PROSA blive ved med at udstille politikere, der udmærket ved, at deres politik kun er symbolpolitik. Og uddanne de politikere, der stadig tror på en stigende overvågning.

Den politiske CD er et strålende eksempel på den slags politisk arbejde, som vi skal fortsætte, og som vi kan gøre bedre end de fleste andre.

17.04.09   |   kl.12:56   |   Mai Thode

Kære Jesper, Anders, medlemmer af Prosa, formand for Prosa Niels Bertelsen og ansatte hos Prosa.

Bravo Jesper Svarre. Endelig kom den kommentar til, som skulle få sparket mine ord på banen. Jeg har længe gået og tænkt over, hvordan jeg mon skulle formulere en kommentar til Prosas temmelig old fashion holdning til overvågning. Men nu har jeg fundet modet.

For at starte et sted, vil jeg gerne have lov til at kommentere Anders Schiølers debatindlæg på vegne af hans arbejdsgiver Prosa. Anders Schiøler skriver: ”PROSA arbejder for at få debatten om overvågning på den folkelige og politiske dagsorden.”. Hvordan kan man overhovedet sige, at man vil have en debat på bordet, når Prosas formand Niels Bertelsen i en pressemeddelse, allerede har udtalt Prosas holdning om nej til overvågning samt udvidet overvågning. Så vidt jeg ved, er det Prosas valgte politikere som skal repræsentere medlemmernes holdning, men i denne sag, føler jeg at Prosa blot har copy-pasted holdning år efter år uden at inddrage medlemmerne i om holdningen måske skulle revideres blandt medlemmerne. Det vises jo også ved den invitation som I har lagt på Facebook vedr. Weekendens arrangement. Et arrangement som Prosa kalder ”Fest mod overvågning” – sjovt nok fremstår det ikke som om, at Prosa vil have debat – for de har jo taget en holdning inden de overhovedet har hørt medlemmerne. Flot Prosa, så afholder I et offentligt møde dagen efter festen! Så er der virkelig debat om tingene. Plejer man ikke at holde et festmøde, før man bestemmer ”temaet” for festen?

Som udefraseende føles det som om, at de politikere som i årenes løb er kommet til, blot har genbrugt sidste 4-5 års samme holdning til overvågning. Som Jesper også antyder i sit indlæg, må man også følge med tiden og dens udvikling. Det er IT-folk jo netop ellers så kendt for. Jeg bakker fuldt ud Jesper op i, at efter 9/11 ser verden altså anderledes ud. I Danmark skal vist bare være glad for at det ikke er os som er blevet ramt af et terroangreb, når man tænker på alt den amerikanske opbakning, tidligere statsminister Anders Fogh Raskmussen lagde for dagen. Samt ikke at forglemme den ”lille” krise med Muhammedtegningerne.

Anders Schiøler og Niels Berthelsen udtaler begge noget i retningen af: ”...hele befolkningen underkastes en kraftig overvågning, hvor staten kan få indblik i intime og private oplysninger, som vi hidtil har haft ret til at beskytte.”. Jeg kunne virkelig godt tænke mig, at spørge alle Prosas medlemmer om, hvormange søvnløse nætter de har, fordi de bliver overvåget hver eneste dag. Pudsigt, når man taler private og intime oplysninger har folk sgu ikke noget imod at de kaster hele deres identitet ud på Facebook, Twitter, MySpace osv. deriblandt også Prosa selv. Er det ikke lidt selvmodsigende?

Til slut vil jeg kun opfordre Prosa til at revidere holdningen om overvågning på baggrund af holdningen blandt medlemmerne, før man holder et brag af en fest mod overvågning. Håber virkelig at dem som deltager, blot gider at deltage for musikken og øllenes skyld.

Venlig hilsen Mai Thode, ProsaStud medlem.

17.04.09   |   kl.15:27   |   Morten Pedersen

Jeg mener også, at det virker en smule forudfattet, at man på forhånd "feste mod overvågning". For det første virker det lidt beton-agtigt. Min mentalitet er mere til en "debat om overvågning". Overvågning er der som et nødvendigt onde, og vi må søger at finde den bedst mulige tilgang, som vi vel genrelt har været ret gode til i et land som Danmark. Overvågning er alligvel ikke til at komme uden om.

I øvrigt er der jo utallige forhold i Danmark, hvor magt nemt kunne have været misbrugt. Heldigvis har embedsmænd og politikere i Danmark en særdeles høj moralsk standard og professionel etik. Overvågningen frembyder absolut ingen nye elementer, der gør misbrug mere sandsynligt. Hvis Danmark havde en banan-republikkultur var der utallige ting, der for længst ville have været misbrugt. - Det gode ved Danmark er jo, at den magt som nødvendigvis må delegeres i ethvert komplekst, kompliceret og avanceret samfund kun yderst sjældent misbruges. - Prøv blot at se hvordan resten af verden fungerer.

Det er ikke teknologien eller et øget beredskab. En håndfuld terrorister fra Saudibarbarien har ikke på nogen måde ændret vor demokratiske kultur. Der er absolut plads til at implementere de nødvendige overvågnings-tiltag med fuld respekt for alle demokratiske og forvaltningsmæssige principper.

I øvrigt har Danmark jo aldrig været noget Disneyland: Danske politifolk går altså også rundt med skarpladte pistoler - det betyder ikke, at de går og skyder om sig til højre og venster. Og læger kan tvangsindlægge folk; men man spærrer altså ikke folk inde, fordi de kritiserer regeringen (som man gjorde i Sovjet).

Naturligvis skal man være kritisk; men det er altså yderst provincielt, hvis man vil male et billede af Danmark som et Big Brother-samfund.

I øvrigt findes der jo i forvejen tonsvis af fortrolige oplysninger om alle borgere - det kan man ikke undgå, selv hvis man bor i en jordhule. Men det er altså uhyre sjældent, at man ser misbrug af persondata. I øvrigt har vi en særdeles aktiv vagthund i Datatilsynet - der jo mere har sager om sjusk end om decideret misbrug.

Mvh.

MP

18.04.09   |   kl.08:28   |   bjarne sørensen

og nu venter vi bare på at der er nogle der får stablet en indsamling i gang så de 30 milioner svenske kr bliver betalt så de 4 gæve gutter kan komme i gang igen

jeg er klar til at betale de første 100 kr

18.04.09   |   kl.22:14   |   Jesper Svarre

Kære Mai og Morten

Vi bliver ikke enige, langt fra, men jeg synes I skal sætte jer ind i realiteterne i PROSA.

1. Festen i weekenden er i høj grad sat i værk af aktive medlemmer af U35-netværket. I PROSA har aktive medlemmer indflydelse.
2. PROSAs politikere skal varetage medlemmernes interesser. Men de skal sandelig ikke indrette deres meninger efter flertallets ønsker (hvordan man så ellers måler dem). At politikere skal mene, som flertallet mener, må være noget der er lært af regeringens meningsmålingsdemokratur, hvor man mener, hvad der end kan få en genvalgt.

Nu vil jeg tage ind til festen.

20.04.09   |   kl.12:15   |   Martin Jul

Apropos at bruge krisen fremadrettet har jeg skrevet en håndbog om Demings 14 ledelsesprincipper, der sidden er blevet til grundlaget for lean.

Deming var en stor humanist, der fokuserer på at sikre jobs ved bl.a. løbende uddannelse under arbejdet og stadige forbedringer ved at fjerne de barrierer vore virksomheder mange gange stiller i vejen for at gøre et godt stykke arbejde, som man kan være stolt af.

Vi har lige holdt workshop om den i Dansk Agile User Group, hvor folk mente, at det er nogle principper, der er meget relevante for at skabe jobs og arbejdsglæde.

Til gavn for det danske IT-samfund er bogen ganske gratis og kan downloades som PDF. Jeg håber den kan være med til at sikre og skabe gode, meningsfulde jobs i vores fag.

Læs den her:

"Ud af krisen - få mere ud af dit IT-budget med Demings 14 punkter":
http://www.ative.dk/om-ative/downloads.aspx

20.04.09   |   kl.14:46   |   Anders Schiøler

Kære Mai og Morten,

Rigtig mange tak for jeres indlæg. Jeg glæder mig over at der er medlemmer af PROSA som har lyst til at tage ordet og på den måde bidrage med kvalificerede bud på hvordan denne sag kan anskues. For naturligvis er det et meget kompliceret emne, hvor man skal arbejde på at finde den rette balance mellem privatlivets fred på den ene side og muligheden for at forhindre forbrydelser og terror på den anden side.

PROSA er en organisation der langt hen af vejen drives af vores aktive medlemmer. Temafesten og den efterfølgende debat er et godt eksempel på aktiviteter som har været drevet af aktive medlemmer. Det var ikke et topstyret initiativ beregnet på at bekræfte os selv i vores holdninger. Det var derimod medlemmer af udvalget U35, som havde lyst til at sætte emnet på dagsordenen gennem afholdelse af en temafest og et møde med oplægsholdere der hhv. talte for og imod den nuværende terrorlov. Udover at få noget fokus på emnet, som PROSA jo som nævnt arbejder for, var det også et forsøg på at få en bred og fordomsfri drøftelse af emnet, så PROSA og de aktive medlemmer i processen får kvalificeret holdningen til emnet.

Jeg vil gerne opfordre både Mai og Morten og andre, der måtte mene at de ikke kan genfinde deres holdning i den politiske linje som PROSA udtrykker, til fortsat at spille ind med deres holdninger. Gerne aktivt i vores udvalg, hvor meget af vores praktiske politik bliver formuleret, men også gerne fra tastaturet i debatindlæg. PROSAs holdninger formes ikke i et elfenbenstårn.

Endelig vil jeg gerne gøre opmærksom på at det ikke er min intention - hverken med denne kommentar eller med mit oprindelige oplæg - at forsvare den holdning PROSA har meldt ud. Mit håb var at skabe en anledning så folk som Mai får modet til at komme på banen :-)

Venlig hilsen
Anders Schiøler

20.04.09   |   kl.21:36   |   Kristian

Ifpi får ikke en krone. Det har de også selv sagt. Og det er også blot første runde. Selv i film vinder skurken altid første runde hvorefter helten kommer tilbage med en episk sejr.
Det vil også næsten nødvendigvis føre til krav om søgsmål imod google da de gør det muligt specifikt at søge efter film og musik til direkte download på hjemmesider. Det SKAL ende med en frifindelse til TPB drengen. Ellers er konsekvenserne alt for store for resten af internettet.

21.04.09   |   kl.13:59   |   Jørgen

Jo - det måtte jo komme - der komme vel også snart den lille SCCL - Space Craft Control Light ;-)

Senest jeg fløj var det også en linux-app, der styrede medie-tilbuddene om bord - den dykkede en enkelt gang, men tog heldigvis ikke resten af flyveren med sig.

God Sommer
mvh Jørgen

29.04.09   |   kl.17:27   |   Martin

Spørgsmålet er vel ikke kun hvad der bliver logget, men også om det kan bruges til noget? Kan andre rent faktisk få noget ud af at logge min trafik?
Der har for nyligt været et program på dr, kan ikke huske hvilket, hvor det handlede om facebook og deres salg af profil data til private virksomheder.
Jeg vil mene at der i sådan et tilfælde er den enkeltes eget ansvar hvorvidt man vil dele ud af personlige oplysninger...
Jeg kan da godt se at virksomhederne kan målrette deres annoncer ud fra disse informationer, men helt ærligt, hvor slemt er det, at jeg, mens jeg syrfer, får vist en masse reklamer der henvender sig til min målgruppe, frem for nogen der ikke henvender sig til mig...
Jeg kan da i hvert fald stadig godt selv tage en beslutning om hvorvidt jeg vil købe noget eller ej.

Bare lige "my two cents"...

04.05.09   |   kl.10:07   |   Lars Bogetoft

Som ansvarlig for datamatikeruddannelsen på Erhvervsakademiet København Nord (http://www.knord.dk/erhvervsakademiet/) vil jeg tillade mig at påpege at vi pr. 1. september 2009 starter en overbygningsuddannelsen til datamatikeruddannelsen (Professionsbachelor i Softwareudvikling) på 1 1/2 år. Denne uddannelse kan også tages som deltidsuddannelse (diplomuddannelse) og vil som sådan fungere som et fint efteruddannelsestilbud til datamatikere eller andre med ligende uddannelse. Uddannelsen er netop opbygget således at den burde være meget attraktiv for IT-professionelle, da fokus er på problemstillinger som knytter sig til udvikling af store IT systemer. Uddannelsens centrale moduler er: Systemintregration, Udvikling af store systemer, Test, Kontraktbaseret udvikling og Databaser for udviklere).



Med beklagelse må jeg gøre jeg opmærksom på at der for erhvervscensorer ikke udbetales startgebyr og dobbelt medgået tid - til gengæld er timelønnen noget højere - hvor høj ved jeg kan jeg ikke på stående fod.

Hilsen

Lars

04.05.09   |   kl.10:43   |   Lars Bogetoft

Rettelse til forrige indlæg:

Som ansvarlig for datamatikeruddannelsen på Erhvervsakademiet København Nord (http://www.knord.dk/erhvervsakademiet/) vil jeg tillade mig at påpege at vi pr. 1. september 2009 starter en overbygningsuddannelsen til datamatikeruddannelsen (Professionsbachelor i Softwareudvikling) på 1 1/2 år. Denne uddannelse kan også tages som deltidsuddannelse (diplomuddannelse) og vil som sådan fungere som et fint efteruddannelsestilbud til datamatikere eller andre med lignende uddannelse. Uddannelsen er netop opbygget således at den burde være meget attraktiv for IT-professionelle, da fokus er på problemstillinger som knytter sig til udvikling af store IT systemer. Uddannelsens centrale moduler er: Systemintegration, Udvikling af store systemer, Test, Kontraktbaseret udvikling og Databaser for udviklere).

Lars Bogetoft

05.05.09   |   kl.10:00   |   Lars Bogetoft

For ledige med en datamatikerbaggrund eller lignende vil en oplagt mulighed være de nye diplomuddannelser i Softwareudvikling eller WEB-udvikling (sidstnævnte er også relevant for multimediedesignere). Disse uddannelser er deltidsudgaver af tilsvarende professionsbachelor uddannelser og kan som fuldtidsuddannelse for IT-professionelle gennemføres på 52 uger. Diplomuddannelsen i softwareudvikling består af 5 kursusmoduler (systemintegration, test, udvikling af store systemer, databaser for udviklere og kontraktbaseret udvikling) og et afsluttende diplomprojekt. Uddannelsens sigte er at opkvalificere deltagerne til at arbejde med arkitektur i store (globale) it projekter. Uddannelsen udbydes på en række erhvervsakademier i landet.

Lars Bogetoft
Uddannelsesleder, Erhvervsakademiet København Nord
lbp@knord.dk

15.05.09   |   kl.11:16   |   Niels Frølich

Kære Jesper og erik,
For mig at se handler historien om Statens IT (SIT) om grundlæggende problemer i store IT-projekter, nemlig ideen om at alt skal automatiseres og alle funtioner skal ligge i eet system, ideer jeg troede var gået lidt af mode efterhånden som de store systemer har vist sig uhåndterlige og oftest løber løbsk for ikke at tale om at udviklingstiden er så lang at de, når de endeligt er færdige, er forældede både teknologisk og funktionelt.
Jeg vil også gerne anholde at både notitsen og Erik Swiateks udtalelse ikke indeholder noget om brugervenligheden som systemkrav, men kun omtaler de ansattes behov. En nylig undersøgelse viste at ganske få benytter sig af den digitale adgang til den offentlige forvaltning, man skulle derfor forvente at spørgsmålet om teknologisk marginalisering stod højt på dagordenen både for forvaltning, regering og - Prosa.

Venlig hilsen

Niels Frølich

18.05.09   |   kl.13:30   |   Jan Gundtofte-Bruun

Hej Kurt, hermed et svar på din opfordring. Overvågning, logning, paranoia. Disse emner har nærmest afløst den traditionelle småsnak om vejret. Alle har en mening om det; om ikke andet så at det ikke er værd at tale om og at nogle mennesker bare er for paranoide. Men i modsætning til vejret, så kan det faktisk gøre en forskel at tale om disse emner.

Politikens bragte i Lørdagsliv den 20090411 artiklen "Mobil med navlestreng", som kort fortalt gik på, at nye 'børnevenlige' mobiler kan give forældrene mulighed for at følge barnet via GPS (som dog ikke tilbydes som en feature på selve telefonen), at se opkaldslister, samt at lave en white/black-list over numre som telefonen kan tale med. Mit læserbrev blev desværre ikke trykt, men så kan jeg jo bringe passende uddrag her uden at gentage mig selv. Der er nemlig en bemærkelsesværdig god analogi imellem hele ideen om at kunne kontrollere telefoners virkemåde og færden, og de 'voksnes' cirkus om overvågning og logning.

Børns Vilkår udtrykte sympatisk nok bekymring over denne overvågnings-enablede børnetelefon, men desværre var der slet ingen dyberegående debat, for eksempel omkring sikkerheden i dens web-baserede kontrolpanel, eller hvorvidt sikkerhedsgevinsten er reel eller blot tilsyneladende (læs: for alle parter falsk).

Vel er det forældrenes opgave at undervise i ansvarlighed og respekt, men at overvåge og begrænse via teknologi synliggør en understrøm af mistillid og respektløshed som børnene næppe er klar over, men dog bliver vænnet til. Er det en god ide at vænne vores børn til overvågning allerede fra barnsben, eller burde vi måske ikke netop gøre det modsatte? Dybest set drejer det sig jo om fornuft -- vi forklarer børn at man skal se sig for før man krydser gaden, snarere end at vi helt generelt forhindrer folk i at gå over. Hvis jeg må låne et slogan fra 'slashdot/~jcr': "Trying to child-proof the world makes us neglect the more important task of world-proofing the child." Jeg synes det er alletiders at Børns Vilkår bekymres over sådan en telefon, men hvorfor kan folk ikke se at vi også har brug for at forsvare vores rettigheder online?

Men du skriver også om de sociale services, hvilket egentlig er en anden diskussion end den om overvågning. Her drejer det sig mere om 'privacy', som jeg har problemer med at finde et passende ord for på dansk (må jeg i øvrigt henvise til Daniel J. Solove's glimrende «"I've Got Nothing to Hide" and Other Misunderstandings of Privacy» eller den noget længere «Understanding Privacy»).

Ikke at det skal handle om mig, men personligt svarer jeg kategorisk nej tak til tilbud om Facebook og lignende sociale tjenester. Min grundholdning er, at sociale tjenester har to store problemer, selv om den grundlæggende ide er helt fin. Bemærk, at diverse virtuelle verdener som Second Life og spil-baserede ditto også bør medregnes som sociale tjenester.

Det ene problem er, at man lægger en stor mængde ret beset ganske personlige data i hænderne på en kommercielt drevet enhed, som oven i købet typisk ligger uden for dansk lov og ret. En anden vinkel er, at venner kan uddele information om dig, og din eneste mulighed for at have medindflydelse (eller holde øje i det hele taget) er at få en egen konto -- det er en klassisk Catch 22.

Det andet problem er, at teknologien simpelt hen udvider vores muligheder og flytter vores grænser langt hurtigere, end vores sociale normer kan nå at følge med. De fleste ved godt at at man ikke skal ringe til folk midt om natten, for telefoni er en gammel kending. Men email og især sociale tjenester er langt nyere: ved dine venner nødvendigvis om det er ok med dig at give din email-adresse til andre (fx. for at sende dig nuttede Flash-postkort), eller om det er ok at lægge billeder af dig på nettet, selv om det 'bare er på deres egen Facebook-profil'?

Vi må se at få stablet nogle sociale normer på benene i en hulens fart, hvis vi vil undgå at bare få færdigpakkede spilleregler serveret fra udbyderne. Jeg ser at Facebook har droppet sine tydeligt maskin-oversatte vilkår og viser nu slet og ret kun de engelske, som er håbløse for almindelige mennesker at forstå (selv om det sikkert er de færreste som end prøver).

Husk at sociale medier og virtuelle verdener stadig er en meget ny ting, selv regnet med it-målestok, og at de tilbud vi ser nu, ikke nødvendigvis er ret gode, og næppe optimale; de er blot de første eller (hidtil) mest populære bud på hvordan den slags kan se ud.

Snakker vi virtuelle verdener, så er den fremherskende model at et firma stiller et lukket system til rådighed hvor brugere kan boltre sig indenfor firmaets retningslinjer. Men der findes modeller som ligner internettet, hvor enhver kan stille sin egen maskine op efter egne ønsker, og hvor brugerne kan færdes frit imellem dem alle. Man skal ikke overveje det ret længe før det er klart, at denne model giver brugerne langt mere frihed -- og langt flere rettigheder.

Iblandt de sociale medier er situationen den samme: der findes mange udbydere, men de kræver hver især en konto, og de snakker ikke rigtig sammen. Også her findes der modeller som har brugeren i fokus. Project Appleseed lyder vanvittigt spændende, virker meget fornuftigt skruet sammen, men kan slet ikke konkurrere med den hype som omgiver Facebook.

Det underliggende tema er, at fager ny teknologi bliver udnyttet *maksimalt*, hvilket ikke nødvendigvis er *optimalt*, og sjældent til brugerens, enkeltpersonens, bedste. Det er for sent at diskutere, hvorvidt vi skal have kameraer på alle hushjørner og Google i alle postkasser -- det, vi skal diskutere er, hvordan vi skal banke ind i knolden på almindelige mennesker, at tilbageholdenhed er en dyd, at 'privacy' er noget flygtigt stads som man skal omgås med fornuft for at det ikke skal fordufte som dug for solen.

20.05.09   |   kl.10:33   |   Jesper Svarre

Jeg tog "testen" for et par dage siden.

Resultatet blev, at jeg minsandten klarede mig ganske godt, men at der selvfølgelig var nogle områder, hvor jeg kunne forbedre mig.
Fx synes det at være vigtigt, at jeg bliver bedre til PowerPoint (på trods af, at jeg ikke har svaret på spm om hverken Powerpoint eller andre programmer til at producere slideshows).

Hvordan i himlens navn kan det have noget som helst at gøre med, om jeg er i stand til at bruge statens it-tilbud? Og hvorfor mener staten, at Microsoft-programmet Powerpoint er at foretrække?

Alle de gode råd kan ses her:
http://www.it-borger.dk/it-barometer/gode-rad-til-dig-pa-niveau-[..] skal dog nævnes, at de også har en side, hvor forskellige officepakker behandles ganske afbelanceret:
http://www.it-borger.dk/forbrug/dig-og-din-pc/office-pa[..]

25.05.09   |   kl.15:46   |   Niels Frôlich

Angående selvbygget WiFi-antennne. Man skal være opmærksom på at antennen overtræder de gældende effektbestemmelser i EU:

801.11b 2.5 GHz max. 100 mW (20 dBm) målt i forhold til en rundstrålenden teoretisk (isotropisk) antenne
801.11g max. 20-50mW (13-17 dBm)

Den maximale udstråling fra dåseantennen er ca. 8 dBi, dvs. for. 801.11b 20+8 dBm = 630 mW - en overskridelse på 6 gange.

Radiospektret er en meget begrænset resource så derfor holder alle lande stærkt øje med udnyttelsen af den - man overvåger frekevensnøjagtighed, sendestyrke og modulationstyper for at de forskellige tjenester ikke skal genere hinanden inden- eller udenlands. Og normalt kræves der licens med nøje beskrivelser af de tekniske karakteristika. Det gør der ikke for WiFI til gengæld er den udstrålede effekt sat lavt. Ovetrædelse af bestemmelser medfører generer for andre og kan i værste fald medføre at vigtige radiotjenester forstyrres. Radiospektret er IKKE tag-selv-bord selv her i neoliberalismens alder!

Hilsen

Niels

28.05.09   |   kl.22:19   |   Kurt Westh Nielsen

Hej Jan
Jeg synes du har rigtig mange fornuftige kommentarer til privacy og overvågningsproblematikkerne. Jeg er meget enig i, at de teknologiske muligheder i nogen tilfælde er forud for processen i at etablere passende sociale normer. Da jeg var i Japan for nogle år siden frydede jeg mig eksempelvis over den diskretion, hvormed folk anvendte mobiltelefoner i offentlige transportmidler. Vi er kommet et stykke mod den en fornuftig håndtering på samme måde, mens man kan iagttage mange forskellige udviklingstrin i andre europæiske lande.

Og jeg tror også at et sted at starte på at nærme sig de bagvedliggende årsager til at vi anvender teknologi som vi gør - både til beskyttelse og angreb på privatlivets fred er gennem diskussion. Her en pointe, som it-professionelle kan bidrage med, efter min mening, at implementeret teknologi aldrig er neutral. Når vi opbygger systemer til eksempelvis roadprocing kan de sagtens opbygges, så privacy bliver respekteret samtidig med at afgifterne opkræves hos de rette personer. Det kræver blot at systemerne er opbygget med den præcise funktionalitet.

Tak for begge bidrag til debatten so far. Er der andre med input og holdninger, så tøv ikke med at blande dig.

/kurt

28.05.09   |   kl.23:52   |   Martin Wielandt

Kære Mai.

Vil du gerne overvåges ? Er du helt og aldeles ok med at du ikke ved hvem der ved hvad om dig ? Har du slet ingenting som du gerne vil have helt for dig selv?
Låser du døren når du går på toilettet ?

Spørg dig selv igen og giv mig dit ærlige svar ?

Jeg syntes det er UHYRE vigtigt at denne problematik angribes og der kommer fokus på det område. Jeg kan til en hvis grad anerkende at man benytter sig af overvågning isoleret til forebyggelse og bekæmpelse, men jeg kan så sandelig ikke se pointen i at logge alt om alle. Lige så vel som tanken om kameraer overalt føles skræmmende.

Heldigvis er vi ikke kommet dertil endnu, og det skyldes i høj grad organisationer som PROSA der sætter fokus på denne problematik. Fokus til almindelige mennesker der egentligt ikke er helt klare over hvad der foregår.

Og argumentet med at det er da helt ok fordi folk alligevel lægger deres privatliv ud på nettet gennem facebook... damn girl !

29.05.09   |   kl.14:19   |   Martin Liebing Madsen

Der har været en del kritik af it-barometeret.

Jeg har et par kommentarer til det på vores blog her: http://arbejdsmarkedet.nu/2009/05/vi-skal-have-stort-pc-k%c3%b8rekort-[..] er om barometeret får taget godt nok høje for udviklingen af web 2.0 i de kompetencer der måles på.

Martin LIebing Madsen
Analytiker i New Insight (http://www.newinsight.dk)

30.05.09   |   kl.11:43   |   Niclas

jeg syntes kun det er fair at få at vide hvilke løn kvota ens kollegaer ligger på navnlig så man kan se ud fra deres kvalifikaioner om det er reelt at de får den løn eller hjælpe en til selv at få en god tilfredstillende løn lyder da godt med overenskomsten da man jo nok undgå at få for lidt løn og samtidig have muligheden for at forhandle sig til en højere løn

01.06.09   |   kl.19:10   |   Mai Thode

Til Martin.
Faktisk giver du mig ikke lysten til at bruge hverken tid eller kræfter på dit ukonstruktive indlæg. Selvom du stiller én masse spørgsmål, viser dit indlæg blot, at din holdning til overvågning allerede er så fasttømret, at du egentlig ikke er interesseret i debat eller nuancering i problemstillingen. En holdning som du på ingen måder formår at argumentere for – du påpeger blot din store angst for kameraerne.

Fortæl mig hvorfor det hele er så skræmmende for dig? Helt ærligt, kan jeg godt finde andre ting, som skræmmer mig mere, når jeg skal sove om natten.

Når du omtaler andre, inklusiv mig som ”almindelige mennesker”, som ikke ved hvad der foregår, sætter du da vist dig selv op på en piedestal, hvilket bare for mig er et tegn på, at dit indlæg er lagt under et niveau, jeg har lyst til at bruge ret meget tid på. Faktisk tror jeg, at de fleste danskere er udmærket orienteret om, hvad og hvilke data der bliver registreret om dem i forskellige sammenhænge.

Generelt synes jeg det er vigtigt for en debat, at den bærer præg af konstruktive samt meningsfulde tilkendegivelser, hvilket jeg i den grad ikke mener at Martins gør. Tværtimod var min umilddelbare indstilling i starten, da jeg læste indlægget, at indhold samt tonen for debatindlægget ikke gjorde sig fortjent til nogen opmærksomhed fra min side af. Det er i hvert fald en grund til, at jeg muligvis ikke i fremtiden vil blande mig i debatten på Prosa hjemmeside.

01.06.09   |   kl.23:24   |   Jesper Svarre

Hej Mai

Jeg forstår ikke, at du kræver argumenter fra Martin. Dit eget tidligere indlæg indeholder et (1) argument for overvågning. En lidt uklar henvisning til, at vi skal være glade for, at vi ikke tidligere er blevet ramt af et terrorangreb.

Du tager ikke stilling til nogle af de mange argumenter, PROSA og andre har fremlagt for, hvorfor en meget stor del af den overvågning, vi ser i dag, er prolematisk. Fx at det igen og igen viser sig, at det ikke virker eller er for dyrt i forhold til fx at afsætte de mange millioner til godt gammeldags politiarbejde.

Du tager heller ikke stilling til den frygt for misbrug af oplysningerne, som PROSA og andre har lagt for dagen. Både det ulovlige misbrug og det, der kommer af at oplysninger, der nu en gang er tilvejebragt og gemt, lige så godt kan benyttes til at opklare forbrydelser, som det egentligt ikke var meningen , de skulle bruges til.

Og jeg kan i øvrigt garantere dig for, at rigtigt mange danskere IKKE er klar over, hvad der bliver gemt om dem i forskellige sammenhænge. Og jeg er personligt overbevist om, at de danskere, der rent faktisk ved det, bla. ved det pga. PROSAs og ligesindedes store arbejde for at informere om det.

02.06.09   |   kl.00:10   |   sofie

kan godt se at det er lang tid siden artiklen er blevet skrevet..men leder efter sådan et kursus...bliver det ikke holdt længere?

02.06.09   |   kl.22:11   |   Jan Gundtofte-Bruun

Jeg er begyndt at kode til Android, jeg regner med at anskaffe en Android-baseret telefon inden vinterens komme.

Ja, det er ikke med min gode vilje, for min Palm T3 er et fantastisk redskab, og styresystemet er skruet langt bedre sammen ... men det er jo blevet erklæret dødt, og så må man vel videre. Og når det nu skal være, så virker Android som det 'bedste' bud, selv om det måske ikke er helt 'godt'.

04.06.09   |   kl.21:42   |   Gunnar Isholm Simonsen

Jeg har altid stemt borgerligt, men siden de borgerlige partier er begyndt på, at kontrollere, aflytte og censurere internettet, som er fremtidens vigtigste kommunikations kilde, har jeg taget konsekvensen, og vil nu stemme på den, som virkelig beskytter min personlige frihed.

Det føles underligt, at gå til stemmeurnen på søndag og stemme på Søren Søndergaard, for det gør jeg. Når de borgerlige opfører sig som gamle østeuropæiske kommunister – og socialister er garanter vores frihed, så står min verden snart ikke længere :-)

08.06.09   |   kl.10:07   |   Martin Wielandt

Kære Maj.

Jeg er ked af det hvis mit indlæg sårede dine følelser. Undskyld.
Meningen med de kritiske spørgsmål handler om at jeg tror langt de fleste mennesker i dk tager det for givet at de har et privatliv. Derfor er det jo enormt vigtigt at det beskyttes. Men også at folk informeres om tingenes tilstand.

Når jeg siger almindelige mennesker mener jeg altså de fleste mennesker... Og på et tidspunkt også undertegnede...

Jeg finder det iøvrigt lidt spøjst at du vil bruge 23 linjer på at fortælle hvor dum du syntes mit indlæg er istedet for at holde dig til sagens kerne og argumenterer for dine synspunkter. Det er da lidt paradoksalt, når du nu er så fokuseret netop dette.

Og argumentet med at det er da helt ok med overvågning fordi folk jo alligevel lægger deres privatliv ud på nettet gennem facebook... Jeg er stadig målløs.

08.06.09   |   kl.10:24   |   Jesper Svarre

Hej Gunnar

Selvom jeg ikke stemte på Søren Søndergaard, kan jeg virkelig genkende mig selv i dit indlæg. Det er trist at de borgerlige alligevel uddybede deres flertal i parlamentet.

10.06.09   |   kl.17:43   |   Mikkel Nonboe

Nu har Venstres Ungdom fat i noget.

http://www.youtube.com/watch?v=WDvICYDkJfY&eurl=http%3A%2F%2[..]

27.06.09   |   kl.22:10   |   Thomas Kølle

Jeg tror det er rigtigt set at Prosa var værd at undersøge i 80erne. Jeg har en stor tillid til den danske efterretningstjeneste. Der er ikke nogen der bliver slæbt ned i en kælder og banket her. Jeg forventer de også, den dag i dag, vælger at gøre et godt arbejde ved at holde øje med ekstreme grupper.

Det som Prosa i øjeblikket gør opmærksom på med systematisk overvågning af alle er jeg dog enig med formanden om er en farlig drejning.

28.06.09   |   kl.19:00   |   Lise A

Tak for tippet!

30.06.09   |   kl.00:33   |   Bodil Krüger

Ja, det ville da rigtignok være kedeligt at blive sat i bås med sekretærerne!

30.06.09   |   kl.23:21   |   Normann Aa. Nielsen

Jeg ved ikke hvor gammel Thomas Kølle er, men jeg er ikke sikker på, at han var specielt meget med i PROSA i '80erne. Det var jeg til gengæld, og forholdsvis aktiv. Jeg har været med på flere arrangementer på Tidens Højskole, og kan godt huske den store figur af Lenin. Til gengæld kan jeg ikke huske at nogen fra skolens folk overhovedet kontaktede os - til trods for, at det var hovedbestyrelsen, jeg taler om, som holdt møder. Man må vel forvente, at en suspekt nidding som ville gå efter IT-hemmeligheder og indflydelse ville gå efter PROSA's ledelse - men jeg så aldrig nogen.

Det er sandt, at PROSA i '80erne var mere udfarende på venstrefløjen end de er i dag. Det har vist noget med tidsånden at gøre. Der var en del, der var VS'ere, DKPML, SAP, KAP, SF og - Gud bevare dem - socialdemokrater (!), og de havde travlt med at bringe meninger til torvs, men da resten af samfundet gjorde det samme i de år, kan jeg ikke erindre at det så specielt anderledes ud. Måske fordi jeg kom fra universitetsmiljøet OG fra en pædagogfamilie... Uanset hvad, og uanset om det var rigtigt eller ej, så betragtede de fleste fra venstrefløjen det som givet, at PET overvågede dem. Det var nærmest et adelsmærke - venstrefløjens kendetegn var at blive overvåget. Det var ikke nogen af os den gang, som ikke kendte eller ikke havde hørt om nogen, som blev overvåget af PET. Personligt kendte jeg Arne Herløv Petersen som blev endevendt af PET. Og der var i det mindste en studiekammerat, som blev ansat af FET.

Som nævnt så vi det som spændende. Historien viser, at nogle fjolser på venstrefløjen (bl.a. Gert Petersen) sendte oplysninger til Sovjet eller tilhørende satteliter, så historien fortæller os, at der var en reel grund til at PET havde interesse i venstrefløjen. Mankan sige, at PROSA i sig selv ikke var værd at kontrollere, men mange af de folk, der var medlem af PROSA eller i nærheden af PROSA var i den grad værd at undersøge. På den måde har Thomas Kølle ret. Og Niels Bertelsen tager fejl, når han siger at vi ikke kunne lamme samfundet. Vi valgte i 1987 at blokere statens indtægter og ikke dens udgifter. Vi kunne have valgt en langt mere dramatisk blokering. Og vi sad på meget vigtige områder, så vi kunne - hvis det var aktuelt - i princippet have stoppet hele statens EDB drift.

Når det alligevel ikke ville kunne ske skyldes een vigtig ting: Selv om PROSA har sympatier på venstrefløjen, så er PROSA's medlemmer ikke det samme som venstrefløjen, og hovedbestyrelsen ville aldrig kunne føre et dekret igennem, da hovedbestyrelsen ikke er det samme som f.eks. centralkomiteen hos SAP og KAP.

05.07.09   |   kl.19:21   |   Kristina Larsen

Seriøst hvem kan arbejde med 37c ? Selv med paseende pauser ? Med mindre der tale om hel dags pauser.

06.07.09   |   kl.14:03   |   Ditlev V. Petersen

Så var det måske rimeligt nok, at Kommunedatas direktør i Århus i 1994 satte mig på den officielle dødsliste som nummer to. For jeg havde da også strejket. PET og omtalte direktør havde og formodentlig har en fuldstændig syg holdning til fagforeninger.

06.07.09   |   kl.19:42   |   Normann Aa. Nielsen

He, det tager ikke mange sekunder på google i dag for at se hvor dine sympatier ligger :-) Støtte til PFLP ? Det er jo terrorrist-organisationer... Så alene dit navn støtter mine synspunkter her :-)

06.07.09   |   kl.22:58   |   Ditlev V. Petersen

Ja, jeg skulle nok have udeladt det V fra mellemnavnet :-) PET er næsten blevet forældet i dag. Det er nu ikke noget, jeg skammer mig over, hverken det ene, det andet eller det tredje. Det er ikke forbudt at strejke, HK gjorde det også, men blev vist ikke overvåget. Men det er da forbudt at støtte PFLP. Og at støtte irakiske flygtninge. Det var bare ikke det, som PROSA blev overvåget for. Det var for noget så mærkeligt, som at slås for medlemmernes interesser. Uanset hvad (næsten!), så har PET altid været at finde på mine modstanderes side. Det hedder klassekamp.

08.07.09   |   kl.07:25   |   Ferierende

Hej Kristina

Selv i Thailand, hvor jeg lige nu befinder mig, bliver der arbejdet.

09.07.09   |   kl.02:17   |   NA

Linux For altid ! :-)

www.kudostokens.webbyen.dk

15.07.09   |   kl.21:04   |   Privatliv.Webs

Det er en kendt sag at state-of-the-art kryptering totalt omgår den masseovervågning som logningsbekendtgørelsen forsøger at indføre. Spørger man mig hvem der er i stand til at omgå logningsbekendtgørelsen, så er svaret enkelt: Dem der vil!

Man baserer tilsyneladende effektiviteten af logningsbekendtgørelsen på den antagelse, at kriminelle ikke er i stand til at installere og anvende krypteringsprogrammer.

Er det en realistisk forventning? Det mener jeg ikke, for det er faktisk utrolig enkelt at benytte effektive krypteringsprogrammer, hvilket jeg demonstrerer på min hjemmeside www.privatliv.webs.com

Jeg opfordrer alle til at installere og anvende kryptering så ofte som muligt. Hvis de kriminelle skal have mulighed for at sikre deres privatliv, hvorfor skal vi så ikke?

23.07.09   |   kl.01:10   |   Ditlev Petersen

Jeg er helt med på, at man bør anvende kryptering. Men samtlige dem, jeg sender e-mail til, er ligeglade og benytter ikke kryptering. Så hvis jeg begynder at kryptere, kan ingen læse det. Jeg forsøgte for nogle år siden at sende en krypteret e-mail til PROSA, da jeg egentlig syntes, den var lidt følsom. Godt nok havde PROSA netop oprettet en offentlig nøgle-server, men kryptering af mails tilbød man ikke.

23.07.09   |   kl.01:17   |   Ditlev Petersen

Jeg er ikke på de offentlige "se-min-navle-tjenester". Jeg er ikke så glad for at udstille mig selv. Men blev for nylig belært om, at man sagtens kan finde kompromitterende materiale om mig på Nettet. Det må jeg så leve med. Jeg skammer mig ikke over det. En bekendt er så utryg ved det, at hun ikke ønsker sit navn nævnt på Nettet overhovedet. Jeg har søgt ihærdigt på hende, og det er faktisk lykkedes for hende at leve skjult. Er det der, vi skal hen? Total paranoia?

26.07.09   |   kl.10:21   |   Privatliv.Webs

Det er min opfattelse at der er 2 primære årsager til, at så få benytter kryptering:
1. Folk kan ikke se et formål med det.
2. Folk tror det er besværligt at installere og anvende.

Hvad punkt 1 angår, så findes der flere hjemmesider man kan henvise til, eksempelvis Prosa, som forklarer ideen med at benytte kryptering.
Punkt 2 har været sværere at komme udenom, for der har længe manglet nogle virkelig simple point-and-click vejledninger på dansk, tilegnet de mindre computertekniske personer. Det er mit håb at www.privatliv.webs.com kan bidrage til, at vi også overkommer punkt 2.

30.07.09   |   kl.13:24   |   KF

Skal denne chip have strøm ?

30.07.09   |   kl.14:39   |   Jesper Svarre

Og hvad forhindrer en tyv i at fjerne chippen?

20.08.09   |   kl.17:37   |   Djarner

Jeg er helt enig.
Der er især en ting der irritere mig personligt, det er ikke muligt at finde en mobil telefon der kan bruges som trådløs telefon når men er hjemme. Altså en GSM telefon med DECT indbygget.
Det er sikkert fordi der så ikke kan præsses så mange mobil minutter
ud af dem.

21.08.09   |   kl.10:06   |   Jesper Svarre

Hej Kurt

Den største gåde for mig er, at ellers fornuftige folk (som du selv) på trods af ovenstående bliver ved med at købe udstyr og benytte programmel, der begrænser dem. Jeg ved at det kan være svært helt at slippe for DRM-teknologier, men iPhones og ikke mindst iPods har i dag en ganske betydelig markedsandel også i "nørd-markedet", på trods af, at det er to stykker hardware, der er kendt for at være syltet ind i DRM.

Lad være med at købe det - også selvom du måske så skal nøjes med det næstbedste når det kommer til betjening - så skal holdningen nok ændre sig hos producenterne.

(Dette indlæg er skrevet af Jesper Svarre som medlem af PROSA - ikke som ansat)

24.08.09   |   kl.12:32   |   Gerd Lundqvist

Tak for de pæne ord.
mvh Gerd (hustru)

31.08.09   |   kl.09:48   |   Normann Aa. Nielsen

Jesper: Der er en grund til at i hvert fald jeg har købt en ægte iPod, og ikke bruger det "næstbedste" længere: Det er, fordi jeg ikke vil bøvle med det næstbedste. Det er ikke godt nok, simpelthen!

iPod's betjening er langt bedre for mit vedkommende end den efterhånden lange række af 2-3 og 4-parts produkter, som jeg har testet. Jeg vil have en brugerflade, der ikke kræver koncentration. At jeg så må ofre noget på dette alter - det er træls, men jeg vil hellere bytte på den måde.

Jeg har det på samme måde ned operativsystemer (derfor kan jeg ikke fordrage Linux med undtagelse af Ubuntu), men det er en anden historie.

04.09.09   |   kl.19:43   |   Morten

Hvis folk vælger at nasse på en kollektiv overenskomst, og vælger en discountvare som kristelig fagforening, må de på anden side også være parat til at høre for det.

Det underminerer arbejdstagernes styrke, hvis vi ikke kan stå samlet i et stærkt forbund. Hvor grænsen går mellem mobning og at ytre sin mening, skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg kan godt forstå hvis der er nogen som tøver med at hjælpe en som organiserer sig i Kristelig "Fagforening". Melder en kollega sig ind i Samdata, er det en anden sag (med mindre Prosa har overenskomst).

07.09.09   |   kl.09:45   |   Normann Aa. Nielsen

Morten vil ikke gøre sig klog på, hvor grænsen mellem mobning og det at ytre sin mening går. Det er beklageligt - og dumt! Selv som mangeårigt medlem af PROSA kan jeg ikke acceptere mobning på arbejdspladserne. Det indlysende er, at mobning er målrettet mod at gøre folk kede af det, og bringe dem i en position, hvor de kan føle sig uden for fællesskabet. Må jeg gøre opmærksom på, at PROSA aldrig har hyldet eksklusivaftaler, men har overladt det til argumenter og sund fornuft at få folk til at gå ind i PROSA.

PROSA er stor nok - menneskelig set - til ikke at skeldne mellem medlemmer af Samdata, Kristelige eller uorganiserede. Sådan har det været, sådan bør det være. Ja, det bliver sværere at hverve folk, fordi man skal have argumenterne på plads, men i min optik er det sådan, at hvis en fagforening ikke ved argumenter kan overbevise om, at den er bedre end en anden, så fortjener fagforeningen selv prygl.

Det korte af det lange er: Mobning kan ikke accepteres på nogen arbejdsplads, uanset "formål".

07.09.09   |   kl.17:15   |   freddi normann

jeg vil gerne høre hvad damen har fået i astatning .
kom nu til lommerne og lad være med at tro at en undskyld kan klare alt
freddi normann

10.09.09   |   kl.11:52   |   Jasper H. Bojsen

Det er et faktum, at Microsoft sælger mange Microsoft Office pakker til det danske erhvervsliv og den danske offentlige sektor. Det er derimod et falsum, at omsætningen på Microsoft Office i Danmark skulle være på 800 mil. dk, som Leif Lodahl forkert påstår ovenfor.

Sagen er den, at indkøb af standard software licenser reelt udgør en meget lille del af de samlede it-omkosninger, hvilket også fremgår klart og entydigt af finansministeriet svar på et §20 spørgsmål vedrørende Microsoft samlede andel af statens it-budgetter, hvor Finansministeriet konkluderer at udgifterne til samtlige indkøbte Microsoft produkter i staten udgør 4,5 %. (se mere her : http://blog.hvorom.dk/post/2008/01/24/Svaret-er-42c5-25.aspx )

Jeg er overbevist om at Microsofts succes skyldes en forretningsmodel hvor produkter af høj kvalitet sælges til rigtig mange og til en attraktiv pris. Den indlysende konsekvens af en sådan forretningsmodel er at en høj markedsandel ikke automatisk er lig med en høj andel af det samlet it- budget - tværtimod.

Fordelen ved standard software er med andre ord indlysende: jo mere man får out-of-the-box, jo mindre skal man tilføje selv bagefter og jo færre samlede udgifter kan man opnå (se mere her: http://www.computerworld.dk/blog/gigant/1826 ) . Det er bl.a. den værdi som Microsoft Office leverer og som er med til at gøre Microsoft Office populært og attraktivt.

Jeg har skrevet lidt mere om Konkurrencestyrelsens rapport og kritikken af samme her: http://www.computerworld.dk/blog/gigant/1924

Mvh,
Jasper H. Bojsen
Teknologidirektør
Microsoft Danmark

10.09.09   |   kl.17:28   |   Leif Lodahl

Konkurrencestyrelsen konkluderer at et valg af ODF som eneste format (bortset lige fra pdf), ikke vil forbedre markedssituationen. Det er en konklusion, som vi endnu venter at få uddybet og forklaret. Det er klart at Microsoft fortsat vil have en stærkposition, hvilket er helt fint, men det vil åbne for muligheden at vælge OpenOffice.org. En mulighed som ikke findes i dag, fordi f.eks. KMD overhovedet ikke gider beskæftige sig med andet end Microsofts produkter og formater. En et-format beslutning vil lægge et gevaldigt pres på de store leverandører, for at implementere ODF i fagsystemer og forretningsapplikationerne.

Jeg kender naturligvis ikke Microsofts omsætningstal, men af Konkurrencestyrelsens rapport fremgår det, at den årlige omsætning på kontorpakker ligger på årligt 800 mio. kr. Af samme rapport fremgår det at Microsofts andel af markedet er 90+%. Det passer nogenlunde med, at de resterende 10% er gratisløsninger, f.eks. OpenOffice eller Google Docs.

Jasper kender sikkert de rigtige tal og jeg forventer ikke at han offentliggøre dem. Men hvis han ikke gør, kan jeg ikke acceptere at han kalder min udtalelse for et falsum. Han kan højst påstå at det er unøjagtigt.

Hvad Finansministeriet mener er vel i denne sammenhæng ligegyldigt. De taler om de offentlige udgifter. De 800 mio. er offentlige såvel som private - altså markedets samlede volumen.

Microsoft har rigtig nok opnået en høj markedsandel og indtjening ved dygtigt arbejde - respekt for det. Jeg har absolut ikke noget imod at Microsoft sælger Office. Jeg synes bare ikke om den måde de gør det på. Forretningsmodellen holder ikke i dagens Danmark. Microsoft forsøger at obstruere en positiv samfundsudvikling ved at komme med henvisninger til dette og hint. Men sjovt nok er alt hvad Jasper henviser til, noget han selv har skrevet. Hvis Microsoft får lov til fortsat at opretholde føretrøjen i en 'ikke-velfungerende markedssituation', så kommer vi aldrig ud af stedet. Så får de mange kommunale IT-chefer aldrig nogen sinde mulighed for at komme ud af den benlås de ligger i nu. Monopolsituationen er selvsagt selvforstærkende.

Jasper påstår at ...
"Fordelen ved standard software er med andre ord indlysende: jo mere man får out-of-the-box, jo mindre skal man tilføje selv bagefter og jo færre samlede udgifter kan man opnå.",
hvilket er forkert!

Hvis markedssituationen havde været velfungerende, så har Jasper ret. Men pga. Microsofts monopolposition i markedet kan kunderne desværre ikke regne med at standardsoftware automatisk medfører den samlet set billigste løsning. Priserne afspejler jo ikke markedet.

Derfor er det sindsygt vigtigt, at der bliver sat fokus på den 'ikke-velfungerende markedssituation'.

11.09.09   |   kl.10:35   |   Kenneth Meller Valeur

Det handler ikke om kejserens nye klæder - Vi har brug for et
holdningsskift !

Vi kan ikke sidde det nye paradigme overhørigt, - den samling af
opfattelser og argumenter der deles af FN's Klimaforskere, må ikke
længere være til diskussion. Vi skal handle, og det nytter hvis vi her
og nu gør en indsats for at begrænse det globale CO2-udslip.

Jeg mener at vi alle har et etisk ansvar i forhold til klimaet, og vi
skal op af stolene og gøre noget. - Selv små ændringer i vores adfærd
kan hjælpe med at sænke CO2 udslippet, uden at påvirke vores
livskvalitet.

PROSA er ganske rigtigt en fagforening, og klart nok, ligger det ikke
i formålsparagraffen at frelse verdenen fra CO2, men Jeg mener at
PROSA helt naturligt bør blande sig i debatten om grøn IT, for at være
med til skabe en øget forståelse af klimaproblemets alvor og dermed
øge interessen for at ændre adfærd og skabe øget efterspørgsel af nye
teknologier og hybride løsninger.

Henrik Kroos mener at "Grøn-IT" initiativer reelt dækker over meget
lidt, og at PROSA skal koncentrere sig om medlemmernes løn- og
ansættelsesforhold, deres uddannelse, it-politik, arbejdsmiljø,
ledighed osv., men ved tage "modeordet" alvorligt, kan PROSA være i
front og være med til at formidle medlemmernes erfaringer, viden og
ideer. PROSA kan være med til at oplyse om de reelle muligheder man
har for at gøre noget selv, og præsentere nogen af de alternativer der
er på tegnebrættet, - selv om teknologien ikke er helt på plads endnu.

Hvis man ser på forbrugsudvikling siden oliekrisen, er der noget der
tyder på at vi ikke har været vores ansvar bevidst, så det er på høje
tid at få støvet ungdoms minderne af og genopfriske forståelsen af ens
egen klimapåvirkning, og især at få udviklet de positive og praktiske
handlemuligheder vi alle har i behold.

Deltag - Gør noget - Det nytter

14.09.09   |   kl.15:01   |   Niels Frølich

Klimaforandringerne - i hvilket omfang de så er menneske- eller
naturskabte - stiller menneskeheden overfor nye udfordringer, ikke mindst hvad angår rovdriften på naturen og den måde der produceres og
transporteres på, ja faktisk er hele vores livsform til debat. Ligesom under
andre skelsættende begivenhederne er det svært for os der står midt i disse begivenheder at se hvad der foregår og hvilken betydning de har, men som demokratiske basisorganisationer har fagforeningerne osse en rolle at
spille her: Dels gennem de krav vi stiller arbejdsgiverne overfor med hensyn
til vores arbejdsforhold, dels de mere generelle fordringer vi har i forhold til samfundets indretning og endelig som en folkeopdragende organisme. Disse opgaver er på ingen måde nye, tværtimod har de lige fra starten af været
kerneopgaver for fagbevægelsen.

I mangel af bedre kaldes hele det kompleks, der omfatter de miljømæssige
aspekter af IT - produktion, produkterne, brugen, livscyklus og tjenesteydelser - for "Grøn IT". IT har ligesom alt andet i denne verden en forside og en bagside, den kan være til hjælp eller til skade og som alt andet kan er dens brug underlagt de samfundsmæssige betingelser, herunder osse styrkeforholdet
mellem lønmodtagere og arbejdsgivere og for lønmodtagernes vedkommende forholdet mellem det at være producent og det at være borger. For lønmodtagerne gælder det om at indrette samfundet således at mest muligt tjener deres interesser, herunder retten til ren luft, rent vand, ordentlig og giftfri
mad, bæredygtig transport og vareproduktion, kvalitetsundervisning og udvidet demokratisk opsigt og kontrol med produktionsapparat og administration.

Langt hen af vejen har virksomhedsejerne fælles interesser med fagforeningerne eftersom bæredygtigheden i høj grad vil hvile på anvendelsen af IT og derfor vil der være et stort potentiale i forskning, udvikling og
frembringelse af IT-baserede produkter og tjenester. Alligevel må man
naturligvis være på vagt for alle de produkter og tjenester der kommer til at gå under betegnelsen "Grøn IT".

Osse her har Prosa en rolle som vagthund.

Kravet om bæredygtig produktion, energifrembringelse og transport rejser sig
med stigende styrke fra især medlemmerne af de fagforeninger, der organiserer vidensarbejdere. Her i landet har det i høj grad været i Ingeniørforbundets regi diskussioner og ideer har spiret frem.
Ingeniørernes ideer handler ikke i første række om et helt andet samfund, men om det man kunne kalde sund fornuft indenfor de eksisterende rammer. Ikke destomindre peger mange af deres ideer frem mod en hel anden type samfund, hvor varers pris og produktion baseres på deres livstidscyklus, genanvendelighed og muligheder for reparation, hvor varer i højere grad end idag produceres i nærheden af de områder hvor de skal forbruges (spanske tomater om vinteren er ikke en menneskeret) og hvor menneskene genvinder en del af de færdigheder der er gået tabt ved i højere grad at udføre manuelt arbejde (hvad skal man med en ukrudtsbrænder, når skuffejernet er opfundet). Om det eksisterende økonomiske system er istand til at medvirke til et sådant samfundsopståen er et åbent spørgsmål, selvom systemet til idag har vist enorm tilpasningsevne. Ikke mindst fordi det vil kræve massive omfordelinger mellem det rige temperede nord og det fattige syd. Og uden bæredygtighed
vil vi se uhyre flygtningestrømme, blodige miljøkrige og et sammenbrud i
samfundet, der siger spar to til noget vi ellers kender til i denne del af verden.

Forhåbentligt kan Prosas idekonkurrence og andre aktiviteter på det grønne
IT-område medvirke til at højne bevidstheden om nødvendigheden af en bæredygtig udvikling under demokratisk kontrol. For uden denne demokratiske kontrol risikerer vi en mere og mere autoritær udvikling af det bestående system under påskud af at beskytte miljøet. Osse her er vagthunden Prosa nødvendig for at forhindre at IT bruges imod borgernes og lønmodtagernes interesser (dehumaniseringen af de offentlige tjenester, sagsbehandling bliver
tasteoperationer osv.).

Lad os gå ind i den nye tid med åbne øjne, vagtsomhed, iderigdom og lysten
til forandring!

16.09.09   |   kl.21:16   |   Jacob Leander Christensen

Helt enig! - de sociale medier er guld værd til at styrke og forøge sit netværk, men også at brande sig selv indenfor en niche.

22.09.09   |   kl.10:24   |   Normann Aa. Nielsen

"Mentee"???? Er det ikke at falde for meget for det amerikanske? Ordet Mentor er græsk - Odysseus gamle ven, hvortil han sendte sin søn Telemakos for at blive passende opdraget. Dvs. sønnen var en lærling, eller på græsk "manthano" (eller "mathetes" (kvindelig lærling)). Dette græske ord bruges i Bibelen de steder, hvor vi normalt i dag bruger betegnelsen "discipel" (fra latin "discipulus"). Men i normal tale "elev".

Så det korrekte ville være at man kan blive enten mentor eller elev. Men da det sidste lyder for meget af skolegang, så vil jeg foreslå den ældre danske vending, nemlig "mester" og "svend" eller "mester" og "lærling".

- Nå, ja: Idéen er da forøvrig god, men hvorfor kun i PROSA / ØST? Vi har da osse erfarne folk i PROSA / VEST...

23.09.09   |   kl.11:44   |   Bo Sune Christensen

Hej Normann

Tak for dine kommentarer og gode betragtninger. Vi har nu valgt at bruge "mentor" og "mentee", fordi de er de mest brugte benævnelser i forbindelse med mentorordninger nu om dage.

Vi starter op med pilotprojektet øst for Storebælt. Det er tanken, at vi vil brede det ud til hele landet, hvis det viser sig at blive en stor succes. Det må tiden vise.

Mvh Bo, PROSA

24.09.09   |   kl.11:18   |   Normann Aa. Nielsen

Jaja, man ved på forhånd hvad svaret er, når det starter med "tak for ..." :-)

Når du nu omtaler flertalsafgørelser som argument, så vil jeg dog gerne vide, hvilken kilde du anvender? Amerikanske eller selv-opfundne? Eller den skole, som du har set det komme fra? Det er ikke noget argument at indføre vrøvleord, bare fordi andre gør det. Det kunne en mentor havde fortalt ... (hvilket jo er hvad jeg gør...).

"Stor succes " - den definerer du også lige, ikke? Hvad er en stor succes? Hvad er kriteriet for at bevæge sig hen over Storebæltsbroen til Jylland? Penge, piger, øl? Vi har faktisk det hele herover i denne afkrog af verden.

Og hvad angår "det vil tiden vise", så var den godt nok lige ud af floskelgeneratoren - her er een til gratis brug: http://www.ddoo.dk/orcapia.cms?aid=168&query=l%F8sninger :-))

24.09.09   |   kl.13:48   |   Jesper Svarre

Hej Normann

Jeg har lige talt med Sprognævnet om ordet mentee. De kunne ikke komme med et bedre ord for den, der bliver mentoreret, men måtte samtidig oplyse, at de ikke mente det var en god betegnelse af rent semantiske årsager (lang forklaring om afledninger osv. udeladt her).

De mente i øvrigt heller ikke at mentoreret var et godt ord, men brugte dog også det selv.

De venligste
Jesper

24.09.09   |   kl.14:35   |   Normann Aa. Nielsen

Man kan godt forstå "mentoreret", lidt lige som "monitoreret". Samme endelse for samme slags "funktion". Men - hvad er der i vejen med at være lærling, elev eller - for den sags skyld - føl?

Ta' den, Bo!

24.09.09   |   kl.16:09   |   Bo Sune Christensen

Hej Normann

Du efterlyser, hvilke kilder jeg støtter mig op ad i forhold til valget af ordet 'mentee'. Vi har ladet os inspirere af DJØFs mentorordning, hvor de bruger denne betegnelse, det samme gør Dansk Kommunikationsforening og Dansk Journalistforbund m.fl. Kirsten M. Poulsen, som er forfatter til bogen "Mentor+ guiden - om mentorskab og en-til-en-relationer" gør os også følgeskab med brug af 'mentee'.

Når pilotprojektet har kørt i et år, laver vi en evaluering, hvor vi måler på, hvor mange deltagere, der har tilmeldt sig, og hvorvidt deres forventninger til mentorordningen er blevet opfyldt. Mentees skal gerne opleve, at deltagelse har bidraget til deres professionelle udvikling, og mentorer skal opleve glæde og tilfredsstillelse ved at hjælpe en yngre kollega. Det vil være en succes, hvis deltagerne vurderer, at mentorordningen er et attraktivt medlemstilbud, som de gerne vil anbefale til andre medlemmer. Vi vil både bruge interview og spørgeskema i evalueringen.

Grunden til at vi kører pilotprojektet øst for Storebælt, hænger sammen med, at det er lokalafdelingen PROSA/ØST (privatansatte øst for Storebælt) som har søsat pilotprojektet og betaler for det.

Mange hilsner

Bo

28.09.09   |   kl.15:42   |   Gerd Berlev

Der er 1000 regler, der bremser de 1000 idéer - lad mig bare nævne EU's regler om konkurrenceforvridning, patentregler og regler om ophavsret. Her er nok én af grundene til at der ikke lægges afgift på ikke-bæredygtig strøm. Det er dog ellers ligetil efter devisen Forureneren betaler.
Selvfølgelig skal vi da pege på alle de gode klimavenlige løsninger, der allerede ligger. En fagforening må efter min mening kæmpe for arbejdsmiljø og arbejdsvilkår i bred forstand. Dvs. alle de omstændigheder, der skal til for at leve og arbejde - al det vi kalder velfærdsydelser, uddannelse, sundhed, bolig og dertil hører naturligvis også vedligeholdelse og omsorg for planeten jorden. Vores ultimative livsgrundlag.
Denne klima-politik skal selvfølgelig handle om kroner og ører - men på en lidt anderledes måde end vi er vant til: Kan noget være for dyrt, hvis det er nødvendigt for bevarelsen af jordens klima?
Vi bor sådan set på et kæmpe varmeapparat: Jordens indre - hvorfor udvikles teknikken til at bruge energi og varme derfra ikke? Fordi det er for dyrt, men er det også det på langt sigt?
Transport er en af de dyre poster i miljø-regnskabet, kan Prosa støtte oprettelsen af lokale it-arbejdssteder, hvor hjemmearbejde kan udføres samme sted, men for det firma man nu er ansat af.
En af årsagerne til de fleste af krigene verden over er kamp om kontrol med jordens ressourcer, ikke alene fossile brændstoffer, men også alle de specielle grundstoffer, der bruges i moderne it-teknologi (og mange andre steder). Hvordan står det til med forskning og udvikling af it-teknologi, der ikke bruger dyre og sjældne råstoffer? Her kunne Prosa jo godt komme med nogen gode bud, jeg har ikke forstand på det, men jeg er sikker på at der findes mange gode eksempler.

29.09.09   |   kl.08:48   |   Annette Andersen

Da jeg læste at Prosa vil starte en mentor ordning kunne jeg næsten ikke få armene ned.......Men jeg bor i det vestlige Danmark.
Er der nogen speciel grund til at det kun er det østlige af Danmark der skal have fordel af ordningen. F.eks. brug af lokaler eller lignende.
Hvis ikke kunne det så ikke være frugtbart at "vest Danskere" også kunne nyde godt af jeres super tiltag.
Databasen er lavet, Mht. lokaler kan det sikkert også løses, så hvis der er hhv. Mentorer og Mentees der ønsker at deltage var det så ikke oplagt at få projektet sparket i gang i stedet for at træde vande kun i det østlige af Danmark?

29.09.09   |   kl.10:51   |   Bo Sune Christensen

Hej Annette

Vi er rigtig glade for den store interesse for en mentorordning i PROSA. Det tyder på, at vi har fat i et relevant medlemstilbud. Vi har valgt at starte med et pilotprojekt for at kunne afprøve konceptet, inden vi ruller det ud i hele landet. Så det handler om at kvalitetssikre en god mentorordning til medlemmerne. Pilotprojektet bliver i første omgang afprøvet i øst, eftersom det er lokalafdeling PROSA/ØST, som har taget initiativ til mentorordningen og betaler for eksterne konsulenttimer og udviklingen af konceptet. Vi vil huske at medtage jeres indlæg, når vi skal evaluere pilotprojektet.

Mvh Bo

30.09.09   |   kl.10:47   |   Erik Klausen

Hej Annette og Normann.

PROSA/VEST følger mentor-projektet med interesse, og vi skal nok sørge for at få vurderet om mentor-ordningen skal bredes ud til hele landet.
Det er selvfølgelig surt at se en ordning køre øst for Storebælt, når vi har lyst til det samme herovre i VEST her og nu. Men på langt sigt tror jeg at projektet har godt af at blive prøvet af i en begrænset kreds. Selvom mentor-projektet lyder som en simpel opgave kan der sagtens være tilpasninger der nemmest klares i en begrænset kreds. Så kan vi jo glæde os til at modtage et færdigt, gennemprøvet system.

mvh.
Erik Klausen
Forbundssekretær for VEST-bestyrelsen

06.10.09   |   kl.10:29   |   Stig Hansen

Morten - det var dog en underlig indstilling at have.

Du argumenterer for retten til at mobbe - om du så kalder det mobning eller "høre for det" - i det sammenhæng og sådan du vælger fremlægge det - kan jeg ikke se eller høre nogen forskel ?? Måske du vile uddybe hvordan "Høre for", og "Mobning" ikke er det samme ? - For mig at se som du fremstiller det -er der ingen forskel.

At være med i en discount, eller kvalitet'sfagforening som PROSA, kommer til sin "fulde ret", den dag hvor personen har brug for hjælp i en sag hvor fagforeningen skal "komme til sin ret". Uanset om man må mene at andre "nasser" eller ej - så bør vi måske huske at alt starter oppefra - og vejen banes af LO & DA - og mig bekendt er alle fagforeninger medlem af LO.

Jeg forstår ikke denne "VI" og "de andre" - indstilling. I danmark er der fri ret til at være i den fagforening du ønsker. Jeg har selv i nu en periode af 2 år arbejdet udenfor IT, og forbevet medlem i PROSA - selvom jeg vidste at jeg kunne stå svagere i særlige situationer skulle de opstå (MIT valg!). Og uanset hvad foreninger der har været på den arbejdsplads - har jeg kun mødt accept og forståelse - både fra tillidsmænd og ledelse. Ingen forskel er blevet gjort på mig eller "de andre".

At danne "grupper", at "skulle høre for" er selve grundlaget for mobning, og tjener ingen hensigt bortset fra at få nogle virkligen små mennesker til at føle sig store og dem der deltager, og er del af disse grupper viser da om noget lige precis hvor meget de respekterer andre.

Vi er alle lige, nogle er bare mere lige end andre. (sagde en gris engang).

07.10.09   |   kl.11:51   |   Niels Bertelsen

Tak for kommentarerne til mit indlæg til alle. Som jeg skriver, er jeg imod mobning, men det skal vel også være muligt at diskutere valg af fagforening på arbejdpladsen uden at det skal opfattes sim mobning, særligt hvis der er en overenkomst og man har valgt at stå uden for det fagforbund, som har overesnskomsten. Men en debat om emnet må aldrig få karakter af mobning eller chikane, det kan ingen være tjent med. Som Stig skriver, kan der jo være grunde til, at man vælger at være medlem at andet sted.
I Stigs indlæg får han nævnt, at alle fagforeninger er medlem af LO. Det er ikke korerkt, der er faktisk mange fagforbund som ikke er det, herunder PROSA. Vi er medlem af en anden hovedorganisation FTF og der findes yderligere en hovedorganisation, nemlig AC. Så billedet er ikke så enkelt, men det er stadig ikke nogen undskyldning for at mobbe.

Niels Bertelsen
Formand

08.10.09   |   kl.11:11   |   Mikkel

Hejsa Rasmus

Det lugter sgu' af at du har fat i noget af det rigtige.

Forbrugerrådet har lige meldt ud at 77% af alle forbrugere interesser sig klima i relation til deres forbrug.

Citat" 31 pct. af de forbrugere, der interesserer sig for klimaet, har svært eller meget svært ved at finde klimavenlig forbrugerelektronik".

De data du skal have. Er det ment at producenterne ligesom på fødevarer skal bskrive hvad der er i produktet ?

vh Mikkel

08.10.09   |   kl.11:12   |   Mikkel

Hej igen.

Se evt mere her:
http://www.forbrug.dk/nyheder/pressemeddelelser/klimavenlige-var[..]

08.10.09   |   kl.12:59   |   Jesper Svarre

Hej Rasmus

Strålende ide. Ser du en fremtidig ordning som statsligt understøttet (med den medfølgende troværdighed) eller som et privat initiativ?

Mvh,
Jesper

08.10.09   |   kl.13:14   |   Rasmus Beck

@Mikkel Mange af de her data tror jeg allerede findes i offentligt regi. Når et produkt for eksempel skal CE mærkes skal de jo oplyse et hav af ting. De data vil kunne bruges. Derudover er der alle de parametre producenterne selv offentliggør. De vil også kunne bruges i sådan en sammenligning.

@Jesper Jeg forestiller mig at det var noget Forbrugerstyrelsen skulle stå for. Det er jo i høj grad forbrugervejledning det her. Det er jo en avanceret udgave af deres TÆNK tests kan man sige. Det ville i øvrigt meget nemt kunne kombineres med data fra TÆNK tests, så det også indgik som parametre.

08.10.09   |   kl.13:19   |   Rasmus Beck

I øvrigt har producenterne allerede meget detaljerede rapporter om hvordan et produkt klarer sig i hele dets levetid, og hvilken miljømæssig påvirkning de forskellige faser af et produkts liv har. Et produkt kan for eksempel være meget strømbesparende i brug, men produktionen sviner enormt, og det er umuligt at genbruge eller skrotte forsvarligt. Den slags skal også synliggøres for forbrugerne.

12.10.09   |   kl.15:34   |   Normann Aa. Nielsen

Hvis man var på JAOO i år, kunne man have hørt Mary Poppendieck, som gjorde opmærksom på den store betydning, mentor-ordninger har, for udvikling af en erfaren koder til at komme videre. Jeg kan kun anbefale at studere hendes bøger (se f.eks. http://jaoo.dk/aarhus-2008/archives/alltimespeakers/show_speaker.jsp?O[..]

18.10.09   |   kl.13:59   |   Jørgen

Hvis man er på dagpenge, så er der vel ikke den store risiko. Så spørgsmålet er om det er lovligt ifht. at "gemme" sine dagpengekort til næste år. Og endelig om der er nogen skattemæssig gevinst at hente. ?

20.10.09   |   kl.11:22   |   Anne Grethe Hansen, a-kas

Hej Jørgen.
Du skriver om det er muligt at gemme dine dagpengekort til næste år. Det er det ikke. I A-kassens vedtægter står der :
A-kassen skal modtage dagpengekort umiddelbart efter hver udbetalingsperiodes udløb. Retten til ydelser falder bort hvis dagpengekortet ikke er afleveret senest 3 måneder efter periodens udløb.
Om der kan være skattemæssig gevinst i at gemme 1 og højst 2 måneders dagpengekort kan jeg ikke sige, men det kan absolut ikke være meget.

23.10.09   |   kl.15:10   |   Michael

Køling/varme problematiken og grunden til det ikke bruges mere i DK skal nok ses i at hvis du genanvander varmen fra serverrummet skal du beskattes af varmen.

Med hensyn til virtualisering, arbejder jeg med vmware og her har jeg virtualiseret 200 server til 10 vmware esx server, pt. bruger vi kun 33% af resourcerne på de 10 blades. Så der er en meget stor besparelse her at hente.

23.10.09   |   kl.15:14   |   Michael

Dette findes som et kommercielt produkt. er den del af vmware vSphere(var eksperimental i esx3.x)

Der ud over er det i din beregning ikke køling med i hvilket vil betyde at der nok kan spare det dobbelte.

23.10.09   |   kl.15:19   |   Michael

Lyder som en smart ide. Er det open source/tilgængligt forbrug af andre... Arbejder i en styrelse med 300 pc og ca 400 bærbar. Der er helt sikkert også et stort besparelses grundlag.

23.10.09   |   kl.15:24   |   Michael

Det er så sandt. Ser to problemer i det. Et; den nye mediaskat, gør det ikke er attraktivt at arbejde hjemme hvis det skal være på virksomhedens udstyr (pc, mobil).
To; som du så rigtigt siger virksomhedskulturen skal ændres.

23.10.09   |   kl.15:29   |   Ole Hermansen

Jamen, vi skal da have afskaffet beskatningen af overskudsvarme fra f.eks. serverrum, så er jeg sikker på at virksomhederne nok skal finde ud af at genbruge al den dejlige varme vi kan lave. Det kan da god være at SKAT føler de taber, men miljøet vinder. (og hvor meget taber SKAT egentlig ?)

23.10.09   |   kl.15:32   |   Michael

Synes det lyder meget rigtigt. Men hvorfor holde der!
Men hvad med at kode grønt som en general holding ? dvs. kode til minimere ram, cpu, gpu, harddisk, mm... Måske skulle prosa starte en 'skole' for at kode grønt...

23.10.09   |   kl.21:13   |   peter

Jo - hvis de venter to år 20012 skal det nok gøre en forskel ;-)

25.10.09   |   kl.10:14   |   Bugsy

Jeg startede i Datacentralen i 1986 og indmeldt i Prosa ca, 1 uge efter dvs 1 nål vil ankomme i 2011, men hos Prosa er jeg regisreret til 1991. hvilket jeg flere gange har forsøgt at få ændret. - Prosa kan ikke finde papirer så langt tilbage. Jeg kan heller ikke finde noget så gammelt - hvad sker der så ?

26.10.09   |   kl.10:24   |   Sandrine Mahler

Hej Bugsy
Du er velkommen til at sende dit medlemsnr. og navn til prosek@prosa.dk, så vil jeg undersøge sagen.
Venlig hilsen
Sandrine Mahler

27.10.09   |   kl.08:31   |   Thomas

Hej Michael,
Det er noget tid siden jeg har arbejdet med VmWare, men arbejder hodsageligt med Hyper V pt, og der er det en stor mangel, og ser ikke det kommer som en del af produktet forløbigt :(
Men tak for inputtet det er rart at vide :)

27.10.09   |   kl.13:28   |   Esben Damgaard

Dagen efter et bryllup:
"I går havde du 0 koner, i dag har du 1. Om et år har du over 300!"

...
Mobilverdenen er lidt for uforudsigelig til den forudsigelse tror jeg.

27.10.09   |   kl.17:38   |   Claus Appel

Ideen er god, men jeg frygter, at hvis man gør det lettere og glattere at køre i bil, vil det medføre mere bilisme. Historien viser fx (så vidt jeg ved), at hver gang man bygger flere veje, kommer der hurtigt flere biler. Jeg frygter, at det samme kan ske her.

28.10.09   |   kl.14:40   |   Kurt Westh Nielsen

Ups!
Tak for at spotte slåfjelen Peter, jeg retter 20012 til 2012 med det samme.

29.10.09   |   kl.15:39   |   Thomas Kølle

Lidt underligt at denne artikkel poppede op i min igoogle under Prosa - seneste nyt, så ny er historien jo heller ikke.

02.11.09   |   kl.12:46   |   Ditlev Petersen

Ja, vi har ikke nogen overenskomst og ikke nogen forhandling om kompensation for Multimediskatten Så vi får ikke en reje, men firmaet laver en ekstra mulighed for at få bredbånd over bruttoløn. Tak for det?
Oven i købet har firmaet meddelt, at de agter at indberette os ALLE til Skattevæsenet, som om vi tager vores maskiner med hjem. Dog kan man I UNDTAGELSESTILFÆLDE slippe, dvs. hvis man slet ikke har en laptop. Det har jeg så ikke, så nu vil jeg slet ikke have en ny pc, da det pga. strømbesparelsen vil blive en laptop. Min pc er i øvrigt SYV år gammel! Jeg ELSKER bare den regering.

03.11.09   |   kl.20:31   |   Kamal

Hej Thomas!
Microsoft virtualiseringsplatform er er et dårligt valg. Hyper-V egenskaber er primitive til sammenligning med Citrix og Vmware, designet til Microsoft Hyper-V er næsten identisk med og helt sikkert er baseret på Xen's design. Både Vmware vShere og Citrix Xenserver har dynamisk workload balancing hvor virtuelle server live migreres rundt omkring i datacenteret efter ressourcer behov.

Citrix XenServer er gratis og har mange flere egenskaber end Hyper-V :-)

04.11.09   |   kl.03:07   |   Ditlev Petersen

>Stallmans beskydning går ud over udvikleren Miguel de Icaza, som Stallman betegner som en 'apologist' for Microsoft.

Det hedder altså en 'apologet'.

04.11.09   |   kl.10:01   |   Jesper Svarre

Ja, det hedder apologet på dansk, men Stallman taler jo engelsk og kalder ham derfor apologist.

05.11.09   |   kl.08:54   |   Thomase

Det er vel de færeste der betaler topskat af dagpenge, så jeg har svært ved at se der er nogen særlig skattefordel i at udskyde dagpengene...

05.11.09   |   kl.14:59   |   Lasse Havelund

Stallman er - og vil altid være - open source-verdenens vildeste ekstremist, som overhovedet ingen hang til virkeligheden har.

Jeg er selv Linux-bruger, og jeg elsker min frihed, ligesom jeg elsker at bruge GNUs værktøjer i dagligdagen, men RMS er simpelthen ved at være for meget for mig.

Miguel de Icaza er stifteren af et af mine stykker absolut yndlingssoftware GNOME, og at beskylde ham for at være apologet er da bare et udtryk for vanvittig purisme.

07.11.09   |   kl.14:39   |   Erik Klausen

Vi holdt op med at prædike på latin i 1536!

09.11.09   |   kl.16:37   |   Rasmus Beck

@Michael
Det har du helt ret i! Faktisk er det produkt vi producerer i høj grad et, der lever op til de krav du nævner der. Vi arbejder med at håndtere meget komplekse logiske problemstillinger. Det er problemer vi løser ved hjælp af nogle principper, der hedder Array Baseret Logik. Det kan lidt forsimplet beskrives som en geometrisk tilgang til logik, hvor vi udtrykker problemstillingerne i matricer, som vi kan folde ind over hinanden. Det resulterer i en ekstremt kompakt og meget effektiv kode. Helt basalt bhøver vi bare at slå op i et vektorrum for at få en løsning ud. Den slags vektorrum er noget en computer arbejder med på et meget lavt niveau, og derfor kræver det ikke mange clockcycles at håndtere sådan en forespørgsel.

Som eksempel kan jeg give et projekt vi lavede for Banestyrelsen en del år tilbage. Projektet gik ud på at modelere skiftespors systemer. For en mindre banegår, som Odense banegård er der ca. 14.000 variable, hvor en variabel kan være et skinnelegeme, et skiftespor, et lys osv. I gennemsnit har hver variabel 4 tilstande. For et skiftespor er det 2 tilstande; åben og lukket, mens det måske er tre tilstande for et lys; rød, gul og grøn. Det vil sige at der er 4^14.000 forskellige tilstande for hele systemet. Det er ca. 10^300 tror jeg. Der er så omkring 5-6.000 regler, der begrænser de lovlige tilstande.

Den binære fil, der repræsenterer det udfaldsrum fylder 24 kb, og på en 2.5 GHz Xeon processor er "worst case" responstiden ca. 6 ms for at deducere alle konsekvenser af en ændring i systemet. Det vigtige at vide her er også at det ikke eksploderer i hukkommelsen. Det er faktisk alt den plads, der er brug for, for at beskrive alle de kombinationer. Selve API'et til at læse den binære repræsentation fylder for .NET 174 kb.

I 2006 vandt vi Microsoft Minimalistic Design Award for vores minimalistiske design og for de principper, der ligger bag vores tilgang til udvikling.

Det er helt rigtigt at man bør tænke på at gøre sin kode mere effektiv i stedet for bare at købe større computere hele tiden. Det er helt klart noget Prosa bør fokusere på.

/rasmus

13.11.09   |   kl.12:54   |   Per Larsen

Der blev besluttet at Vest køre videre med et underskud på
-100.000 kr.
Mvh
Per Larsen

17.11.09   |   kl.18:16   |   Jens Jakob

Kære PROSA

Hvornår fortæller i os hvad PROSA gør for medlemmerne i.ft. MM-skatten?

Eller fortæller os hvorfor i vælger totalt at ignorere alle vores henvendelser til jer om emnet??????????????????????

19.11.09   |   kl.11:33   |   Erik Swiatek

Mange PROSA medlemmer er udstyret med vigtige arbejdsredskaber (værktøj) som mobiltelefon, computere og bredbånd til bopælen, som en vigtig forudsætning for at kunne passe deres arbejde tilfredsstillende. Disse redskaber vil den nye multimedieskat nu beskatte. Mange har ganske korrekt rejst spørgsmålet. Hvorfor lige netop it-redskaber? Hvad med alle håndværkernes redskaber? Men det kommer måske næste gang.
En ting er denne pudsige misundelsesskat, et andet er, hvor klog er beslutningen? Jeg har tidligere påpeget, at den dels modarbejder regeringens digitaliseringsstrategi. Herudover kan jeg se en stribe andre uhensigtsmæssigheder, unødig medarbejderutilfredshed, ringere fleksibilitet og et solidt skridt baglæns rent samfundsmæssigt. I stedet for at implementereit i alle led i samfundet begynder man nu at tale om at lade indlysende digitale hjælpemidler blive på kontoret for at undgå en urimelig beskatning af et arbejdsredskab.
Jeg er meget enig med Lars Qvistgaard fra DJØF i hans udmelding om at ”Hvis vores medlemmer ikke bliver kompenseret, så vil multimedieskatten blive en del af de næste overenskomstforhandlinger."
PROSA/OFFENTLIG har forsøgt at overbevise Personalestyrelsen om at Multimedieafgiften er en brud på overenskomsten. Personalestyrelsen afviser blankt dette og siger, at de vil underkende kompensationer, hvoraf det fremgår at de er givet for at kompensere for multimedieskatten. Så husk giv barnet det rigtige navn.
Så hvad gør vi indtil det kan komme ind i overenskomstforhandlingerne?
1) Får en tillæg der udligner multimedieafgiften (se ovenfor)
2) Lad tingene blive på arbejdspladsen og undgå afgiften (Vi har undersøgt hos SKAT, at de accepterer en erklæring fra den ansatte om, at de aldrig tager udstyr med hjem – vi ved, at mange arbejdsgivere afviser dette – men det er jo nok SKAT, der bestemmer, om man skal beskattes.
3) Udtænk i sammenhæng med arbejdsgiveren nye lovlige alternativer.
4) Få det optimale ud af det – bredbånd, bærbar, fladskærm, spillekonsol etc, og en mobiltelfon, hvor der reelt er fri telefon. På denne måde får du det maksimale udbytte af beskatningen.
Selvom PROSA og jeg ikke virker udfarende, så er dette emne ikke glemt eller ignoreret. Fordi multimedieskatten er fuldstændig ude af trit med en moderne samfundsudvikling/udviklingssamfund.

23.11.09   |   kl.08:16   |   PROSA/ØST

PROSA/ØST arrangerer fyraftensmøde om multimedieskatten 26. november 2009. Mød jurist Lisa Dalsager fra PROSA og hør om reglerne, undtagelserne – og hvordan du selv kan tackle multimedieskatten.

Brug også anledningen til et ”servicetjek” – måske brænder du inde med spørgsmål omkring løn, pension, ledighed, kurser eller lignende. Vi tager gerne et kig på din kontrakt og fortæller mere om dine muligheder for kurser, netværk osv. Ole Højbo Andersen fra PROSAs A-kasse og Bjarke Friborg fra PROSA svarer på spørgsmål og har også selv nogle forslag med i baglommen.

Tag gerne en kollega med – og træf de andre PROSA-medlemmer fra dit lokalområde :-)

Vi giver en sandwich til alle tilmeldte.

TID: Torsdag 26. november 2009, kl. 16.15-17.45
STED: SDC A/S, Borupvang 1a (lige over for Føtex), 2750 Ballerup
TILMELDING: http://prosa.dk/link/327
ARRANGØR: PROSA og PROSAs A-kasse

23.11.09   |   kl.14:20   |   Kurt Westh Nielsen

...Og det er måske værd at nævne, at compileren lader sig afvikle via nettet:
http://code.google.com/intl/da/closure/compiler/docs/gettings[..]

24.11.09   |   kl.13:13   |   Lars Møller

Hi Urs and and all the other Geniuses at Google

I think that you are lucky to work at Google.

Every time I use Google (I only use Google :o) I can’t stop smiling because I know that you are doing everything to save power and money. Hence less CO2 :o)

The idea to built, your own power supply with battery backup (UPS) is just genius. You save a BIG amount of money in buying giant UPS’s that are not very power sufficient.

Google is definitely the way of the future.

Best regards
Lars Møller

26.11.09   |   kl.13:40   |   René H. Ditlevsen

Bemærk at i samme ombæring købte LSE faktisk MilleniumIT.
http://www.ibspublishing.com/index.cfm?section=news&acti[..]

26.11.09   |   kl.13:46   |   René H. Ditlevsen

Lasse; Stallman er *FREE SOFTWARE* entusiast - ikke Open Source. Husk det, ellers møder RMS op med to katanaer og snitter dig i tre. ;-)
Nej, det er noget pjat - RMS er god nok til at være ekstremist, og jeg håber han bliver ved, af to årsager:
1) Det er hyle morsomt
2) Det gør de andre lidt mindre ekstreme Open Source / FSF tiltag lidt mindre vilde, og mere acceptable, som i sidste ende betyder fordel for OSS/Free Software. Og det er kun godt, i mine øjne.

01.12.09   |   kl.22:42   |   2010

http://tinyurl.com/ygtp2ns

03.12.09   |   kl.10:07   |   Ninja

@2010. Spooky og så lidt mærkeligt! Tak for linket og den lille tur det gav mig. Men her står jeg tilbage og er slet ikke sikker på at jeg forstår noget. Forklar. Hvad har et link til en googlesøgning på en film med stavefejl at gøre med nekrologen? Er det bare mig der er blank og skal have flere ledetråde for helt at være med?
@Kurt. Jeg måtte klappe på Sony Ericsson og berolige den, efter at have læst din artikel. Den er ikke på vej i skuffen endnu, men jeg genkender tegnene :-)

03.12.09   |   kl.16:44   |   Martin Hansen

Jeg kan kun sige til artiklen, som nu er af lidt ældre dato:
- Det kan godt være det så sådan ud engang, at alle hjemmesider havde fejl.
Heldigvis har tiderne ændret sig - og mange hjemmesider følger nu W3C standarderne.. Well måske ikke mange, men FLERE.
Bl.a. er vores egen design2go.eu godkendt efter xhtml1.0 strict.
Dette endda med CMS som "rygrad" - Det kan lade sig gøre :)

08.12.09   |   kl.15:00   |   Bjarke Friborg

Hej Claus - og tak for dine glimrende forslag.

Som vi har talt om både offline og via mail de sidste dage, er det et rigtigt godt oplæg til et selvorganiseret netværk af ledige - men hvor PROSA f.eks. kan hjælpe til med lokaler, annoncering etc.

Vi har også tidligere haft grupper af medlemmer, der har mødtes i PROSA-lokalerne og fungeret som sparringspartnere med hinanden. Det er en meget god måde at styrke hinanden på og holde sig til ilden mht. jobsøgning.

Så lad os finde et par datoer for de første f.eks. 3-4 møder i det nye år!

Mvh. Bjarke / Faglig konsulent i PROSA

09.12.09   |   kl.01:54   |   Ian

Siger vel sig selv "multimedie" = IT-branche, lige så vel som system "administrator" er IT-branche. der er nogen der vist ikke rigtig kender uddannelsen eller ikke rigtig ved hvad multimedie betyder.

Jeg mener det er farlig kurs vi/prosa er ude i når vi differentere it-uddannelser. Er flash, photoshop ikke lige så meget IT værktøj som java, c++. Det er begge it redskaber.

Min tanke er nu mere at Prosa ikke ønsker folk med en it uddannelse som medføre arbejdsløshed, det er dårlig forretning. For kan ikke rigtig se andre argumenter for hvorfor multimediedesigner ikke høre hjemme i IT-branchen.

Ligeledes hvis en multimediedesigner læser videre på en it overbygning, er denne overbygning så heller ikke IT-branche. Synes så også at man skal differencere IT-uddannelser på syddansk universitet, for såvidt jeg er bekendt tilbyder de marit på videregående IT-uddannelser.

Personligt ønsker jeg ikke at være medlem af en IT fagforening

12.12.09   |   kl.10:54   |   Ole

mmmhhhh - hvad blev der af spas gak og løjer???

19.12.09   |   kl.18:40   |   Simon Bauer

I STA måler vi løbende på folks viden om kontanthjælpssystemet. Vores målinger viser desværre, at hver anden under 30 år tror, at de automatisk kan få kontanthjælp, hvis de mister arbejdet. Mange af dem bliver desværre klogere i disse måneder på den alt for hårde måde...

Man kan se vores måling af viden på området på www.sta.dk - under "nyheder".

Og jeg kan selvfølgelig kun bakke op om, at man bør melde sig i a-kasse!

25.12.09   |   kl.16:24   |   Vincens

Hvilke fag underviser Gøtze på CBS og ITU?

28.12.09   |   kl.14:56   |   Dit navn

Din kommentar

04.01.10   |   kl.14:07   |   Foo

'Bar"/\>

04.01.10   |   kl.18:12   |   Lotte

Læserbrevet er en joke ik.....?!?!

Og hvis det ikke er så er Ole Andersens "Du har ganske ret i, at alting ville være lettere med fodlænkesystemet" en joke ik?!?!

05.01.10   |   kl.14:32   |   Ole Højbo Andersen

Jo, jeg tror bestemt, at Peter B. Madsens indlæg skal forstås med et ironisk glimt i øjet.

Når jeg skriver, at alting ville være lettere med fodlænkesystemet, gør jeg mig ikke til fortaler for et overvågningssamfund. Jeg giver blot Peter B. Madsen ret i, at de ledige registreres og overvåges i højere og højere grad.

05.01.10   |   kl.21:14   |   Michael Nielsen

Vi ender alle med at være lige så overvåget og kontrolleret i hoved og r.. som de arbejdsløse. Derfor tak til Niels Bertelsen fordi han så klart siger fra:

Umuligt at censurere terror-hjemmesider
SF's forslag om at forbyde besøg på terrorhjemmesider ville begrænse borgernes adgang til nettet

SF's forslag om at lukke for adgangen til terrorrelaterede hjemmesider, ved at lave en automatisk blokering af bestemte ord på internettet, er umuligt. Det ville nedsætte graden af ytringsfrihed og ville gøre det meget svært for borgerne at bevæge sig rundt på nettet, vurderer Niels Henrik Bertelsen, der er formand for it-forbundet Prosa .

- Den eneste måde, man reelt og virkningsfuldt kan gøre det på, er at lukke ned for samtlige hjemmesider, som indeholder en bestemt ytring eller vending. Men man kan ikke vurdere, hvad der er terror, og hvad der ikke er, siger Niels Henrik Bertelsen.

SF ønsker desuden at sidestille download af bombemanualer og terrorvideor med download af børneporno. Det er et forslag, der møder skepsis hos Prosa -formanden.

- Man kan jo ikke blokere for hjemmesider med børnepornografi. Men man kan overvåge, om folk rent faktisk bruger hjemmesiden og dermed anholde dem for det.



Kinesiske censur-forhold

Hvis man indfører automatisk kontrol i Danmark, vil man skulle begynde at sammenligne sig med et censureret land som Kina.

- I Kina har de et system, som automatisk lukker ned for hjemmesider. De er jo ligeglade med begrænsningen af borgernes adgang til nettet og ytringsfriheden. Samme billede skal ikke vise sig her, understreger Niels Henrik Bertelsen.

Vagn Ytte Larsen, der er formand for Danmarks Biblioteksforening, kan heller ikke se, hvordan systemet skulle virke på bibliotekerne.

- Terror er et vidt begreb, og det er umuligt at lave spærring på et bibliotek, som skal have oplysninger, og hvor folk kan søge informationer og viden, siger Vagn Ytte Larsen.

/ritzau/

06.01.10   |   kl.09:29   |   Peter Rosenberg

Jeg syntes artiklen simplificerer emnet lidt rigeligt !

Lad mig prøve at forklare ved at tage udtalelserne fra starten af.



"It-infrastruktur-leverandører kan ikke tilbyde 100% oppetid"

Nej, det kan ingen, heller ikke hvis man drifter alt selv.



"Hosting-leverandører tilbyder ofte 99.9% oppetid"

Nej, det er ikke ofte man lover dette. Til gengæld er der ofte en gradueret garanteret oppetid, som afspejles i prisen på ydelsen. Jo højere oppetidsgaranti, jo dyrere bliver det.



"Hardwarefejl"

Serviceleverandører i en mere bred forstand (og ikke kun Facility Management som "kun" omfatter hosting), bør i sin ydelse tage højde for hardwarefejl, også selvom oppetidsgarantien er i den lave ende. Det skyldes at Serviceleverandører selv udliciterer Fejlrettelse og Service på Hardware hos eksempelvis Hardware leverandører, hvormed garantiforpligtelsen på re-etablering af service ved sådanne fejl, overgår til denne underleverandør. Det er så vigtigt at følge op på effektiviteten af denne undeleverandørs ydelser. Man kan ikke (kun i ekstreme specielle tilfælde) opretholde et reservedelslager til evt. brug ved Hardwarefejl, men meget kan omgås ved at have de mest alm. genbrugbare komponenter i et hurtiglager.



"Netværksproblemer"

Der peges på at få denne leverance delt mellem flere leverandører, hvilket jo er meget rigtigt, men det er ikke altid nok ! Eksempelvis kan selv Internettet være nede hvorved man må tage 'gammelkendte' teknologier i anvendelse såsom MPLS ("faste linier"), eget Fiber og lign. Ønsker man flere leverandører til ens 'faste linier' er det en kendt sag at det er vanskeligt selvom TDC har afleveret monopolet de havde på kobber.

Kabelnedbrud og lign. kan således kun omgås ved at betale dobbelt for et fejltolerant netværk som skal være såpas kapacitetssikret, at det kan køre selvom dele falder ud.



"Strømafbrydelser"

Ja, det er noget der forekommer - også i den vestlige verden. Og måske vil der forekomme hyppigere udfald såfremt vejrforhold og magnetiske storme bliver mere ekstreme. Man vil fra Servicelvererandører typisk kunne købe sig "Disaster Capabilities" såfremt der er Site Disaster såsom strømafbrydelser. Dette har undertegnede selv observeret netop i 2003 på Sjælland og der kunne Serverparken på alle Datacentrene køre videre. Men, Desktops (for ikke-drift personale) blev da ramt, og her kan man lære at Desktop Disaster Services måske bør indgå i visse firmaers overvejelser hvis de virkelig ønsker at sikre arbejdet ikke bliver ramt unødigt.



"Router Stjålet"

Ja, men så har man ikke beskyttet sine Assets godt nok. En professionel Service Leverandør, har 24 x 7 spærring i flere 'sikkerhedslag' og med vagtpersonale der sikrer imod tyveri.



"To hostingvirksomheder"

Dette, ser undertegnede, som meget vanskeligt især hvis man ønsker at den ene skal fungere som Disaster site. Dette pgra. den meget komplekse infrastruktur (som disse centre ikke vil have kunderner piller i) der skal være tilstede for at synkronisere Databaser og Filsystemer. Så dette anser jeg ikke at være en løsning.

Virksomheder der tænker i Outsourcing (og offshoring) skal med sig selv først dokumentere hvad de forstår ved Services førend de kaster sig ud i et udbudsræs for drift. Dernæst skal de omsætte sine Strategier til IT strategi og stille kravene frem - een for een. Der er ikke nogen genvej !



"To Lande"

Jo da, det er en god ide, men så skal dette ind i sin Service Level Objetives (kravspecifkationen) for driftsydelsen man vil ha.

På denne måde kan man også få designet sig uden om 'el-net' problematikken som jeg anser for at være marginal (hvis man har en Service Leverandør med veltestet UPS-anlæg i Tier 4-kategorien).

Se evt. mere her om TCO Datacentre beregning: http://uptimeinstitute.org/content/view/21/55/



"Tag ansvaret selv"

Ja, men så skal du først overveje om du kan standardisere din drift (og applikationer) til det mest simple ! Det er ikke altid muligt, mange virksomheder, mellemstore til store, har en broget palette af applikationer som ofte dikterer den underliggende infrastruktur. Du kan ikke "bare" vælge OpenSource du er nødt til at høre 'forretningen" om dens Strategi (på lang sigt) og dermed udlede en IT-strategi der er en følge af den.

De store IT Service Leverandører har primært været til stede for de mere komplekse leverancer og skal da også se at oppe sig for de mere 'ydmyge" af slagsen. Så der må påses at når Service Katalogerne udvikler og modner sig (i de ITIL-styrede virksomheder), så vil man måske kunne se simplere leverance modeller for også de mellemstore og sågar mindre virksomheder.

06.01.10   |   kl.09:44   |   Anders Schiøler

Du kan se meget mere om hvem John Gøtze er på hans space: http://gotzespace.dk/

06.01.10   |   kl.23:30   |   Claus Bobjerg Juul

CITAT : Det er dyrt at outsource ansvaret for it-infrastrukturen.

Nej, det er ikke muligt at outsource et ansvar, det vil altid være virksomhedens eget ansvar, hvis en outsourcing partner fejler.
Er det IT-chef/direktør der har valgt at outsource, vil ledelsen altid stille denne til ansvar for at outsource eller valg af partner, skulle det være ledelsen der har valgt at outsource, står det til ansvar over for bestyrelse/ejere mv.

07.01.10   |   kl.08:48   |   Simon Hansen

Hej Niels Bertelsen,

Var det ikke på tide at PROSA tog en snak med SF?
De mener ikke længere at evalueringen af terrorlovene skal
bruges til at fjerne logningsbekendtgørelsen, de seneste melding går
vel på at den skal udvides kraftigt !

http://avisen.dk/sf-indroemmer-haardere-retspolitik_120563.aspx
[..] nej til ja - vi vil have strammere lovgivning. SF har rykket sig i den retspolitiske verden. Havde terrorpakken fra 2002 været til afstemning i dag, havde SF nok stemt anderledes."

"Set i lyset af hvad der er sket, ville SF nok i højere grad have accepteret overvågning af mails og overvågning af personer i dag," siger medlem af Retsudvalget, Anne Baastrup (SF).

I dag kan SF godt se, at flere af de vedtagne lovstramninger på retsområdet har været nyttige redskaber.

"Vi må jo også erkende, at samfundet ændrer sig, at der er kommet flere voldsomme og rabiate grupper, men selvfølgelig skal tingene ikke kamme over, så vi får en politistat. Men når verden forandrer sig, må SF også forandre sig," lyder det fra Karina Lorentzen (SF)

07.01.10   |   kl.09:12   |   Niels Bertelsen

Hej Simon

Jo, det er en god idé at tage kontakt igen til SF og i øvrigt også til de andre partier. Det virker jo noget besynderligt, at flere partier er ude med meldinger om, at der skal ske stramninger af antiterrorlovgivningen uden at der er den mindste grund til at antage, at registrering og overvåging afhjælper de problemer der er med terror og radikalisering af visse grupper af befolkningen. Jeg håber, at den annoncerede evaluering af antiterrorlovgivningen kan give et bedre grundlag for at diskutere indsatsen over for terrorister m. fl. ogevalueringen kan forhåbentligt også være med til at belyse de konkrete erfaringer politiet har med at bruge de udvidede beføjelser, således at debatten om stramninger af f.eks. logningsbekendtgørelsen kan ske på et mere sagligt grundlag end den gør i øjeblikket.

Niels Bertelsen

07.01.10   |   kl.15:34   |   Kim Schilling

Der er faktisk en ganske enkelt løsning på på det problem som du beskriver.
Den demente skal bare have en mobiltelefon på sig med indbygget gps og være istand til at afvikle java applikationer. Så kan man ved at installere google maps på tilfonen tilmelde den til google lattitude som rapporterer til tilbage til hjemmet hvor man befinder sig med et defineret interval.

07.01.10   |   kl.16:14   |   Kurt Westh Nielsen

Jeg synes du med god ret efterlyser flere illustrationer. Vi er opmærksomme på, at vi i større omfang skal sørge for at inkludere illustrationer i netudgaverne af de artikler vi bringer fra Prosabladet. Det vil vi bestræbe os på at efterleve. Og vi har da også ambitioner om selvfølgelig altid at forsøge at hyperlinke mest muligt og når mulighederne er der inkludere flere oplysninger og flere foto, illustrationer mm. Så tak for din melding. Vi prøver at gøre det bedre.
Mvh
/kurt, redaktør, Prosabladet

08.01.10   |   kl.17:44   |   Sabrina Drevsfeldt

Hej Niels Bertelsen,

Hvorfor tror du det handler om fornuft?
Det handler da om at tage internettet som gidsel i Dansk Folkepartis (og måske også SF's) nye radikaliserede udlændinge og terrorstrategi.

Indlægget kan læses her: http://www.information.dk/220667
(modereret af PROSA d. 13/1 10: Link tilføjet istedet for hele artiklens tekst)

13.01.10   |   kl.15:38   |   Kim Schilling

Her er beskrivelsen af en løsning som er ved at blive rullet ud:
http://ing.dk/artikel/105471-gps-skal-hjaelpe-vildfarne-demente

14.01.10   |   kl.10:19   |   kim schilling

Alzheimerforeningen har en side med god information om problemstillingen:
http://www.alzheimer.dk/index.php?pk_menu=49&pk_ne[..]

24.01.10   |   kl.15:59   |   PC

Det er en meget interessant diskussion, fordi en del principielle diskussioner ramler sammen:
1. Google dokumenterede via GoogleEarth som i en koldskrigs spionroman Kinas nyeste ubåd(http://www.technewsworld.com/story/58225.html?wlc=1264343025) på linie med at GoogleView kan bruges til at overvåge - diskret - almindelige borgere
Har Google fået lov til at overvåge planeten eller skal der være begrænsninger i den globaliserede lovløshed på dette område?
2. Kinesisk statsstyret hacking anvendes mod virksomheder/privatpersoner
Har man lov til dette? Og er der så begrænsninger? I DK har Politiet lov efter en dommerkendelse - men er der på globalt plan ingen begrænsninger og i så fald: hvorfor må privatpersoner så ikke?
3. Statsstyret censur for at beskytte borgere
I USA anvender man parental filters, i DK såkaldte pædofil-filtre og i Kina har disse filtre så en politisk flavour.
Men globalt er det jo bekymrende, at hver nationalt domain selv vil kontrollere den information, der transmitteres, for hvorfor omhandler det så ikke telfonsamtaler/mails - og er det overhovedet rimeligt at kontrollere dette?

27.01.10   |   kl.09:30   |   knightwolf

Virker ikke på vista 64bit.

02.02.10   |   kl.20:12   |   Ida

Og hvor er så det link til den lønstatistik ????????????

03.02.10   |   kl.10:49   |   Allan Pleman

Linket er www.prosa.dk/lon2010
Mangler man en kode til at besvare statistikken kan man få en kode ved henvendelse til loen@prosa.dk

06.02.10   |   kl.14:38   |   Flemming.h1

Den chipløse mand/menneske er en illusion. Da vi jo naturvidenskabelig set er organisk forbundne - naturvidenskaben påviser at der ingen absolute grænser eller skel findes i universet. Det er de samme molekyler, atomer, mineraler (vitaminer) overalt. We are made of stardusk. - Eller som kristendommen forkynder - vi er et kød og et blod. - Altså er vi organisk forbundne. Det er trods alt noget vi kan forholde os til. Materialistisk naturvidenskab påviser det, dog uden at erkende, eller forstå den åndsvidenskabelige, eller filosofiske baggrund. Eller at drage paralleller til tidligere tiders visdom (evig visdom, som er en del af, eller en forprogrammering af det levende væsen. "Det chipløse menneske", er en interesant synsvinkel, men absolut en illusion. - Vi er påviseligt evige væsener, der jo umuligt ville kunne opleve tilværelsen, uden kontrastprincppet (det behagelige gode og det ubehagelige gode), som jo er = at alt er saare godt!
Hvilket vil sige at ingen kan lide uret og ingen kan gøre uret.
Loven for bevægelse (karmaloven), som er absolut kærlighedsvidenskab, sørger for at ingen kan høste andet end det sår.
Det er en selvfølge, at "den evige chip" indeholder disse modsat rettede kræfter.
Som vi kender under mange betegnelser, fx:
Elektricitetens plus og minus. Intet ville kunne skabes uden denne modsatrettethed. - Lys - liv - kredsløb. Døgnkredsløb, årskredsløb og aldersbetinget kredsløb. - barndom, ungdom, manddom og alderdom - eller forår, sommer, efterår og vinter. - Evige livsprincipper, som garanterer os en evig livsoplevelse. Det er ikke noget vi kan fravælge - Det evige noget som er, har jo ingen begyndelse og afslutning. - Vi er, via evolution og åndelig erkendelse, på vej til at selvopleve livets præmisser.
Selvfølgelig kan man ikke male et billede på hvidt lærred med hvid farve - der må være kontraster. Det såkaldt gode og det såkaldt onde = alt er "mycket bra" eller som man lod Gud sige - alt er saare godt! - Ren matematik, som er lig med kærlighed, logik, sandhed og visdom.
Jeg (altså alt og alle) organisk forbundet (et kød og et blod) kan kun opleve via kontrastprincippet.
Via lidelseserfaringerne får vi evnen til at tl at føle med medvæsenerne (planter, dyr og andre menesker). Vi kan paradoksalt nok ikke undvære "mørket" - ligesom døgnkredslø'bet ikke kan undvære dag og nat.

08.02.10   |   kl.10:14   |   Kim Schilling

Den digitale signatur i praksis.

D. 10/3 afholder prosa seminar om anvendelse af den digitale signatur/nemID i praksis. Mere information og tilmelding: http://bit.ly/alU4Y1

09.02.10   |   kl.09:21   |   Kim Nielsen

Godt indlæg, Niels.

15.02.10   |   kl.15:12   |   Peter

SF får det næppe igennem, for regeringen ønsker jo netop at presse lønningerne. Desuden er grænsen på 31.250 da også for lav. Mange IT funktioner giver mere i løn, men det bliver jo stoppet (endda lovligt) da man kan hente folk til 31.250. Hvorfor er håndværkere bare bedre til at beskytte deres interesser? De blokerer og brokker sig når der komme bilig arbejdskraft. Ok måske fordid et er nemmere at outsource IT-jobs til andre lande.

16.02.10   |   kl.12:44   |   Camilla Gregersen

Hej Christian F og PROSA Stud. Jeg er helt enig i analysen af problemerne omkring privatisering af universiteterne. Det er murbrækkeren til at indføre brugerbetaling, og det må selv sagt forhindres. Godt, at I er opmærksomme på det - I kan evt samarbejde med DSF om det.
VH Camilla Gregersen

18.02.10   |   kl.16:55   |   Kim Schilling

Truelink, Industry Supply og Ciklum holder seminar om Nearshoring af IKT-opgaver i Ukraine.

Velkommen ved Industry-Supply

v/ Hanne Marie Lou
TrueLink A/S – når udvikling er 100 % outsourcet

v/ Per Hedebo, CEO Truelink
Adm. dir. Per Hedeboe Jensen deler sine erfaringer med outsourcing af alle virksomhedens produkter til Ciklum medarbejdere. En opsigelse i Danmark startede for 3 år siden et samarbejde, som i begyndelsen var tænkt som ”hænder” til et nyligt indgået udviklingsprojekt, men som er blevet til 100 % outsourcing med strategisk løsningssparring med slutkunderne. Rejsen har væres lærerig og ikke uden udfordringer – disse erfaringer kan måske hjælpe din virksomhed.

Hvordan opbygger du dit nearshore udviklingsteam i Ukraine og Pakistan
v/ Hardy Hyldgaard, Sales Manager, Ciklum

Sandwich og netværk

Arrangementet er gratis, med der er begrænset antal pladser.Tilmelding på E-mail til Hardy Hyldgaard hhy@ciklum.net eller 26 12 72 72

Arrangementet er arrangeret af Truelink, Industry Supply og Ciklum

Tid og sted
Dato: 8. marts 2010
Tid: 14.30 -17.00
Sted: Novi Park, Niels Jernesvej 10, 9220 Aalborg Ø, Denmark
Pris: Gratis
Kontakt navn: Hardy Hyldgaard, Ciklum
Kontakt e-mail: hhy@ciklum.net

23.02.10   |   kl.09:46   |   MadsR

Siden hvornår har noget troet at en af de efterhånden typiske bestillingsrapporter fra regeringen skulle indeholde noget fornuftigt?

Angrebne på A-kasserne (og egentlig i højere grad de fagforeninger de repræsentere) har altid været stærke fra den side. Ideologien om den liberale arbejdstager, der ganske rigtigt bliver undervist om på handelsskolerne, har altid været fremherskende i et parti der udspringer af landmændenes idéer og deres behov for arbejdskraft.

Men så længe regeringen har monopol på at få udarbejdet disse rapporter og komme med visioner om hvordan fremtidens Danmark skal se ud, er det jo ikke mærkværdigt at de benytter sig af dette.

Modtrækket til regeringens rapporter er ikke at kritisere dem, men i stedet helt at feje dem af bordet i medierne og komme med egne rapporter og visioner for fremtiden, en strategi som oppositionen i Danmark ser ud til helt at have opgivet og derfor også at have opgivet håbet om at overtage og styre landet i en anden retning. Alt hvad vi hører fra S og SF er pip og "Det mener vi egentlig også, men vi er bedre til at implementere det..."

Jeg savner virkelig flere der ønsker at tage kampen op og en platform at tage den op fra.

23.02.10   |   kl.10:04   |   MadsR

At DF fik indført misundelses skatten med den tanke at det var intellektuelle (Fx. os højt uddannede programmøre og andre der, generelt, er i opposition til DF) der skulle beskattes af et opfattet gode (en vagt telefon der kan ringe midt om natten med en sur kunde fra Indien eller USA er et gode at i ved det) viser en del om deres magt over den nuværende regering...

At de hårdest ramte er SOSU assistenter (procent mæssigt hårdest ramt af deres indkomst) var en bivirkning de ikke lige havde "tænkt over".

24.02.10   |   kl.12:28   |   Hans

Hvis en dansker bliver udsendt til Indien, bliver det garanteret ikke på indiske arbejds- og lønvilkår. Man bliver udsendt på de vilkår man normalt arbejder under, samt noget kompensation for ekstra leveomkostninger.
Det virker jo noget underligt og dobbelt moralsk når der er nogen der mener at dette ikke skal gælde når der kommer udlændinge til Danmark.

24.02.10   |   kl.15:53   |   Lars-Ole Antonsen

Indenfor, de sidste 6-7 år har flere fået en højerere indenfor IT.
Ind, vi har i Danmark?
Og, sidder stadigvæk som supportere over en telefon?

26.02.10   |   kl.13:21   |   Jesper Svarre

Jeg tror såmænd ikke Janteloven er en faktor her. Snarere tværtimod.
Vi tror jo alle, at vi lever i verdens bedste samfund, er verdens mest effektive mennesker og at hvis vi ikke har fundet en løsning i Danmark, så kan der pr. definition ikke være fundet en løsning nogen steder.

26.02.10   |   kl.19:46   |   Jan Berndt

Dagmar har et interessant indlæg. Jeg arbejder for tiden næsten udelukkende sammen med folk fra Frankrig og Indien og kender det med den sene arbejdstid; de arbejder til klokken 18.00 i begge lande.

Til gengæld møder de altså først klokken 9.30 hvor vi møder 7.30-8.30. Og bemærk, det er en fordel for inderne og os, på den måde rduceres tidsforskellen faktisk med en time eller to!

26.02.10   |   kl.19:50   |   Jan Berndt

Som Jesper Svarre tror jeg ikke det har noget at gøre med Janteloven. En indisk ægtepar, som arbejder her og som har små to børn begrunder deres (måske blivende) valg af Danmark med argumentet, at her er der plads til både at arbejde og have en familie - fordi vi går hjem, før det er nat!

04.03.10   |   kl.11:28   |   Troels Wiberg Jensen

Jeg er meget enig i dine synspunkter. Jeg har selv lige købt ny telefon med bluetoothheadset, og kom hjem med en lader til hver del, selvom de er fra samme fabrikant. De ligner endda hinanden, men har forskellige specifikationer. dvs. jeg ved ikke om jeg brænder headsettet af, hvis jeg kommer til at bruge telefonladeren, eller vice versa.
Fuld støtte for en standard!!

04.03.10   |   kl.13:14   |   Lisa Dalsager

Umiddelbart lyder det ikke rigtigt, men det er svært at vurdere ud fra den oplyste information. Ring herind, og så kan vi tage en snak om det, tlf. 3336 4141

vh
Lisa
faglig afdeling

08.03.10   |   kl.15:23   |   Kleynan

Without wanting to play the "ethics card" isnt there something a little disturbing about this too? I mean, its absolutely brilliant, but in the wrong hands it opens a new world of surveillance and voyeur doesn't it? As someone mentioned, always checking where your staff is.

Just my oppinion, softwarely-speaking its brilliant though