08.01.10 | kl. 08:42 | Aktuelt
Analyse: Boost it-beskæftigelsen
Siden oktober 2008 er ledigheden blandt PROSAs medlemmer steget markant. Udviklingen i ledigheden har dog ikke været markant anderledes end den gennemsnitlige udvikling i samfundet som sådan. Det er noget nyt. PROSA har tidligere været vant til, at ledigheden var ekstremt konjunkturfølsom og nok bedst kunne sammenlignes med byggeriet. Ledigheden i PROSA slog ofte hurtigere og hårdere til sammenlignet med andre brancher. Hvorfor er det så ikke sådan denne gang også? En del af forklaringen skal antageligt findes i, at it-faget er blevet mere modent og mere integreret i samfundet og i virksomhedernes processer og værdiskabelse. I tidligere tider var it det første, virksomhederne skar væk i krisetider. Til gengæld var det også ofte det første, man investerede i, når det gik bedre. Udviklingen i PROSAs ledighed fortæller, at denne sammenhæng ikke i samme grad gælder længere. It er i dag en forudsætning, hvad enten tiderne er gode eller dårlige.
Men det ændrer ikke på, at de ledige, der er og kommer i PROSA, hurtigst muligt skal i job igen. Vi ved fra tidligere, at især nyuddannede, der går længe uden at få deres første job, også har høj risiko for aldrig rigtigt at få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Vi ved også fra tidligere tiders erfaring, at en fornuftig vej fra ledighed til job ofte går via en form for virksomhedspraktik og/eller en opkvalificerende aktivitet. Denne type aktiviteter skal finansieres af jobcentrene, men det er på ingen måde blevet nemmere det seneste år. Den politiske holdning til beskæftigelsessystemet er stadig indstillet på højkonjunktur, hvor overskriften er, at den ledige skal den hurtigste og kortest mulige vej i job.
Dette i sig selv lyder jo fint nok, der er bare det lille men, at en opkvalificerende aktivitet – medmindre det er et jobsøgningskursus – betragtes som en omvej til job. Det er en udfordring at overbevise jobcentrene om, at ledige it-professionelle ofte kommer væsentlig hurtigere i job via et opkvalificerende forløb inden for nyeste metoder og teknologier som for eksempel en certificering, end via et fire ugers jobsøgningskursus.
Kortlægning af it-arbejdsmarkedet
PROSA har i et samarbejde med Dansk Industri og ITEK, Dansk Metal og Microworld fået bevilget en undersøgelse af it-arbejdsmarkedet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Den skal kortlægge, hvilke konkrete kompetencer, på hvilket niveau og hvor virksomhederne efterspørger de it-professionelle. Resultaterne skulle gerne være på plads i løbet af foråret 2010. Det er vores håb og forventning, at resultaterne vil kunne bruges i dialogen med jobcentrene om behovet for opkvalificerende forløb. Aktuel og dokumenteret viden er en væsentlig forudsætning i en fornuftig dialog – det skal undersøgelsen bidrage til at skaffe.
Men at sikre, at den konkrete indsats i jobcentrene fungerer, er ikke det eneste, der kan gøres. Der findes andre initiativer, der på kort sigt kan øge efterspørgslen på it-professionelle.
Professionaliser it i folkeskolerne
Mange steder i folkeskolerne er it mildest talt ikke på et tidssvarende niveau. Billige notebooks bliver mere udbredt, kravene om at integrere it i undervisningen er stigende, eleverne er storforbrugere af teknologien – men undervisningen er ikke tidssvarende. Om ganske få år, når klokken ringer ind til første time, vil hovedparten af eleverne måske helt ned i tredje klasse finde en notebook eller anden enhed op af tasken, og de vil alle prøve at logge på netværket. Hvor mange folkeskolers netværk er gearet til det? På finansloven for 2010 er der afsat en lang række midler til offentlige investeringer, herunder også i kommunerne. Investeringer, der skal hjælpe med at sætte forbruget i gang og holde beskæftigelsen oppe. At professionalisere it i folkeskolerne, opgradere systemerne og gøre skolen teknologisk klar til vores børn, der kender og forventer at kunne bruge informationsteknologierne i undervisningen, er et perspektivrigt formål for de nye kommunalbestyrelser at kaste sig over.
Mere it-anvendelse i erhvervslivet
Også i det private erhvervsliv kan der gøres mere for at udvide behovet for it-arbejdskraft.
I oktober måned 2009 udgav Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Videnskabsministeriet analysen ”Ikt-anvendelse og innovationsresultater i små og mellemstore virksomheder”, der som titlen antyder handler om, hvordan virksomhederne bruger informations- og kommunikationsteknologi. Rapporten konkluderer, at ikt-anvendelsen generelt er lav, og det har markant betydning for virksomhedens evner til at skabe innovationsresultater. Analysen viser også, at den største barriere i virksomhederne for en øget ikt-anvendelse er, at der ”ikke er tilstrækkelige kompetencer i virksomheden til at kunne anvende nye it-løsninger”.
Virksomhederne mangler ganske enkelt den nødvendige it-professionelle viden, der gør, at de kan lave de rigtige ikt-investeringer og høste de forretningsmæssige potentialer.
Problemet for de små og mellemstore virksomheder er ofte, at de er for små til at kunne have en fuldtidsansat it-professionel i virksomheden, og dyr konsulentbistand er ofte svært, hvis virksomheden ikke engang selv kan se de potentialer, den går glip af. Skal virksomhederne have øjnene op for potentialerne, er de nødt til at blive hjulpet på vej.
I finansloven for 2010 er der afsat en betragtelig sum til 'innovation og iværksætteri'. Brug nogle af disse midler til at booste de små og mellemstore virksomheders anvendelse af ikt. Det kunne gøres på flere måder. For eksempel kunne de allerede etablerede og fungerende væksthuse få muligheden for at kunne give professionel rådgivning og vejledning til små og mellemstore virksomheder om de forretningsmæssige potentialer i en øget ikt-anvendelse.
En anden mulighed vil være i en periode at give små og mellemstore virksomheder mulighed for at ansætte ledige it-professionelle med et tilskud. Begge disse eksempler vil give virksomhederne muligheden for at se de forretningsmæssige potentialer i en øget ikt-anvendelse.
PRINT
