09.03.10   |   kl. 09:51   |   Aktuelt, Prosabladet

Brugerpanelet: Papir på efteruddannelsen er vigtigt

Det er vigtigt at have certificeringer og papir på kompetencerne i it-branchen, og det ser ikke ud til, at arbejdsgiverne har smækket pengekassen til efteruddannelse i trods krisen, indikerer månedens rundspørge af Prosabladets brugerpanel.

Illustration: Lars Refn.

Papir på efteruddannelsen er helt essentielt for de fleste i Prosabladets brugerpanel.

Derfor vil størstedelen have en efteruddannelse, der giver dem certificeringer eller diplom- og masteruddannelser. Og det er der en simpel forklaring på, mener kampagnekonsulent i PROSA Lulu Pedersen.

– Værdien i certificeringer og at have papir på kompetencerne er et vilkår, der længe har været i it-branchen. At opkvalificere sig it-fagligt og it-teknisk er en præmis for vores medlemmers jobindhold, siger hun.

Uddannelseskonsulent i PROSA Michael Tøttrup bakker op.

– Det er ikke altid nok at kunne tingene. Som regel og især i forbindelse med jobsøgning vil man blive stillet over for et krav om dokumentation på denne kunnen, siger Michael Tøttrup.

Det er brugerpanelet godt klar over:

– Jeg skal have nogle 'jeg kan det her'-kurser. Før kunne man bare antyde, man vidste, hvad det var, skriver én.

En anden fortæller, at krisen har tvunget ham eller hende til at blive i uddannelsessystemet på grund af jobmangel.

Halvdelen har brugt kvalifikationer fra en efteruddannelse, de har været på, i en jobansøgning.

– Flere kvalifikationer gør det lettere at få et nyt job. Har også opdateret min LinkedIn-profil med efteruddannelsen, og det har bevirket henvendelser fra headhuntere.

– Der stilles tit krav til, at man kan bevise, hvad man har lavet. Der er efteruddannelse og certificering godt.

Ikke vejen ud af krisen

Mantraet om, at efteruddannelse er vejen ud af krisen, vækker ikke genklang hos brugerpanelet. En del mener, at efteruddannelse er vigtigt for samfundet, uanset om der er krise eller ej.

– Jeg tror ikke, det er 'vejen ud af krisen', men det er da dumt, hvis ikke man udnytter det manglende behov for arbejdskraft til efteruddannelse, skriver én.

– Denne krise ville være opstået, selvom vi alle havde doktorgrader. En krise, man kun kan uddanne sig ud af, er en falliterklæring fra staten. De har også ansvaret for de utallige, der ikke har evner til, eller mulighed for, efteruddannelse.     

Det ser ikke ud til, at arbejdsgivernes efteruddannelseskasser er lukket i. Medlemmerne af brugerpanelet tager nemlig i høj grad efteruddannelse op med chefen, og flertallet mener ikke, at det er blevet sværere at få efteruddannelse betalt af arbejdsgiveren.

Det synes Michael Tøttrup er positivt, men han påpeger dog, at der desværre er oplysninger, der trækker billedet den anden vej. PROSAs lønstatistik har de seneste år vist et fald i antallet af efteruddannelsesdage.

Han påpeger også, at fordi ledigheden er stigende, vil om ikke andre de ledige opleve, at det er sværere, idet det er meget svært at få Jobcenteret til at finansiere efteruddannelse.

Det bekræftes af brugerpanelet, hvor en lille del ikke har fået efteruddannelse i en længere periode og generelt oplever problemer med at få arbejdsgiver eller jobcenter til at betale for det, de ønsker.

– Som arbejdsløs ville det være godt, hvis PROSA gik mere aktivt ind i de første seks måneder for at hjælpe med at 'få fingrene' i relevante kurser, der er glippet for mig.

En nævner, at han eller hun kun bliver efteruddannet i år, fordi vedkommende betaler med sin egen arbejdstid. En anden skriver, at da det gik godt, havde virksomheden for travlt til efteruddannelse af medarbejderne, og nu hvor det går dårligt, har virksomheden ikke råd.

Selvstudie mangler dokumentation

Flere nævner selvstudie som en mulighed for efteruddannelse – nogle, fordi arbejdsgiveren eller a-kassen ikke vil betale, og andre, fordi de foretrækker den måde at lære på.

– Jeg holder mig selv ajour i de temaer, der interesserer mig, og jeg synes har potentiale. Der findes ingen bedre efteruddannelse, selvom foredrag og lignende kan være behjælpelige med temaer, som jeg finder uinteressante og kedelige, men nødvendige, skriver en deltager i brugerpanelet.

Problemet her er, at man ikke har dokumentation for sin viden, nævner nogle.
På trods af ønsket om certificeringer og lange uddannelser foretrækker de fleste i brugerpanelet korte, målrettede forløb, hvilket kan virke lidt paradoksalt.

– Ellers kan det være svært at have endnu en bold i luften, hvis man også skal koncentrere sig om et langvarigt kursusforløb, kommenterer en deltager.

Et mindretal vil dog helst have længerevarende kursusforløb, enten for at kunne fordybe sig eller på grund af den hårdere konkurrence på det globale arbejdsmarked.

– Erhverver vi ikke disse uddannelser, vil firmaerne importere uddannede russere og indere, frygter et medlem af brugerpanelet.

– En kort efteruddannelse inden for programmering er værdiløs. Det kræver masser af tid at lære nye områder, som man kan bruge i erhvervssammenhæng, kommenterer en anden.

Populære PROSA-kurser

Brugerpanelets svar peger i retning af, at PROSAs egne kurser får pæne skudsmål af de adspurgte. Lulu Pedersen melder om positiv respons og fortsat interesse fra medlemmerne.

– Vi har generelt stor fremmøde-procent på alle arrangementer, både workshops og korte gå-hjem-møder. Så der er krisen ikke at mærke. Tværtimod møder medlemmer op, selv en aften med snestorm, hvor jeg havde arrangeret foredrag om Android, siger Lulu Pedersen. Tilbagemeldingerne fra brugerpanelet vurderer hun som brugbare.

– Vi skal være stærke på system- og webudvikling, drift og support samt programmering og udvikling. Det vil jeg tage med i planlægningen af kurser i andet halvår af 2010, siger Lulu Pedersen.

Kursuskataloget, der var med som indstik i sidste nummer af Prosabladet, bliver nu en tilbagevendende halvårlig tradition.

PRINT