14.11.11 | kl. 08:10 | Aktuelt, Prosabladet, Brugerpanel
Storrumskontorets velsignelser og forbandelser
Nokia-tune brager ud i rummet fra kollegaens bord, men han er ude at ryge, så dens kimen forbliver ubesvaret. Du har en deadline hængende over hovedet, og mens du prøver at koncentrere dig om arbejdet, står en gruppe kolleger ved nabobordet og taler højlydt om weekendens udskejelser.
Listen over irritationsmomenter på et storrumskontor kan være lang – og det ved deltagerne i Prosabladets brugerpanel alt om.
Af de 68, der har svaret på månedens rundspørge om arbejdsmiljø og kontorer, sidder knap halvdelen på et storrumskontor med mere end seks personer, og 17 sidder tre-seks personer sammen. Resten har enten deres eget kontor eller deler med en enkelt.
– Det er for forstyrrende med de mange mennesker, der render forbi, samt kollegerne, der snakker med diverse andre kolleger både direkte og i telefon, nævner en deltager i brugerpanelet, der sidder i storrumskontor.
Den største klage er støj og afbrydelser, men der kan også opstå uenighed om lysniveau, udluftning, manglende privatliv og snagen samt høj musik og sære vaner blandt de brugerpanelister, der skal dele kontoret med andre.
– Min makker kan lide at høre radio, mens jeg foretrækker absolut ro, og temperatur og træk er til tider et problem, skriver én.
Savner selskab
De folk i brugerpanelet, der ikke sidder på storrumskontor, er en anelse mere tilfredse end dem, der sidder sammen med færre mennesker. 20 ville gerne sidde sammen med færre personer på deres kontor, og nogle få savner selskab. Som en skriver, er det svært at pingponge med kollegerne, når man sidder på enmandskontor.
– Man har ikke nogen at sparre med. Man sidder med alting selv.
Et flertal på 26 personer er dog glade for deres kontorform, og 17 personer kan se både gode og dårlige sider ved deres kontor.
Generelt er folk tilfredse med at sidde sammen med andre, når det er relevant for dem at sidde sammen, fordi de for eksempel arbejder på samme projekt.
– Jeg sidder heldigvis i et ret lille 'storrum'. Vi er kun 12 og tilhører samme afdeling med relaterede opgaver, så på den led er det fint. Jeg har prøvet at sidde sammen med +70, og det var uudholdeligt.
En anden nævner, at han eller hun savner at sidde sammen med andre it-ansvarlige, og det faglige fællesskab og vidensdelingen er da også et af de positive elementer, som flest nævner ved storrumskontorer.
– Kunne godt bruge et endnu større storrum, så hele projektet kunne sidde sammen, men det er et stort projekt, kommenterer én.
– Det er rart at kunne kommunikere med dem, jeg arbejder tæt sammen med, uden at skulle rende af sted til dem eller bruge e-mail/chat. Derudover er det også rart med lidt selskab, så det ikke bliver så ensomt.
Rigtig mange fremhæver også det sociale element. Selvom man kan blive irriteret over støj og forstyrrelser fra kolleger, er de fleste glade for det sociale fællesskab, der kommer af ikke at skulle banke på de andres dør, hvis man har brug for en sludder.
– Det er vigtigt for min trivsel, at jeg også kan opbygge et 'privat' fællesskab med dem, jeg sidder sammen med.
Men det sociale har en akilleshæl for nogle:
– Det er for at kunne lave faglig sparring med andre, men det eneste, der bliver delt, er vittigheder. Min praktiske erfaring er, at det kræver en stor del disciplin at lukke forstyrrende lyd og bevægelse ude.
Opsæt leveregler
Uanset de faglige, arbejdsmæssige og sociale gevinster ved storrumskontorer er det en god idé, at medarbejderne sammen opsætter nogle leveregler for opførsel, foreslår en ny rapport om storrumskontorer fra rådgivningsfirmaet COWI og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det kan for eksempel være, at mobiltelefoner hverken må ringe eller vibrere i kontoret, eller at undersøge, hvilke muligheder der er for at etablere koncentrationsarbejdspladser, til når man har brug for stilhed.
Rapporten foreslår også, at man husker at bruge arbejdsmiljøorganisationen på arbejdspladsen samt APV-undersøgelser med fokus på de gener, der kan være i store kontorer med mange mennesker. I det hele taget opfordrer COWI-rapporten ledelsen til at huske at inddrage medarbejderne i udviklingen af kontorerne og også prøve at tage hensyn til individuelle ønsker og behov.
Og i brugerpanelet føler kun lidt under halvdelen, at der er en klar arbejdsmæssig pointe med, hvor de sidder henne, og for en femtedel føles det decideret uigennemtænkt. Flertallet har heller ikke selv haft nogen indflydelse på, hvor de sidder, eller er blevet hørt om deres ønsker. Måske er det sigende, at de få, der har haft stor indflydelse, nu alle sidder på et mindre kontor.
-
Brugerpanelet
Brugerpanelet er Prosabladets forum for holdninger og erfaringsdeling om it-aktuelle emner. Brugerpanelets hovedformål er at afdække holdninger og tilføre indsigt. Brugerpanelet må ikke forveksles med meningsmålinger og postulerer ikke repræsentativitet.
Meld dig til brugerpanelet og få dine meninger hørt på www.prosa.dk/brugerpanel.
-
Bliv arbejdsmiljørepræsentant
Vil du gøre noget for arbejdsmiljøet på din arbejdsplads? Så kontakt PROSA og hør om dine muligheder for at blive arbejdsmiljørepræsentant. Din arbejdsplads har ret til en repræsentant, hvis I er over ni ansatte. Skriv til PROSAs arbejdsmiljøkonsulent Allan Pleman på apl@remove-this.prosa.dk og hør nærmere.
-
Gode råd til samarbejde i store kontorer
- Tag hensyn ved f.eks. at gå udenfor/ud på gangen og tale i telefon.
- Skillevægge er gode til at give mulighed for, at gruppen har plads.
- Opdel folk efter arbejdsstil og/eller funktion.
- Udvis tolerance inden for rimelighedens grænser.
- Lav regler for mobiltelefoner, møder og samarbejde.
- Sid med ryggen til hinanden.
- Lav en kultur for, hvornår man henvender sig til hinanden.
- Accepter, hvis nogen siger 'schyy', men der skal også være plads til hyggesnak og faglig snak.
Kilde: Prosabladets brugerpanel.
PRINT