24.09.10 | kl. 12:16 | Aktuelt, Prosabladet, Brugerpanel
Brugerpanelet: Sundhed på arbejdet er godt
Det kan være alt fra gratis frugt til ganggymnastik og arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Men er det godt eller skidt, at din arbejdsgiver prøver at påvirke dit helbred?
Langt de fleste i Prosabladets brugerpanel er positivt indstillet over for sundhedsordninger på arbejdspladsen. Ud af de 85 it-professionelle, der har svaret på denne måneds rundspørge i Prosabladets brugerpanel, er et klart flertal positivt, kun tre personer imod og omkring en femtedel kan både se gode og dårlige aspekter ved det stigende sundhedsfokus på arbejdspladsen.
– Jeg tilbringer meget tid på arbejdspladsen, så det er da dejligt, at virksomheden tager hånd om min sundhed i den tid, jeg er der, forklarer en deltager i brugerpanelet.
– Sundhed er vigtigt, både for ens arbejdsliv og ens privatliv. Og det viser, at virksomheden interesserer sig for én som person, skriver en anden.
Flere mener, at den danske folkesundhed er for nedadgående, og at det derfor er fornuftigt, at arbejdsgiveren prøver at gøre noget ved et problem, der koster arbejdspladsen sygefravær.
Det ligger i tråd med flertallet af danske lønmodtageres holdning, mener arbejdslivsforsker på RUC Henrik Lund, der dog selv forholder sig meget skeptisk til sundhedsordninger på arbejdspladsen
– Flertallet af lønmodtagere er ikke skeptiske, men ser det som et personalegode som alle mulige andre. Men min anke er, at der ikke er noget, der er gratis. Så vil arbejdsgiveren til gengæld få en forventning om mere sunde medarbejdere og et lavere sygefravær. Min frygt er, at de medarbejdere, der ikke kan leve op til forventningerne, vil blive marginaliseret på arbejdspladsen, siger Henrik Lund.
Flere i brugerpanelet understreger dog også, at ukritiske ordninger let kan blive indgriben i den enkeltes frihed:
– Din arbejdsplads skal ikke blande sig i din private livsførelse. Sundhedsordninger kunne opfattes som et frynsegode, men virker efterhånden som en sundhedskontrol (Ønsker du virkelig ikke at tage imod dette tilbud? Det er jo for dit eget bedste!), kommenterer én.
Det er Henrik Lund enig i:
– Større fokus på sundhed kan gøre, at folk føler sig presset til at leve op til nogle idealer, de måske ikke har lyst til, overskud til eller magter at leve op til. Selv om man gør det nok så humanistisk og frivilligt, er der stadig en samfundsdiskurs, en forventning og et pres for, at man ikke kan sige nej til tilbuddet, siger arbejdslivsforskeren.
Amerikanske tilstande
Flere i brugerpanelet nævner også, at tendensen med sundhedsordninger kan være skævvridende for samfundet, da de kun kommer dem til gode, der er så heldige at have et arbejde – og et, som fokuserer på den slags tilbud.
– Jeg er bekymret for, at sundhedsforsikringer underminerer vores sundhedsvæsen. For mig ser det ud, som om vi bevæger os i retning af USA's system, og det synes jeg er skræmmende, skriver en deltager i brugerpanelet.
Henrik Lund mener, at sundhedsordninger på arbejdet er det seneste i en uendelig række af krav, der bliver stillet til folk på arbejdspladsen. Et andet krav, der er blevet naturligt at leve op til, er personlig udvikling. Men i stedet har vi brug for et mere rummeligt arbejdsmarked, mener han.
– Det er paradoksalt, at man ikke kigger på folks arbejdsforhold i stedet for deres sundhed, når man ved, at dårlige arbejdsforhold producerer dårlig sundhed. Man tager fat på symptomet i stedet for det reelle problem – det er en 'blame the victim'-tilgang.
Men hvordan kan det være dårligt at prøve at forbedre folks sundhed – de får det jo bedre af det?
– Det er bare ikke alle, der kan leve op til sundhedskravene. Vi er mange, der kender til, at slankekure for det meste producerer flere nederlag end succeser. Der er mange, der ret falder hurtigt fra, når det gælder sundhedstiltag, og så bliver de sat uden for fællesskabet på arbejdspladsen, mener Henrik Lund.
Mindre stress og røg
Medlemmerne af brugerpanelet har både gode og dårlige historier om, hvordan deres arbejdsgiver har blandet sig i deres sundhed. Men de er overvejende positive. Der er for eksempel flere, der fortæller om, hvordan de har fået hjælp på grund af risiko for stress, og en anden er glad for, at arbejdspladsen har taget en holdning til at tilbyde sund mad i kantinen.
Til gengæld er der også en, som er ked af at blive mindet om sin overvægt af chefen med pres for at tabe sig. En anden har ændret holdning undervejs:
– Der blev for år tilbage indført rygestop i lokalerne i den bank, jeg arbejdede i. Jeg var først vred (ja, jeg er desværre ryger), men blev så glad. Jeg fandt ud af, hvor meget røgen faktisk generede mig selv også ...
Der er bred enighed i brugerpanelet om, at rygning og alkohol ikke hører hjemme på arbejdet, men at andre tilbud ikke skal være en tvang.
En blev positivt overrasket over strækøvelser:
– Jeg vil gerne anbefale ganggymnastik. Da HR først foreslog, vi skulle ud 10 minutter om ugen og lave strækøvelser, tænkte jeg, det var noget fis. Men det er rigtig rigtig godt at få strakt de muskler, vi it-folk anvender.
På spørgsmålet om, hvordan lidt uskadelig ganggymnastik på nogen måde kan være dårligt for medarbejderne, svarer Henrik Lund:
– Det er jo heller ikke, fordi strækøvelser i sig selv er skidt, men skulle man ikke hellere ændre på selve arbejdsforholdene? Det er jo et problem, at arbejdet i første omgang er dårligt for kroppen. Hvis man gør sundhed til en integreret del af det faktiske arbejde, er det godt, siger Henrik Lund.
Ifølge ham er sundhedsfokusset på arbejdet en glidebane, hvor en tilsyneladende uskyldig frugtkurv kan medføre, at folk begynder at se skævt til hende, der sidder og spiser kage i stedet for frugt.
– Der er en tro på, at man kan løse arbejdsmiljøproblemer ved hjælp af sundhedsfremme. Men man sænker ikke fraværet på dem, som i forvejen er sunde, og de, som er usunde, har større risiko for at falde fra. På den måde bliver arbejdsgiverens ansvar for arbejdsmiljøet vendt om til det personlige ansvar for sundhed. Men det er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdet er sikkert og sundt.
Læs artiklen og diskutér sundhed på arbejdet på www.prosa.dk.
-
Prosabladets brugerpanel
Brugerpanelet er Prosabladets forum for holdninger og erfaringsdeling om it-aktuelle emner. Brugerpanelets hovedformål er at afdække holdninger og tilføre indsigt. Brugerpanelet må ikke forveksles med meningsmålinger og postulerer ikke repræsentativitet.
Meld dig til brugerpanelet og få dine meninger hørt på www.prosa.dk/brugerpanel.
PRINT
