27.04.10   |   kl. 16:24   |   Aktuelt, Prosabladet

Chefer slipper uden om multimediekompensation

Størstedelen af de it-professionelle i PROSA betaler multimedieskatten, men kun få kompenseres. Syv procent skal betale, selvom de ikke må bruge udstyret privat, viser PROSAs lønstatistik for 2010.

87 procent af PROSAs it-professionelle er omfattet af multimedieskatten, viser PROSAs lønstatistik for 2010.
– Det viser, at der reelt er tale om en beskatning af arbejde. Det er rimelig usædvanligt at blive beskattet af et nødvendigt arbejdsredskab, siger PROSAs formand, Niels Bertelsen.
Han hæfter sig også ved, at syv procent af PROSAs medlemmer skal betale multimedieskatten uden at have mulighed for at bruge udstyret privat, fordi arbejdsgiverne ikke vil bruge midler på at kontrollere medarbejdernes brug af udstyret. Man skal nemlig betale skatten, hvis man har udstyret, og arbejdsgiveren ikke beviser, at det ikke bruges privat.
– Det er et problem, at arbejdsgiverne kan slippe uden om at kompensere deres medarbejdere for noget, som deres arbejde pålægger dem, siger Niels Bertelsen, som mener, at dette understreger, at det er en beskatning af et arbejdsredskab og ikke af et gode.
På grund af dette overvejer PROSA i øjeblikket, om det er muligt at føre sag mod SKAT.
– Der er et skrigende misforhold mellem det, der er blevet sagt i begrundelsen for indførelsen af skatten, og det reelle resultat. Hvis man skal tage det for pålydende, at man bliver beskattet af at have muligheden for at bruge nogle værktøjer i privat sammenhæng, skal de jo også kunne bruges privat.

Få kompenseres

89 procent af dem, der skal betale multimedieskat, må benytte det udstyr, de skal betale for, privat.
Netadgangen må rimeligt entydigt bruges privat, mens 60 procent af mobiltelefonerne og 68 procent af de bærbare må bruges privat.
Det er primært mobiltelefon, bærbar pc og internetadgang derhjemme, som gør, at de it-professionelle skal betale den udskældte multimedieskat.
Løsningen på multimedieskatten er i 75 procent af tilfældene, at it-medarbejderne selv skal betale den og ikke bliver kompenseret.
– Jeg er rimelig forbløffet over, hvor få der bliver kompenseret. Det, man kan se, er, at jo lavere løn folk får, jo højere er kompensationsgraden. Så de lavtlønnede har måske haft mere motivation til at få en ordning i stand med arbejdsgiveren, siger Niels Bertelsen.
– Man kan godt formode samfundsmæssigt set, at det dermed er lavtlønsområderne, der i højere grad vil fravælge multimedieredskaberne, og det kan give en social slagside, slutter PROSA-formanden.

PRINT