23.07.12 | kl. 08:53 | Aktuelt, Prosabladet
Colombia: Organiseret med livet som indsats
Lad os lave et tankeeksperiment: PROSAs formand står en dag ved pengeautomaten på Vester Farimagsgade i færd med at hæve penge. En motorcykel med en passager kører i samme øjeblik langsomt forbi, og der lyder skud. Formanden falder om, død, mens pengesedler daler ned omkring ham – forbryderne kører videre uden at samle pengene op.
Ja, ikke sandt, det lyder usandsynligt, at den slags skulle kunne ske i Danmark. Men det er den blodige hverdag i Colombia, hvor endnu to fagforeningsfolk, en formand og en sikkerhedsvagt, blev myrdet, og to yderligere forsvandt sporløst, blot to dage før en dansk fagforeningsdelegation forlod landet i slutningen af april i år.
Jeg deltog, finansieret af PROSA/ØST, som en del af den danske delegation, der var inviteret af en af Colombias tre landsorganisationer, CUT, for at sætte sig ind i forholdene i landet. Formålet var at hjælpe med til at forhindre EU i at indgå en frihandelsaftale med Colombia. En aftale, der efter fagforeningernes mening vil forværre forholdene i landet, hvor en stor del af befolkningen i forvejen er hårdt ramt af regeringens neoliberale politik.
Fagforeningerne frygter den samme udvikling, som de ulige frihandelsaftaler med USA har medført i for eksempel Mexico og Centralamerika, hvor åbning af markederne for USA's varer har knust eksistensvilkårene for mange tusinde familier.
Sintrateléfonos
Som en del af delegationen besøgte vi det nærmeste, man i Colombia kan komme en it-fagforening, nemlig Sintrateléfonos. Det er en firmafagforening for de ansatte i Bogotás telefonselskab, ETB (Empresa de Telecommunicaciones de Bogotá). Fagforeningen organiserer alle kategorier af ansatte, herunder også it-folk.
Oscar Penagos, Sintrateléfonos' generalsekretær, viste os rundt i Sintrateléfonos' lokaler i det centrale Bogotá. I stueetagen blev vi igen mindet om virkeligheden for fagforeningsfolk i Colombia: Det første, vi fik forevist, var et portræt af fagforeningens juridiske rådgiver og advokat, Eduardo Umaña Mendoza, der blev myrdet 18. april 1998. Han var kendt over hele Latinamerika for sin kamp for menneskerettigheder.
Sintrateléfonos' kamp for at organisere telefonselskabets ansatte og de sidste 20 års kamp mod neoliberalismen har medført en konstant forfølgelse fra statens og de paramilitære gruppers side i form af afskedigelser, drab, eksilering, fængslinger, tortur og dødstrusler. For eksempel blev endnu en Sintrateléfonos-formand, Jaime Gomez, myrdet i 2006. Colombias tidligere præsident Uribe betegnede offentligt fagforeningen som terroristorganisation.
Telefonselskabet ETB er 126 år gammelt og er i dag primært ejet af det offentlige samt en privatmand, Sampejo Argulo. Men ETB opfører sig helt som et privatejet selskab. Myndighederne har prøvet at privatisere ETB ved at forsøge at sælge det til det spanske telefonselskab Telefonica de España som led i liberaliseringen af den colombianske telesektor. Ud over ETB består telesektoren af to store udenlandske selskaber, Telefonica (Spanien) og Telmex (Mexico), som er ejet af Carlos Slim, verdens p.t. rigeste mand, samt et antal mindre privat- og kommunaltejede selskaber.
Fagforeningen forhandler overenskomst hvert andet år og har i dag 1.900 medlemmer ud af 2.700 fastansatte i ETB. Efter udlicitering af it- og kørselsafdelingerne samt bogholderiet i 2010 mistede fagforeningen 700 medlemmer.
Derfor er der nu mange gange flere løsarbejdere end fastansatte i firmaet. Løsarbejderne har ikke de samme vilkår og rettigheder. Dermed tømmes fagforeningen langsomt for medlemmer, idet dens vedtægter ikke tillader optagelse af løst ansatte. På næste kongres vil man søge at ændre medlemsvilkårene til at kunne optage løst ansatte. Men det er ikke alene vedtægterne, der stiller sig i vejen. Mange faglige ledere er også imod at organisere de løst ansatte.
Få fagforeningsmedlemmer
I forvejen er organisationsprocenten faldet fra 13 procent i 1990'erne til godt 4 procent ud af de cirka 19 millioner lønmodtagere i landet. Kun 1 procent af dem, der har ret til kollektiv overenskomst, er overenskomstdækket. Løst ansatte, der organiserer sig, genansættes ikke i den næste arbejdsperiode.
Arbejdsmarkedsreformerne har medført øget adgang til at hyre arbejdskraft gennem såkaldte arbejdskooperativer, der i virkeligheden er vikarbureauer. På den måde sparer arbejdsgiverne forsikringer og pensioner, og samtidig forhindrer man organisering, fordi der kræves mindst 25 fastansatte for at kunne oprette en fagforening i en virksomhed. Reformerne betyder blandt andet, at arbejdstiden er gjort fleksibel, så virksomhederne slipper for en del overtidsbetaling og weekendtillæg. Pensionsalderen er sat op til 67 år i et land, hvor gennemsnitslevealderen er 76 år.
Men det værste er naturligvis de voldsomme voldelige overgreb, som fagforeningernes medlemmer og ledere er udsat for: I 2011 blev 29 fagforeningsfolk myrdet, og der var 500 rapporterede tilfælde af dødstrusler.
EU-aftale med demokratisk problem
I telekommunikationsindustrien er det de mest rentable virksomheder, der er hårdest udsat for privatiseringsforsøg. De europæiske teleselskaber, der kunne være interesserede i investeringer i Columbia, fokuserer på stordriftsfordele som omkostningsminimering ved indførelse af ny teknologi. Og her kan nationale selskaber ikke være med. Frihandelsaftaler som den, der aktivt forhandles med EU, vil derfor medføre et demokratisk problem, hvor den moderne teknologi bliver en luksus forbeholdt den del af befolkningen, der har råd.
Sintrateléfonos kræver offentligt ejet televirksomhed, der giver gratis adgang til teknologien for befolkningsflertallet. Fordi ETB ikke kan konkurrere med Telefonica eller Telmex, vil frihandelsaftalen påvirke landets udvikling i den forkerte retning.
En anden bivirkning af frihandelsaftaler, som den der blev indgået med USA sidste år, er, at Colombias regering på det nylige amerikanske topmøde i Cartagena, Colombia, hvor også præsident Obama deltog, har givet grønt lys for de begrænsninger i adgangen til Internettet, som amerikansk lovgivning muliggør (parallelt med ACTA i Europa). Fordi Columbia har en lille og meget uudviklet produktiv sektor, vil frihandelsaftalen ødelægge landets små og mellemstore virksomheder. I landbrugssektoren vil småbøndernes eksistensgrundlag blive fjernet, og de vil blive tvunget til at dyrke coca og marihuana for at skaffe sig en indkomst. Og med narkoen følger de paramilitære. Resultatet er endnu mere vold.
Frihandelsaftalen med EU indeholder ingen sanktionsmuligheder i tilfælde af overtrædelse af menneskerettighederne. EU har heller ikke på trods af mange og kraftige opfordringer fra Colombias fagforeninger og sociale bevægelser forsøgt at få sådanne bestemmelser ind i aftalen, og dens udviklingspotentiale for Colombia er hovedsagelig negativ. Det påpeger EU-Kommissionens egen bæredygtighedsundersøgelse også.
Stop EU-aftale
Aftalen, som ud over Colombia gælder for Peru, forventes vedtaget i EU-parlamentet i september i år, men på grund af sin form skal den også ratificeres af hvert enkelt EU-medlemslands parlament og hvis blot et parlament forkaster aftalen, er aftalen bortfaldet. På europæisk fagforeningsplan foregår der en koncentreret indsats rettet mod EU og EU-parlamentet for at forhindre aftalens indgåelse. Det er derfor vigtigt, at den danske fagbevægelse bruger sine påvirkningsmuligheder for at få Folketinget til at forkaste aftalen, når den engang kommer til afstemning.
-
Colombia
- Fire millioner colombianere – næsten 10 procent af befolkningen – er internt fordrevet fra deres jorder, hovedsageligt af de paramilitære grupper.
- Tre procent af colombianerne lever under FN's fattigdomsgrænse (to dollar om dagen).
- 15 procent lever i det, FN kalder ekstrem fattigdom (en dollar om dagen).
-
Verdens farligste land
Colombia har i mange år været det land, hvor flest fagforeningsfolk bliver slået ihjel.
2003: 90
2005: 70
2006: 72
2007: 39
2008: 49
2009: 48
2010: 49
2011: 29
Kilde: ITUC
PRINT
