28.01.09 | kl. 13:19 | Aktuelt
Dansk vinterdvale under international databeskyttelsesdag

USA, Canada og 27 europæiske lande fejrer i dag den lovgivning, der skal sikre borgerne retten til digitalt privatliv.
I Tyskland vil en række aktiviteter onsdag den 28. januar sætte fokus på beskyttelsen af persondata. Det er tredje gang af den internationale databeskyttelsesdag markeres i Europa. Markeringen sker den 28. januar, fordi det var på den dato, at Europarådskonvention 108 blev underskrevet af medlemslandene i Strasbourg 1981. Aftalen forpligter medlemslandene til at respektere en række rettigheder og grundfriheder for borgere - særligt når det gælder den automatiserede databehandling af personhenførbare og følsomme oplysninger.
Datatilsynet sover
Mens andre medlemslande, som eksempelvis Tyskland, har valgt at markere dagen med en række debatarrangementer, afslører et blik på Statens Datatilsyns hjemmeside, at der tilsyneladende ikke sker noget i det offentlige Danmark. Den senste nyhed på Datatilsynets forside er fra slutningen af december 2008, hvor Datatilsynets årsrapport for 2007 blev offentliggjort.
En rundtur på danske websider hos organisationerne IT-Politisk Forening og Digital Rights efterlader også indtrykket af, at begivenheden er upåagtet herhjemme.
I Berlin derimod afholder den tyske pendant til Datatilsynet, der Bundesbeauftragte für den Datenschutz und die Informationsfreiheit, derimod et offentligt debatmøde med titlen "Hvor meget må min arbejdsgiver vide om mig?"
Truslen fra sociale netværk
I Lichtenstein er borgerne indbudt til diskussion af de fremstormende sociale netværk og hvilke indbyggede trusler der kan være i forbindelse med kompromittering af persondata samt vanskelighederne med bare at kunne skaffe sig overblik over omfanget af de data, som de nye netværk indsamler.
Europa-instituttet ved Zürich Universitet fokuserer udnyttelsen og det eventuelle misbrug af kundedata i forbindelse med den datamining, der foregår drevet af kommercielle interesser på dagen.
Den irske organisation Digital Rights markerer dagen med at offentliggøre en samling gode råd til borgere, der ønsker at beskytte egne data. .
I USA har den store chipproducent Intel publiceret et overblik over amerikanske og internationale aktiviteter i forbindelse med dagen.
I Canada markerer en række universiteter dagen med arrangementer i stil med denne pizza-frokost på Dalhousie University.
PRINT

For at sikre en god og sober debat på hjemmesiden, har vi nogle helt simple regler.
Du må ikke poste ulovligt, stødende, anonymiseret, reklamerende, repeterende, irrelevant, skadeligt eller på anden måde upassende materiale.
PROSA overvåger ikke aktivt alle dele af prosa.dk, men vi forbeholder os enhver ret, ikke pligt, til at fjerne eller censurere materiale. Endvidere forbeholder vi os ret til at udelukke brugere permanent eller midlertidigt ved brud på disse retningslinier.
Du må ikke poste ved hjælp af automatiserede programmer (robots) eller lignende.
Hvis du støder på materiale, der ikke overholder ovenstående retningslinier, kan du gøre PROSA opmærksom på det, ved at sende en mail til webmaster@prosa.dk med tydelig angivelse af
1. Hvilken kommentar, der er tale om.
2. Hvori du mener, bruddet på retningslinierne består
God tone i debatten
1
02.02.09 | kl.15:34 | Kim Schilling
På http://eskills.eun.org/web/dprotection kan man se mange spændende bud på hvordan unge i europa illustrerer temaet “Surf the net – think Privacy” i små videoklip.