25.03.10 | kl. 15:31 | Aktuelt, Prosabladet
Demokrati 2.0
– Mit mål er at skabe en API, som andre kan bruge til at lave lignende sites, hvor det er brugerne, der i endnu højere grad sætter dagsordenen, siger Michael Friis fra Folketsting.dk. Foto: Lars Bertelsen.
100.000 kroner. Så meget får 28-årige Michael Friis med sig fra Videnskabsministeriet, efter han – som en ud af tre – blev valgt som vinder i projektkonkurrencen "Offentlige Data I Spil", som fokuserer på, hvordan offentlige datasæt kan gøres tilgængelige og bruges til udvikling af digitale tjenester.
Michael Friis indstillede to projekter til konkurrencen, og selvom han også indstillede Folkets Ting, så er det ideen til et politisk data-API, som andre kan bruge til at lave lignende sites med, han har fået pengene til at videreudvikle. Ideen til Folketsting.dk var at lave et dansk svar på sider som den engelske theyworkforyou.com og den amerikanske opencongress.org. Om baggrunden for sit projekt siger han:
– Folketinget var meget omhyggeligt med at offentliggøre taler og love på sin hjemmeside. Men siden var dårlig, og borgere kan hverken kommentere eller stemme selv. Det var heller ikke let at få et overblik over, hvad en enkelt politiker foretog sig. De har nu fået ny hjemmeside, som er mere brugervenlig, men man kan stadig ikke kommentere eller stemme.
Michael Friis har en bachelorgrad i datalogi fra Københavns Universitet.
Al magt til folket
Michael Friis har læst på California Institute of Technology i Los Angeles og er ved at færdiggøre sin mastergrad fra IT-Universitetet, samtidig med at han passer et it-job på Ekstra Bladet. Derudover holder han samtidig Folketsting.dk kørende.
Men han har en mission, der betyder, at han ikke kan lade være med at yde en ekstra indsats. Han vil vise, at man kan udnytte de mange data og via Web 2.0-teknologier gøre det anvendeligt på en ny måde, som kan gavne demokratiet og give borgerne flere muligheder. Visionen er at skabe det, som han kalder demokrati 2.0. Et demokrati, der er tættere på borgerne.
– Skiftet fra Web 1.0 til Web 2.0 betød, at brugere gik fra at konsumere indhold produceret af andre til selv at uploade, kommentere og tagge indhold. Det blev muligt at publicere og gøre en masse marginalt indhold relevant for de få, der interesserer sig for det. Ideen med demokrati 2.0 er at bruge de samme Web 2.0-teknikker – kommentarer, tagging, wiki'er og feeds – til at inddrage borgerne direkte i demokratiet, siger Michael Friis.
Afskaf politikere
Demokrati 2.0 er en opfordring til borgerne om at blande sig direkte og gøre det, fordi man kan med de muligheder, som internettet giver. Michael Friis håber, at Folketsting.dk vil skabe en større gennemsigtighed, så det er nemmere for borgerne at se, hvad der egentlig foregår på Christiansborg.
– Forhåbentlig vil det ændre måden, vi praktiserer demokrati på. På kort sigt skulle det gerne blive mere gennemskueligt, hvad politikerne laver. Det skal være lettere at stille dem til ansvar ved at kommentere på ting, som de siger og gør. På længere sigt skal vi afskaffe det mærkelige mellemled, som politikerne faktisk repræsenterer, siger Michael Friis og forklarer:
– Pointen er, at internettet giver mennesker mulighed for at arbejde sammen om alt muligt baseret på lyst og talenter. Det er grundlæggende en bedre model end at vælge politikere, der let bliver korrumperet og afsporet af sær-interesser.
Skraper indhold af sider
At bruge de data, som Folketinget har liggende på sin hjemmeside, kunne være nemt, hvis disse data blev stillet til rådighed. Men sådan er det ikke.
– Jeg blev nødt til at skrive en robot, der drøner rundt hver nat og ser, hvad der dukker op af nye ting. Den gamle side var iFrame-baseret, html'en var meget mærkelig, og en del data kunne kun hentes ved at pille Javascript-stumper fra hinanden, siger Michael Friis om de udfordringer, som det har været at bruge data fra hjemmesiden.
Udfordringer, som kunne være undgået, hvis offentlige instanser stillede data til fri rådighed. Det er stadig ikke muligt, så robotten kører videre og afslører også flere fejl på hjemmesiden.
– Noget er lettere på den nye side, men lovteksterne er det samme html. Det antyder, at Folketinget ikke har styr på dem, men bare dumper dem fra et system. På nogle kritiske områder er der mindre information på den nye hjemmeside, og andre steder er tilgængeligheden blevet dårligere. For eksempel er det meget vanskeligt at bedømme, om en tale er en kladde eller den færdige version. En sjov sideeffekt er, at jeg støder på mærkelige fejl som dokumenter med udgivelsesdatoer langt ude i fremtiden eller taler, der endnu ikke er blevet transskriberet, selvom det er år siden, at de blev holdt. Det er hver gang en lille oprejsning at kunne sende fejlrapporter til Folketingets webmaster, siger Michael Friis, der selv søgte job som programmør i Folketinget i efteråret.
– Jeg havde allerede et meget indgående kendskab til hjemmesidens opbygning og struktur. Jeg skrev, at jeg søgte arbejdet for at få adgang til deres kode og systemer, så jeg – når de andre var gået hjem fra arbejde – kunne finde og rette alle de fejl, der gør det vanskeligt for mig at bygge Folkets Ting. Jeg fik ikke andet svar end et automatisk "tak for din ansøgning", lyder det sarkastisk fra Michael Friis.
PRINT
