23.02.12 | kl. 08:51 | Aktuelt, Prosabladet, PROSA mener
Den digitale folkeskole
Danmark skal være et teknologisk foregangsland, har vi efterhånden hørt mange gange. Den herskende strategi er, at en øget digitalisering skal ske gennem at tvinge borgerne til at bruge de digitale kanaler. I øjeblikket er der et lovforslag om obligatorisk digital selvbetjening og offentlig digital post på vej i Folketinget.
For at alle disse tiltag skal virke, forudsætter det en befolkning, som faktisk er klædt på til udviklingen, og som kan bruge de nye digitale virkemidler. Et naturligt sted at begynde dette er i folkeskolen, hvor man kan være med til at starte den proces, som gør borgerne trygge ved udviklingen og gør det muligt at udnytte alle disse nye digitale muligheder.
Så virker det noget forstemmende, når man ser, hvordan det foregår i virkeligheden. En ny rapport fra KMD viser, at op mod halvdelen af skolerne har brug for et teknologisk løft, og omkring 20 procent af skolerne er så langt bagud, at der er behov for et voldsomt løft, både på den pædagogiske og den teknologiske side. Undersøgelsen viser også, at computere og netværk ofte ikke fungerer. Det falder godt i tråd med en anden undersøgelse fra fagbladet Folkeskolen, der viser, at 82 procent af lærerne mindst én gang om ugen oplever, at it-systemet ikke fungerer.
PROSA har tidligere peget på, at der er et stort behov for, at det faglige niveau højnes over en bred kam i folkeskolen. Vi mener, at der bør ske en målrettet indsats – særligt på seminarierne – så kommende lærere får den fornødne viden om it til aktivt at bruge og udvikle undervisningsmetoder, der på en pædagogisk forsvarlig måde inddrager it i undervisningen i folkeskolerne.
Ligeledes har vi peget på, at den øgede brug af it på det pædagogiske område fordrer en række kompetencer, som en lærer ikke kan og skal løfte, nemlig de professionelle it-kompetencer. Som undersøgelserne viser, er der allerede i dag mange skoler med svære it-problemer. Blandt andet, fordi den it-ansvarlige typisk er en lærer, der ikke er it-uddannet, men blot interesseret i it, hvilket ikke er holdbart. Det kræver professionel it-viden at etablere og vedligeholde et avanceret netværk, hvor stadig flere applikationer skal fungere sammen. Hvad vil skolen eksempelvis gøre om senest fem år, når mere end 50 procent af eleverne ned til 5. klasse på samme tid henter en bærbar enhed op af tasken og prøver at koble på netværket?
I de kommende fire år vil regeringen bruge 500 millioner kroner til it i skolerne. Kommunernes Landsforening har meldt ud, at skolernes it-udstyr nok skal komme til at fungere i 2015.
Men det er lang tid at vente. Jeg vil gerne opfordre til, at der udarbejdes planer, der sikrer, at lærerne bliver klædt på til at bruge it bedre i undervisningen, og at der ansættes professionelle it-folk til at sikre, at den nødvendige it-infrastruktur fungerer ordentligt. PROSAs medlemmer bidrager gerne til, at it kommer til at virke, også i folkeskolen.
PRINT
