13.05.11 | kl. 08:47 | Aktuelt, Prosabladet
Elektroniske valg kommer først om flere år
Elektroniske stemmesedler i tre kommuner til kommunalvalget i 2013. Sådan er den foreløbige anbefaling om indførelse af e-valg i Danmark i rapporten "E-valg – et valg for fremtiden?" Her har en arbejdsgruppe i Teknologirådet set på mulighederne for at indføre elektroniske stemmesedler ved kommende kommunal- og folketingsvalg. Man har blandt andet undersøgt sikkerhed og økonomi. Til sammenligning med et traditionelt valg vil et elektronisk af slagsen blive væsentligt dyrere, vurderer arbejdsgruppen bag rapporten.
De seneste tre valg i Danmark har kostet mellem 75 og 125 millioner kroner. Et digitalt valg vil koste 79 millioner kroner per gang. Derudover kommer omkostninger til hardware og software til i alt 15.800 stemmebokse, hvilket vil komme til at koste mellem 277 og 514 millioner kroner.
Ingen afstemning via nettet
Til trods for dette mener arbejdsgruppen ikke, at man kan ignorere, at der vil være et behov for e-valg herhjemme. Gruppen kan ikke forestille sig, at man stemmer på gammeldags maner om 50 år.
Rapporten beskæftiger sig ikke med muligheden for, at borgerne kan stemme via internettet, ligesom man gør i Estland, men udelukkende med muligheden for at stemme på computere i valglokalerne. Her skal man stemme på computeren, der afsender stemmeafgivningen elektronisk via en sikker VPN-forbindelse, og samtidig printes der en kopi som sikkerhed. Denne proces betyder, at det bliver endnu dyrere, da man ikke opnår besparelser, fordi stemmesedlerne stadig skal tælles. En mere besværlig metode i forhold til at afgive sin stemme hjemmefra via internettet.
Ifølge Carsten Schuermann, professor ved IT-Universitetet, er der dog flere grunde til, at man ikke kan overføre internet-valgmetoden fra Estland til Danmark.
– Estland er et meget ungt demokrati, hvor alle har et elektronisk ID-borgerkort, som de har tillid til. Landet var en del af Sovjetunionen og blev selvstændigt i 1991. Det har opbygget sine demokratiske processer og skabt tillid til demokratiet blandt befolkningen. Systemet, som de bruger, er et gigantisk skridt fremad for deres land, fordi det er et system, befolkningen har tillid til, siger Carsten Schuermann.
Han understreger, at Danmark som modsætning til Estland er et meget gammelt demokrati med et system, som stort set alle stoler på. Derfor vil det at introducere det samme system herhjemme med ID-kort og internetafstemninger som i Estland være et stort skridt tilbage, som risikerer at skabe huller i tilliden til hele den demokratiske proces.
– Danmark skal finde sin egen vej og introducere og kontrollere teknologierne løbende. I Europa er man generelt tilbageholdende over for ID-kort og lider lidt af Big Brother-syndromet, så derfor er det ikke så let at acceptere for danskerne, som det er for esterne, siger Carsten Schuermann.
Problematisk at skabe tillid
Sikkerheden omkring e-valg er helt afgørende for den tillid, som borgerne vil møde e-valgssystemer med, understreger arbejdsgruppen i sin rapport. Sikkerheden skal være høj for, at der ikke sker misbrug. Valgcomputerne skal, ifølge arbejdsgruppen, benytte et almindeligt styresystem og sikkerhedssoftware. Specielt udviklet software til stemmeafgivelse skal desuden installeres. USB-porte og DVD-drev skal fjernes fra valgmaskinerne, og de skal hele tiden være under opsyn af vagter gennem hele åbningstiden på valgstederne. Spørgsmålet er, om det er muligt at sikre fuldstændigt mod misbrug.
Christian Wernberg-Tougaard, formand for Rådet for Større It-sikkerhed og medlem af Videnskabsministeriets it-sikkerhedspanel, mener, at det største problem ved at indføre e-valg er at skabe tillid til systemerne blandt borgerne.
– Rent it-sikkerhedsmæssigt er jeg ikke så bekymret, kryptologerne har matematisk overbevist mig om, at man kan lave privacy-sikrede anonyme valg, siger han.
Samtidig understreger Christian Wernberg-Tougaard, at der fortsat er problemer, der skal løses med e-valg. Kan man hacke en stemmeboks, og hvordan med den kode, der optæller stemmer eller fordeler mandater? Er den åben? Hvor mange mennesker i Danmark kan i sandhed sige, at de kan gennemskue, hvad programkode gør eller ikke gør. Han vurderer, at de første pilotprojekter kommer i gang om et par år, mens internetafstemninger må vente.
– Internetafstemning tror jeg næppe kommer til at ske i denne dekade. Men naturligvis skal der – med min skatteborger-hat på – være en sammenhæng mellem omkostninger og fordele, siger han.
Carsten Schuermann ser også tilliden til systemerne som den største udfordring. Der vil i en lang periode være svingende tillid hos brugerne til systemerne.
– Borgerne vil stille sig selv spørgsmål som: Hvordan kan jeg vide, at min stemme er afgivet rigtigt? Sidder der bare en fuld abe inde i maskinen og tæller stemmerne tilfældigt? Hvilke virusser kører måske i baggrunden, siger han.
Carsten Schuermann understreger, at den slags spekulationer over digitaliseringen af stemmeafgivelsen har potentiale til at udløse nye problemer, som eksempelvis kan være, at borgeren ikke er sikker på, at stemmen er afgivet.
– At vi her i Danmark ikke har oplevet problemer i forbindelse med valg de sidste 100 år, betyder ikke, at vi ikke vil opleve det i fremtiden, siger han.
-
Debut for kommunale e-valg
Systemet, der skal benyttes i 2013 i tre kommuner, skal bestå af opstillede computere på valgstederne, hvor borgerne kan afgive deres stemmer. Når en stemme er afgivet, skal den sendes via trådløst internet og en sikker VPN-forbindelse til en server. Samtidigt skal der printes en stemmeseddel, så man altid har papirbevis på, hvordan der blev stemt. Der skal udvikles særligt stemme-software. Arbejdsgruppen fra Teknologirådet anbefaler, at udviklingen skal ske med offentlig adgang til al dokumentation, ligesom softwaren skal gennemgås uafhængigt for at eliminere fejl og sikkerhedshuller.
PRINT
