22.06.11   |   kl. 11:46   |   Aktuelt, Prosabladet

ESDH er en tidsrøver i jobcentrene

ESDH-systemerne virker ikke efter hensigten i jobcentrene, men besværliggør ofte arbejdsgangene, viser en undersøgelse fra ITU.

De elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer, ESDH, virker modsat af hensigten. De skulle give medarbejderne på jobcentrene mere tid til kontakten med borgerne, men en undersøgelse fra IT-Universitetet viser, at de ansatte kun bruger halvdelen af deres tid på borgerkontakt.

– Ikke nok med at halvdelen af tiden går med administrativt arbejde, men når borgeren så sidder i stolen foran medarbejderen og vil hjælpes videre, går halvdelen af den tid med at forklare regler og procesforløb, fordi systemet er så besværligt, siger lektor på IT-Universitetet Thomas Hildebrandt i en pressemeddelelse.

I undersøgelsen "Vellykkede vekselvirkninger?" har forskningsassistent og PhD Magnus Nilsson i efteråret 2010 fulgt arbejdet på et jobcenter tæt og fundet mange eksempler på, at samspillet mellem it-systemerne og arbejdsgangene ikke fungerer. For eksempel bruger ESDH ordet 'jobsamtale' om møder mellem sagsbehandlere og ledige, hvilket skaber forvirring, fordi ordet her dækker over noget andet end det, det normalt bliver brugt til. Systemet vil ikke acceptere andre formuleringer end præcis det ord, og det betyder, at de ledige i værste fald ikke møder op til deres aftaler.

– Et andet eksempel er en ung mand, der var blevet sendt fra centerindgangen til ungeindsatsen og derefter til sygeindsatsen. De tre overgange, der skete her, resulterede i i alt 15 logs i systemet, og det er altså noget rod, fortæller Thomas Hildebrandt.

Kompleks lovgivning

Årsagen skal findes i, at ESDH-systemerne ikke er gearet til en så kompleks lovgivning, som der er på beskæftigelsesområdet i dag, hvor sagsbehandlingen må varetages af flere specialiserede enheder i jobcentrene, mener lektoren.

– Derfor er der akut behov for at udvikle nye løsninger, der kan sikre, at lovgivningen overholdes, og håndtere, at en sag skifter hænder flere gange, uden at informationer og overblikket går tabt undervejs, slutter Thomas Hildebrandt.

• It-problemer i beskæftigelsesindsatsen
  

  Det er ikke første gang, at et it-system i beskæftigelsesindsatsen er blevet kritiseret. I 2001 kritiserede Rigsrevisionen de mange problemer med Arbejdsmarkedsstyrelsens daværende Amanda-system.

  Amanda blev to år forsinket og kostede 200 millioner kroner mere end planlagt, men understøttede stadig ikke arbejdsprocesserne tilstrækkeligt.

PRINT