Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

26.05.10   |   kl. 12:48   |   Aktuelt, PROSA mener

Farvel til flexicurity og videnssamfund

PROSA: Regeringens spareplan er ødelæggende for Danmark som videnssamfund.

Regeringen og dansk folkeparti har indgået et forlig, som skal genoprette den danske økonomi. Men det er et ynkeligt forsøg.

Tilsyneladende har regeringen og deres forligsparti slet ikke forstået, at grundlaget for velstand i Danmark er en udvikling af videnssamfundet og stor fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Faktisk er vi blevet berømte for vores model med korte opsigelsesvarsler, social sikring og uddannelse. 

Men den plan, som skulle genoprette dansk økonomi, tilfører muligheden for uddannelse drøje hug, samtidigt med at den sociale sikring ved ledighed reduceres gennem en halvering af dagpengeperioden.

Samtidigt lægges der flere andre begrænsninger i dagpengesystemet, ved at det bliver vanskeligere at genoptjene dagpengeretten og ved at satsen skal beregnes på baggrund af en længere lønperiode. Dermed lægges de største byrder hos de ledige, som ellers er dem, der i forvejen betaler den højeste pris for krisen.

Begrundelsen med, at der tidligere er kommet mange i job, når dagpengeperioden er afkortet, mangler det faktum, at tidligere er dagpengeperioden blevet afkortet, netop når et opsving har været godt i gang. Hånen bliver ikke mindre, når de mange arbejdsløse skal høre på udtalelser om, at de bare kan finde et arbejde.

”Forliget vil naturligt medføre, at lønmodtagerne vil stille krav om længere opsigelsesvarsler – sådan som vi kender det fra mange af landene omkring os. Dermed kommer det fleksible arbejdsmarked under pres”, siger Hanne Lykke Jespersen, forbundssekretær i PROSA. 

Danmark har i lang tid været under afvikling som industrisamfund. Det går stærkt. Al masseproduktion flyttes til lande med langt lavere lønninger end Danmark. Det kan vi ikke ændre på. Derfor er det helt essentielt for at kunne bevare velstand og velfærd i Danmark, at vi skaber grundlaget for en stærk position som videnssamfund. Ikke blot for at komme ud af krisen, men for overhovedet at sikre os en fremtid, vi har lyst til at tænke på.

”Det er rystende, at landets regering har så lidt forståelse for, hvad der skal til for at vi kan bevæge os i den retning. Der skal mere til end fine ord ved festlige lejligheder om Danmark som førende it-nation. I praksis har vi længe savnet udspil, som skulle udmønte denne vision. Men her får vi det direkte modsatte, med nedskæringer på uddannelsesområdet”, udtaler Hanne Lykke Jespersen.

For at fastholde og videreudvikle Danmark som videnssamfund er det afgørende, at medarbejdere på alle uddannelsesniveauer løbende videreuddannes. Det er udtryk for fuldstændig manglende forståelse for dette, når højtuddannedes deltagerbetaling på uddannelser på et lavere niveau øges, når arbejdsgivernes refusionssatser for faglærte og ufaglærte nedsættes med 20 procent og når støtteperioden for Statens Voksen Uddannelsesstøtte afkortes fra 1 år til 40 uger. 

”Samtidigt løber samfundet fra sit ansvar, når man fjerner revalideringsmuligheden for unge under 30 år. Udspillet indeholder ikke en tilsvarende øget erstatning af arbejdsskader, så man ad den vej kan kompenseres for alvorlige arbejdsskader, som desværre ikke undgås, bare fordi man ikke er fyldt 30 år”, vurderer forbundssekretær Hanne Lykke Jespersen.

Den samme uansvarlighed kommer til udtryk, når man ikke længere vil betale feriedagpenge til dimittender og voksen- og efteruddannelse. Ferie er nødvendigt for at undgå en hurtig nedslidning og for at kunne levere en ordentlig indsats, når man er på arbejde.

”Regeringen lægger nu op til, at man skal arbejde op til 1 år og 4 måneder, før man har ret til sin første feriedag. Det smålige indgreb kan hurtigt vise sig at koste dyrt i form af sygdom og arbejdsskader”, slutter Hanne Lykke Jespersen.

  • Regeringens plan

    Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om en såkaldt genopretningsplan – også kaldet spareplan - for dansk økonomi.
    Planen indebærer:
    * Dagpengeperioden halveres fra fire til to år.
    * Kommuner friholdes for besparelser på fire milliarder kroner.
    * Regeringen dropper idé om at fastfryse overførselsindkomster.
    * Forhøjelse af grænsen for topskat udskydes til 2014.
    * Loft over fradrag for faglige kontingenter på 3000 kroner.
    * Der afsættes fem milliarder kroner til flere i uddannelse.
    * Loft over børnepenge på 30.000 kroner. Giver 1 mia. kr. i 2013.
    * Ulandsbistanden fastholdes på 2010-niveau. Besparelse på 1,4 mia. i 2013.
    * Nye gebyrer på udlændingeområdet for 82 millioner kroner.
    * Besparelser på tolkebistand for 15 millioner kroner.
    * Planen forbedrer statens budget med 24 milliarder kroner.
    Kilde: Ritzau/www.eb.dk

PRINT

Kommentarer

1

27.05.10   |   kl.11:26   |   Peter Sørensen

Regeringen har tydeligvis ikke fattet en meter. Jeg håber virkelig den sidder i sin sidste periode lige nu.

2

31.05.10   |   kl.23:02   |   Rune

Pas på, at der ikke går lidt for meget tudekor i den.

Det er indlysende fornuftigt at sørge for at der er harmoni mellem indtægter og udgifter, frem for bare at levere en mild gaveregn af fede velfærdsydelser for lånte penge. De sydeuropæiske lande er gode eksempler på at den model er uholdbar.

Langt, langt størstedelen af provenuet i planen hentes ved at vi højtlønnede, højtuddannede IT-professionelle betaler mere i skat i 2011 og frem. Og det er kun rimeligt at udgifterne samtidig sænkes lidt.

3

01.06.10   |   kl.11:40   |   Jesper Svarre

Hej Rune

Jeg er sådan set principielt fuldstændigt enig med dig, men jeg synes vi skal huske på. at en af de væsentlige årsager til at Danmark i mange år har haft en rigtigt god økonomi, er den såkaldte flexicurity-model. Dette er både blandt de fleste økonomer og på det politiske plan i EU blevet fremført som et faktum.

Så at bruge de sydeuropæiske lande som eksempel taler faktisk, som artiklen ovenfor da også ret klart fastslår, imod dit eget argument.

Mvh.
Jesper Svarre (ansat i og medlem af PROSA)

4

01.06.10   |   kl.12:26   |   Jesper Gødvad

Hej Jesper
Vi har da stadig flexicurity men blot nu "kun" med 3. længste dagpengeperiode i forhold til andre OECD-lande, hvilket vel giver mening når vi nu har svært ved at nedbringe vores budgetunderskud med 24 mia for at bringe underskuddet helt "ned" på 75 mia. Samtidig har vi udsigt til næstlaveste vækst af alle OECD-lande, så noget må jo gøres.

5

01.06.10   |   kl.15:17   |   Jesper Svarre

Hej Jesper

At vi "kun" ligger nummer tre siger vel ikke så meget al den stund at flexicurity-modellen jo ikke ligefrem er voldsomt udbredt. Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanker om tre lande, der har udrullet modellen bare tilnærmelsesvist fuldt ud.

6

02.06.10   |   kl.16:07   |   Niels Frølich

Jeg forstår ikke hvem "vi" er. Er det mig og Den Danske Bank f.eks? For den er jeg altså ikke "vi" med. Derfor har jeg heller ikke til hensigt, hvis jeg kan komme afsted med det, at lade børnefamiler, arbejdsløse og almindelige lønmodtagere betale for ufinancierede skattelettelser til dem, der har flest penge og ressourcer. Regeringens brug af "vi" er blot endnu en variant af at profitten er privat, mens tabet er socialt. Først skal "vi" redde totalt uansvarlige banker og dernæst skal vi betale gildet for regeringens gaver til de bedst aflagte i samfundet - det minder jo om Storm Ps tegning af den fede mand, der skærer halen af hunden, så kan den æde sig selv for han giver ikke af sin overflod. Vi kan sige "vi" når bankernes uansvarlighed er lagt i lænker, der er indført kontrol med kapitalbevægelserne, almindelig bankvirksomhed er skilt fra investeringer og der er gjort massive investeringer i energirenovering, bæredygtighed og anden fremtidsorienteret virksomhed, der skaber arbejdspladser. Det "vi" vil jeg til gengæld gerne være med i.

7

06.06.10   |   kl.16:57   |   Anders Falck Tindborg

Det er borgerlig politik af værste skuffe når nu de svageste i samfundet skal lide under den nuværende finansielle krise.

Det danske velfærdssystem er stille og roligt ved at smuldre. Kunne det have været delvist undgået, hvis de ufinansierede skattelettelser i år ikke var blevet til noget?

Jeg er selv højtlønnet, men ved selv hvordan det er stå i en situation som arbejdsløs i en tid med lavkonjuktur og hellere end gerne vil arbejde. Det er et mareridt. Det bliver da heller ikke bedre med denne genopretningspakke.

Jeg synes vores regering skærer de forkerte steder - de burde snarere kigge på sig selv og den offentlige sektor som helhed: Afskaffe den livslange ministerpension, ministerbilerne, oprydning i bureaukratiet, gyldne håndtryk osv.

Nu vi er i gang så kan vi også afskaffe betalte frokostpauser og lade de offentligt ansatte selv betale deres egetbidrag til pensionen. Sådan kunne jeg blive ved. Det er en skandale, at det skal gå ud over vores sociale sikkerhedsnet.

Jeg har stemt på VKO siden 2001, men det er hermed slut.

8

07.06.10   |   kl.20:40   |   Jesper Gødvad

@Niels og andre,

Det er jo nærmest som at høre en flok papegøjer sige "ufinancierede skattelettelser" igen og igen. Jeg vil gerne vide hvilke beløb I mener der er tale om, for jeg kan simpelthen ikke finde dem.

For at få lidt sammenlignelige tal, så forventes FairLøsnings millionærskat f.eks. at indbringe under 1½ mia. Dette beløb tager ikke højde for ændret adfærd hos de, som skal betale skatten. FairLøsning tryller også 6 mia. frem ved at få flere gennem uddannelsessystemet hurtigere - er det magi? Slutteligt er de 12 minutter om dagen et slogan der dækker over, at fagbevægelsen forpligter sig til at finde forbedringer i arbejdsmarkedet for 16 mia kroner. Hvordan det konkret skal se er uvist.

Vores (as in 'Danmarks') budgetunderskud er på 100 mia og konvergenskravet i forhold til EU kræver vi nedbringer dette til cirka. 75 mia. Vi får tre år til opgaven, fordi andre store EU-lande i en årrække har fiflet med reglerne og der derfor er indført præcedens for dårlig økonomi, så længe man har en plan.

Fint nok man er imod besparelser på dagpenge og tilskud til børnefamilier - jeg har også andre idéer, men så kom dog med nogle alternative forslag. Skal vi blot lånefinansiere hele gildet og lade yngre generationer stå for tilbagebetalingen?

9

08.06.10   |   kl.21:49   |   Niels Frølich

Den eneste grund til at regeringen er sluppet godt fra at bruge penge to gange og lade ejendomsboblen vokse er at den udviklede verden takket være den amerikanske ejendomsboble og underbetalt asiatiske arbejdskraft har levet svært over evne siden 2001. At fortsætte et hovedløst forbrug der bringer klodens fremtid i fare er efter min mening noget der tenderer en forbrydelse. Jeg har ikke spekuleret eller lånt eller købt to firhjulstrækkere og agter ikke at deltage i den slags overforbrug. Ej heller har jeg tænkt mig at arbejde hverken 12 minutter eller 12 timer mere bare for at samfundet kan bevæge sig videre i en retning, der er direkte menneskefjendsk. Jeg deler ikke den officielle oppositions opfattelse af krisen og dens løsning, der bevæger sig i meget traditionelle baner. Og jeg har endnu ikke set nogen der gør sig forestillinger om hvad der sker hvis euroen kollapser - takket være skatteborgernes redning af banker der burde være overtaget af staten og bragt under kontrol er den private gæld nu forvandlet til statsgæld så næste gang er det ikke bankkonkurser der venter, det er statsbankerotten. Og jeg kan ikke forestille mig at euroens mulige kollaps ikke vil udløse omfattende social uro i Europa. Allerede nu er regeringer, arbejdsgivere og såkaldt "ansvarlige" (dvs. ansvarlige overfor finansmarkedet) partier igang med det stærkeste anslag mod velfærdsstaten og lønmodtagernes rettigheder og organisationer der er set siden afslutningen af 2. verdenskrig med det formål under overskriften "forbedret konkurrenceevne" at reducere løn- og arbejdsvilkår til asiatiske niveauer. At affinde sig med dette anslag uden modstand er ikke lige mig. Selv indenfor det eksisterende system er der muligheder der i langt højere grad end den neoliberalistiske markedsfundamentalisme peger fremad. Mig bekendt er Danmark ikke med i euroen og kan ligesom Sverige vælge at lade kronen flyde, at kontrollere kapitalbevægelserne og spænde ben for løbske ejendomspriser og muligheden for lette lån. At tro at man spare sig ud af krisen er simpelthen kortsigtethed der vil noget - man skal naturligvis skabe arbejdspladser, ikke arbejdsløshed og sørge for at kapital anvendes i den reelle økonomi og ikke i spekulation.

God tone i debatten

Deltag i debatten

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse

Relevante links