11.02.10 | kl. 11:51 | Aktuelt, PROsit
Farvel til gratis it-uddannelser?
Videnskabsminister Helge Sander lægger op til at indføre private universiteter. Blandt andet har han kig på IT-universitet, der måske kan blive det første privatiserede universitet i Danmark.
Det betyder, at der kan komme brugerbetaling på en række it-uddannelser i fremtiden. Dette vil være et afgørende brud på lang tradition for, at uddannelse i Danmark er gratis, og at alle dermed har mulighed for at tage en uddannelse. Alene af den grund er det betænkeligt.
It-uddannelserne bør lige som alle andre uddannelser være gratis. Det har igennem flere år været svært at tiltrække tilstrækkeligt med studerende til it-uddannelserne. Det vil næppe hjælpe, at en del af uddannelserne kommer til at blive delvist brugerbetalte. Der er brug for bedre uddannelser, ikke dyrere uddannelser.
Men brugerbetalingen på visse it-uddannelser risikerer at brede sig som ringe i vandet. En uddannelsesinstitution, som kan skaffe ekstra midler via brugerbetaling, vil utvivlsomt kunne tiltrække gode undervisere og have et højt niveau. Den interne konkurrence mellem uddannelsesstederne vil føre til et pres for, at de offentlige institutioner også må opkræve brugerbetaling for at kunne klare sig i konkurrencen.
Privatiseringen af IT-universitetet er derfor ikke bare isoleret set betænkeligt og løser ikke it-uddannelserne største problem, som er at tiltrække flere studerende. Det vil også være en bombe under et uddannelsessystem, der bør være gratis og tilgængeligt for alle. Derfor bør Helge Sander følge opfordringen fra flere af de studerendes organisationer og droppe privatiseringsplanerne.
PRINT

For at sikre en god og sober debat på hjemmesiden, har vi nogle helt simple regler.
Du må ikke poste ulovligt, stødende, anonymiseret, reklamerende, repeterende, irrelevant, skadeligt eller på anden måde upassende materiale.
PROSA overvåger ikke aktivt alle dele af prosa.dk, men vi forbeholder os enhver ret, ikke pligt, til at fjerne eller censurere materiale. Endvidere forbeholder vi os ret til at udelukke brugere permanent eller midlertidigt ved brud på disse retningslinier.
Du må ikke poste ved hjælp af automatiserede programmer (robots) eller lignende.
Hvis du støder på materiale, der ikke overholder ovenstående retningslinier, kan du gøre PROSA opmærksom på det, ved at sende en mail til webmaster@prosa.dk med tydelig angivelse af
1. Hvilken kommentar, der er tale om.
2. Hvori du mener, bruddet på retningslinierne består
God tone i debatten
1
16.02.10 | kl.12:44 | Camilla Gregersen
Hej Christian F og PROSA Stud. Jeg er helt enig i analysen af problemerne omkring privatisering af universiteterne. Det er murbrækkeren til at indføre brugerbetaling, og det må selv sagt forhindres. Godt, at I er opmærksomme på det - I kan evt samarbejde med DSF om det.
VH Camilla Gregersen