Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

Sorter efter emne

02.05.11   |   kl. 08:01   |   A-kasse, Aktuelt, Prosabladet

Forår i a-kassen

Snart tager vi fat på et nyt ferieår, hvor a-kassen har nye regler om feriekort og for nyuddannede.

Så er det endelig blevet forår, og vi tager fat på et nyt ferieår. Udbetaling fra optjeningsåret 2010 starter fra 1. maj 2011.

Vi er i skrivende stund i fuld gang med at udsende feriebreve til jer, der har været ledige eller har fået ydelser fra jeres kommune i 2010.

Midt i optjeningsåret, nærmere bestemt 1. juli 2010, fusionerede PROSAs A-kasse med Min A-kasse, så derfor vil medlemmer, der har været ledige hen over denne dato, skulle have feriedagpenge af ydelser udbetalt fra PROSAs A-kasse og ydelser udbetalt fra Min A-kasse.

Vi har sammenkørt oplysningerne, så du derfor kun får en optjeningsmeddelelse. Det er nemlig altid den a-kasse, man er medlem af på udbetalingstidspunktet, som udbetaler feriedagpengene, uanset om de er optjent i kommunen eller hos en anden a-kasse.

Men inden vi kommer godt i gang med det nye ferieår, er der lige et par ting, vi skal have på plads:

Gamle feriedagpenge

Hvis du har feriedagpenge til gode fra optjeningsåret 2009, skal vi have din ansøgning om udbetaling inden den 31. maj 2011. 

Du kan finde ansøgningsblanketten og læse mere om reglerne på vores hjemmeside www.prosa.dk

Ny regel om feriekort

A-kassen skal ikke længere underskrive feriekort fra Feriekonto. Du skal selv attestere, at ferien afholdes, og feriekortet skal derefter indsendes direkte til Feriekonto.

Hvis du er ledig, skal både a-kassen og jobcenteret have besked om, hvornår du holder ferie, og du skal huske at påføre ferieperioden på dit dagpengekort, efterlønskort eller aktiveringskort.

Feriedagpenge og nyuddannede

Jeg har tidligere omtalt, at reglen om feriedagpenge for nyuddannede falder bort 30. april 2011. Indtil denne dato har nyuddannede, der er medlem af en a-kasse, ret til op til 20 dage med feriedagpenge.

Hvis du er færdig med din uddannelse inden 30. april i år og melder dig ind i a-kassen inden denne dato, kan du stadig nå at benytte reglen, hvorimod den desværre bortfalder for nyuddannede, som først indmeldes efter 30. april 2011.

  • Skift af it-system i a-kassen

    Min A-kasse skiftede 5. april it-system til nyt Modulus, og fjerde dag efter konverteringen var status således:
    Det er gået over al forventning. Stort set alle oplysninger er kommet med over i det nye system, og vi er godt i gang med at producere.
    Vi mangler naturligvis rutine i brugen, men lærer time for time hvordan vi håndterer arbejdsgange mv.
    Vores selvbetjening er igen funktionsdygtig, og vi modtager igen meldinger fra medlemmer.
    Tak for jeres forståelse, når I har ringet eller skrevet ind til os, for det har da alligevel været nogle drøje dage.

PRINT

Kommentarer

Der er endnu ikke skrevet kommentarer til artiklen

God tone i debatten

Deltag i debatten

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse

Relevante links

 

Skrevet af:

Anne Grethe Hansen

Anne Grethe Hansen

regionsleder, Min A-kasse

Kommenter artiklen