04.07.11 | kl. 08:31 | A-kasse, Aktuelt, Prosabladet
Forkerte oplysninger i E-indkomstregisteret kan koste
Pr. 1. maj 2011 skal beregning af dagpenge ske på baggrund af arbejdsgiverens indberetning til E-indkomstregisteret.
Det betyder, at du fremover ikke skal have bøvl med at finde gamle lønsedler frem og sende til os i forbindelse med ledighed eller efterløn.
A-kassen får adgang til E-indkomstregisteret hos SKAT, hvor vi kan trække på dine oplysninger – eller de oplysninger, som din arbejdsgiver har indberettet til SKAT.
Da vi ikke skal lægge lønsedler til grund for beregning længere, vil det også betyde, at det er arbejdsgiverens oplysning om for eksempel arbejdstimer, der bruges i a-kassen.
Det kan have betydning – især hvis din arbejdsgiver ikke indberetter korrekt.
Et grelt eksempel er, at arbejdsgiveren ikke indberetter arbejdstimer, men kun løn. I sådan et tilfælde vil a-kassen skulle omregne arbejdsindtægten med "kassens omregningssats", som p.t. er 205,52 kroner.
Det betyder, at et medlem, der for eksempel tjener 45.000 kroner om måneden, vil antages at have haft 219 arbejdstimer på en måned og dermed have 34 overtimer, som skal afspadseres, inden der kan udbetales dagpenge.
Så derfor kan det være en god ide at tjekke dine indberetninger fra arbejdsgiveren på din egen side hos SKAT.
-
Sommer i a-kassen
Den 15. juni indtræder der sommertid i a-kassen. Her begynder vores onsdagslukning.
Med andre ord: Fra og med den 15. juni 2011 lukker a-kassen for telefoner hver onsdag.
Ved at holde telefonerne lukket hver onsdag, får vi bedre mulighed for at nå sagsbehandlingen og dermed udbetalingerne til jer, samtidig med at vi også får mulighed for at holde vores sommerferie på skift. Så vi håber på jeres forståelse for denne løsning.
-
Aktivering blandt ledige
PROSA og PROSAs A-kasse har spurgt de ledige medlemmer om deres oplevelser med at blive aktiveret.
Tak for alle de svar, som allerede er tikket ind hos os. I skrivende stund har 52 procent besvaret undersøgelsen. Det er med til at give os og PROSA en valid undersøgelse, som vi kan bruge politisk, når vi vil sætte fokus på den aktivering, I som ledige bliver tilbudt via jobcentrene.
Efter sommerferien vil I kunne læse mere om undersøgelsen her i bladet.
PRINT

For at sikre en god og sober debat på hjemmesiden, har vi nogle helt simple regler.
Du må ikke poste ulovligt, stødende, anonymiseret, reklamerende, repeterende, irrelevant, skadeligt eller på anden måde upassende materiale.
PROSA overvåger ikke aktivt alle dele af prosa.dk, men vi forbeholder os enhver ret, ikke pligt, til at fjerne eller censurere materiale. Endvidere forbeholder vi os ret til at udelukke brugere permanent eller midlertidigt ved brud på disse retningslinier.
Du må ikke poste ved hjælp af automatiserede programmer (robots) eller lignende.
Hvis du støder på materiale, der ikke overholder ovenstående retningslinier, kan du gøre PROSA opmærksom på det, ved at sende en mail til webmaster@prosa.dk med tydelig angivelse af
1. Hvilken kommentar, der er tale om.
2. Hvori du mener, bruddet på retningslinierne består
God tone i debatten
1
11.07.11 | kl.22:24 | Henrik G
Hejsa,
Apropros tema om selvbetjening på offentlige hjemmesider. Er det så muligt at oplyse hvor man finder disse oplysninger efter login på skat.dk ? - Det vil sikkert medvirke til at flere lige laver det anbefalede tjek.
SKATs hjemmeside er desværre lidt af et rod, og hvis man f.eks. søger på "e-indkomstregister" får man resultater omhandlende jura, hvilket ikke just fordrer at man bruger hjemmeside videre.