02.06.10 | kl. 07:55 | Aktuelt, Prosabladet, Minoriteter i it
Fra Robert til Malene
- Transseksualitet er stadig på WHO's liste over sygdomme. Vi bliver betragtet som en lille mærkelig gruppe, og selvfølgelig vil vi altid være et mindretal, men det er mere udbredt end man tror, siger it-medarbejder Malene Andreasen.
For to år siden sprang Robert Andreasen ud som Malene. Den nu 50-årige it-medarbejder ved Avedøre Gymnasium havde i mange år levet et dobbeltliv som mand udadtil og kvinde indadtil, og da børnene var blevet voksne, følte hun sig endelig klar til at springe ud og vise verden sit ægte jeg.
– Jeg har altid villet være født som et andet køn, end det jeg havde rent fysisk, og det har forfulgt mig op gennem puberteten og ungdommen. Jeg fik kone og børn, men da jeg var 30 år, blev det for meget for mig, og jeg opsøgte en transvestitforening og begyndte efterhånden at leve et dobbeltliv, fortæller Malene Andreasen.
Hun definerer sig selv som det, der hedder transseksuel eller transkønnet, som ikke har noget at gøre med personens seksualitet, men hvilken kønsidentitet man har.
Hun blev oprindeligt uddannet som typograf og arbejdede mange år på Berlingske Tidende, indtil udviklingen gjorde det nødvendigt at videreuddanne sig. Så faldt valget på datamatiker, hvor hun var tiltrukket af den håndværksprægede tilgang til it-faget. Stadig under navnet Robert var hun aktiv i PROSA/STUD og fik job på Avedøre Gymnasium for fem år siden, da hun blev færdig.
Hun valgte at springe ud for sit arbejde til en gallafest på gymnasiet ved at møde op i det store skrud. Reaktionerne fra både lærere og elever var positive. Malene Andreasen kan faktisk slet ikke nævne nogen negative reaktioner. Hun har oplevet at blive råbt efter på gaden, men tænker, at det ikke er så meget værre, end hvad alle mulige andre oplever.
Hun kan ikke sige med sikkerhed, om der er mere plads til folk som hende i it-branchen. Efter hun er blevet opsagt til sommer på grund af nedskæringer, frygter hun, at det kan blive svært at få et nyt job.
Hendes holdning er dog, at der er brug for folk, der er anderledes, i it-branchen.
– Vores fag består af problemer, der skal løses, og det er en fordel at kunne se på dem med en skæv vinkel. Vi laver et stykke værktøj til andre fag – og jo flere vinkler, der kan komme på det, jo bedre, siger Malene Andreasen.
I sit arbejde på gymnasiet står hun blandt andet for administration og vedligeholdelse af netværk og servere, opsætning af lyd og video til medieklasserne og en del praktisk arbejde med reparation af gammelt teknisk udstyr og bærbare computere. Det er dog blevet mindre vigtigt for skolen at beholde de bærbare computere, efterhånden som priserne er faldet, og de fleste elever selv har computer med. Blandt andet derfor er hendes stilling nu skåret væk.
I sin tidligere karriere som typograf og trykker var arbejdspladsen domineret af mænd, og hun fik hurtigt et pige-øgenavn.
– De kaldte mig Sonja fra Saxogade. Jeg må have udsendt nogle ubevidste feminine signaler, siger hun.
Vil mere end tåles
Hendes mål er ikke bare at blive tålt og accepteret, men at blive betragtet som et lige så fuldgyldigt og almindeligt menneske som dem, der er tilfredse med det køn, de har fra fødslen.
– Transseksualitet er stadig på WHO's liste over sygdomme. Vi bliver betragtet som en lille mærkelig gruppe, og selvfølgelig vil vi altid være et mindretal, men det er mere udbredt, end man tror, siger Malene Andreasen.
Hun henviser til en undersøgelse, som viste, at to tredjedele af transkønnede mennesker aldrig har fortalt deres hemmelighed til nogen i denne verden.
– Det har været sådan, at enten var man kunstner eller skuespiller, eller også var man på den lukkede, når man var transperson. Der er ikke mange almindelige mennesker, som står frem og viser, at helt normale folk kan have trang til at udtrykke et andet køn end det, de er født med. De manglende rollemodeller gør, at folk lever med det i hemmelighed og undertrykker sig selv. Det kan resultere i, at man får det dårligt, også psykisk, siger hun.
Hun har foreslået PROSA at gå med i det årlige optog for homo-, bi- og transseksuelle, Copenhagen Pride, og vil gerne starte et regnbuenetværk op for seksuelle minoriteters rettigheder i PROSA, som hun har set gjort i 3F.
– Det er vigtigt med foreninger, så man ved, man ikke er alene. Der er brug for rollemodeller, som viser, at den almindelige it-medarbejder også kan skifte køn – og fagbevægelsen er et godt sted at starte.
PRINT
