25.05.11 | kl. 08:19 | Aktuelt, Prosabladet
Fri fugl: Lav en skygge-fagforening
Der er mange ting, der trives godt i skyggen. Og det er værd at huske på, hvis it-fagets mange frie fugle skal fanges ind af fagforeningen.
Prosabladet har bedt it-konsulent Kasper Kari, der i løbet af sin karriere både har været ansat i store virksomheder på individuel kontrakt og ernæret sig som selvstændig, filosofere lidt over fremtidens arbejdsmarked, og hvordan PROSA fortsat kan sikre it-folk fornuftige arbejdsvilkår.
Og én ting står lysende klart. En fagforening som PROSA, hvor omkring halvdelen af medlemmerne ikke er overenskomstansat, kan simpelthen ikke kun fokusere på den danske model og de dertilhørende aftaler.
– For mig betød den danske model, at jeg som selvstændig ikke var dækket af nogen lovgivning. Det eneste, jeg havde at gå efter, var udbud og efterspørgsel, og hvor god jeg var til at sælge mig selv. Det var sådan set fint for mig, for markedet var med mig, og efterspørgslen var større end udbuddet. Så snart markedet vendte, hører jeg fra flere kolleger om halveringer i lønnen og dårligere vilkår. Jeg er også selv p.t. gået over 40 procent ned i forhold til min sidste opgave. Det er kapitalisme i ren form, hvor kun udbud, efterspørgsel og dine salgsevner afgør de forhold, du arbejder under, siger Kasper Kari.
Lovgivning er vejen frem
Og det bør der gøres noget ved.
Derfor må fastsættelse af mindsteløn og de mest basale arbejdsvilkår vristes ud af arbejdsmarkedspartneres greb, mener han. Især i en verden, hvor store arbejdsgivere som CSC vil gå langt for ikke at efterleve aftalerne indgået mellem arbejdsmarkedets parter.
– Når CSC nu får banket deres vilje igennem, vil andre arbejdsgivere følge efter og nægte at efterkomme overenskomsterne, spår Kasper Kari.
Han anbefaler derfor, at PROSA begynder at arbejde for lovgivning på området.
– Jeg ved godt, at det er en kontroversiel holdning og bryder med al fagforeningstankegang, men set fra min stol burde så vigtige elementer som mindsteløn og generelle arbejdsvilkår være lovmæssigt funderet, så det dækker alle arbejdstagere uanset ansættelsesforhold, siger han.
Bør fremme solidariteten
I det hele taget har mange faktura-arbejdere svært ved at se fordelen ved at være med i PROSA.
– Jeg oplever stor modstand mod fagforeningsmedlemskab. Ufrit, hæmmende og dyrt er bare nogle af de ord, der sættes på det. Jeg betaler selv 1.200 kroner om måneden, og hvad får jeg egentlig for pengene? spørger han.
Det er bestemt heller ikke, fordi mange af de frie fugle går og sukker efter en fastansættelse på en organiseret arbejdsplads. For friheden er for mange afgørende. Men problemet er, at faktura-arbejderne opererer på et arbejdsmarked, hvor det er alles kamp mod alle.
– Det er måske en utopisk tankegang, men jeg synes, at PROSA bør arbejde på at sikre fornuftige arbejdsvilkår for alle medlemmer ved at fremme solidaritet blandt faktura-arbejderne, siger Kasper Kari.
Og han har et konkret forslag:
– Hvad med at lave et løsere netværk, hvor man samlede faktura-arbejderne i et anonymt forum? Så kunne medlemmerne diskutere vilkår, prissætning, arbejdsgivere etc. Jeg synes, at PROSA skal gå aktivt ind i at få de mange medlemmer, der er selvstændige, til at organisere sig i en slags 'skyggefagforening', siger han og fortsætter:
– Virkeligheden er, at vi er mange faktura-arbejdere. Men vi har kun personlig og uorganiseret solidaritet med hinanden, og vi har ingen store netværk. Vi har professionelle netværk til at promovere vores ydelser, men vi har ikke netværk, der kan gøre os stærkere over for arbejdsgiverne. Derfor, hvis PROSA ønsker at engagere og støtte den del af deres medlemmer, kunne PROSA facilitere et sådant netværk.
Flere og flere med faktura
Kasper Kari mener, at fagforeningens fremtidige projekt netop må være at organisere faktura-arbejderne, og her kan man da godt gå lidt utraditionelt til værks.
– Hvad med at PROSA tog initiativ til at lave en kooperativ virksomhed, som fungerer som én stor konsulentvirksomhed? Alle faktura-arbejdere, der havde lyst, kunne så være ansat i en eller anden form. Det ville helt sikkert kunne blive en god konkurrent til de store it-konsulenthuse, der findes i dag, siger han.
Et faktum er i hvert fald, at PROSAs vigtigste udfordring i fremtiden vil være netop faktura-arbejderne, mener Kasper Kari. Han er helt overbevist om, at vi i fremtiden vil se flere og flere, der fakturerer deres arbejdstimer. Ikke nødvendigvis fordi de har lyst, men fordi de vil blive tvunget til det på grund af udviklingen på arbejdsmarkedet. En udvikling, som kan sammenlignes med den, de danske håndværkere har oplevet, siden den polske arbejdskraft er kommet til landet.
– Vi vil helt sikkert se en undergravning af systemet – en atomisering af it-arbejdsmarkedet. Der vil alt andet lige blive færre overenskomstansatte, og det er ellers p.t. grundstammen i enhver fagforening. Så PROSA skal til at finde ud af, hvordan man vil være der for os. PROSA skal give os svaret på: Hvorfor skal jeg være solidarisk, når de andre ikke er det?
PRINT
1
25.05.11 | kl.10:02 | Jesper Svarre
Kasper hævder i interviewet, at han betaler 1200,- om måneden til sin fagforening. I så fald er det ikke PROSA, han er medlem af - her koster et medlemskab svjv. højst kr. 373,- om måneden.
Jeg tror sådan set at Kasper godt er klar over forskellen på fagforeningskontingent, bidrag til a-kasse og efterlønsbidrag, og at der er tale om en lapsus, men eksemplet er desværre langt fra enestående, og jeg tror vi som fagforening vil stå os godt ved at forklare forskellene igen og igen og igen.