25.05.12 | kl. 08:55 | Aktuelt, Prosabladet, Lønstatistik
Halvdelen får ingen efteruddannelse
Siden 1999 har PROSA hvert år i lønstatistikken spurgt om, hvor mange dage de it-professionelle medlemmer har fået det seneste år til efteruddannelse. Andelen, der svarer 'ingen dage', er i år steget til over 46 procent. Med andre ord får næsten halvdelen af alle absolut ingen efteruddannelsesdage. Skal de holde deres it-faglige viden opdateret, er dette noget, der udelukkende er henvist til fritiden.
Andelen med 1-5 efteruddannelsesdage er på samme niveau som sidste år, knap 36 procent, og ligger som tidligere år rimelig stabilt. Derimod er andelene, der får henholdsvis 6-10 dage og mere end 10 dage, begge faldet yderligere og er nu på det laveste niveau nogensinde.
Det er meget bekymrende, at halvdelen af PROSAs medlemmer ingen efteruddannelsesdage får. Hverken den teknologiske udvikling eller fagets overordnede udvikling står stille. Skal de it-professionelle også i årene fremover bevare, og gerne udbygge, deres konkurrenceevne også globalt, forudsætter det faglig dygtighed. En dygtighed, der kun kan vedligeholdes og udbygges med en løbende efteruddannelsesindsats. Der skal investeres i uddannelse ude på arbejdspladserne, både med økonomi og tid, ellers går det galt.
Undervisere får mest
Når vi kobler antallet af efteruddannelsesdage med arbejdsfunktion, er der relativ stor spredning på, hvor mange dage de it-professionelle får.
Færrest dage af alle får programmører, som får markant færre dage end alle andre. De ligger som de eneste med en median på 0 dage og ligeledes som de eneste med en 75 procents kvartil på kun tre dage.
De, der arbejder med undervisning, får til gengæld markant flere dage end alle andre. Ledelse/projektledelse, drift samt it og forretningsprocesser får ligeledes relativt flere dage end andre.
10 procent får certificering
De seneste tre år har vi spurgt om, hvor mange der får en længerevarende og kompetencegivende efter- eller videreuddannelse. Det siger cirka 10 procent ja til.
Som tidligere år er det certificeringer, der er det helt store trækplaster for it-professionelle.
Koblet med deres uddannelsesbaggrund viser det sig, at de ufaglærte og faglærte it-professionelle er dem, der i absolut mindst omfang får en kompetencegivende efter- eller videreuddannelse. Det får kun 7-8 procent, mens tallet blandt dem, der har en videregående uddannelse, er på 12-15 procent.
Der er også meget stor forskel på, hvilken type efter- eller videreuddannelse, man får fordelt på uddannelsesbaggrund. I det omfang, de ufaglærte og faglærte får en efter- eller videreuddannelse, er det i meget høj grad certificeringer, de får. De højest uddannede, som MVU- og LVU-niveauet, får i markant mindre grad certificeringer. Til gengæld er de storforbrugere af diplom- og masteruddannelser.
Investering i fremtiden
Alle undersøgelser og udmeldinger fra arbejdsgiverorganisationer viser, at der i fremtiden i stigende grad er behov for it-professionelle med et højere uddannelsesniveau. I forhold til nyuddannede ser vi i dag, at de fleste nye, der kommer ind på it-arbejdsmarkedet, kommer med en universitetsuddannelse som baggrund. De it-professionelle, der er på arbejdsmarkedet i dag, med måske en ældre uddannelse eller ingen formel uddannelse i bagagen, er nødt til at overveje, om de kan følge med i denne udvikling. En kompetencegivende efter- eller videreuddannelse kan her ofte være svaret. Det vil derfor være ønskeligt, om dette blev brugt i højere grad, end det er tilfældet i dag, især blandt de ufaglærte og faglærte.
Årets lønstatistik viser, at der ikke er kommet meget mere i lønningsposen. Det er svært at forhandle lønstigninger hjem. I en lønforhandling behøver det ikke kun at være lønningsposen, der er til forhandling. Den enkeltes efter- og videreuddannelse kan lige såvel være et meget konkret forhandlingsobjekt. Uddannelse er en investering i fremtiden, både for virksomheden og den enkelte.
PRINT
