11.01.11 | kl. 15:48 | Aktuelt, A-kasse
Historier fra et aktiveringscirkus
Kommentar
I løbet af efteråret har der været en række sager i medierne om kurser med temaer som 'kend din indre fugl' og 'byg et tårn af spaghetti', som jobcentre har brugt til aktivering af ledige. Mediernes fokus har fået politikerne til at indgå en aftale, der skal give jobcentrene mindre incitament til at bruge denne type kurser, og i stedet fokusere på såkaldt jobnær aktivering som for eksempel løntilskud og praktik. Men sagen er, at det ikke er disse obskure tilfælde af aktiveringskurser, der er problemet. Problemet er, at hele systemet er bundråddent. Vi har i løbet af efteråret bedt de af PROSAs medlemmer, der har været i aktivering, give os en beskrivelse og en vurdering af, hvad der egentlig er foregået.
Vi har foreløbig fået tilbagemeldinger fra over 80 personer. Cirka 40 procent af disse har været på jobsøgningskurser, flere op til seks måneder, som af medlemmerne bliver karakteriseret som ren opbevaring. Cirka 15 procent har været i såkaldt jobnær aktivering som virksomhedspraktik eller løntilskudsjob, men hvor der er tale om misbrug af ordningerne, fordi aktiveringen ikke har en chance for at lede til et reelt job. De resterende fordeler sig på en lang række aktiveringstyper, hvor de fleste umiddelbart vurderes som hensigtsmæssige eller hvor der er et realistisk jobperspektiv. Men slutresultatet er, at mere end 50 procent af den aktivering, der foregår, er absolut uden jobperspektiv, hvilket ellers ifølge lovgivningen skal være formålet med alle typer af aktivering.
Vi har fundet tre eksempler på formålsløs aktivering i det private og det offentlige:
Uden udsigt til job
Et PROSA-medlem var ansat med løntilskud i en privat virksomhed. Ansættelsen skete for en periode af fire måneder, og det var skrevet direkte i ansættelseskontrakten, at vedkommende ikke ville være ansat ud over den aftalte firemåneders periode. Kontrakten blev godkendt af jobcenteret.
Reglerne for ansættelse med løntilskud i en privat virksomhed siger tydeligt, at man kun kan ansættes i et job med løntilskud fra det offentlige, hvis der er udsigt til et efterfølgende ordinært job uden støtte fra skatteyderfinansierede midler. I dette tilfælde er der dog klart tale om, at virksomheden har haft brug for at løse en opgave af fire måneders varighed. Jobcenteret har været meget behjælpeligt og stillet en kvalificeret arbejdskraft til rådighed for virksomheden, gratis for virksomheden, men finansieret af de danske skatteydere. Medlemmet sidder tilbage og føler sig udnyttet som gratis arbejdskraft, hvilket reelt også er det, der er sket.
12 måneders gratis arbejde
En it-supporter blev ansat i seks måneder med løntilskud i en offentlig virksomhed – under staten. Da de seks måneder var gået, måtte den offentlige virksomhed konstatere, at det ikke var muligt at ansætte ham på grund af overgangen til Statens It. Men de ville meget gerne tilbyde ham yderligere seks måneder med løntilskud og at komme med over i den nye struktur.
It-supporteren sagde ja i det håb, at der i den nye struktur kunne blive tale om en fastansættelse. Men efter seks måneder i servicedesken var der ikke noget tilbud om en fast stilling – men han kunne da få seks måneder til i løntilskud. De ville jo nødigt af med ham, da de skulle bruge ham for at dække vagterne ind. Men her sagde it-supporteren stop.
Det offentlige har fået en række nødvendige opgaver udført af en dagpengemodtager – og dermed gratis for den offentlige virksomhed. Medlemmet har brugt 12 måneder af sin ledighedsperiode, der jo ikke er ubegrænset, på at løse opgaver for staten til en løn, der svarer til dagpenge. Samtidig er der i den offentlige virksomhed ansættelsesstop.
Kursus kunne have ført til job
En it-udvikler, der var overdraget til en såkaldt anden aktør, skulle i virksomhedspraktik i fire uger. Virksomheden og it-udvikleren faldt godt i med hinanden, og firmaet ville egentlig meget gerne ansætte ham på ordinære vilkår. Men det var nødvendigt, at han først skulle opkvalificeres med nogle robotprogrammeringsværktøjer, der kunne fås via et fireugers kursus. Det blev aftalt mellem medlemmet og virksomheden, at hvis han gennemførte dette kursus med et tilfredsstillende resultat, ville virksomheden fastansætte ham. It-udvikleren tog til jobcenteret med dette budskab og med et ønske om, at jobcenteret ville bevilge ham dette kursus. Jobcenteret afviste dog pure at finansiere kurset, fordi det ikke var at finde på en liste, der fremgår af uddannelsesguiden.dk.
At kurset ikke er at finde på denne liste, er komplet irrelevant. Den omtalte liste er en liste over uddannelsesmuligheder, der falder ind under reglen om seks ugers selvvalgt uddannelse, og som jobcenteret kan få finansieret direkte fra staten. Reglerne er helt klare. Jobcentrene kan bevilge hvad som helst, hvis det vurderes, at det kan bringe den ledige tættere på arbejdsmarkedet. Denne regel er der netop for at understøtte en situation som ovenfor. Her har en ledig mulighed for at indgå aftale med en konkret arbejdsgiver om et fast ansættelsesforhold under forudsætning af en given opkvalificeringsaktivitet og dermed mulighed for at blive flyttet fra offentlig forsørgelse til at være aktiv skattebetaler. I en sådan situation kan jobcenteret bevilge, hvad det måtte finde relevant, fordi det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er simpel sund fornuft.
Tip PROSA om din historie
PROSA er meget interesseret i at høre flere historier, både de gode og dårlige. I den politiske dialog på Christiansborg hedder det 'den aktive beskæftigelsesindsats', og det politiske formål er at bringe den ledige så tæt på arbejdsmarkedet som overhovedet muligt og undgå social marginalisering. Men hvordan bliver 'den aktive beskæftigelsesindsats' brugt, og hvordan virker den? Hvis du har en historie fra aktiveringscirkusset, er du meget velkommen til at kontakte forbundssekretær i PROSA Erik Swiatek på ers@prosa.dk.
PRINT
