Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

Sorter efter emne

A-kassen

(118)

Andet

(57)

Android

(13)

Bagsiden

(20)

Big data

(1)

Chile

(5)

CSC-konflikt

(105)

CSC-sagen

(7)

DF2012

(9)

Diverse

(47)

Hackere

(8)

Hardware

(148)

HTML5

(8)

Internet

(315)

IT-politik

(144)

Jobkort

(24)

Klausuler

(18)

Løn

(47)

Mainframe

(4)

Museskader

(18)

Nyt job

(22)

Open Source

(172)

Ophavsret

(60)

Prosabladet

(725)

PROsit

(13)

Senior

(19)

Seniorjob

(1)

Software

(215)

Studerende

(29)

Uddannelse

(143)

Wikileaks

(7)

Skjul

15.08.12   |   kl. 16:06   |   Aktuelt

Kommentar: Hvor er jobbene, Mette?

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er i flere medier ude at sige, at regeringen ikke vil være med til at forlænge dagpengeperioden. Ministeren udtaler: 'I stedet for at pille ved dagpengeperioden har de arbejdsløse brug for forskellige redskaber som intensiv jobsøgning eller uddannelse og opkvalificering.'

Fokus på uddannelse og opkvalificering har PROSA gang på gang efterlyst. Der er blot det galt i ministerens argumentationskæde, at der ikke er de nødvendige job til det antal ledige, der er på arbejdsmarkedet. Kære ministre, hvornår går det op for jer, at vi har brug for ledige stillinger nu (anno 2012), hvor det virker, som om I taler om, at der måske bliver mangel på arbejdskraft om 10 år. Stillingerne er her ganske simpelt ikke. Forstå det dog.

PROSA og resten af fagbevægelsen varetager interesserne for mennesker, der mister deres dagpenge i januar 2013. Personer, der i 20, 25 eller 30 år hver måned har betalt deres a-kassekontingent. Personer, der i 20, 25 eller 30 år hver dag har passet deres arbejde. De skal nu lide den tort, at de efter to års ledighed ryger ud af dagpengesystemet, hvor mange af dem vil stå uden mulighed for at få kontanthjælp, dvs. de står helt uden indtægt. Vi har lige nu et arbejdsmarked i ubalance, hvor ledige bliver holdt ufrivilligt ude, men de har stadig regninger, der skal betales.

Der er derfor på den korte bane brug for, at beskæftigelsesministeren og regeringen iværksætter en redningsplan for disse tusindvis af mennesker, der uforskyldt står i denne kritiske situation.

PROSA har følgende forslag:

  • Iværksæt initiativer, der skaber ordinære job.
  • Forkort genoptjeningsperioden til dagpenge, som AK Samvirke også anbefaler.
  • Forlæng dagpengeperioden, lad f.eks. længden følge konjunkturerne.
  • Lad virksomhedspraktik og løntilskudsjob tælle med i optjeningsperioden.

PROSA indgår i dialog med ministerierne og samtlige politiske partier om at finde en god løsning, der sikrer vores medlemmer uden arbejde et indtægtsgrundlag, indtil de kommer i arbejde igen.

PRINT

Kommentarer

1

22.08.12   |   kl.11:30   |   Nicolai Lundgaard

Jeg vil foreslå at man erstatter det nuværende A-kassesystem med en privatforsikring. Så kan den enkelte selv bestemme hvor lang tid man kan gå ledig. Samtidig ville man slippe for det nedværdigende aktiveringssystem.

2

22.08.12   |   kl.12:20   |   Erik Swiatek - PROSA

Hej Nicolai. At det nuværende aktiveringssystem er nedværdigende og bør ændres er vi ikke uenige om.
Men erstatte det nuværende A-kassesystem med medlemsindflydelse med et en forsikringsordning uden gnist af medlemsindflydelse er jeg bestemt ikke enig i.
Dels er det hårdt trængte Danske Arbejdsmarkedsmodel (Flex-Security) bygget op omkring den nuværende struktur. Dels er en ren forsikringsordning usolidarisk med de svage grupper på arbejdsmarkedet der gerne vil være en del af A-kassesystemet. Hertil kommer så de politiske og finansielle tømmermænd ophævelsen af ordningen vil give finansministeriet.
Jeg vil stadigvæk anbefale Regeringen af løse udfordringerne på a-kasseområdet ved en sanering af beskæftigelseslovgivningen således af ressourcerne bliver brugt til jobskabelse, uddannelse og meningsfyldt aktivering.

God tone i debatten

Deltag i debatten

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse

Relevante links

 

Skrevet af:

Erik Swiatek

forbundssekretær

Kommenter artiklen