PROSA: Læserbrev: Hvor lang tid har PROSA? - en vurdering af konflikten på CSC

01.11.11 | kl. 11:56 | Aktuelt, PROSA internt, CSC-konflikt

Læserbrev: Hvor lang tid har PROSA? - en vurdering af konflikten på CSC

Det aktive PROSA-medlem, mangeårigt medlem af PROSA/ØSTs bestyrelse og suppleant i Hovedbestyrelsen for PROSA/ØST Niels Frølich giver her sit eget bud på, hvad der gik galt i CSC-konflikten.

Det følgende er et forsøg på at drage operationelle konklusioner for PROSA af konflikten på CSC – konklusioner, der muligvis ikke vil være at finde i den officielle evalueringsrapport, idet hovedbestyrelsen har besluttet at konklusioner af den art, der her fremlægges, ikke umiddelbart skal indgå i rapporten, men afvente forretningsudvalgets beslutning desangående.

PROSA/CSCs bestyrelse gik i en fælde, firmaet havde lagt for at frigøre sig fra PROSAs overenskomster. Man var ikke forberedt på en konflikt af en sådan karakter og der var derfor ikke opbygget en effektiv, intern kamporganisation, der kunne fungere uden om overenskomstapparatet, eller en kampvilje, der gik ud over de helt snævre, overenskomstmæssige forholdsregler. Flertallet af medlemmerne og bestyrelsen ville ikke tage aktivistiske midler i brug, men stolede på arbejdsgiverens og arbejdsrettens "retfærdighed", "etik" og den danske model.

Mange år med aftaler, der var meget fordelagtige, men mere og mere afveg fra it-industrienes andre aftaler og kutymer, gjorde overenskomsterne sårbare samtidigt med at en hastigt fremadskridende globalisering underminerede fundamentet for aftalerne. Medlemmers og bestyrelsens holdninger var præget af en lukket kultur, der gjorde det vanskeligt at se sig selv som både en del af et dynamisk arbejdsmarked og som ansvarlig del af et fagforbund. Hertil kom en urealistisk opfattelse af styrkeforholdet og en tillid til at faktorer som tekniske nedbrud eller regeringsindgreb, der lå uden for PROSAs kontrol, ville vinde kampen for PROSA. Derfor lænede man sig tilbage og lod tiden gå, indtil storkonflikten legalt kunne gå i gang. Kampviljens omfang illustreres af det faktum, at der ingen spontane aktioner forekom, da ledelsen som første kampskridt sendte 120 mand i lockout, ej heller da ledelsen indførte sidemandsoplæring af skruebrækkere eller senere hen da to tillidsfolk bortvistes. Der var heller ingen forsøg på ved hjælp af konstant uro at lægge pres på ledelsen.

PROSA/CSC blev fra flere sider i PROSA - ikke mindst fra PROSA/ØST, der allerede tidligt fremlagde forslag til den centrale konfliktorganisation for HB - opfordret til at effektivisere konflikten fordi man frygtede en KMD-konflikt version 2, men kunne med den formelle struktur og vedtægterne i hånden længe afvise "indblanding" udefra. Den lokale konfliktorganisationen udviste store svagheder med en uoverskuelig mængde udvalg, der, alt efter den øjeblikkelige sammensætning, fremsatte vekslende beslutninger.

PROSAs centrale organisation udviste også svagheder, der især viste sig i den flaskehals, som den meget kraftige centralisering af koordinationen hos en enkelt person udgjorde. Og på trods af at PROSA er en proklameret organizer-organisation, blev det potentiale, de mange medlemmer udenfor CSC udgør, ikke tilnærmelsesvist udnyttet. Det samme gjorde sig gældende for brugen af egne medier, ikke mindst webben, hvor man fra centralt og lokalt hold i stort omfang undlod at bruge den som organisations- og oplysningsmiddel. Resultatet var at konfliktens baggrund og karakter forblev ukendt eller uklart i store dele af medlemsskaren og offentligheden.

PROSAs hovedbestyrelse bidrog til nederlaget ved ikke at forlange, at konfliktfondens vedtægter blev overholdt, hvad angår konfliktansøgningens indhold. Selvom det viste sig, at en hasteansøgning ikke var nødvendig, fulgte man ikke op på ansøgningen eller gjorde udløsning af udbetaling af konfliktstøtten betinget af, at vedtægternes bestemmelser om fremlægning af strategi og konfliktafslutning overholdtes. Også her viste svaghederne i den decentrale struktur sig og ved sin holdning fratog hovedbestyrelsen sig selv et vigtigt redskab, der senere kunne være blevet brugt som påvirkningsmiddel over for PROSA/CSC.

Da det stod klart i slutningen af maj, at CSC ikke var til at rokke og at systemerne ikke brød sammen, kunderne ikke skred eller regeringen ikke greb ind, opfordredes PROSA/CSC til at afslutte konflikten, fordi det stod klart at den ikke kunne vindes, men ville påføre PROSA store materielle og prestigemæssige tab og måske ville være livstruende for organisationen. På trods af situationens alvor lagde hverken hovedbestyrelsen eller lokalafdelingens bestyrelse tilstrækkeligt pres på medlemmerne for at opnå det "ja" til mæglingsforslagene, der - ganske vist i meget forringet form - ville have reddet PROSAs overenskomster og dermed også PROSAs organisation og tillidsmænd på CSC.

På trods af direkte advarsler til PROSA/CSCs bestyrelse i form af et brev fra ØST stemte medlemmerne med en snæver margin først nej til at sende mæglingsforslaget til urafstemning og dernæst nej til det næste mæglingsforslag. Medvirkende til "nej'et" var bestyrelsens splittelse, der medførte at man ikke kunne enes om een holdning. Det skal tilføjes, at samarbejdet mellem på den ene side PROSA/CSCs bestyrelse og på den anden side hovedbestyrelsen og kontaktudvalget bedst kan karakteriseres som havende været op ad bakke det meste af tiden. Bestyrelsen fremlagde heller ikke analyser af firmaets situation og fremtidsudsigter eller forsøgte at se tingene fra modpartens side for på denne måde at skaffe sig indsigt i modpartens mulige træk.

At arbejdsrettens kendelse om konfliktens frigørende virkning kom som en overraskelse, når man kender rettens sammensætning og funktionsmåde og de advarsler, der var fremkommet tidligt i konflikten, vidner om den mangel på realitetssans og utilstrækkelig professionalisme, der udvistes. Og i bagklogskabens skærende lys må man nok indrømme, at fjernelsen af udtrykket ”klassedomstol” fra PROSAs principprogram har været forhastet.

PROSA/CSCs bestyrelse så ikke, at konflikten havde en helt anden karakter end tidligere konflikter på CSC. CSC-ledelsens fremvisning for tillidsfolkene af slides, der viste, at der forestod massefyringer koblet med lockouten, brugen af strejkebrydere samt de manglende sympatiaktioner fra andre forbund på arbejdspladsen, burde have advaret bestyrelsen om karakteren af konflikten og således medført en anden og mere realistisk holdning. Disse forhold, kombineret med PROSAs decentrale struktur og det forhold at PROSAs ledelse ikke formåede at lægge et tilstrækkeligt pres på lokalafdelingens bestyrelse, førte frem til den nuværende situation.

Den accellererende globalisering rammer nu ikke blot ansatte i fremstillingsindustrien, byggesektoren eller transporterhvervene, men også vidensarbejdere med stigende styrke. Hverken den danske model eller EU har været i stand eller haft viljen til at beskytte lønarbejderne mod følgerne af denne globalisering. Hvor det førhen var stærke lønmodtagerorganisationer, der havde den fornødne styrke til at forsvare og udbygge lønmodtagernes interesser og indflydelse på samfundsudviklingen inden for nationalstatens rammer og båret af et skandinavisk lighedsideal, kommer den danske model til kort i en verden hvor virksomhedsejerne ikke længere har brug for det fordelingspolitiske kompromis, velfærdsstaten hviler på. Dereguleringen af de globale kapitalbevægelser, det indre marked i EU og den dertilhørende overnationale indgriben i de nationale arbejdsmarkedsforhold har betydet, at det ikke længere er styrkeforholdet i de enkelte stater, der er afgørende. Lønmodtagerne i Europa er ikke længere i offensiven, men i defensiven.

Derfor er PROSA nødt til at tage stilling til, hvorledes danske it-arbejdere under disse præmisser bedst kan beskyttes mod de forringelser, der konstant planlægges fra virksomhedsejernes side, ofte hjulpet af den siddende regering. Kan vi bedst beskytte medlemmerne ved at lægge organisationen om, så den målfast satser på at støtte individuelle medlemmer – de fleste PROSA-medlemmer arbejder jo på individuelle vilkår – ved f.eks. ved at udbygge funktionærloven og forstærke indsatsen efter organizer-modellen? Eller skal vi satse på at få så mange af vore medlemmer som muligt ind under en overenskomst? Og hvis vi mener, at overenskomster er vejen frem for i det mindste at sinke det ræs mod bunden, der tegner sig for europæiske lønmodtagere, hvad skal der så til – kan vi så klare opgaven selv eller er vi nødt til at bide i det bitre og sure æble, der hedder at slutte os sammen med et andet forbund og dermed nedlægge PROSA?

Efter konflikten på CSC kan der derfor drages følgende konklusioner:

PROSA er ikke istand til at vinde konflikter af denne karakter og længde uden sympatiaktioner fra andre forbund
Ønsker PROSA at satse på det individuelle medlemsskab, må organisationen grundlæggende indrettes på det politisk, vedtægtsmæssigt, strukturelt og personalemæssigt
Ønsker PROSA overenskomster efter den danske model og som effektivt kan forsvares, må man finde et samliv med LO

Det er min opfattelse, at virkeligheden ikke levner PROSA lang tid til at beslutte sin fremtid.

Efterskrift:
Det skal tilføjes, at ”efterbehandlingen” af konflikten har været meget utilfredsstillende. Det gælder især den manglende oplysning af PROSAs øvrige medlemmer om udviklingen på CSC efter konflikten.

01.11.11 | kl.20:30 | csc'er

Jeg mener at læren må være at overenskomsterne skal udløbe
med resten af abejdsmarkedet. Således at de gode ting
man bygger op når det går fremaf, ikke bare kan
fjernes når branchen rammes af tilbage gang.

Prosa/CSC klubben fik tilbudt i foraåret 2010 af CSC ledelsen
at flytte udløbsdatoen fra den 1/6 til den 1/3. Således at
Prosa overenskomsterne udløb sammen med arbejdsmarkedet.

Det sagde Prosa/CSC Klubben nej til , da de gode resultater
de havde opnået, var opnået fordi udløbsdatoen var forskellig fra resten
af arbejdsmarkedet.

På den måde sikrede man sig i mod at blive
"poolet" sammen med resten af arbejdsmarkedet.

Jeg tror at Prosa/CSC klubben led af gruppe tænkning og overmod.
Og at de sammen med alle andre ansatte i CSC var blevet ældre.

I CSC er gennemsnits alderen 50 år for Prosa medlemmer.
I den alder er en god tryghedsaftale rigtig vigtig.

Prosa/CSC Klubben kunne handlet anderledes i foråret 2010 da de fik tilbudt at flytte udløbsdatoen til den 1/3.:
De kunne have gjort følgende.:

Vi har en rigtig god tryghedsaftale som er meget bedre end markedet.
Den kan vi sikre ved at lade overenskomsten udløbe sammen med resten af arbejdsmarkedet.
Og tryghedsaftalen er netop vigtig for vores medlemmer der er
ansat på CSC.
Fordi de har en gennemsnitsalder på 50 år.

I stedet tænke de.: Vi kan presse CSC til nogle bedre vilkår ved at
ikke at lade overenskomsten udløbe med resten af arbejdsmarkedet
Man kan sige man "gambler" i håb om en større gevinst.

Det er helt i ordne hvis gennemsnit alderen i CSC var 30 år,
men ikke når gennemsnitsalderen er 50 år.

Jeg vil give Niels Frølich ret i at der under Prosa/CSC klubben skulle
have været en personkreds, som kunne gå rundt og trykke
de ansattte i CSC på maven, og sige til dem at de skulle arbejde
efter reglerne.

Men den kultur var der overhovedet ikke på CSC, og jeg tror
der er mange af de arbejdende som ville have taget det ilde op.

02.11.11 | kl.16:43 | En ØSTer

@1 - Hvis det du skriver til sidst i dit indlæg "...at den kultur var der overhovedet ikke i CSC..." er rigtigt, så bliver det endnu mere uforståeligt at man kastede sig hovedløst ud i konflikten og ikke indså at hverken Vorherre eller systemernes nedbrud ville kæmpe for en når man ikke selv ville.

03.11.11 | kl.21:20 | Palle Eghjort

Det kræver lidt tilløb at skulle skrive/kommentere på dette. Niels Frøhlich's indlæg vil muligvis "gøre ondt" på nogen. Men, for at komme videre må man tage disse ting med ind. Det rigtige i Niels's indlæg er også, at vi skal skue frem. Men at skue frem uden at have fjernet noget af ukrudtet i nyttehaven, giver nok ikke meget udbytte. Ja, det var en fælde man gik i. Set udefra virkede alle CSC's handlinger nøje planlagt fra A - Z. Og jeg er da heller ikke eet øjeblik i tvivl om, at alt var nøje planlagt. Også en vurdering af medarbejdernes generelle autoritetstro, var nøje vurderet fra ledelsens side. Undervejs oplevede vi fra støttenetværket, at en pressemeddelelse fra Prosa, blev modsvaret af ledelsen i pressen indenfor 5 min. med meget sikre modargumenter og med yderligere kommentarer, som så krævede at Prosa var nødt til at bruge dyrebare kræfter på at imødegå dem. Jeg vil opfordre alle som føler noget for denne sag, til at kaste sig ind i debatten og give deres besyv med. Det vil give et stærkere udgangspunkt for fremtiden tror jeg. Dette er mit første indlæg og formentlig ikke mit sidste. "Samtale fremmer forståelsen" og en god og saglig debat om dette her mener jeg er vigtigt. Hvis man ellers vil fastholde en sober tone, kan jeg godt forstå at der er nogle aktører, som er nødt til at skrive under synonym. Virksomheden har endnu ikke end antydet nogen form for forsoning efter dette forløb. Det forstærker vurderingen af, at alt var nøje planlagt. Og det styrker mig i min tro på, at CSC har tænkt sig at gå endnu videre. Det tror jeg dog de vil komme til at fortryde både forretningsmæssigt, men og så i forhold til det faglige system. Hidtil har de misbrugt ALT - arbejdsretten, misbrug af en discount overenskomst med et forbund som ikke har løftet een finger for at gøre noget for medarbejderne, politianmeldelser, managemnet by fear, afluring af de ansatte osv osv. Men kom nu med jeres kommentarer på Niels oplæg.

07.11.11 | kl.21:10 | Niels Frølich

Der er nu gået en uge efter jeg offentliggjorde min vurdering af konflikten på CSC. Det beskedne antal kommentarer kan undre al den stund, konflikten formentligt har været den vigtigste begivenhed for Prosa den sidste halve snes år og på mange måder vil bestemme Prosas fremtid. Det, der undrer mest, er at Prosas ledende medlemmer, formand og næstformand for ikke at nævne Prosa/CSCs bestyrelse ikke finder anledning til kommentarer. Det kan næppe skyldes at man er enig i analysen, men snarere at man ønsker at lægge låg over en konflikt, der så eklatant har åbenbaret Prosas svagheder og som stiller spørgsmålstegn ved den nuværende organisation. Ved at unddrage medlemsskaren sine meninger undergraver man fagforeningens demokrati på samme måde som den indtil nu manglende orientering om udviklingen og status på CSC gør. Det er uforståeligt at Prosas ledelse og Prosas/CSCs bestyrelse ikke fatter, at de medlemmer, der gennem konfliktfonden har ydet meget store bidrag til konfliktstøtte og som meget snart udsættes for en ekstraopkrævning for at starte genopfyldningen af konfliktfonden har et fuldt legitimt krav på orientering. Jeg skal osse tilføje at denne kommentar ville have været overflødig, hvis Prosas ledelse og Prosa/CSCs bestyrelse havde forstået deres pligt overfor Prosas 15.000 medlemmer.

09.11.11 | kl.20:59 | Palle Eghjort

9/11-2011 blev det så offentligt kendt, at CSC's top-direktør i USA - M. W. Laphen, vil få en pension svarende til ca. 440.000, PR MÅNED RESTEN AF LIVET + ca. 36 millioner i fratrædelsesgodtgørelse. Udsigten til lønnedgang og ringere daglige arbejdsvilkår for virksomhedens ansatte world wide sat op imod dette, er jo fantastisk. Gad vide hvad Carsten Lind har fået for de svinestreger der er lavet alene i Danmark. Det bemærkes ligeledes, at det amerikanske børs-politi stadig efterforsker virksomheden for forskellige former for regnskabsfusk ikke kun i Danmark.

En svensk it-ansat havde følgende kommentar: Fy fan.

Nej det har ikke noget med denne debat (som ingen rigtig vil tage del i) at gøre direkte, men det er da tankevækkende oplysninger.

10.11.11 | kl.13:02 | Ali Razvi

Hej Niels,

Meget langt og velskrevet indlæg du er kommet med. Du har mange vinkler og detaljer med (uden kildehenvisninger), hvilket gør det svært at give et fyldestgørende svar for mange af os.

Jeg kan ikke deltage i detaljerne om håndteringen af konflikten, da jeg ikke kender dem. Jeg synes derimod at det er vigtigt at vi står sammen og får det bedste ud af de erfaringer CSC konflikten har givet os, så vi kan komme videre og fokusere på:

Hvilke(n) rolle(r) skal PROSA spille i fremtiden?
Hvordan kommer vi videre?
Hvorfor skal der være en fagforening for IT professionelle?

/Ali :-)

10.11.11 | kl.13:35 | Niels Frølich

@6 - Tak for ordene, Ali. At der ikke er kildehenvisninger med skyldes at indlægget mere er min personlige, politiske vurdering end det er en videnskabelig analyse. Derfor skal du ikke lade dig afskrække af detaljerne - det vigtige er vurderingerne og holdningerne og - som du selv skriver - den rolle de spiller for PROSAs fremtid.

1) Ja, det med rollen er jo den helt store udfordring som jeg håber medlemmer og sympatiserende vil fremkomme med her på bloggen
2) Vi kommer videre ved at åbne op for en bred og fordomsfri medlemsdebat og diskussion med andre beslægtede fagforeninger
3) Der skal være en fagforening for IT-folk fordi vi ikke som enkeltpersoner er i stand til generelt at sætte kraft bag vore ønsker om løn- og arbejdsforhold, men er henvist til at hjælpe og stole på hinanden (= solidaritet). Og vi skal have en fagforening fordi vi har brug for en organisation der kan repræsentere os som fag overfor myndigheder, politikere og arbejdsgiverorganisationer. Endelig skal vi have en fagforening fordi en stærk og aktiv fagforening er en grundpille i et demokratisk samfund.

11.11.11 | kl.00:26 | Ali Razvi

Hej Niels,

Gode svar du kommer med, men hvis det bare var så enkelt, så var vi nok allerede langt længere... For at komme igang skal vi engagere medlemmerne, skabe større interesse om mærkesagerne.
Hvis muligt, skal vi samle fagbevægelsen i fælles front mod regeringen, så vi kan udviklet funktionerloven (som du også nævner i dit indlæg, overenskomster er bare svære inde for det private IT), vurdere på om de rammer der er for faglige konflikter kan gøres bedre, etc...

Spørgsmålet er bare, hvordan kommer vi videre fra denne netdebat og får sat liv i tiltagene?

/Ali :-)

11.11.11 | kl.10:14 | Niels Frølich

Hej Ali og andre interesserede,
En god begyndelse er at deltage i PROSAs arrangement "De IT-professionelles Dag" lørdag d.19.november. Man kan tilmelde sig her på hjemmesiden. Og så vil jeg opfordre alle interesserede i at deltage i PROSA demokrati, hvor der er masser af pladser ledige.

Dit forslag om at beefe funktionærloven op er jeg meget enig i af flere grunde: Mange IT-folk har ingen overenskomst, får det ikke og er måske heller ikke interesseret. Dernæst er den danske model under hastig forringelse, bl.a. fordi dens positive sider for lønmodtagerne er betinget af et styrkeforhold der gavner lønmodtagerne. Dette styrkeforhold er baseret på at fordelingskampen udspiller sig indenfor nationalstaten, men sådan er det ikke længere under en hastigt voksende globaliserings betingelser. Og det efterlader den danske fagbevægelse svækket og rådvild fordi den netop er så tæt knyttet til den danske nationalstat. Derfor er et af kampmidlerne at forbedre funktionærloven og andre love der regulerer arbejdsmarkedet i arbejdstagernes favør. Men disse forsøg løber ind i at de toneangivende fagforeninger ikke vil indse at den danske models tid er ved at være udløbet. PROSA har forsøgt at imødegå dette ved at prøve at flytte fokus fra at være en fagforening for danske IT-professionelle til at være en fagforening for IT-professionelle der arbejder i Danmark fordi det eneste svar på virksomhedsejernes globalisering er fagbevægelsens internationalisering - ikke som byrokratisk foranstaltning, men som organisation på græsrodsniveau. Professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet har indgående beskæftiget sig med netop disse problemstillinger og han indleder på "De IT-professionelles Dag" så kom og vær med.

11.11.11 | kl.10:23 | Jesper Svarre (Webmaster)

Hej Ali og andre interesserede
Man kan tilmelde sig De It-professionelles Dag (Midtvejsmødet 2011) på denne adresse:
http://www.prosa.dk/itprof2011/

11.11.11 | kl.23:23 | Jesper Gødvad

@Ali: Kursen er fin... og vi fortsætter...

er det korrekt forstået?

13.11.11 | kl.16:56 | Slaeger

Dårligdomme vælter ned over en af Danmarks største it-virksomheder, CSC. Først og fremmest måtte den danske del af it-giganten sluge et underskud på 355 millioner kroner. Alle de danske datterselskaber har dermed haft underskud i de sidste fem år.
For CSC Danmark har nu en soliditetsgrad på blot 2,8 procent og en samlet gæld på mere end 2,9 milliarder kroner, hvoraf mere end halvdelen er kortfristet gæld.

Er det ikke på tide at de Prosaansatte hos CSC overvejer en anden arbejdsgiver. Det er simpelhen alt for risikabelt at være en del at en virksomhed med et så stort underskud. Gælden vokser jo yderligere, når der samtidig er underskud. Skynd jer væk inden de lukker. I spilder jeres tid, med at kontraktforhandle. Tænk fremad. Find en virksomhed med et sundt overskud.

18.11.11 | kl.11:29 | Computermensch

Jeg mener ikke det vigtigste er funktionærloven - hvis disse indlæg kan blive starten på, at vi skal gøre noget der kan virke på sigt. Det handler om udvikling på arbejdsmarkedet - og ligesom der er klar indikation for, at referencerammen er noget, som er breddere end Danmark og dermed den danske funktionærlov. Det vil således også være et fuldstændigt ineffektivt tiltag i den referenceramme. Det er den ramme virksomhederne arbejder i.

Hvis PROSA skal "udvide" sit samarbejde er det måske med LO - måske ikke. LO kan pga. sin størrelse tage længere tid om at afgive kompetence. Her tænker jeg på, at PROSA bør tage kontakt til tilsv. organisationer for IT-arbejdere eller interesserede i resten af Europa med det formål at stifte eller sin indtræde i en pan-Europæisk organisation. PROSA's opdeling i fagforening og a-kasse gør det relativt let nu. Det er et langsigtet træk, men det skal gøres for at man overhovedet kan sanktionere virksomheder gennem strejke, hvis man kommer derud. Så det f.eks. ville være CSC i hele Europa.

Tager vi arbejdsmarkedet vil flere være i projektansættelser om et par år. En anden måde at sige det på er, at vi allerede arbejder sådan. Det kan godt være kontrakten ikke har en påtrykt udløbsdato, men så afsluttes kontrakten alligevel, når projektet lukker eller livscyklus på det system, man "fast" arbejdede på i en periode. Nogle løsninger kan have en livscyklus på mange år - så løber kontrakten længere, men der er også en tendes til portefølje- eller livscyklusstyring hos kunderne. Det bliver mere klart, og så giver det også anledning til noget omsætning på projektkompetencerne.

Så en mulighed kunne være - i sådan et arbejdsmarked - set i et mere individuelt perspektiv, at PROSA kan hjælpe med at forhandle kontrakterne, uddannelse osv. Ideelt har man så sin "faglige" kompetence, hvor man ikke selv behøver at uddanne sig på alt muligt business, HR, jura osv. i sådan et entrepriseagtigt eller bygge-/konstruktionsorienteret arbejdsmarked.

Ifb. generelle vilkår der forværres, eks. kontrakttyper som under funktionærloven, masseafskedigelser i store virksomheder eller store aktører osv. - hvornår strejker hele "Europa". Når 10 bliver opsagt i en lille virksomhed eller 400? Strejkeløsningen er vel, når man mener den er hel gal og det bliver "politisk" ... at rammerne ikke er orden? Eller, når en kvinde bliver opsagt ulovligt, fordi hun er gravid? Er det så også strejke? Strejkerne har været knyttet til overenskomstforhandlingerne.

Så spørgsmålet er også at få kreative løsninger på banen, så opfylder hensigten med at strejke - en social kamp måske, men først oig fremmest en solidarisk kamp (for at glemme det der med "de røde") ... tag Polen, SOLIDARITET - og de var ikke røde eller blå, men kristne. Det var for at hjælpe mennesker.

Så hvordan skal det ske i fremtiden? En fremtid hvor der ikke er overenskomster? Virksomhederne kan måske godt lide overenskomster? Måske er tiden kommet til at ligge overkomsterne væk. De er også et priviligium for virksomhederne. De gør det nemt at lave store aftaler for mange mennesker og giver en effektiv fleksibilitet til at gøre noget godt for mange, men også noget skidt for mange. Så hvis det bliver udnyttet og man mener at de fleste mennesker der leder virksomheder i dag er på vej til at blive mere ligeglade (at det er udviklingsretning som skal vendes) så tag muligheden væk for at lave disse aftaler. Lav i stedet en effektiv maskine til indiduelle aftaler. Så må virksomhederne i stedet bruge på kræfter på ikke en aftale, men 2000. Og hver enkelt sag skal behandles for at opsige ifb. til- og afgang.

Ifb. et paneuropæisk samarbejde, skal der være et kontor i EU. Herunder arbejde ifb. EU FRA og menneskerettigheder. Det er lige så meget et pres på EU for at standardisere de sociale rettigheder i EU som et væsentlig betingelse for fællesskabet - ligesom arbejdskraftens frie bevægelighed. Omvendt kan de lande, der mener de har forskellige parlementariske problemer med at komme videre i det perspektiv betale en virksomhedsskat. Så kan borgene emigrere fra de lande eller vælge en anden regering. Generelt i EU vil der være mangel på arbejdskraft snart. For få fødte børn generelt. Et større problem end finanskrisen - det demografiske problem. Også den virkelige årsag til overvejelse omkring Tyrkiet, der vil blive det største land i Europa så.

18.11.11 | kl.11:47 | Computermensch

Det er jo netop sådan med de individuelle aftaler nu - men de aftaler kunne blive meget bedre, hvis fagforeningen lavede dem og optimerede - i stedet for en selv. Herefter skal man så finde solidariteten igen til at hælpe hinanden, sådan som strejken var udtryk for. I dag kan det være betaling til et lobbykontor der bruger millioner på lobbyarbejde i EU i stedet for strejke alene. Desuden at der ifb. virksomheder der arbejder paneuropæisk og er over en hvis størrelse, eks. markedsandele, strejkes. Evt. at man betaler forbrugerne for ikke at købe produkter eller hjælper dem til at migrere til andre løsninger eller lignende målrettede tiltag. Strejken, som den var i gamle dage, var udtryk for en kamp - ikke en klassekamp, men hvis virksomhederne var ligeglade med at de skadede arbejderne, så skadede arbejderne virksomhederne. Altså man påføre hinanden et tab. Det er jo sådan set strafbart eller hensigten med straffeloven at undgå det. Men så kan man sige at lovgivning er utilstrækkelig, idet politikerne accepterer at virksomhederne overtræder hensigten med straffelovgivning (der er ikke lovgivet konkret nogle steder) og tilsvarende arbejderne. I stedet italesætter man - vi har et "fleksibelt" arbejdsmarked. Det er også godt, så længe parterne kan finde ud af løse problemerne uden at skade hinanden. Konstruktionen er ved at bryde sammen, fordi virksomheden bare hopper over på den anden side af hegnet og siger æv bæv - gør som jeg siger eller jeg har ikke brug for dig (men det har den - for "dig" bliver så ham på den anden side af hegnet). Fjern hegnene - afgiv kompence til f.eks. EU. Problem løst. Men arbejdstageren mener så han bliver "skadet" eller må lide et tab, fordi han bliver truet med fattigdom. Det er jo sådan set reelt nok. Hvis ikke politikerne vil gribe ind, så må man jo true virksomhederne med det samme - at det må tage et lige så stort tab. Derfor virker modellen ikke længere. Det vil skabe ragnerok.

Den danske arbejdsmarkedsmodel er ikke længere udtryk for fleksibilitet. Men manglende styring.

18.11.11 | kl.12:02 | Computermensch

En anden mulighed er at gøre det lettere at sælge sin arbejdskraft i udlandet. Eks. distancearbejde. Det vil gøre det langt svære på sigt at finde kapacitet i Danmark. Ergo vi skal ikke reservere den danske kapacitet eller tale om en særlig dansk kapacitet. I den internationale referenceramme kan kompetencerne afsættes rundt omkring. Indgåes der ikke konkurrenceklausuler med danske virksomheder overføres viden med det samme til konkunrenterne.

Altså en er kendelse af, at vi er i båd med virksomhederne. De er ikke solidariske med enkeltmandsvirksomhederne (lønmodtageren) - det er kun tørre tal og jura. Man er ligeglad med om mennesker bliver forarmede.

Så køre den derudaf. Ingen er beskyttet, heller ikke nogle bestemte slags virksomheder. Uanset kvantiteten kan alle blive ramt spontant og tilfældigt.

Således kan man gå efter at sælge enkelpersoners eller enkeltvirksomheders kompetence målrettet. Uden konkurrenceklausul direkte vidensoverførsel til højstbydende.

Super usolidarisk, men så kommer problemet frem - at alle har brug for en code of conduct. Ordnede forhold.

Og hvis man er stor falder man tungt. Det er typisk kun leder, chefer m.v. der har konkurrenceklausul. Men det er ikke sikkert de har udført arbejdet eller været det kreative indslag på løsningen.

Det vil være illoyalt. Det illustrere problemet. Det vil sikkert blive sådan alligevel, hvis ikke nogen griber ind.

Hver mand for sig selv på et synkende skib i Europa. Tilsidst kan man drive virksomhed i Afrika. Her risikerer man så at få skåret hovedet af lige pludselig - altså hvis man har flyttet sit hovedsæde og bopæl derhen.

Men sådan var det også i Vikingetiden - der var man hedninge herhjemme.

18.11.11 | kl.12:09 | Computermensch

Så i virkelighedens verden: Hvad er fællesskabet mellem lønmodtager og virksomheder? Det skal ikke være penge og kolde tal som bærer det. En mulighed er at kræve ifb. overenskomstforhandlinger, at for at kunne udvikle det fællesskab, skal virksomhederne sammensætter deres bestyrelser anderledes. Ellers vil man ikke indgå en aftale med dem. Så må de mennesker klare problemet selv, hvis de er ligeglade. Altså der skal også nogle andre ting på dagsordenen i ledelsesarbejdet og det langsigtede udviklingsperspektiv - i virksomhedspolitikken - en økonominen. Det er bare for smalt. Der er vigtigere ting end forretningsudvikling og forretningsudviklere.

Her skal vi så være de første til at sige - det her handler ikke om penge og rettigheder. Det handler om samfundet.

18.11.11 | kl.12:14 | Computermensch

Er man ligeglad med det - så er man selv ligesom virksomhederne ... karriere og ego - min egen livscyklus. Og på et tidspunkt bliver man ristet i ilden. Forskellen er bare at mennesker er levende, mens virksomhederne allerede er døde, kolde genstande. Så det føles anderledes at leve :o)

Mere fokus på mennesker løser problemet.

18.11.11 | kl.13:20 | Jesper Svarre (Webmaster)

Hej Computermensch
Tak for indspark i debatten. Jeg vil dog bede dig at nøjes med et indlæg af gangen i fremtiden. Ellers skubber du andre indlæg ud af oversigterne.
Med venlig hilsen
Jesper Svarre
Webmaster i PROSA

22.12.11 | kl.20:29 | konflikt deltager

jeg står tilbage efter en konflikt og får nu formodentlig dårligere overarb. betaling m.m. end mine prosa sas og andre foreninger sikkert får forhandlet igennem.
Jeg er ligeglad med tryghedsaftalen.

For mig er det bare umuligt at forstå hvordan en fagforening kunne være så dum, dengang i vist nok 2009, at man absolut ikke ville gå ind på at ændre datoen.

Nu er vi der så alligevel på meget ringere vilkår.
Skal vi så ud og strejke sammen med HK?
Nå nej... jeg er jo ikke medlem :-)

06.01.12 | kl.16:25 | Anden konflikt deltager

Jeg synes at Prose skal koncentrere sin om hvorledes det overhovedet kunne lade sig gøre at miste overenskomsten på en så stor arbejdsplads med ca. 700 medlemmer i Prosa Øst.
Tænk engang nu har CSC tegnet overenskomst med en anden fagforening uden at have nogle medlemmer i CSC fra Prosa Øst, mig bekendt.
Jeg kender i al fald ikke nogen som har meldt sig i HK.
Dette burde Prosa måske i den nuværende situation koncentrere sig om i al den stund at HK kun kan tegne overenskomst hvis mindst halvdelen af de ansatte er medlem af HK, det er i al fald det som HK selv skriver på forsiden af deres hjemmeside.
Det her er mig fuldstændig ubegribeligt at det nogensinde kom så langt, og at jeg i dag for første gang i 38 år på arbejdsmarkedet står uden at være medlem af nogen fagforening ( meldte mig ud sammen med ca.100 andre nu tidligere medlemmer af Prosa. )
Årsagen til dette og skylden for at det skete vil jeg 100% tilskrive være Prosa`s skyld, i al den stund at de ikke gjorde nok for at holde på den eksisterende overenskomst. Og lad nu være at sige at det var medlemmerne som er Prosa, og derigennem medlemmernes egen skyld at det skete.
Nej , vi havde sat vores lid til at vores uddannede tillidsfolk sammen med hovedforbundet Prosa kunne føre os igennem den arbejdskonflikt vi havde sidste år. Men goddav min bare r.. magen til amatørisme skal man da lede længe efter, og så ligefrem miste selve overenskomsten, det er bare for meget.
Vel vidende at det blev sagt på en af vores møder hvad konsekvensen kunne være ved at stemme nej, så virkede det på ingen måde overbevisende da Prosa`s ledelse anbefalede os at stemme ja.
Nå men nok om det, det kan være at jeg melder mig ind i Prosa igen hvis Prosa skulle få oversenskomst retten igen i CSC.
Og tillad mig til sidst at bakke op omkring det tidligere indslag som omtaler hvorfor at vi ikke tilbage i 2009 flyttede datoen for indgåelse af overenskomst fornyelse.
CSC`s forhandlere havde en drejebog som i mindste detajle blev opfyldt og måske lidt for godt, for jeg tror ikke at CSC havde set at de ved samme lejlighed kunne komme af med Prosa på så let en måde.

06.01.12 | kl.20:17 | wilfred

Godt at der stadig er nogen som gør sig tanker omkring denne konflikt og det, desværre dårlige udgangspunkt det fik for de ansatte. Efterrationaliseringen i Prosa lader desværre meget tilbage at ønske. Jeg forstår godt @20's betragtninger, om hvor uforberedt man var på konflikten, den usikre konfliktstyring undervejs, fejl der blev begået etc. Man skal altså internt gå til biddet, hvor smerteligt det end kan være eller føles og jeg syntes at medlemmerne skal blive ved med at søge svar og stille krav til deres faglige organisation og dens tillidsfolk omkring afklaring af konfliktforløbet. Kun på den måde kan det blive bedre. Og det kan det blive, hvis man holder fast i at få ordentligt efterrationaliseret. Alle medlemmer kan ikke være lige stærke på det faglige niveau, og slet ikke på niveau med uddannede tillids folk og de valgte/ansatte i fagforeningen. Medlemmerne er typisk dygtige til deres it-faglige ting og bør så kunne regne med at tillidsfolkene og fagforeningens ansatte er dygtige til det fagpolitiske. Som et koriosum kan jeg orientere om, at CSC's handlemåde betragtes med en sådan afsky i andre faglige kredse end Prosa (måske med undetagelse af det totalt usolidariske HK), at virksomheden fagligt overvåges for at undgå at de ødelægger mere for de ansattes vilkår. Disse kræfter er parat til at aktionere uanset om CSC's ansatte ikke vil eller ikke tør aktionere. Og de vil sandsynligvis gøre det, såfremt CSC bliver grebet i flere uartigheder overfor de ansatte og faglige aftaler. Disse kredse undrer sig også over niveauet for efterrationalisering i Prosa. Men involverede personer skal blive ved med søge forbedringer. Det er jo heller ikke sikkert at CSC skal fortsætte med at være driftsherre på disse statslige opgaver. Men de ansattes viden og kvalifikationer matcher helt ok kundernes ønsker og behov. Det er CSC's ledelse der smadrer forholdet til kunderne. 2 store private kunder er allerede på vej væk - TDC og Berlingske. Måtte staten være ligeså fremsynet og skaffe en anden driftsherre end CSC til de offentlige systemer. CSC har også skuffet i UK og er desuden nu under observation for uregelmæssigheder i Australien - nogen kalder det svindel. Det vil tiden så vise.

08.01.12 | kl.11:30 | Anden konflikt deltager

Jamen det glæder mig hvis jeg med mit indlæg kan holde gang i debatten om dette emne.
Jeg begriber fortsat ikke hvorledes det kan lade sige gøre at HK har overenskomst retten i CSC, uden at have tilstrækkeligt og nok medlemmer.
Som reglerne er pt. skal mindst 50% af de ansatte i et bestemt overenskomstområde ( i dette tilfælde IT drift uddannede ) være medlem før at de kan påberåbe sig overenskomst retten.
Er der nogen som kan forklare mig hvordan det kan lade sig gøre at HK fortsat har forhandslingsretten over en masse mennesker, selv om de ikke har nok medlemmer ? Vel vidende at det er CSC som har valgt HK uden at spørge sine ansatte hvad de synes om det.
Er det ikke noget som den resterende arbejdsbevægelse under LO undrer sig over, eller skal de ikke ud og kommentere noget omkring dette lige nu, da det er et meget varmt emne i den forestående overenskomstfornyelse ?
Jeg har set at HK kan finde på at vejlede sine medlemmer til at stemme nej til den kommende overenskomst, medmindre de får ændret i dette forhold omkring hvor mange medlemmer der skal til for at have overenskomst på en virksomhed.
SÅ det må jo være en meget varm kartoffel for fagbevægelsen.

God tone i debatten

Sorter efter emne

Læserbrev: Hvor lang tid har PROSA? - en vurdering af konflikten på CSC

En god debat på hjemmesiden