Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

Sorter efter emne

23.03.10   |   kl. 20:21   |   Aktuelt

Hyldestdag for verdens første programmør

Ada Lovelace, matematiker, komtesse og barn af digteren Lord Byron. I 1833 skabte hun grundlaget for nutidens it. Den 24. marts er international Ada Lovelace-dag, hvor tusindvis af bloggere hylder hende og andre kvindelige forskere.

Ada Lovelace rummede en matematisk indsigt, som gjorde den britiske kvinde til verdens første person, der udviklede en algoritme skabt til at blive udført på den mekaniske computer, som er 1800-tallets forløber for computer æraen.

Komtesse Ada af Lovelace er vidt anerkendt som verdens første programmør. I samarbejde med matamatikeren Charles Babbage startede hun som 17-årig i 1833 med at anvise måder til at løse beregningsopgaver på, som er hele fundamentet i nutidens scientific computing. Snart indgik de to i et tæt samarbejde.

Hardware møder software

Charles Babbage, en matematik-professor fra Cambridge University, arbejdede i 1800-tallet på at beskrive en model af en mekanisk computer, The Analytical Engine. Og det var her, at de to matematiske begavelser fandt endnu en samarbejdsopgave, som skulle vise sig at udmønte sig i verdenshistoriens første computerprogram.

Babbage koncentrerede sig om beskrivelser af virkemåden bag den mekaniske computer - hardwaren, mens Ada Lovelace fik til opgave at oversætte den italienske matematiker Louis Menebreas memo om Charles Babbages konstruktion. Ada Lovelaces bidrag til det arbejde var selve oversættelsen samt det, som mange forskere har udpeget som langt vigtigere en italienerens arbejde.

Beregnede Bernouilli-tal

For sammen med oversættelsen leverede Ada Lovelace en lang samling noter, som blandt andet rummer det første eksempel på den software, der illustrerede, at Babbage her var i gang med at koncipere en universel, mekanisk beregningsmekanisme. Ada Lovelace beskrev en algoritme til løsning af de såkaldte Bernouilli-tal, som er en rækkefølge af rationelle tal, der er tæt forbundet med talteorien. Et velkendt matematikproblem, som den schweiziske matematiker Jacob Bernouilli studerede i slutningen af 1600-tallet. 

Ada Lovelace arbejdede intenst i en nimåneders periode fra 1842-43 med oversættelsen og sine, er der bred anerkendelse af, egne bidrag til Babbages projekt.

Hun døde som 36-årig af cancer i 1852 og hyldes fortsat, som den aktuelle onsdag den 24. marts, af sin eftertid.

En posthum anerkendelse fra nutidens programmører og forskere fandt sted i  starten af firserne. Det amerikanske Forsvarsministerium offentliggjorde programmeringssproget MIL-STD-1815, som fik det smukkere klingende navn Ada som en hyldest til den matematikbegavede komtesse.

Links

PRINT

Kommentarer

Der er endnu ikke skrevet kommentarer til artiklen

God tone i debatten

Deltag i debatten

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse

Relevante links