23.03.10 | kl. 12:44 | Aktuelt, Prosabladet
Indisk samarbejdsaftale undervejs

Foto: iStock.
På en Skypekonference mellem PROSA og den indiske fagforening for it-folk, UNITE, den 23. marts 2010, blev der lagt op til et nært samarbejde i fremtiden.
Forbundssekretær i PROSA Hanne Lykke Jespersen var deltager i konferencen, og hun forventer et frugtbart samarbejde fremover:
- Jeg synes, at vi kan have god gavn af hinanden. Vi kan for eksempel hjælpe dem i de sager, de har om medlemmer, der bliver blacklistet af firmaer i Indien, firmaer som også arbejder i Danmark. Og de kan hjælpe os i kampen mod social dumping.
Den indiske repræsentant ved mødet, generalsekretær Khartik Shekhar, kunne blandt andet fortælle, at CSC i Indien officielt beskæftiger 19.000 mennesker.
I Indien er et af de helt store problemer, at ansatte, der organiserer sig, risikerer at blive blacklistet, og altså dermed at stå uden arbejde. Det er i det lys, man skal se på UNITE's organisationsprocent på omkring 1 procent. Altså på ingen måde bare i nærheden af de organisationsprocenter, vi kender på vore breddegrader.
-
Fakta om UNITE
- Fire år gammel indisk it-fagforening
- 22.000 medlemmer ud af 2,5 million it-professionelle
- Organiserer it-professionelle og ansatte i call centre
PRINT

For at sikre en god og sober debat på hjemmesiden, har vi nogle helt simple regler.
Du må ikke poste ulovligt, stødende, anonymiseret, reklamerende, repeterende, irrelevant, skadeligt eller på anden måde upassende materiale.
PROSA overvåger ikke aktivt alle dele af prosa.dk, men vi forbeholder os enhver ret, ikke pligt, til at fjerne eller censurere materiale. Endvidere forbeholder vi os ret til at udelukke brugere permanent eller midlertidigt ved brud på disse retningslinier.
Du må ikke poste ved hjælp af automatiserede programmer (robots) eller lignende.
Hvis du støder på materiale, der ikke overholder ovenstående retningslinier, kan du gøre PROSA opmærksom på det, ved at sende en mail til webmaster@prosa.dk med tydelig angivelse af
1. Hvilken kommentar, der er tale om.
2. Hvori du mener, bruddet på retningslinierne består
God tone i debatten