Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

Sorter efter emne

A-kassen

(118)

Andet

(57)

Android

(13)

Bagsiden

(20)

Big data

(1)

Chile

(5)

CSC-konflikt

(105)

CSC-sagen

(7)

DF2012

(9)

Diverse

(47)

Hackere

(8)

Hardware

(148)

HTML5

(8)

Internet

(315)

IT-politik

(144)

Jobkort

(24)

Klausuler

(18)

Løn

(47)

Mainframe

(4)

Museskader

(18)

Nyt job

(22)

Open Source

(172)

Ophavsret

(60)

Prosabladet

(725)

PROsit

(13)

Senior

(19)

Seniorjob

(1)

Software

(215)

Studerende

(29)

Uddannelse

(142)

Wikileaks

(7)

Skjul

05.05.10   |   kl. 07:01   |   Aktuelt

It-folk i finanssektoren savner videreuddannelse

Under halvdelen af it-folkene i finanssektoren føler sig godt klædt på til deres fremtidige arbejdsopgaver, viser en ny undersøgelse fra Teknologisk Institut. Flere målrettede uddannelsestilbud kan være en del af løsningen.

Videreuddannelse bliver ikke vægtet højt nok i finanssektoren, der ellers i årevis har ligget i top og tiltrukket mange af de bedst uddannede it-folk. Det viser en omfattende kompetenceanalyse blandt medlemmer af PROSA, Finansforbundet og DJØF (Dansk Jurist- og Økonomforbund), gennemført i løbet af februar 2010 af Teknologisk Institut. Af de forskellige faggrupper med tilknytning til finanssektoren, er det it-medarbejderne, der oplever størst behov for at efter- og videreuddanne sig, men også de største problemer med at få tid, penge og mulighed.
For uddannelseskonsulent i PROSA, Michael Tøttrup, er tallene opsigtsvækkende.

- It inden for finans er i dag en væsentlig del af forretningsgrundlaget, og det er også i høj grad ved hjælp af it og it-værktøjer, at den fremtidige indtjening i sektoren skal ske. Det gør det dobbelt ærgerligt, at der tilsyneladende er så store barrierer for it-medarbejdernes efter- og videreuddannelse. Det tangerer at være direkte dumt, siger Michael Tøttrup.

 

Kampen om fremtidens opgaver

Lidt over 1.200 PROSA-medlemmer – godt en ud af otte betalende medlemmer – er i dag beskæftiget inden for finanssektoren eller i en finansrelateret it- og rådgivningsvirksomhed. Selv om de fleste overordnet er tilfredse, er der et stort mindretal på 25 procent, der er direkte utilfredse med vilkårene for kompetenceudvikling i sektoren.

Det er især medarbejdere under 35 år, erhvervsfagligt uddannede og ansatte inden for drift og support, der føler sig pressede. Men tallene viser, at det er it-folkene generelt, der angiver, at de har et væsentligt eller stort behov for kompetenceudvikling, sammenlignet med andre faggrupper.

Ved første øjekast står det ellers godt til med kompetencerne i finanssektoren, hvor uddannelsesniveauet generelt er højt. For eksempel angiver hele 20 procent af PROSA-medlemmerne i undersøgelsen, at de har en lang videregående uddannelse, mens tallet for PROSA som helhed er knap hver tiende.

Overordnet mener 67 procent da også, at de i høj grad er i besiddelse af de nødvendige kompetencer til at varetage deres nuværende opgaver. Så det er kampen om opgaverne de næste fem år, der står på dagsordenen, hvor kun knap fire ud af ti føler sig godt rustet.

 

Stammesprog eller samme sprog

Rapporten har også undersøgt, hvilke uddannelser og muligheder for kompetenceudvikling der efterspørges blandt it-folkene. Her fremgår det, at der er få muligheder for en dyb specialisering inden for finans-it i det formelle uddannelsessystem. Derfor er det en del af slutrapportens anbefalinger, at der udvikles flere skræddersyede uddannelsestilbud, flere muligheder for opkvalificering og større strategisk fokus i virksomhederne.

Da der er tale om et krydsfelt mellem finans og it, er det også en helt konkret udfordring at skabe større gensidig forståelse og samarbejde mellem de forskellige faggrupper.  Flere fortæller for eksempel, at der typisk er problemer med at ”tale samme sprog”. Mens arbejdsgiverne og de mere finansielt orienterede medarbejdere efterspørger større forretningsforståelse, ønsker it-folkene større forståelse for det it-faglige.

Internt blandt it-folkene er der dog også forskellige vurderinger. For eksempel mener de færreste driftsfolk, at der vil ske væsentlige ændringer i deres behov for specialistkompetencer. I modsætning til en stor andel udviklere, der vurderer, at de skal fordybe sig mere inden for den strategiske og forretningsorienterede del af it-området, for eksempel afdækning af kunde- og brugerbehov.

Sidst, men ikke mindst, skiller it-folkene sig ud som den gruppe i finansverdenen, der er mest optaget af at beherske fremmedsprog og samarbejde på tværs af landegrænser og kulturer. Det kan være et udtryk for internationaliseringen af den finansielle sektor, og ikke mindst it-området, hvor man i stadigt stigende omfang samarbejder med it-kollegaer fra hele verden.

  • Fakta om undersøgelsen

    Kompetenceanalysen er gennemført af Teknologisk Institut og i regi af Copenhagen Finance IT Region (CFIR), der samler 14 aktører i krydsfeltet mellem finans og it – både fagforbund, arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner. I alt deltog 882 medlemmer af PROSA, Finansforbundet og DJØF.
    Se hele rapporten og de vigtigste konklusioner på www.cfir.dk og på www.prosa.dk/finans.

PRINT

Kommentarer

1

01.09.12   |   kl.12:56   |   Allan

Er det mere konkret, hvad det er for efter/vider-udannelse it-folk efterspørger?

2

06.09.12   |   kl.10:29   |   Bjarke Friborg

Hej Allan, det var især it-folk med arbejdsopgaver knyttet til it-ledelse og udvikling, der mente, de havde behov for kompetenceudvikling - og særligt på de følgende områder:
* Opbygning og integration af it-systemer
* Analyse af forretningsprocesser og udvikle specifikationer
* Monitorering og analyse af systemer
* Udvikling af nye it-systemer og løsninger
* Afdækning af kunde- og brugerbehov

Blandt ansatte med opgaver inden for drift og support var der kun få, der følte behov for efter-/videreuddannelse.

I øvrigt kan du downloade hele rapporten her:
http://www.cfir.dk/Dokumenter/Kompetenceanalyse/Pages/Kompetenceanalyse.aspx

God tone i debatten

Deltag i debatten

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse

Relevante links

 

Skrevet af:

Bjarke Friborg

Bjarke Friborg

faglig konsulent

Kommenter artiklen