07.09.12   |   kl. 15:50   |   Aktuelt, Seniorjob

It-professionel tvunget til pedelarbejde

58-årige Mette Lehmann er i forbindelse med sit seniorjob blevet beordret til at vaske busskure og rydde op i depotrum. Det er i strid med loven, mener hun og har derfor taget kampen op med kommunen.

Alt forefaldende arbejde. Det var det jobindhold, som Fanø Kommune kunne tilbyde det 58-årige PROSA-medlem Mette Lehmann, da hun skulle ud i et seniorjob.

Efter tre timers beskæring af kommunale træer efterfulgt af nok nogle timer med oprydning på rådhusets loft gav 58-årige Mette Lehmanns fysik op. PROSA-medlemmet er p.t. sygemeldt med seneskedehindebetændelse fra sit seniorjob i Fanø Kommune.
Ledige Mette Lehmann var ellers rigtig glad, da et seniorjob blev muligt.
– Det var jo chancen for at komme til at lave noget fagligt relevant, siger hun.  
Seniorjobordningen betyder, at et ledigt a-kasse-medlem, hvis dagpengeperiode udløber tidligst fem år før efterlønsalderen, har ret til ansættelse i et seniorjob, når dagpengeperioden er udløbet. Loven understreger, at der skal være tale om et reelt indhold i jobbet, så den enkelte ikke mister motivation og udvikling i jobbet. Ligesom det fastslås, at kommunen skal fastsætte seniorjobbets indhold og omfang efter samtale med ansøgeren og blandt andet under hensyn til vedkommendes kvalifikationer og interesser.
Men det er ikke den oplevelse, Mette Lehmann sidder tilbage med.
– De har overhovedet ikke taget hensyn til mine kvalifikationer, og der har slet ikke foregået en forhandling, siger hun.

Ufaglært arbejde

Da hun ansøger om et seniorjob, foreslår hun selv, at hun får job på det turistbureau, hvor hun har været i kommunal jobtræning og blandt andet har været med til at udvikle en ny hjemmeside og designet og lavet layoutet af en e-bog i samarbejde med naturvejleder Marco Brodde. Hun foreslår også, at hun kan hjælpe kommunens borgere, der har bøvl med deres computer, eller arbejde som informationsmedarbejder, men også dette bliver afvist.
Det job, hun – under protest – ender med at sige ja til, er et job, der i slående grad ligner et pedeljob, der blev nedlagt for et par år siden.
Ifølge jobbeskrivelsen kan den 58-årige kvinde således forvente om formiddagen at skulle vaske biler på materialegården, feje i Nordbys gader eller rense stranden. Eftermiddagen skal tilbringes på rådhuset, hvor opgaver som flytning af møbler, tømning af askebægere og oprydning i kopirum og kantine skal passes. For sin indsats får hun mindstelønnen for ufaglært arbejde, nemlig 19.400 kroner om måneden, mens kommunen årligt vil modtage 129.939 kroner i kompensation fra staten.
– Jeg synes altså, at det er forkasteligt at sende en 58-årig kvinde ud som specialarbejder. Jeg er ikke fysisk stærk, siger hun.
Hun tror, at en af årsagerne til kommunens stejle holdning er, at hun er den første i kommunen, der har ansøgt om et seniorjob.
– Så hvordan loven tolkes i mit tilfælde, får betydning for alle dem, der kommer efter mig. Derfor tager jeg kampen op. Jeg har intet at miste, og hvis ingen råber op, sker der ingenting, siger hun.

Fik hjælp hos PROSA

Allerede tidligt i forløbet henvendte Mette Lehmann sig til PROSA for at få råd og vejledning.
PROSA valgte fra starten at bistå hende og kæmpe for at få kommunen til at leve op til sine forpligtelser. Men kommunen fastholder, at lovens bogstav om at tage hensyn til kvalifikationer og interesser betyder, at man ikke må give et job, som man ikke er kvalificeret til. Det job, kommunen har tilbudt, kræver ikke nogen kvalifikationer, og det må derfor være i orden.
I Mette Lehmanns hjemkommune, Fanø Kommune, vil personalechef Anette Simmelsgaard ikke udtale sig om den konkrete sag, men siger om lovgivningen generelt:
– Vi forstår det sådan, at det er kommunen, der fastsætter seniorjobbets indhold. Kommer der en flyleder og ansøger om et seniorjob, kan vi jo ikke bygge en lufthavn. Det kan altså ikke forventes, at vi opretter et seniorjob, der præcist rammer den lediges fagområde. Vores opgave er at se på kommunens muligheder og behov under hensyntagen til ansøgerens kvalifikationer og interesser, siger hun.
Den tolkning er næstformand i PROSA Hanne Lykke Jespersen dog ikke enig i. Derfor har man nu klaget til Beskæftigelsesankenævnet.
Loven blev vedtaget, for at samfundet skulle kunne have glæde af kvalifikationerne i stedet for som tidligere blot at få forlænget dagpengeperioden. Derfor fastslår loven også, at kommunen skal lave jobbet i samarbejde med den, der skal i seniorjob under hensyntagen til kvalifikationer og interesser. Dette har medført spændende job til de medlemmer, der har haft brug for det – også til glæde for kommunerne.

– Det er ikke kun vigtigt for vores medlem Mette Lehmann, men for alle vores medlemmer at få en afgørelse på, om kommunen har ret til at tolke loven, som den gør, siger Hanne Lykke Jespersen.
Hun understreger, at det er ganske afgørende at få en afklaring på, om Fanøs beslutning er lovlig.
– Inden 1. oktober skal en masse medlemmer beslutte, om de vil blive i efterlønsordningen eller ej. Mange har valgt at blive i ordningen netop på grund af den ekstra sikkerhed, det giver, at man får tilbudt et fornuftigt job, hvis man mister sin dagpengeret inden for de sidste fem år før efterlønsalderen, siger Hanne Lykke Jespersen.
Hun vurderer, at der med den forkortelse, der er sket af dagpengeperioden, i fremtiden vil være mange flere ledige, der vil få brug for et seniorjob.

Se PROSAs baggrundssider om seniorjobsagen (tilføjet 26/9-2012)

PRINT