23.01.09   |   kl. 09:20   |   Aktuelt

Kommunerne roder med priserne på kortdata

Bredbåndleverandøren Nianet oplever, at det kan være frustrerende at shoppe GIS-data hos kommunerne, der ofte har vidt forskellige priser for samme service.

3.000 kilometer lyslederkabel. Så meget råder bredbåndsfirmaet Nianet over i dag, og nettet udbygges konstant. Der bliver gravet kabler ned overalt i Danmark, i takt med at udbyderen udvider sine aktiviteter. Det kræver en nøje planlagt arbejdsgang at få entreprenørernes maskiner i gang, så der kan komme endnu flere kilometer kabel i jorden. For at undgå at ramme eksisterende ledninger, rør og kabler er tekniske GIS-data-kort nødvendige for at kunne udføre arbejdet. Tekniske opmålinger kan enten foretages af Nianet selv, men i langt de fleste tilfælde køber virksomheden de tekniske kort fra den enkelte kommune
– Hvis det drejer sig om et lille område, hvor jeg ved, at jeg selv kan lave opmålingerne på en tre-fire timer, så gør jeg det nogle gange. Men ofte er det flere kilometer, der skal kortlægges, og så skal vi have de tekniske kort fra kommunerne. Det kan ikke betale sig at lave de opmålinger selv, da det er for tidskrævende, siger Anker Hindhede Mortensen. Han er chef og landinspektør i Nianets dokumentationsafdeling.

Svingende priser
I afdelingen samler Nianet alle projekter og sørger for, at alle opmålinger og kortdata er til rådighed i forbindelse med udrulningen af nye lyslederkabler. Indsamling af kortdata sker ved henvendelse til den enkelte kommune eller, i få tilfælde, interessentselskaber, hvor flere kommuner er samlet. Det kan være en tidskrævende proces, og Anker Hindhede Mortensen finder det samtidig frustrerende, at priserne for samme typer kortdata svinger meget fra kommune til kommune.
– Jeg har svært ved at forstå, at priserne kan svinge op mod 300 procent for den samme slags informationer. Det virker, som om nogle kommuner har en rigtig god forretning ud af at sælge GIS-data. Det er i orden, at det koster noget, men det er underligt, at det kan variere så meget i pris, siger Anker Hindhede Mortensen, der oplever, at det generelt er dyrest i de sjællandske kommuner og billigst i jyske og fynske kommuner.
– Vi bruger en del tid på at snakke med folk i kommunerne. Det er tit en krævende proces at finde frem til de rette personer og få udleveret data i de rigtige formater, ligesom der også er forskel på, om kommunerne tager administrationsgebyr eller ej. Nogle steder koster det ikke noget, mens prisen er over 2.000 kroner andre steder. Det er et meget broget billede, hvilket ikke rigtig er til gavn for os eller andre, der skal bruge kortdata, siger han og forklarer, at det vil være mest fordelagtigt at samle administrationen af kortdata på et sted.

Samlet styring
– Det er måske ønsketænkning, men hvis kommunerne kunne samarbejde og sælge GIS-data fra ét sted, så vil det gøre alting meget lettere. Det gør de for eksempel i de fynske kommuner via Grundkort Fyn, hvor prisen er lav og servicen enkel, fordi man kun henvender sig det ene sted. Det vil kunne skabe mere ensartede priser, hvis kommunerne samler det. Det er nok utopi, at GIS-data skal gøres frit tilgængelige, fordi der jo er omkostninger ved at indsamle og vedligeholde dataene. Rent samfundsmæssigt ville det nok være en fordel, hvis kortdata blev gjort frit tilgængeligt, da de data har en stor værdi for alle. Jo bedre kortdata, entreprenørerne har at arbejde med, jo mindre er sandsynligheden for, at der sker ødelæggelser af kabler, eller der bliver slået rør i stykker i forbindelse med gravearbejde. Når sådan noget sker, så kommer der yderligere vejarbejde, som igen koster penge at reparere, og som giver problemer i trafikken, siger Anker Hindhede Mortensen.

PRINT