08.06.10 | kl. 13:15 | Aktuelt, Prosabladet
Kulegravning af CSC og Udlændingeservice trækker ud
Den redegørelse om it-virksomheden CSC’s aflønning af indiske ansatte, som integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), iværksatte 10. februar, trækker ud og er nu blevet lovet færdig af Udlændingeservice inden udgangen af august.
Det bekymrer forbundsekretær i PROSA Hanne Lykke Jespersen, der frygter, at udskydelsen er et tegn på, at der er problemer i Udlændingeservices godkendelser af danske virksomheders aflønning af udenlandsk arbejdskraft.
- Det virker som om, der er noget helt galt i Udlændingeservice. Man kunne tro, at det tager så lang tid, fordi Udlændingeservice dækker over det, der er sket, siger Hanne Lykke Jespersen.
- Det burde i hvert fald have været muligt for længst at redegøre for, hvordan godkendelserne er foregået. Så kunne en rapport om en udvidet kontrol over for CSC komme bagefter, mener hun.
CSC har hele tiden fastholdt, at Udlændingeservice har godkendt firmaets praksis med at indregne en fiktiv skat i den løn, de indiske ansatte har fået. I april politianmeldte Udlændingeservice dog CSC for begrundet mistanke for beskæftigelse af udlændinge i strid med de fastsatte betingelser og for afgivelse af urigtige oplysninger til en offentlig myndighed.
Hanne Lykke Jespersen kritiserer også, at Birthe Rønn Hornbech har afvist at igangsætte en grundig undersøgelse af alle Udlændingeservices sager om beløbsordningen fra 2009, som Peter Skaarup (DF) har bedt om.
- Ministeren understøtter jo reelt mistillid til ordningen, når hun ikke vil være med til at finde ud af, hvor omfattende dette snyderi har været.
Ordentlige betingelser
Integrationsordfører Henrik Dam Kristensen (S) har tidligere rykket Birthe Rønn Hornbech for redegørelsen om CSC, og er heller ikke helt tilfreds med, at redegørelsen tager så lang tid.
- Jeg synes godt nok, det er lang tid. Men så vil jeg selvfølgelig gå ud fra, at der er en ordentligt gennemarbejdet undersøgelse, der kommer, og at det ikke trækker ud længere end til august, siger Henrik Dam Kristensen.
- Det er rigtig godt, vi har fået fat i den her sag, for den måde, det er foregået på hos CSC er jo skidt for hele samfundet og den danske model. Det er fint nok, at vi kan få den arbejdskraft ind i landet, som vi har behov for – det er jo hele ideen med lovgivningen – men det skal være på ordentlige betingelser.
I Integrationsministeriets redegørelse om sagen vil Socialdemokratiets integrationsordfører især gerne have svar på, om CSC’s opstilling af regnskabet for de indiske ansatte med nettoløn uden skat samt logi og diæter som en del af lønnen, har grundlag i lovgivningen. For hvis det har, må loven laves om, mener han.
- Jeg holder fast i det samråd, vi havde med integrationsministeren, hvor et markant flertal sagde, at dette her ikke skal have lov til at foregå. Man må ikke med loven i hånden kunne opføre sig, som CSC har gjort i denne sag, slutter Henrik Dam Kristensen.
Prosabladet har forsøgt at få en kommentar fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, men hun har ikke svaret på henvendelserne.
-
CSC og udenlandsk underbetalt arbejdskraft
Radioprogrammet P1 Orientering og PROSA afslørede i februar 2010, hvordan it-virksomheden CSC gennem tre år har hentet omkring 900 indere til Danmark for at arbejde til en løn af 3.000-5.000 kroner plus 8.500 kroner i diæter om måneden og betalt bolig. Det er, selv om inderne skal tjene minimum 31.250 kroner for at opholde sig i landet via den såkaldte beløbsordning, der er en del af Udlændingeloven. CSC fastholder, at alle kontrakter og lønninger samt firmaets praksis med at tillægge en fiktiv skat for at komme op den krævede løn ifølge beløbsordningen, er godkendt af Udlændingeservice, selv om Udlændingeservice har fastslået, at det er ulovligt at indregne en fiktiv skat, når man ansøger ud fra beløbsordningen. Hvordan CSC’s ca. 225 kontrakter efter beløbsordningen er blevet godkendt, står indtil videre hen i det uvisse.
Det afstedkom kritik af alle større fagforbund samt de fleste oppositionspartier, der nu vil have endevendt sagen og have afklaret, om CSC’s metoder har grundlag i lovgivningen og hvad Udlændingeservices rolle i sagen har været.
Læs mere på prosa.dk/inder.
-
Spørgsmål om Indersagen
Uddrag af spørgsmål fra Folketingets integrationsudvalg og svar fra Birthe Rønn Hornbech:
29. april:
” (Er ministeren) indstillet på at iværksætte en kulegravning af alle lignende sager fra 2009, hvor firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft under beløbsordningen, med henblik på at kortlægge evt. snyd?
Svar 18. maj:
” Nej, det er jeg ikke indstillet på. I 2009 blev der sammenlagt meddelt 2059 opholdstilladelser efter beløbsordningen. Det vil medføre et uforholdsmæssigt forbrug af tid og ressourcer, såfremt alle disse sager skulle udtages til kontrol. Der bliver jo i forvejen udtaget sager til både stikprøvekontrol samt vilkårskontrol, såfremt omstændighederne i sagen tilsiger dette.
23. april:
” hvornår den redegørelse, som ministeren lovede på samrådet den 5. marts 2010 om sagen om it-firmaet CSC og firmaets aflønning af udenlandsk arbejdskraft under beløbsordningen, færdiggøres og oversendes til udvalget?
Svar 18. maj:
” Udlændingeservice har oplyst, at der stadig pågår sagsbehandling i nogle af kontrolsagerne, og der er derfor endnu ikke udarbejdet en endelig redegørelse. Udlændingeservice forventer, at den vil være færdig inden udgangen af august måned i år, og herefter vil jeg i fortrolighed sende den til udvalget.
17. marts:
” hvor mange virksomheder som – ud over it-virksomheden CSC – har en ordning, hvor de oplyser til Udlændingeservice, at virksomheden betaler skat for udlændingen?
Svar 21. april:
” Besvarelsen af spørgsmålet vil kræve en manuel gennemgang af alle sager (…) Dette vil være overordentligt ressourcekrævende for Udlændingeservice og er derfor ikke iværksat.
PRINT
