22.06.09 | kl. 15:05 | Aktuelt
Linux indtager landsbyerne
Den amerikanske programmør Larry Cafiero, der kalder sig selv for "The Free Software Guy", vil forsøge at sprede open source-ideen i nærmiljøet - én landsby af gangen.
Første erobring på dette ublodige felttog var den lille by Felton i Californiens Santa Cruz Mountains, hvor Larry Cafiero selv bor.
Felton er en ganske almindelig lille søvnig by med 6000 indbyggere, omgivet af redwoodtræer og med en lokal brandstation, der netop har fået installeret solfangere på taget.
I juni måned forsøgte Larry Cafiero sammen med et par venner at omvende den lille landsby til at blive "Windows-fri".
Og er byen nu blevet frigjort fra Microsoft-imperiets jerngreb?
- Ikke helt, indrømmer Larry Cafiero. På "Lindependence Day" i Felton fik man i alt overtalt 32 mennesker til at gå over til Linux.
Windows-delirium
Ja, faktisk kun 31, for at være præcis. En kvinde kom nemlig tilbage med sin computer og ønskede det gammelkendte Microsoft-system geninstalleret.
Et akut tilfælde af Windows-delirium var opstået.
- Hun brugte sin computer til professionelle audio-optagelser og synes ikke, at Linux havde nok at byde på her. Vi overvejede at give hende en "dobbelt boot"-version med både Linux og Windows, men opgav det og kvinden fik derfor sit Windows system tilbage, husker Larry Cafiero fra "Lindependence Day" i Felton.
Lindependence Day blev afholdt i den lokale kirke og her kunne folk troppe op med deres computere og få Linux installeret gratis - samt få en lille bruger-vejledning i det nye system.
- Alle 31 har i dag fundet sig ganske godt til rette med Linux, fortæller Larry Cafiero, som påpeger, at dette skyldes en stigende utilfredshed med Microsofts Vista-system.
Linux for alle
Larry Cafiero fik ideen til "Lindependence Day" fra en annoncekampagne som fotoapparat-fremstilleren Nikon gennemførte i USA, hvor man gav et gratis kamera til alle børn i en lille landsby.
- Kampagnens formål var at vise, at hvis børn kunne finde ud af det nye kamera, så kunne alle andre også, fortæller Larry Cafiero.
- Vi brugte samme ide til at vise, at hvis almindelige mennesker i Felton kan finde ud af bruge Linux, så kan alle andre også.
Larry Cafiero blev oprindelig involveret i Linux-bevægelsen, da han stillede op til et lokalvalg for The Green Party i USA.
- It-fyren, som stod for kampagnen, blev ved med at brokke sig over, at vi ikke havde råd til det rigtige software - for eksempel Photoshop. Derfor begyndte jeg at blive interesseret i open source-software og fandt eksempelvis, at den gratis Linux-applikation GIMP kunne det samme som Photoshop, husker Larry Cafiero.
Næste by, der skal indtages, er Beaverton i staten Oregon.
Larry Cafiero skriver en blog på: larrythefreesoftwareguy.wordpress.com.
PRINT

For at sikre en god og sober debat på hjemmesiden, har vi nogle helt simple regler.
Du må ikke poste ulovligt, stødende, anonymiseret, reklamerende, repeterende, irrelevant, skadeligt eller på anden måde upassende materiale.
PROSA overvåger ikke aktivt alle dele af prosa.dk, men vi forbeholder os enhver ret, ikke pligt, til at fjerne eller censurere materiale. Endvidere forbeholder vi os ret til at udelukke brugere permanent eller midlertidigt ved brud på disse retningslinier.
Du må ikke poste ved hjælp af automatiserede programmer (robots) eller lignende.
Hvis du støder på materiale, der ikke overholder ovenstående retningslinier, kan du gøre PROSA opmærksom på det, ved at sende en mail til webmaster@prosa.dk med tydelig angivelse af
1. Hvilken kommentar, der er tale om.
2. Hvori du mener, bruddet på retningslinierne består
God tone i debatten
1
09.07.09 | kl.02:17 | NA
Linux For altid ! :-)
www.kudostokens.webbyen.dk