Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

Sorter efter emne

A-kassen

(119)

Andet

(57)

Android

(13)

Bagsiden

(20)

Big data

(1)

Chile

(5)

CSC-konflikt

(105)

CSC-sagen

(7)

DF2012

(9)

Diverse

(47)

Hackere

(8)

Hardware

(148)

HTML5

(8)

Internet

(317)

IT-politik

(145)

Jobkort

(24)

Klausuler

(18)

Løn

(47)

Mainframe

(4)

Museskader

(18)

Nyt job

(22)

Open Source

(173)

Ophavsret

(61)

Prosabladet

(743)

PROsit

(13)

Senior

(19)

Seniorjob

(1)

Software

(217)

Studerende

(29)

Uddannelse

(143)

Wikileaks

(7)

Skjul

21.07.12   |   kl. 15:58   |   Aktuelt

Lokalt netværk forbinder it-folk

IT-netværket OS er navnet på et nyt netværk for it-professionelle i Herning-området. Initiativtagerne til netværket er lokale PROSA-medlemmer.

PROSA-medlemmer sparker fagligt liv i nærmiljøet med et selvorganiserende netværk.

Månedlige gratis møder, videndeling og faglige diskussioner. Det er virkeligheden for it-professionelle i og omkring Herning, efter ildsjæle har arbejdet med at etablere netværket siden årets start.

– Gagendran Srisurendran tog fat i PROSAs afdeling i Aarhus i januar 2012 for at høre, om der var mulighed for at danne en lokal gruppe i Herning i samarbejde med Prosa. Hensigten var at videndele på tværs af forskellige it-uddannelser, fortæller Cathrine Bie Pedersen, der sidder med i styregruppen og er specialestuderende i Aarhus i digital design.

PROSA sendte efterfølgende en e-mail rundt til alle medlemmerne i området, hvor de indkaldte til et første møde, som blev afholdt i april, for dem, der havde lyst til at medvirke i et fagligt netværk.

– Efter første møde er der fremover den første mandag i hver måned blevet afholdt et netværksmøde, hvor strukturen er et kort oplæg, info om eksempelvis igangværende projekter, hvad der ellers sker af ting, der har relevans for it, og så arbejder vi på de forskellige projekter, siger Cathrine Bie Pedersen.

Apps og Android

Efter første møde var der stor interesse for at lære mere om at udvikle til Android, derfor fokuserede netværket på at afholde et kursus omkring app-udvikling, som afholdes i skrivende stund. Sideløbende til netværksmøderne er en gruppe gået i kast med at udvikle en app til HEART – Hernings Museum for samtidskunst.

– Da jeg som specialestuderende i digital design i forvejen er i gang med et projekt sammen med HEART, var det oplagt at tage udgangspunkt i dette projekt, hvor vi nu sidder tre og arbejder med at udvikle en app. Gruppen består af teknisk/programmeringsfaglige, som gerne vil lære at udvikle til Android, og mig, som er mere involveret i design- og udviklingsprocessen, fortæller Cathrine Bie Pedersen.

 

Alle ideer er velkomne

I netværket bliver der også arbejdet og eksperimenteret med Arduino-platformen, og planen er at lave en workshop/et kursus om Arduino og efterfølgende lave et mere konkret projekt.

– Vi er åbne over for alle emner, da det er deltagerne på netværksmøderne, der styrer interessefelterne, understreger Cathrine Bie Pedersen.

Hvordan bliver man en del af netværket?

– Man er ikke forpligtet til noget. Det eneste, man skal gøre, er at dukke op første mandag i måneden på Erhvervsakademiets lokaler på Gammel Landevej i Herning for at deltage, netværke eller bare se, hvad der foregår, siger Cathrine Bie Pedersen.

Hun understreger, at netværket forsøger at holde det så åbent som muligt for ikke at udelukke nogen. Initiativtagerne mener, alle former for it-kompetencer har noget at bidrage med, og at jo flere forskellige kompetencer der er repræsenteret, jo flere muligheder er der for at lave forskellige spændende projekter.

 

PRINT

Kommentarer

Der er endnu ikke skrevet kommentarer til artiklen

God tone i debatten

Deltag i debatten

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse

Relevante links

 

Skrevet af:

Kurt Westh Nielsen

Kurt Westh Nielsen

Kommenter artiklen