Han startede på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, i 1988 på elektronik-linjen, men da han gerne ville arbejde med computergrafik, blev det kombineret med Bygge og Ingeniør-retningen, fordi man der havde CAD-programmer, som blev brugt til 3D-modellering.
– Det var det eneste sted, hvor jeg kunne komme til at arbejde med computergrafik, siger Henrik Wann Jensen.
Det var på DTU, at Henrik Wann Jensen rigtigt begyndte at dissekere, hvordan lys egentlig fungerer i naturen. Han begyndte at modellere, hvordan lysfotoner bevæger sig rundt, og hvad der sker, når de rammer forskellige objekter.
– Photon mapping er en teknik, som jeg opfandt på DTU i forbindelse med min ph.d. Photon mapping bruges til at beregne, hvordan lyset bevæger sig rundt i et rum. På computeren simuleres, hvordan lysfotoner bevæger sig rundt i rummet. Hvis man eksempelvis har et rum med en hvid væg og et rødt gulvtæppe, så vil der være fotoner, der rammer det røde gulvtæppe og bliver reflekteret op på væggen, hvilket giver et rødt skær af lys på væggen, forklarer Henrik Wann Jensen.
En anden senere udviklet teknik er med til at gøre mennesker og menneskelignende væsener mere naturtro.
– En anden ting, jeg har arbejdet en del med, er materialer. Hvorfor ser materialer ud, som de gør? En af de lidt større ting, jeg har lavet, er, hvordan man kan simulere menneskelig hud. Det er sådan et halvt gennemskinneligt materiale, forklarer Henrik Wann Jensen.
Arbejdet med at lave en god simulering af menneskelig hud førte til hans teknik BSSRDF, der førte til en Oscar i 2004 og har gjort Henrik Wann Jensen eftertragtet i filmverdenen.
Gode forskerideer fra filmprojekter
Henrik Wann Jensens evne til at skabe naturtro computergrafik har nemlig vakt interesse i Hollywood. Ud over arbejdet på "Ringenes Herre" og "Avatar" har Henrik Wann Jensen været involveret i den kommende Tintin-film.
– I 2008 og 2009 var jeg i New Zealand og besøge Weta Digital (Firma specialiseret i visuelle effekter etableret af Peter Jackson, instruktør af blandt andet "Ringenes Herre", red.) for at hjælpe dem med "Avatar" og "Tintin", som kommer senere i år. Kvaliteten er ved at være på et niveau, hvor man ikke distraheres af, at man tænker, at det ser lidt computeragtigt ud, siger Henrik Wann Jensen.
Arbejdet og berøringsfladen med filmindustrien er noget, som Henrik Wann Jensen sætter pris på.
– Det er enormt spændende at være med i et filmprojekt. I forskningsverdenen sidder man meget alene eller måske sammen med et par studerende. Hvis man sidder i universitetsverdenen hele tiden – nå, nu skal jeg ikke kritisere for meget, tøver han og fortsætter så:
– Man kan godt køre lidt fast, hvis man sidder i universitetsverdenen og kigger på det samme hele tiden, siger Henrik Wann Jensen, der er glad for, at hans forskning bliver brugt.
– Et af de store spørgsmål inden for forskning er, om det overhovedet kan bruges til noget, det man forsker i. Hvis man ser på alle de artikler, der skrives af alle forskere, så er gennemsnittet af referencer eller citations under én. Over halvdelen af artiklerne bliver aldrig refereret. Det er enormt trist, at der ikke er nogen, der arbejder videre på det, man har siddet med. Det er derfor fantastisk at komme ud i industrien og hjælpe med nogle projekter, hvor folk anvender nogle af de teknikker, vi har arbejdet på, siger Henrik Wann Jensen, der også får inspiration til forskningen fra filmindustrien.
– Det er rart at komme ud og få lidt frisk luft i industrien og se, hvad folk har af problemer. Problemer, som man måske ikke lige tænker over, når man går og tænker på sine formler og andre ting. Så kan jeg tage det med tilbage og se, om jeg kan løse det.
