27.01.12 | kl. 07:56 | Aktuelt, Prosabladet, Mainframe
Mainframen søger unge entusiaster
– Hvis man i forvejen er interesseret i Linux, kan det være en god vej ind i mainframeverdenen. Linux på mainframe er 99,9 procent som enhver anden Linux, siger systemprogrammør Klaus Johansen fra KMD. Foto: Lizette Kabré.
Mens mainframen har været gennem en teknologisk foryngelseskur de senere år, gælder det samme ikke for de mennesker, der betjener den. Danske virksomheder har brugt mainframes i de sidste 40 år, og de systemprogrammører, der voksede op med dem, er i dag på vej på pension. Mange har allerede forladt arbejdsmarkedet.
Med sine 31 år er Klaus Johansen et godt stykke under aldersgennemsnittet blandt systemprogrammørerne i KMD. Han er en af de få yngre it-folk, der satser på en karriere som mainframemand. Det hele begyndte nærmest ved et tilfælde, fortæller han:
– Jeg læste til civilingeniør på DTU og manglede fem point på et semester. Så stødte jeg tilfældigt på et kursus i mainframeteknologi, som IBM kører sammen med DTU. Jeg meldte mig til, og det fangede mig. Jeg kendte kun mainframes fra film, hvor der er enorme røde og blå maskiner med store båndstationer. Så det var overraskende at lære, hvad en mainframe er i dag, siger Klaus Johansen.
En af gæsteforelæserne på kurset var Peter Mortensen, der er IT Operation Manager i KMD. Da Klaus Johansen skulle vælge afgangsprojekt, kontaktede han KMD-manden. Resultatet blev et projekt om overvågningsværktøjer til Linux på mainframe. Da eksamen var overstået, havde Klaus Johansen et job i KMD.
– Jeg startede med at vedligeholde og opbygge Linux-systemer på mainframe. Det var okay, da det nu var den vinkel, jeg var kommet ind med. Men på længere sigt ønskede jeg at flytte over til 'rigtig' mainframeteknologi med z/OS. Det arbejder jeg med i dag, skønt jeg ikke helt har sluppet Linux, fortæller han.
Jobbet som systemprogrammør svarer til, hvad der i Windows hedder en administrator og i Unix-verdenen en systemadministrator. Trods navnet er der meget svingende mængder programmering i stillingen, den handler lige så meget om praktiske opgaver såsom at sætte nye diske på systemet, opgradere operativsystemet og installere softwarepakker.
Svært at lære
Klaus Johansens arbejde i dag dækker blandt andet overvågning og automatisering. Det hænger sammen med, at man i dag kører en mainframeinstallation anderledes end tidligere:
– I gamle dage havde du operatører, der stort set hele tiden overvågede systemloggen og reagerede, når der var brug for det. Det har man ikke ressourcer til i dag. Derfor er det essentielt at automatisere og opfange alarmer. Det handler også om at sikre, at de forskellige softwaresystemer bliver startet og stoppet i den rigtige rækkefølge, forklarer han.
Klaus Johansen kan godt anbefale andre unge at snuse til mainframeteknologien. Og hvis de bliver fanget af den, skal de kaste sig ud i det. Men det kræver en indsats:
– I mange år har mainframeinstallationerne ikke haft tradition for at oplære nye folk. Så man kan blive nødt til selv at sætte sit forløb sammen og sørge for, at der er plads til en. Det afhænger selvfølgelig af, hvad det er for et sted, man kommer ind. Desuden er der en stejl indlæringskurve, fordi alt er meget anderledes i forhold til Windows eller Linux, siger han.
Som eksempel nævner han, at når en mainframemand siger 'storage', mener han som regel 'memory'. Diske hedder DASD, og filer hedder datasæt.
KMD tester tre unge
Siden Klaus Johansen begyndte i KMD i slutningen af 2007, har fem-seks mand forladt afdelingen på grund af alder. For at komme i gang med et generationsskifte har hans chef, Peter Mortensen, hentet tre yngre medarbejdere ind, hvoraf Klaus Johansen er den ene. Peter Mortensen forklarer:
– Vi har med vilje valgt tre personer med forskellig uddannelsesbaggrund. Hvor Klaus Johansen er civilingeniør, er den anden datamatiker med baggrund i vores udviklingshus. Den tredje begyndte i en alder af 17 og har altså ingen afsluttet uddannelse. Over de kommende år vil jeg så vurdere, hvilken profil der er bedst egnet, når vi skal finde nye folk til mainframedriften, siger han.
Klaus Johansen mener, at hvis branchen sørger for at reagere på behovet for nye mainframefolk nu, kan problemet løses. Men det kræver, at de unge bliver gjort opmærksomme på, at platformen eksisterer, og at der er jobmuligheder i den.
Ifølge Peter Mortensen tager det gerne fem år, før en medarbejder er selvkørende på mainframeplatformen. Men han håber, at et nyt uddannelsesinitiativ kan skære noget af læretiden:
– Alle vore tre unge medarbejdere kommer på kurset "Mainframe Academy", som softwarehuset CA har oprettet. På den måde kan de måske komme hurtigere ind i termerne og teknologien, forklarer han.
"Mainframe Academy" er en kombination af e-læring, online kurser og praktiske øvelser på en mainframe. Kurserne afsluttes med test og certificering som Certified Mainframe Professional.
Venlige værktøjer
Kurser som DTU-kurset "Basisuddannelse i mainframe – z/OS" og "Mainframe Academy" er blandt de tiltag, mainframebranchen har taget for at få yngre mennesker gjort interesserede. En anden vej er at gøre mainframen lettere at have med at gøre. Her har man udviklet web-baserede værktøjer til nogle af de hyppigste systemopgaver.
– Selvom der er kommet flere grafiske værktøjer, så er det stadig ikke så intuitivt at installere et produkt, som det er under Windows. Man skal kunne mere end bare klikke 'Næste', 'Næste', 'Afslut'. Arkitekturen er fundamentalt anderledes, og det skal man lære, før man behersker den. Selvom jeg har grafiske værktøjer, foregår meget af mit arbejde stadig ved en traditionel 3270-terminalemulering. Man vænner sig hurtigt til det, og det viser sig at være supereffektivt, siger Klaus Johansen.
PRINT
