27.01.12 | kl. 07:57 | Aktuelt, Prosabladet, Mainframe
Mainframen udvikler sig med Linux og hybrid arkitektur
De nyeste IBM-mainframes kan integreres med Intel-baserede bladeservere, som styres fra mainframens centrale administrationssystem. Foto: IBM.
Det sidste par år har IBM haft stigende salg til firmaets danske mainframekunder. Det gælder både, når man ser på datakraft og på omsætning. Danskerne bruger altså mere mainframe.
Men samtidig er mængden af kunder faldet de sidste mange år. Nogle få kunder har helt forladt platformen. Ifølge IBM er det typisk nogen, der har haft en lille mainframe, eller hvor mainframen har kørt en enkelt isoleret applikation.
Andre kunder har outsourcet driften til en af de tre store driftudbydere: IBM, CSC og KMD. Det er med til at gøre mængden af mainframeinstallationer mindre, uden at kunderne reelt forsvinder.
Ifølge Peter Sommer, der er afdelingsdirektør med salgsansvar for servere, herunder mainframes, i IBM Danmark, har mange af kunderne de seneste år vurderet økonomien i platformen:
– Vi fik uventet hjælp fra en konkurrent. I sommeren 2009 besøgte de alle vores kunder og hævdede, at man kunne spare mindst 30 procent ved at droppe mainframen til fordel for deres platform. Der blev vi udfordret. Men så sendte vi teams ud til kunderne, der indsamlede nøgletal om deres brug af mainframen. Og i dag kan vi se, at ingen af kunderne har valgt at droppe mainframen, siger Peter Sommer.
Får Linux og hybrid arkitektur
Den moderne mainframes historie begyndte i 1964, hvor IBM lancerede System/360. Det er it-branchens første eksempel på en hel serie af computere, der er indbyrdes kompatible. Når en kunde voksede ud af en lille model, kunne kunden opgradere til en større uden at skulle omskrive al sin software. Det var banebrydende, og maskinserien blev en verdenssucces.
Et assemblerprogram skrevet i 1960'erne kan stadig køre uden ændringer på den seneste maskine i zEnterprise-serien fra IBM. Men det betyder ikke, at teknologien har stået stille. De sidste 10 år har platformen udviklet sig på to væsentlige områder, siger teknisk specialist Per Rosenquist fra IBM:
– Platformen kan i dag køre Linux fuldt virtualiseret på lige fod med andre servertyper. Og vi har gjort mainframen til en hybrid platform, hvor man kan supplere dens egne processorer med POWER-processorer, Intel-processorer eller specielle acceleratorer. På den måde kan man få en tæt kobling mellem teknologierne – vi tager nogle af dyderne fra mainframen og overfører til den distribuerede it-verden, siger han.
Den hurtigste processor
Omkring halvdelen af de danske mainframekunder har Linux i drift eller er begyndt at eksperimentere med det.
En af dem er KMD, hvor afdelingschef Peter Mortensen påpeger nogle fordele ved Linux på mainframe:
– Det er en meget effektiv og billig platform til Oracle-databaser. Det skyldes, at Oracle tager licens pr. processor. Processorerne i mainframen er meget stærke, og dens virtualisering er så effektiv, at man kan køre mange virtuelle Linux-servere på en enkelt processor, fortæller han.
Mainframens processor er i dag en 64-bit CPU med en klokfrekvens på 5,2 GHz – det er den højeste klokfrekvens for en processor til gængs kommerciel databehandling. En anden årsag til, at processorerne er effektive, er, at al I/O er lagt ud til specialprocessorer, de såkaldte kanaler. Dermed skal CPU'en ikke bruge kræfter på I/O, og Oracle tager ingen licens for kanalprocessorerne.
Savner markedsføring
På tekniksiden har Peter Mortensen fra KMD ikke noget at klage over. Derimod er han mindre begejstret for IBM's indsats, når det gælder markedsføring af mainframes:
– Det har overrasket mig, at fokus i den grad er forsvundet fra platformen. Da jeg begyndte i KMD, havde vi ikke andet end mainframes. Siden fik KMD andre maskintyper ind, og i mellemtiden holdt man op med at tale om mainframen. Den har udviklet sig fantastisk, men ingen kender den længere. Her synes jeg, IBM gør et dårligt stykke arbejde for at promovere alle platformens styrker, siger han.
Han savner også lydhørhed, når det gælder prissætning.
– IBM og softwarehusene savner forståelse for, at den her platform er presset i markedet. I dag er licensaftalerne typisk gode, så længe man vokser, men dyre, hvis man stagnerer. Her er nogle leverandører lydhøre, mens andre ikke er til at ændre på, siger Peter Mortensen fra KMD.
Cloud som salgsværktøj
Han møder også en udfordring, når han internt skal markedsføre mainframen som platform til nye projekter og kunder:
– Mange af arkitekterne er ikke opmærksomme på, hvad platformen kan i dag. Der håber jeg, at cloud kan blive en hjælp for os, siger han.
Her hentyder Peter Mortensen til, at IBM og andre softwarehuse er ved at udvikle software, der gør det muligt at udbyde mainframedatakraft som en cloud-løsning. Man kan for eksempel forestille sig en webside, hvor man bestiller en virtuel server. Man angiver ønskerne til regnekraft, memory, diskplads og netværk. Herefter får man tildelt en server med besked om, hvad dens IP-adresse er. Ingen ved, om der bag systemet ligger en Intel-baseret Unix-server eller en mainframe.
– Det kan fjerne noget af den kompleksitet, som i dag holder folk væk fra platformen på trods af dens effektivitet, mener Peter Mortensen.
I Danmark har IBM ikke fået en ny mainframe-kunde i mange år. Det skete sidst for godt 10 år siden, da Telia ville bygge et nyt produkt på Linux på mainframe. Det projekt blev opgivet igen. Men Per Rosenquist venter, at der kommer en ny dansk mainframe-kunde i løbet af det næste års tid.
-
Mainframens historie
1951: UNIVAC I er den første mainframecomputer, der produceres i flere eksemplarer. Firmaet bag hedder i dag Unisys.
1959: IBM lancerer model 1401, den første masseproducerede, fuldt transistorbaserede mainframe med ferritkernelager.
1961: B5000 fra Burroughs lanceres med virtuel memory, multiprogrammering og multiprocessormulighed.
1964: IBM lancerer System/360, en komplet familie af indbyrdes kompatible mainframes. Adresserne er på 24 bit, registrene på 32 bit.
1970: System/370 afløser S/360. Nyt er chipbaseret hukommelse i stedet for ferritkernelager.
1975: Amdahl leverer den første IBM-kompatible mainframe. Kunden er NASA.
1983: Med S/370-XA udvides adresserummet på IBM-mainframes fra 24 til 31 bit.
1985: IBM lancerer model 3090 i S/370-arkitekturen. Den anvender memorychips med kapacitet på 1 megabit.
1990: ES/9000 er IBM's navn for de første maskiner i S/390-arkitektur. Nyt er optisk sammenkobling af mainframes med ESCON-teknologi.
1994: IBM lancerer Parallel Sysplex, der lader flere mainframes arbejde sammen som et enkelt logisk system.
1999: IBM leverer Linux til mainframes.
2000: IBM går til 64 bit-adressering. Konkurrenterne Amdahl og Hitachi Data Systems trækker sig ud af markedet for IBM-kompatible mainframes.
2006: IBM's mainframes hedder nu IBM System z.
PRINT
