Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

Sorter efter emne

17.09.10   |   kl. 08:16   |   Aktuelt, Prosabladet, CSC-sagen

Minister sylter redegørelse om Udlændingeservice

Den længe ventede redegørelse om Udlændingeservices rolle i godkendelsen af CSC's underbetaling af flere hundrede indiske it-folk er udskudt igen.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har udskudt sin lovede redegørelse for skandalen i Udlændingeservice, indtil politiet er færdig med at undersøge it-virksomheden CSC.
Redegørelsen om Udlændingeservices håndtering af CSC’s aflønning af indiske ansatte blev sat i værk af integrationsministeren 10. februar, men er siden blevet udskudt flere gange. I juni blev den lovet færdig af Udlændingeservice inden udgangen af august, og nu er den udskudt på ubestemt tid.
– Det er total mangel på respekt for Folketinget og retssamfundet, at den lovede redegørelse ikke kan leveres mere end et halvt år efter, at den er rekvireret, siger Hanne Lykke Jespersen, forbundssekretær i PROSA.
– Politiundersøgelsen af CSC afgør jo blot, om en konkret arbejdsgiver har snydt med oplysninger til Udlændingeservice. Redegørelsen skulle derimod forklare Udlændingeservices rolle.

Ville vende hver en sten

Ministeren erkendte på det åbne samråd i Integrationsudvalget 5. marts 2010, at det var meget alvorlige spørgsmål, der var blevet rejst, og lovede, at hver en sten ville blive vendt.
– Det er meget alvorligt, hvis Udlændingeservice virkelig har håndteret deres myndighedsansvar så lemfældigt, som det ser ud til. Det ser ud til, at ministeren ikke kunne lide, hvad hun fandt under stenene. Desværre ser det så ud til, at hun vælger at gemme tingene væk i stedet for at rydde op og få sin eneste styrelse til at leve op til sit ansvar, siger Hanne Lykke Jespersen.
Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, er også kritisk over for Udlændingeservices fremtidige rolle i arbejdsmarkedsspørgsmål.
– Der kan være en vis forståelse for, at ministeren afventer en konkret politianmeldelse, men det ændrer ikke på, at vi bør tage en bredere overvejelse over, hvorvidt det bør være Udlændingeservice, der skal håndtere de her sager, siger han.
Det har ikke været muligt at få Birthe Rønn Hornbechs kommentar.

  • PROSA kræver forbedringer for udenlandsk arbejdskraft i Danmark:

    – Udenlandske ansattes ansættelsesforhold og lønoplysninger bør gøres tilgængelige for fagbevægelsen, så man kan tjekke, om de ansatte behandles efter lovgivningen.
    – Lønoplysninger skal tilgå SKAT både fra danske og udenlandske skattemyndigheder, så oplysningerne kan findes, uanset hvor lønmodtageren er skattepligtig.
    – Udenlandske ansatte skal have en ren bruttoløn uden mulighed for at trække husleje etc. fra. I øjeblikket er det uigennemskueligt, hvor meget de får i løn, når for eksempel husleje tæller med i lønnen.
    – Det skal være frit for lønmodtageren at vælge, om en eventuel retssag om underbetaling skal køres i Danmark eller i lønmodtagerens hjemland. De foreslåede ændringer skal gælde for både beløbsordning, positivliste og greencardordning.

  • CSC og udenlandsk underbetalt arbejdskraft

    Radioprogrammet P1 Orientering og PROSA afslørede i februar 2010, hvordan it-virksomheden CSC gennem tre år har hentet omkring 900 indere til Danmark for at arbejde til en løn af 3.000-5.000 kroner plus 8.500 kroner i diæter om måneden og betalt bolig. Dette selv om inderne skal tjene minimum 31.250 kroner for at opholde sig i landet via den såkaldte beløbsordning, der er en del af Udlændingeloven. CSC siger, at Udlændingeservice har godkendt denne praksis. Udlændingeservice slog til gengæld fast, at det er i klar strid med loven at lægge fiktive skattebeløb til den betalte løn – og politianmeldte CSC.
    Læs mere på prosa.dk/aktuelt/temaer/underbetalt-udenlandsk-arbejdskraft.

  • Læs Weekendavisens omtale:

    http://www.weekendavisen.dk/smarticle/view/1

PRINT

Kommentarer

Der er endnu ikke skrevet kommentarer til artiklen

God tone i debatten

Deltag i debatten

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse

Relevante links