2
27.10.12 | kl.08:49 | Jørgen Agustina
Rødvin eller ej,opgaven er jo en del større end iT området.
Det at der reelt ikke skabes én eneste ny arbejdsplads, gør at i minekredse kalde det for "Kejserens Nye Klær"
Tilskudsordninger og rabatter kommer aldrig til at motivere en arbejdsgiver til at gøre noget reelt. Hvorfor skal jeg tage i Bia og købe 1 liter mælk, hvis jeg kan få den gratis i Lidl?
Kaputpakke II skulle så få 12.500 i arbejde, ved at jobrotere, men hvad med de 12.500 som roteres ud af arbejdsmarkedet?
Scenarie 1)
Nu får jeg så ét af der dersens 12.500 "nye" jobs, og det viser sig at jeg faktisk er mindst lige så dygtig som personen jeg afløser, men da jeg har brug for minimum 12 mdr løn (ansættelse) for i gang at være sikret, så vil jeg nok ikke have så meget i mod at modtage noget mindre i løn, og derved vil denne ordning skabe andre ledige samt trykke lønnen ned.
Der reelt kun én løsning, og det er at skabe vækst, skabe nye arbejdspladser, men det skal man åbenbart være politikker for IKKE at kunne se :-)
God weekend til alle.
3
29.10.12 | kl.12:22 | Niels
Regeringens akutpakke II er blot en ny måde at sno sig uden om det grundlæggende problem at der ingen jobs er. Også længe regeringen i lighed med oppositionen minus Enhedslisten grundlæggende fastholder at man kan spare sig ud af krisen er der ingen jobs i udsigt - kickstarten er nu reduceret fra at være jobskabelse til den sædvanlige svanesang om at det ville have været være uden. Det er kun massive investeringer i bæredygtig infrastruktur, energirenoveringer o.l. der batter og vilje til det har regeringen åbenbart ikke. PROSA bør ikke deltage i jublen over endnu en gang kejserens nye klæder, men der imod kræve jobskabelse, forlængelse af dagpengeperioden og sænkning af optjeningsperioden.
4
29.10.12 | kl.13:13 | Ronnie Gasseholm
@jørgen
Nu tvivler jeg på at denne pakke vil være med til at trykke lønnen, den er som jeg påstår ikke brugbare mod de medium+højtlønnede, men kun mod de lavtlønnede der er i bunden.
Havde de så lavet en pakke der trykkede lønnenden generelt var det da genialt, for det er jo det landet har brug for men det tør man jo ikke...
@niels...
Hvorfor skal dagpengeperioden forlænges ?
Vi har ikke råd til det, vi skal helre kæmpe for at lave nogle jobs istedet for at staten skal forsørge os alle.
5
30.10.12 | kl.13:04 | Niels Bertelsen
Det er rigtigt, at der ikke ligger hverken vækst eller nye job i forslaget om akutjob. Så det positive i aftalen er, at der fortsat er opmærksomhed om de udfaldstruede og at arbejdsgiverne er tvunget lidt længere frem på banen. Ellers er der ikke meget at hente i aftalen for PROSAs medlemmer, og aftalen kommer derfor ikke til at medføre nogen større ændring for de af vores medlemmer, som står overfor risikoen for at miste forsørgelsesgrundlaget.
Derfor arbejder PROSA også for, at der sker ændringer i dagpengesystemet, både hvad angår en længere dagpengeperiode, en kortere genoptjeningsperiode og bedre vilkår for uddannelse og kompetenceudvikling i ledighedsperioden. Den oprindelige forudsætning for at nedsætte dagpengeperioden fra 4 år til 2 og øge kravet til genoptjening fra ½ år til 1 år er væsentligt ændret siden vedtagelsen. Dengang var udgangspunktet, at der var et opsving på vej, men det er der ikke meget, der tyder på vil ske i den nærmeste fremtid. De mange mennesker, som nu risikerer at miste dagpengeretten, har været ledige i en periode, hvor der hele tiden har været mangel på jobs.
Ændringerne i dagpengesystemet kan ikke stå alene. De skal kombineres med vækstfremmende initiativer og større offentlige investeringer, som kan være med til at sætte gang i jobskabelsen. Indtil videre ser det ikke ud som om, at der er politisk opbakning til den slags forslag, og derfor er vi nødt til også at se på, hvordan vi bedst benytter os af de få værktøjer, der stilles til rådighed fra politisk hold, herunder både akutpakken og akutjobbene.
Med venlig hilsen
Niels Bertelsen
Formand
6
30.10.12 | kl.18:07 | Ronnie Gasseholm
Niels.
Du siger i arbejder for at dagpengesystemet skal forlænges og forbedres.
Samtidig med at jeg går ud fra i godt ved vores konkurrenceevne er faldet utroligt meget på det sidste, både i industrien og inden for IT området.
Hvorfor er det så lige at vi skal forlænge et instrument som er med til at holde lønningerne generelt oppe, jeg går ud fra at ledelsen i prosa godt ved at vi i danmark generelt har et problem med et for højt løn niveau ?
Men samtidig vil i modvirke ting der kan sænke dette, og derved skabe flere jobs ?
Hvordan hænger det sammen ?
Jeg kunne forstå en sådan udmelding hvis det her var HK's Hjemmeside jeg befandt mig på eller 3F.. Men i En fagforening hvor største delen af medlemmer må antages at være rimeligt intelligente, og derved også ledelsen af prosa :)
Hvorfor så ikke lave nytænkning og slå et slag for at konkurrenceevnen skal øges, og et af de hurtigste parameter vi kan bruge der er løn tilbageholdenhed eller nedgang i løn.
udover det så glemmer i da at se på det store billed i danmark når man vil have længere dagpengeperioder uden at fortælle hvor pengene skal komme fra ?
Det er jo kejserens nye klær i har fået af regeringen, hvorfor råber i ikke op om det ??
Det en øgelse af de offentlige udgifter uden der kommer ekstra penge ind, hvordan hænger det sammen ?
7
01.11.12 | kl.14:05 | Niels Bertelsen
Det er PROSAs opgave at varetage medlemmernes interesser, og være med til at sikre bedst mulige vilkår for dem, uanset om de er i arbejde eller ledige. Det er ikke en opgave for os at sikre arbejdsgiverne lavere lønninger eller at være med til at gøre de ledige til løntrykkere. Idéen med dagpengesystemet er at sikre, at de ledige har et fornuftigt forsørgelsesgrundlag i de perioder, hvor der ikke er arbejde nok, ikke at forsyne arbejdsgiverne med billig arbejdskraft. Derfor arbejder vi fortsat med at forbedre vilkårene for de ledige, både hvad angår en forlængelse dagpengeperioden og en forkortelse af genoptjeningsperioden.
Med venlig hilsen
Niels Bertelsen
Formand
Hilsen
8
01.11.12 | kl.17:32 | Ronnie Gasseholm
Så Prosa mener ikke at deres opgave faktisk er at bevare jobbene i landet, men udelukkende sikre mest muligt til dem som har et arbejde, plus sørge for at dem der ikke har et arbejde skal have mest muligt også...
Niels, når du står i lidl og køber tysk mælk, eller generelt køber andre produkter produceret i udlandet frem for et dansk mærke, så håber jeg du vil tænke over hvad du skrev ovenover...Og så gå hen og tage det danske produkt...
Den dag fagforeninger indser at de skal samarbejde med erhversvvirksomheder om at forbedre konkurrencevilkår og dermed også øge antal af jobs istedet for at tvinge jobs ud af landet så vi kommet et godt stykke ud af denne krise...
9
06.11.12 | kl.12:36 | Niels
Som PROSAs formand skiver, er PROSA en fagforening, ikke en interesseorganisation for IT-arbejdsgiverne. Groft sagt går en fagforenings fornemste opgave ud på at monopolisere salget af arbejdskraft indenfor det fag, foreningen organiser og sælge denne arbejdskraft til højest mulig pris. Prisen består i en kombination realløn, forbedringer i arbejdsforhold og politisk indflydelse. Det er ikke fagforeningens rolle at deltage i løntrykkeri. I et politisk, men ikke økonomisk demokrati, sættes rammebetingelserne af det politiske system (regering og folketing) og af det økonomiske system (virksomhedsejerne) - hvor meget arbejdstagerne får ud af systemet afhænger af styrkeforholdet mellem dem og arbejdsgiverne. Løntibageholdenhed skal principielt modsvares af andre indrømmelser eller politisk og økonomisk indflydelse på rammebetingelserne. "Forbedrede konkurrencevilkår" er en eufemisme for løntrykkeri og forringede vilkår og sjovt nok er det i nedgangstider altid lønmodtagerne der skal udvise solidaritet og fleksibilitet, mens man sjældent ser bestyrelserne sætte sænke afkastet af investeringerne.
10
06.11.12 | kl.17:22 | Jesper Gødvad
Akutpakken er spin og hjælper ikke folk der ellers ’må gå fra hus og hjem’, som vi har hørt utallige gange.
Hvis akutpakken skulle hjælpe dem, skulle den målrettes folk med ejerboliger og vellønnede ægtefælder. Det er den ikke. For den store gruppe ledige, der selv finder arbejde ved udløb af dagpengeperioden, vil akutpakken være en bonus til deres private arbejdsgiver, men forestiller man sig seriøst arbejdsgivere ville ansætte en dårligere kvalificeret kandidat på baggrund af 25.000 kroners bonus under forudsætning af at personen er ansat efter et år? Ville Ronnie gøre det? Ville- og gør Prosa det?
For de kommunale arbejdsgivere er der dog en ekstra gevinst. Det skyldes refusionen for kontanthjælp er lav. Ved at ansætte egne udfaldstruede borgere sparer de dels overførselsindkomster i det år de ansætter, men derefter i yderligere 2 år da dagpengeretten er genoptjent. Vi kan få et skoleeksempel i kassetænkning ud af det her hvor man fyrer dagpengeberettigede som man erstatter med målgruppen.
Det er en dårlig forretning at ansætte nyuddannede, folk i starten af dagpengeperioden og folk der i forvejen er på kontanthjælp. Surt for dem – de har det åbenbart ikke slemt nok.
Akutpakken afsætter 332 millioner. Hvis vi fratrækker den annoncerede arbejdsgiverbonus og forventer de 12.500 arbejdsplader ligesom Statsministeren, så er der 20 millioner tilbage til administration, men dækker det mon forventningen hos A-kassernes Samvirke og kommunerne for at levere den intensiverede indsats? Når en særlig gruppe får adgang til akut-hjælp inden for 1 uge, en personlig jobformidler, 48 timers sagsbehandlingstid og anden særlig service – hvordan kan det så undgå at gå udover serviceniveauet for alle andre ledige? De må bare vente til deres situation er akut.
For a-kasser og jobcentre er akutpakken i virkeligheden en vækstpakke, der gør dem i stand til at ekspandere. For Enhedslisten, regeringen og fagbevægelsen er akutpakken en markedsføringspakke, der viser deres bekymring og handlekraft overfor ledighed, når man nu alligevel ikke vil rulle dagpengereformen tilbage. For arbejdsgiverne er akutpakken et samarbejde om at opdatere en jobdatabase og en bonus for at ansætte folk de alligevel havde ansat.
For ledige, der opfattes af ordningen, medfører akutpakken bedre service i a-kassen og håb efter lang tids ledighed. For de andre ledige, så mindskes deres jobmuligheder præcis med den fordel den første gruppe får, for fundamentalt er der ikke er et eneste nyt job i pakken – altså udover hos jobformidlerne.
11
06.11.12 | kl.23:53 | Hanne Lykke Jespersen
Jeg er enig med Jesper i, at akutpakke 2 (det lyder som om, det er den du mener) for en stor del er spin. Men det er helt og kun spin, når de partier, der er ansvarlige for en halvering af dagpengeperioden og fordobling af kravet til genoptjening af dagpengeretten, pludselig udviser stor omsorg for de arbejdsløse, som ikke står for at miste dagpengeretten.
Akutpakken er helt utilstrækkelig. Folketinget vedtog den skændige forringelse af dagpengesystemet i 2011. Efter et regeringsskift blev ikrafttrædelsen udskudt, men der blev ikke taget nogen initiativer for at alle de mennesker, som ville miste dagpengeretten, fik forbedret chancen for at få arbejde – og der blev ikke iværksat initiativer, som gav reel grund til at tro at beskæftigelsen ville ville øges nævneværdig. Når man overhovedet kan tale om akutpakker, skyldes det, at regeringen sad på hænderne, indtil der kun var meget lidt dagpengeret tilbage til rigtigt mange mennesker.
Det er rigtigt, at fagforeninger har sagt velkommen til begge akutpakker, selv om de åbenlyst er utilstrækkelige. Men du har ret i, at de giver bare en smule håb og de vil også skaffe nogle i job – ikke ukvalificerede mennesker, men mennesker som efter en lægenre periode med ledighed er kommet bag i køen.
Jeg kan oplyse dig om, at a-kasserne overhovedet ikke får adgang til midlerne fra nogen af akutpakkerne. Det er alene medlemmer af a-kasserne, der skal betale for indsatsen. Jeg er ikke som du forarget over, at der i akutpakke 1 lægges op til, at arbejdsløse, som risikerer snart at miste dagpengeretten, får en håndholdt indsats på jobcentrene. Jeg er til gengæld meget forarget over, at det på langt de fleste jobcentre ikke er det, de får.
Som fagforening har vi selvfølgelig en forpligtelse til at gøre, hvad vi kan for at undgå, at en stor gruppe medlemmer mister deres forsørgelsesgrundlag. Som samfund har vi en interesse i at fastholde deres kompetencer på arbejdsmarkedet og som lønmodtagere har vi en interesse i, at de ikke skal ud og være løntrykkere.
Og med det sidste kommer vi til, hvorfor borgerlige politikere vender sig mod akutpakken. Ikke fordi de – som os – finder den utilstrækkelig, men fordi de synes, at disse mennesker skal tvinges til at være løntrykkere. Deres omsorg for andre arbejdsløse er ganske enkelt udelukkende spin.
Det eneste anstændige er at sikre mange flere job eller i det mindste at sikre folk dagpenge indtil det er lykkedes.
12
07.11.12 | kl.10:05 | Ronnie Gasseholm
Hanne & Niels
Jeg har svært ved at forstå hvorfor i 2 ikke kan se fidusen i at man som fagforening engang imellem skal være med til teoretisk at holde lønnen nede da det jo forbedre konkurrence evnen, resultat heraf vil ALTID være flere jobs og derved lavere arbejdsløshed og bedre indtjenning i virksomhederne..
Nu kalder i det løntrykkeri som om det er noget fanden har skabt, Løntrykkeri hvad enten lønnen ryger op eller ned kan vel være dårligt for alle parter, det afhænger helt og holdent af den situation vi står i PT.
Nu kan jeg se CSC skal fyre 200 snart, dette skyldes vel sikkert igen at konkurrence evnen er gået helt af H til, dette skyldes hovedsageligt nok lønnen...
Det er vel bedre at have 2,5 % arbejdsløhed til 95% index løn end at have 10% arbejdsløhed til 100% index løn, eller er vi stoppe med at skulle være soldariske ? ;)
Hanne, du mener at de borgerlige giver en pind i hvordan det går de arbejdsløse ?
Hvor har du denne konklussion fra, at man ikke stemmer for en pakke som best case er RENT spin, spild af tid og offentlige midler (husk pengene skal komme et sted fra)
Hvorfor skal man stemme ja for noget der IKKE hjælper...
Udover det, er det ikke historisk bevist at hver gang dagpengeperioden ændres så ser det slemt ud i starten men når folk er ved at falde ud så ender det faktisk MEGET bedre end i fagforeninger råber op om det ender (tjeck divers rapporter om det)
Danmark er et af de lande med højeste lønninger i verden, hvis en fagforening ikke kan se det er stort problem når vores produktivitet samtidig ikke er en af de højeste så gør i da jeres medlemmer en bjørnetjeneste, da i jo som talsrør også bør have en interesse i at medlemmer kan se at det skal være en forretning for begge parter at drive virksomhed i danmark (arbejdsgiver & arbejdstager)
At i vil sætte dagpenge og akutpakker op det er jo det samme som at sige skatten skal hæves, pengene skal jo komme et sted fra.
Så er det Prosa officielle holdning at der skal skattestigninger til for at hjælpe de udfaldstruende(lad os nu se hvor mange det reelt er) plus at Prosa er Fortaler for RØD blok...
Det fair nok at en fagforening støtter en bestemt blok, men man bør nok melde det ud, især med tanke på at jeres medlemmer er dem der tjener mest i danmark og med GARANTI som helhed ikke støtter blå blok :)
En helt anden ting, kan vi ikke lave lidt afsnit i debatindlæg så det bliver lidt lettere at læse dem :)
13
09.11.12 | kl.13:47 | Jesper Svarre
Konkurrenceevnen er svær at diskutere uden at have sammenlignelige tal. Men Dansk Industri har valgt at tro på Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks 2012:
http://di.dk/globalisering/omglobaliseringsredegoerelsen/Pages/Danmarkskonkurrenceevne2012.aspx
I det index ligger Danmark nr. 8 i OECD. Schweiz, som har verdens højeste lønninger, ligger i øvrigt nr. 1. Tyskland, hvor der er enorme forskelle på lønningerne fra top til bund og hvor de lavestlønnede går under betegnelsen "arbejdende fattige", ligger kun på en 19. plads. Det er altså meget svært at se en direkte sammenhæng mellem lønniveauer og konkurrenceevne.
Ronnie påstår også at konkurrenceevnen "er gået helt af H til". Til det må det nævnes, at konkurrenceevnen ifølge ovennævnte undersøgelse faktisk er gået op på det seneste. Og i løbet af de sidste 8 år har den ikke ændret sig nævneværdigt, om end der har været fluktuationer indenfor de enkelte måleområder. Se tallene her:
http://di.dk/globalisering/omglobaliseringsredegoerelsen/Pages/UdviklingeniDanmarkskonkurrenceevne.aspx
Jeg siger ikke dermed, at lønningerne er ligegyldige for konkurrenceevnen, men som det fremgår er de altså på ingen måde afgørende. Der er rigtigt mange andre forhold, der gør sig gældende.
14
12.11.12 | kl.10:51 | Ronnie Gasseholm
Jesper.
Nu vælger du jo bare at tage konklussion ud far vi ligger nr. 8
Men du glemte lige at omtale delkonklussionen som er "Men når man dykker ned i de enkelte områder og benchmarks, så står det klart, at der er flere steder, hvor der er plads til kraftige forbedringer. "
Hvilket jo tydeligt viser at der er behov for forbedringer..
hvis du kigger videre i den så vil du nok få et chok når du ser de 5 dårligste placeringer vi har, kan desvære ikke copy/paste derfra men du kan finde det inde på det link du selv gav.
Hvis du følger med i hvad jeg prøver at komme med i budskab så er det jo at vi nogle steder sagtens kan følge med i konkurrencen, men på utroligt mange steder ikke kan.
Her taler jeg om jobs hvor folk let kan erstattes, og disse findes også inden for vores felt, så med mindre vi uddanner ALLE i landet megahøjt så bør vi acceptere at der kan være lave lønninger også i et land som danmark.
Fagforeninger har i mange år bare sagt MERE MERE MERE, og de eneste til at betale prisen er de ansatte i den sidste ende fordi disse ikke kan/vil sætte sig ind i tingene på langt sigt og derfor lægger deres lid til at fagforeningen har styr på det...
Ville være rart hvis man for en gangs skyld så en fagforenning have nosser nok til at melde ud at vi i danmark er gået for langt med medarbejder omkostninger kontra de lande vi konkurrere mod, for inderst inde ved de det godt, men det giver jo ikke mange stemmer at melde det ud :)
SAS er et rigtigt godt eksempel, et tidligere sundt selskab som gennem tiderne i opgang er blevet trynet af fagfoeninger og nu er konkurstruet...
Og hvad sker der nu, fagforeningerne er smidt på portet og kan INTET køre da alternativ er konkurs...
15
12.11.12 | kl.13:06 | Jesper Svarre
Summa summarum:
- Danmark ligger nr. 8 på listen - delkonklusioner eller ej.
- Vores konkurrenceevne er blevet forbedret på det seneste - ikke forværret.
- Vi har en relativt en lav arbejdsløshed generelt og så sandelig også indenfor vores eget område (selvom vi alle gerne så den var endnu mindre).
- Der er intet i statistikken der peger på, at lave mindste- og eller generelle lønningsniveauer har afgørende betydning for konkurrenceevnen alene.
- Du har ret i, at vi kunne ligge bedre.
16
12.11.12 | kl.13:08 | Ronnie Gasseholm
Jesper du er godt klar over at selv prosa mener vores konkurrenceevne er blevet dårligere ik ?
Lavere lønninger + lavere skat vil betyde bedre konkurrenceevne, især på de manuelle arbejdspladser som der altid vil være behov for..
17
12.11.12 | kl.14:58 | Jesper Svarre
Jeg er helt enig med dig i det sidste, Ronnie. Alt andet lige.
Ingen tvivl om det.
Jeg ved til gengæld ærligt talt ikke, hvad PROSA mener om vores konkurrenceevne.
(Jeg skal lige for en god ordens skyld nævne, at jeg poster her som privatperson selvom jeg er ansat i PROSA. Hvis jeg poster som PROSA, skriver jeg min titel)
18
12.11.12 | kl.15:03 | Ronnie Gasseholm
Jesper..
Går altid ud fra at hvis man poster som prosa at man så skriver det, men at alt andet er private holdninger hvilket jo er sundt hvis man komme ud med det selvom de måske ikke altid følger Prosa retninsglinier...
Læs den nyeste artikel her på siden så vil du se prosa holdning..
19
13.11.12 | kl.00:38 | Jesper Gødvad
Hej Jesper
Tak for link - det er spændende. Jeg synes ikke jeg kunne genkende virkeligheden i tallene. Den 8. plads du henviser til i 'konkurrenceevne' er en måling af 6 områder med ialt 92 indikatorer (målepunkter).
Scoringen i de enkelte indikatorer virker realistisk, men jeg er uenig i målepunkternes relevans/vægtning, selvom man naturligvis kan/bør se på flere ting. Generelt scorer Danmark godt på nogle eksisterende forhold (eksisterende eksport, eksisterende gæld, lav korruption) men ligger helt i bund på de fremtidsrettede indikatorer (vækst).
Jeg gik igang med at gennemgå punkter her, men syntes det blev for langt. Eksempelvis scorer Danmark næstsidst på (faktisk) 'iværksætteraktivitet' men højt på 'barrierer for iværksætteraktivitet' og 'opstartsdage for ny virksomhed' og 'afvikling af virksomhed'. Disse resultater ender så med at give et godt samlet resultat for ivæksætteri, fordi det teoretisk set KUNNE være sådan men altså ikke ER det?! Hmm...
Samtlige af de politiske tiltag siden 2010, som Prosa har kritiseret, vurderes målingen som en forbedring af konkurrenceevnen og scoringen havde været lavere uden de reformer der er gennemført. Det er over hele linjen.
Ronnie skriver om lønninger. Du henviser til Schweiz. Det væsentlige er naturligvis løn i forholdet til produktion, hvilket jeg går ud fra i begge mener.
Vækst i arbejdsproduktivitet (27. plads) (negativ vækst)
Arbejdsomkostninger pr. time/industriarbejdere 2010 (27)
Årlig vækst i løn pr. produktion (21)
Arbejdstid pr. person i beskæftigelse (28)
Økonomisk incitament til at arbejde 2009 (24)
I den anden retning tæller mobiliteten, høj erhvervsfrekvens for kvinder og flexicurity.
Jeg synes det er meget spændende at læse de enkelte indikatorer, men konklusionen kan jeg slet ikke genkende.
En god debat på hjemmesiden
For at sikre en god og sober debat på hjemmesiden, har vi nogle helt simple regler.
Du må ikke poste ulovligt, stødende, anonymiseret, reklamerende, repeterende, irrelevant, skadeligt eller på anden måde upassende materiale.
PROSA overvåger ikke aktivt alle dele af prosa.dk, men vi forbeholder os enhver ret, ikke pligt, til at fjerne eller censurere materiale. Endvidere forbeholder vi os ret til at udelukke brugere permanent eller midlertidigt ved brud på disse retningslinier.
Du må ikke poste ved hjælp af automatiserede programmer (robots) eller lignende.
Hvis du støder på materiale, der ikke overholder ovenstående retningslinier, kan du gøre PROSA opmærksom på det, ved at sende en mail til webmaster@prosa.dk med tydelig angivelse af
1. Hvilken kommentar, der er tale om.
2. Hvori du mener, bruddet på retningslinierne består
1
25.10.12 | kl.17:02 | Ronnie Gasseholm
Hvorfor ikke kalde en spade for en spade...
Dette her tiltag vil da OVERHOVEDET ikke hjælpe jeres medlemmer, det der skal redde jeres medlemmer(såfremt der reelt er et problem) er at disse medlemmer videruddannes og selv føre sig up2date på deres viden i deres arbejdsløshedsperiode...
At gå ud og give tilskud til at favorisere visse arbejdsløse frem for andre er da at stille nogle bedre end andre og dybt uretfærdigt.
Men igen jeg vil godt sætte nogle gode flasker vin på højkant på at der ikke er så meget som 1 af jeres medlemmer der får nytte af denne pakke, i forhold til IT jobs...