Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

12.05.10   |   kl. 11:37   |   Aktuelt

Ny VLC på steroider

Den populæreste open source-medieafspiller VLC udnytter kræfterne fra moderne gpu'er og understøtter mange flere formater i sin nyeste version.

En ny forudgave med versionsnummeret 1.1.0 af den meget udbredte VLC-medieafspiller er frigivet af det franske udviklerteam. Brugere af VLC anbefaler open source-programmet på grund af understøttelsen af mange formater og den forholdsvis gode udnyttelse af pc'ers hardwareressourcer, som eksempelvis gør det muligt at afspille videoer uden hak og ryk på hardware, som andre medieafspillere som eksempelvis Microsofts ikke kan fremlokke samme ydelse fra.

Hovednyheden i forudgaven af VLC 1.1.0 er bedre udnyttelse af de nye højpotente gpu'er, som typisk sidder på grafikkortet i gamer-pc'er til dekodningsprocessen. Udnyttelsen af gpu'ens kræfter betyder, at selve cpu'en ikke belastes af videodekodning.

Udviklerne udnytter kræfterne i grafikprocessoren ved at benytte en række accelerationsstandarder. Under Windows handler det om understøttelse af DXVA2, under Linux satser udviklerne på VAAPI, og for embeddede Linux-systemer skal Khronos' OpenMax IL sørge for dekodning af video. Ud over optimeringen til moderne gpu'er understøtter den nye version også en række nye formater og codecs. Det drejer sig blandt andet om ATRAC, AMR, DVD-Audio, ADPCM i FLV-videoer, MIDI-data under Windows, 7.1-lydunderstøttelse under både Vorbis og FLAC. Som et ekstra krydderi er det nu også muligt at gengive undertekster fra Blueray-dumps i formaterne PGS og DVB-HD.

Mere om produktet og download via prosa.dk/link/389.

PRINT

Kommentarer

1

17.05.10   |   kl.14:13   |   Christian >Fischer

Spændende tendens at de "små" afspillere nu også begynder at benytte de ekstra kræfter der er til rådighed. Generelt synes jeg CUDA instruktionssættet er en interessant retning.
De nye formater tyder på understøttelse af flere eksterne medier, hvilket vel er meget godt, hvis man ejer disse.

Jeg kan kun anbefale afspilleren, har aldrig haft en dårlig oplevelse med den.

God tone i debatten

Deltag i debatten

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse

Relevante links

 

Skrevet af:

Kurt Westh Nielsen

Kurt Westh Nielsen

Kommenter artiklen

 

Relaterede artikler