Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

Sorter efter emne

21.11.08   |   kl. 16:36   |   Aktuelt

Nyt forskningscenter i design af it-systemer

Tre universiteter går sammen om et nyt forskningscenter i modellering af it, der skal lave grundforskning i, hvordan it-systemer fungerer sammen med omgivelserne.

Ville det ikke være rart at finde ud af, om ens program virker, før man har skrevet det?
 
Det er formålet med et nyt forskningscenter i modellering af informationsteknologi, der er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og IT-Universitetet. MT-LAB, som det hedder, skal lave grundforskning i, hvordan man designer it-systemer, så de fungerer sammen med omgivelserne, når de bliver implementeret ude i virkeligheden.
 
Som et eksempel nævner den nyudnævnte centerleder for MT-LAB, Flemming Nielson, butikkernes problemer med at tage de nye chipdankort i brug.
 
- Da man tog chipdankortet i brug, gik der ikke lang tid før alle forretningerne havde tapet maskinerne over, fordi det tog for lang tid for det nye system at gennemføre betalingerne. Det er et eksempel på udviklingen af et system, der ikke er tilpasset ventetiden og ikke tænkt igennem designmæssigt, siger Flemming Nielson.

- Et af målene med vores research er at udvikle modeller, der allerede i første omgang kan se, om systemers responstider vil leve op til forventningerne. Vi vil gerne kunne fange problemerne meget tidligt i designfasen.

Udvikle værktøjer

I første omgang skal forskerne udvikle og tage de værktøjer, der findes på området, i brug, og senere vil de gå videre med egentlige casestudies.
 
Det er for eksempel et stykke software som Prism, der beskriver systemer og udregner sandsynligheden for, hvor lang tid de enkelte aktioner i systemet vil tage.
 
Villum Kann Rasmussen Fonden har støttet MT-LAB med 25 millioner kroner og der er foreløbigt 10 forskere tilknyttet centeret.

PRINT

Kommentarer

Der er endnu ikke skrevet kommentarer til artiklen

God tone i debatten

Deltag i debatten

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse

Relevante links