24.03.09 | kl. 09:34 | Aktuelt
Oslo kombinerer modellering og kodning
Oslo består af tre dele: Quadrant: Et visuelt modelleringsværktøj. M: et sprog til at definere domænespecifikke sprog. Repository:SQL Server, hvor modeller gemmes.
I slutningen af sidste år gav Microsoft sit bud på, hvordan man kan forbinde modellering og kodning i ét program. Det skete med en preview-version af modelleringsværktøjet Oslo. Men hvordan adskiller Oslo sig fra tidligere tiders modelleringsværktøjer, og kan Oslo indfri nogle af løfterne?
Udviklere foretrækker tekst
Mange udviklere har et lidt anstrengt forhold til modelbaseret udvikling. Det er Steven Martin, produktchef for Oslo i Microsofts Connected Systems Division, udmærket klar over.
– Mange udviklere siger noget i retning af ”modellering er ikke noget for mig, forretningsfolk og arkitekter kan beholde deres diagrammer. Jeg skriver kode og befinder mig bedst i en teksteditor”, siger Steven Martin.
Med Oslo håber Microsoft at nedbryde noget af den silotankegang. Barriererne mellem modellering og kodning er kunstige, mener de.
– Modellering og kodning er ikke gensidigt udelukkende, i virkeligheden er de tæt forbundne, siger Steven Martin.
Oslo består nemlig både af en grafisk del, Quadrant, som kan bruges til traditionel modellering, og sproget M, der gør det muligt at opbygge domænespecifikke sprog. I modsætning til generelle programmeringssprog som C, Java og C# anvendes domænespecifikke sprog til at beskrive og programmere inden for et bestemt område. Eksempelvis er makroer og formler i regneark et eksempel på et domænespecifikt sprog. Ved hjælp af M får udviklere mulighed for at definere deres egne domænespecifikke sprog.
– Hovedparten af udviklere foretrækker at arbejde i et tekstbaseret udviklingsmiljø.
Derfor har vi brugt tid på at udvikle M, der gør det muligt at opbygge modeller og DSL’er (domænespecifikke sprog, red.) i et tekstorienteret miljø uden brug af bokse og linjer, forklarer Steven Martin.
Øjeblikkelig synkronisering
Der er dog også mulighed for at anvende bokse og linjer, hvis man ønsker det. Det sker ved hjælp af det grafiske værktøj Quadrant.
– Der er udviklere, der foretrækker grafiske værktøjer. De kan anvende Quadrant. Det er mere end blot bokse og linjer. Hvis jeg eksempelvis vil definere et schema for en database, så kan jeg gøre det i Quadrant, fortæller Steven Martin.
M og Quadrant bindes sammen af et repository, hvor modellerne gemmes. Til forskel fra tidligere tiders modelbaserede udviklingsværktøjer vil der ikke være nogen synkroniseringsproblemer mellem forskellige elementer i modellen.
– Hvis jeg laver en ændring i M til en model, afspejles det øjeblikkeligt i det grafiske værktøj. Værktøjerne afspejler, hvad der ligger i repositoriet, forklarer Steven Martin.
Hvorfor Oslo?
Oslo blev præsenteret i forbindelse med Microsofts udviklerkonference Professional Developers Conference (PDC) i slutningen af oktober. Versionen, der blev præsenteret på konferencen var et teknisk preview, så der kan komme ændringer i de eksempler, som vises her på siden. I starten af 2009 forventer Microsoft at give mere information om, hvornår Oslo, som vil blive integreret med Visual Studio, er endelig klar. Microsoft har sat ambitiøse mål for Oslo. Douglas Purdy, Product Manager hos Microsoft, beskriver det således:
– Vi har et internt mål, som vi kalder faktor 10. Oslo vil blive målt på, om en udvikler bliver 10 gange mere effektiv med Oslo end med eksisterende værktøjer.
Drømmen om hurtig vej til kodning
Igennem årtier har udviklingsindustrien været på jagt efter en ”silver bullet”, der kan gøre udviklere mere produktive og eliminere afstanden mellem slutbrugernes verden og systemudviklernes kodeverden. Hvis slutbrugerne kan være med til at kode it-systemet, vil misforståelser kunne undgås og udviklingstiden blive minimeret.
Da COBOL (Common Business-Oriented Language) eksempelvis blev lanceret i starten af 1960’erne, blev det fremhævet, at den engelsklignende syntaks gjorde det muligt for forretningsfolk at være med til at skrive programmer. Siden hen var CASE (Computer Aided Software Engineering)-værktøjerne i starten af 1990’erne med til at skabe forventninger om en strømlinet udviklingsproces med automatisk kodegenerering fra forretningsorienterede diagrammer.
COBOL fik enorm betydning for udviklingen af forretningsapplikationer, men det var udviklere – ikke forretningsfolk – der skrev de mange forretningssapplikationer. Heller ikke CASE-værktøjerne fik forretningsfolkene til at overtage systemudviklingen, og CASE-værktøjernes automatiske kodegenerering fik heller ikke sat udviklerproduktiviteten i vejret.
|
PRINT
