Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

Sorter efter emne

14.05.10   |   kl. 07:25   |   A-kasse, Aktuelt, Prosabladet

Pas på feriedagpengene

Den 30. april 2010 sluttede dette ferieår. Har du i 2009 både været i arbejde og været ledig, har du både optjent ferie hos arbejdsgiver og feriedagpenge i a-kassen, og dem skal der søges om senest 31. maj.

Ifølge Ferieloven har du har ret til 25 dages ferie pr. ferieår.
Men det er ikke sikkert, at du har økonomisk dækning til 25 feriedage.

Feriepenge fra arbejdsgiver

Du optjener 2,08 dages betalt ferie per måned, du er ansat i et ordinært ansættelsesforhold. Bliver du opsagt midt i et ferieår, indbetaler din arbejdsgiver til Feriekonto, som herefter udbetaler feriepenge til dig, når du skal holde ferie.
 

Feriedagpenge fra a-kassen

Optjeningen af feriedagpengene foregår på en lidt anden måde. Det er nemlig ikke afgørende, hvor længe du har modtaget dagpenge. Feriedagpengene beregnes ud fra de ydelser, du rent faktisk har fået i optjeningsåret.  
Da feriepengene opgøres på baggrund af tid, og feriedagpengene opgøres på baggrund af ydelsernes størrelse, kan du sagtens risikere, at de to beregninger ikke giver økonomisk dækning til 25 dage i alt, selvom du har enten har modtaget dagpenge og eller været i arbejde hele året.

Feriedagpenge til nyuddannede

Som dimittend har du som udgangspunkt enten 5,10 eller 15 dage med feriedagpenge. Dette antal dage reduceres dog, hvis du har arbejdet i optjeningsåret. Reduktionen sker ikke med det antal dage, du rent faktisk har optjent hos din arbejdsgiver, men med de timer, du har arbejdet. Dine arbejdstimer ganges med en forud fastsat faktor (0,018), resultatet svarer til det antal dage, du har fra en arbejdsgiver. Differencen mellem dine retmæssige dage og dine optjente dage kan du få udbetalt i a-kassen, når du holder ferie.

Melde ferie

Hvis du er ledig, når du skal holde ferie, skal du huske at melde din ferie til jobcentret senest 14 dage før den første feriedag. Vi skal også have besked senest på din første feriedag.  

Sådan gør du

Som ledig skal du indsende feriekort fra Feriekonto til a-kassen. Så attesterer vi og videresender til Feriekonto.
Hvis du ansøger om feriedagpenge, skal du indsende en blanket AR 258 til a-kassen. Som dimittend skal du benytte AR 257. Feriedagpengesatsen knytter sig til den senest beregnede dagpengesats. Blanketterne finder du på vores hjemmeside under A-kassen.

Du mister retten til feriedagpenge

Hvis du ikke har ansøgt om feriedagpenge for ferieåret 2009 inden den 31. maj 2010, mister du retten til feriedagpengene.



PRINT

Kommentarer

1

17.05.10   |   kl.13:01   |   Henrik Døcker

Hej.
Jeg forstår ikke sammenhængen i denne artikel.
Det er ferieåret 2009/2010, der sluttede 30.4.2010. Ferien i det ferieår er da optjent i 2008, mig bekendt
Da jeg har både har været i job og været ledig i 2009, har jeg i 2009 optjent både feriepenge og ret til feriedagpenge - men det er vel til udbetaling i ferieåret 2010/2011. Hvorfor skal der søges om disse feriedagpenge inden 31. maj 2010 ?

2

17.05.10   |   kl.13:55   |   Ole Højbo Andersen

Hej Henrik,
Jeg forstå godt din undren - der har desværre indsneget sig en fejl i artiklen. I brødteksten skulle der have stået 2008 i stedet for 2009. Pointen er, at du skal søge om feriedagpenge for ferieåret 2009/2010 senest den 31. maj 2010.

God tone i debatten

Deltag i debatten

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse

Relevante links

 

Skrevet af:

Ole Højbo Andersen

Ole Højbo Andersen

Jurist i a-kassen

Kommenter artiklen