2
30.06.09 | kl.23:21 | Normann Aa. Nielsen
Jeg ved ikke hvor gammel Thomas Kølle er, men jeg er ikke sikker på, at han var specielt meget med i PROSA i '80erne. Det var jeg til gengæld, og forholdsvis aktiv. Jeg har været med på flere arrangementer på Tidens Højskole, og kan godt huske den store figur af Lenin. Til gengæld kan jeg ikke huske at nogen fra skolens folk overhovedet kontaktede os - til trods for, at det var hovedbestyrelsen, jeg taler om, som holdt møder. Man må vel forvente, at en suspekt nidding som ville gå efter IT-hemmeligheder og indflydelse ville gå efter PROSA's ledelse - men jeg så aldrig nogen.
Det er sandt, at PROSA i '80erne var mere udfarende på venstrefløjen end de er i dag. Det har vist noget med tidsånden at gøre. Der var en del, der var VS'ere, DKPML, SAP, KAP, SF og - Gud bevare dem - socialdemokrater (!), og de havde travlt med at bringe meninger til torvs, men da resten af samfundet gjorde det samme i de år, kan jeg ikke erindre at det så specielt anderledes ud. Måske fordi jeg kom fra universitetsmiljøet OG fra en pædagogfamilie... Uanset hvad, og uanset om det var rigtigt eller ej, så betragtede de fleste fra venstrefløjen det som givet, at PET overvågede dem. Det var nærmest et adelsmærke - venstrefløjens kendetegn var at blive overvåget. Det var ikke nogen af os den gang, som ikke kendte eller ikke havde hørt om nogen, som blev overvåget af PET. Personligt kendte jeg Arne Herløv Petersen som blev endevendt af PET. Og der var i det mindste en studiekammerat, som blev ansat af FET.
Som nævnt så vi det som spændende. Historien viser, at nogle fjolser på venstrefløjen (bl.a. Gert Petersen) sendte oplysninger til Sovjet eller tilhørende satteliter, så historien fortæller os, at der var en reel grund til at PET havde interesse i venstrefløjen. Mankan sige, at PROSA i sig selv ikke var værd at kontrollere, men mange af de folk, der var medlem af PROSA eller i nærheden af PROSA var i den grad værd at undersøge. På den måde har Thomas Kølle ret. Og Niels Bertelsen tager fejl, når han siger at vi ikke kunne lamme samfundet. Vi valgte i 1987 at blokere statens indtægter og ikke dens udgifter. Vi kunne have valgt en langt mere dramatisk blokering. Og vi sad på meget vigtige områder, så vi kunne - hvis det var aktuelt - i princippet have stoppet hele statens EDB drift.
Når det alligevel ikke ville kunne ske skyldes een vigtig ting: Selv om PROSA har sympatier på venstrefløjen, så er PROSA's medlemmer ikke det samme som venstrefløjen, og hovedbestyrelsen ville aldrig kunne føre et dekret igennem, da hovedbestyrelsen ikke er det samme som f.eks. centralkomiteen hos SAP og KAP.
3
06.07.09 | kl.14:03 | Ditlev V. Petersen
Så var det måske rimeligt nok, at Kommunedatas direktør i Århus i 1994 satte mig på den officielle dødsliste som nummer to. For jeg havde da også strejket. PET og omtalte direktør havde og formodentlig har en fuldstændig syg holdning til fagforeninger.
4
06.07.09 | kl.19:42 | Normann Aa. Nielsen
He, det tager ikke mange sekunder på google i dag for at se hvor dine sympatier ligger :-) Støtte til PFLP ? Det er jo terrorrist-organisationer... Så alene dit navn støtter mine synspunkter her :-)
5
06.07.09 | kl.22:58 | Ditlev V. Petersen
Ja, jeg skulle nok have udeladt det V fra mellemnavnet :-) PET er næsten blevet forældet i dag. Det er nu ikke noget, jeg skammer mig over, hverken det ene, det andet eller det tredje. Det er ikke forbudt at strejke, HK gjorde det også, men blev vist ikke overvåget. Men det er da forbudt at støtte PFLP. Og at støtte irakiske flygtninge. Det var bare ikke det, som PROSA blev overvåget for. Det var for noget så mærkeligt, som at slås for medlemmernes interesser. Uanset hvad (næsten!), så har PET altid været at finde på mine modstanderes side. Det hedder klassekamp.
En god debat på hjemmesiden
For at sikre en god og sober debat på hjemmesiden, har vi nogle helt simple regler.
Du må ikke poste ulovligt, stødende, anonymiseret, reklamerende, repeterende, irrelevant, skadeligt eller på anden måde upassende materiale.
PROSA overvåger ikke aktivt alle dele af prosa.dk, men vi forbeholder os enhver ret, ikke pligt, til at fjerne eller censurere materiale. Endvidere forbeholder vi os ret til at udelukke brugere permanent eller midlertidigt ved brud på disse retningslinier.
Du må ikke poste ved hjælp af automatiserede programmer (robots) eller lignende.
Hvis du støder på materiale, der ikke overholder ovenstående retningslinier, kan du gøre PROSA opmærksom på det, ved at sende en mail til webmaster@prosa.dk med tydelig angivelse af
1. Hvilken kommentar, der er tale om.
2. Hvori du mener, bruddet på retningslinierne består













1
27.06.09 | kl.22:10 | Thomas Kølle
Jeg tror det er rigtigt set at Prosa var værd at undersøge i 80erne. Jeg har en stor tillid til den danske efterretningstjeneste. Der er ikke nogen der bliver slæbt ned i en kælder og banket her. Jeg forventer de også, den dag i dag, vælger at gøre et godt arbejde ved at holde øje med ekstreme grupper.
Det som Prosa i øjeblikket gør opmærksom på med systematisk overvågning af alle er jeg dog enig med formanden om er en farlig drejning.