Der er endnu ikke skrevet kommentarer til artiklen
22.05.09 | kl. 08:06 | PROSA mener
Privatlivets ufred
Privatlivets fred og retssikkerhed er nøglebegreber, som vores demokratiske samfund er bygget på. Disse begreber er sat under voldsomt pres på grund af den øgede overvågning, der er sket gennem dette årti.
Med bekæmpelsen af terror og organiseret kriminalitet som undskyldning har Folketinget vedtaget love og regler, som betyder, at alle borgere registreres i så høj grad, at det er blevet et demokratisk problem. Både mobiltelefoni, e-mailkorrespondance og internettrafik bliver i dag overvåget og registreret, og politiet har fået nemmere adgang til at se på data og til at udvide overvågningen af mistænkte personer eller personer, som har været i kontakt med mistænkte personer. Med den omfattende telelogning følger også en glidebane, hvor borgernes ret til et digitalt privatliv hele tiden udfordres.
I øjeblikket arbejdes der på at udvide terrorbekæmpelseslovene til også at omfatte personfarlig kriminalitet. Herved er regeringen og Folketinget inde på en glidebane, hvor de omfattende overvågningsregler stille og roligt udvides til at omfatte flere og flere former for kriminalitet. Under dække af at bevare demokratiet risikerer vi stille og roligt at afskaffe det.
Vi ved fra tidligere samfundsformer, hvor overvågning, registrering og mistænkeliggørelse har været bærende elementer, hvor galt det kan gå, og hvor ufrit samfundet kan blive med den slags love og regler.
Det er ikke en udvikling, PROSA ser som ønskværdig, og jeg synes, det er vigtigt, at vi fortsat diskuterer og problematiserer, hvor langt vi skal gå for at beskytte demokratiet. PROSA og vores medlemmer ved jo om nogen, hvad elektroniske informationer kan bruges og misbruges til, og jo flere oplysninger der registreres, jo større er risikoen for, at privatlivets fred bliver til ufred. Det er i øvrigt også os, der skal udvikle og administrere systemerne, så er det vel også passende, at vi bidrager til risikovurderingen.
Derfor er det vigtigt, at vi debatterer emnet, og at vi breder det ud til en folkelig debat om, hvor grænserne bør gå. Selvom overvågning også kan anskues på andre måder, som du kan læse i dette blad, er det vigtigt, at vi forholder os til den samfundsskabte overvågning. For at holde gang i debatten både holder og deltager PROSA i arrangementer om overvågning, og jeg vil opfordre alle til at deltage i debatten og herigennem være med til at påvirke udviklingen.










