23.10.12   |   kl. 08:54   |   Aktuelt, PROSA internt, Prosabladet

PROSA-debatten er død

25.10.2012: Nedenstående debatindlæg af Jesper Gødvad er også at læse i Prosabladets papirudgave, november 2012. Ved en redaktionel fejl er papirudgaven desværre en ældre version, som ved en produktionsfejl er blevet trykt i stedet for nedenstående, korrekte udgave. Prosabladets redaktion beklager fejlen.

DEBATINDLÆG
PROSA-debatten er død
I modsætning til andre forbund har man i PROSA valgt at placere det politiske ansvar for medlemsbladet hos et kongresvalgt redaktionsudvalg. Bladet er således ikke ledelsens talerør, som i andre fagforbund, men har en selvstændig debatskabende og informativ opgave over for medlemmerne.

Formålet og rammerne er beskrevet i bladets kommissorium, der ligeledes vedtages på kongressen, kaldet Delegeretforsamlingen.

Men det nuværende redaktionsudvalg har i fællesskab med PROSAs valgte svigtet denne opgave, og bladet er en skygge af de formål og hensigter, kommissoriet beskriver.

Det handler ikke om flot layout eller mangel på relevante it-faglige artikler – her er bladet blevet bedre – men om at sikre en dynamik, der udvikler foreningen ved at stille spørgsmål til det bestående og følge op på beslutninger. Den debat er død.

Eksempelvis har Prosabladet til opgave at bringe indhold fra de tre valgte forbundssekretærer. Med undtagelse af september-nummeret, så har jeg kun fundet en enkelt kommentar i Prosabladet i hele 2012, vel at mærke i januar-nummeret. I 2008 skrev den nuværende formand i sit opstillingsgrundlag, at forbundssekretærernes rolle i foreningen fortsat skulle være til debat, så der har været opbakning derfra. I september-nummeret er situationen den omvendte, idet valgte lønnede, der selv skal vælges, udtaler sig om, hvem der bør opstille som formand.

Et andet eksempel er den dyreste konflikt i Prosa historie, der endte med, at PROSA tabte sine to store overenskomster. Efterspillet blev dækket overfladisk i form af en kommentar fra en arbejdsmarkedsforsker, men nogen dækning af den efterfølgende evalueringsrapport og refleksioner er læserne blevet forskånet for. Et enkelt medlem, der står for samtlige medlemsindlæg, har skrevet et debatoplæg, der ikke er blevet fulgt op. Konflikten har medført afskedigelser i PROSA, og både Aarhus- og Odense-kontorerne er sat til salg. Det kunne man godt have skrevet en artikel om.

Det er ikke lykkedes mig at finde en eneste historie fra Hovedbestyrelsen i Prosabladet eller et eneste debatindlæg/kommentar fra et menigt hovedbestyrelsesmedlem på prosa.dk. Ligeledes har jeg ikke fundet nogen dækning af, hvad de HB-nedsatte udvalg eller lokalafdelinger foretager sig. Det kan jeg naturligvis have overset, men stofområdet er en del af bladets kommissorium.

Strukturdebatten er også forsvundet, og det virker, som om man internt har besluttet, at hverken den vedtægtsmæssige eller reelle struktur kan moderniseres, selvom de begge er utidssvarende og forskellige. Det låser en forening.

Prosa.dk er formelt ikke længere redaktionsudvalgets ansvar, men når man ikke længere kan skelne PROSAs holdninger fra Enhedslistens, bør det dækkes kritisk af bladet. Ligeledes når ansatte skriver partiske indlæg i en politisk debat, og det ikke fremgår for læseren, i hvilken egenskab de udtaler sig.

Den manglende debat understøtter en kultur, hvor beslutninger i højere grad træffes ud fra personlige politiske overbevisninger frem for fagpolitiske holdninger til gavn for it-faget og medlemmerne. Aktuelt ses en lignende situation i Socialrådgiverforeningen.

Prosabladet er det eneste organ, der kan holde medlemmer orienteret og klæde dem på til Delegeretforsamling, hvor de blandt andet skal vælge lønnede personer og muligvis vil opstille selv. Når valgte derfor ikke selv sætter en dagsorden i Prosabladet, bør redaktionsudvalget gøre det af egen drift, og de nuværende medlemmer har haft såvel viden som tyngde til at gøre det.
Jeg vil på den baggrund opfordre redaktionsudvalget og foreningen samt de valgte til at overveje, hvilken vej man vil gå, for der er stor forskel på holdning og handling. Enten bør man tage konsekvensen af den eksisterende situation, hvorved man kan nedlægge redaktionsudvalget, eller opdatere kommissoriet, eller man kan leve op til den målsætning, som kommissoriet beskriver, og tage de tæsk, der følger med.

Jesper Gødvad
Forhenværende redaktionsformand

PRINT