Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

Sorter efter emne

A-kassen

(118)

Andet

(57)

Android

(13)

Bagsiden

(20)

Big data

(1)

Chile

(5)

CSC-konflikt

(105)

CSC-sagen

(7)

DF2012

(9)

Diverse

(47)

Hackere

(8)

Hardware

(148)

HTML5

(8)

Internet

(315)

IT-politik

(144)

Jobkort

(24)

Klausuler

(18)

Løn

(47)

Mainframe

(4)

Museskader

(18)

Nyt job

(22)

Open Source

(172)

Ophavsret

(60)

Prosabladet

(725)

PROsit

(13)

Senior

(19)

Seniorjob

(1)

Software

(215)

Studerende

(29)

Uddannelse

(143)

Wikileaks

(7)

Skjul

30.05.12   |   kl. 09:13   |   PROSA mener, Aktuelt

PROSA: Færre helligdage løser ingen problemer

Regeringen arbejder med et forslag om at øge arbejdsudbuddet ved at fjerne to helligdage. Logikken er så, at den øgede arbejdstid vil være med til at fjerne en kommende og problematisk mangel på arbejdskraft. Men forslagets logik halter afgørende på flere punkter.

Først og fremmest har vi en høj ledighed i øjeblikket, og indtil videre har alle prognoser taget fejl med hensyn til, hvor mange mennesker og hvilke kompetencer der i virkeligheden er brug for.

Dernæst vil forslaget ramme skævt.  De timelønnede vil få en øget arbejdstid, men også en øget løn, mens månedslønnede alene vil opleve en højere arbejdstid. Særligt på områder uden overenskomst vil forslaget være problematisk, da ansatte vil få den øgede arbejdstid gennem en lovændring, mens eventuelle kompensationer formentlig vil foregå gennem overenskomstforhandlingerne.

Derfor PROSA mener ikke, at afskaffelsen af to helligdage vil løse nogle problemer. Forslaget vil tværtimod øge ledigheden, skabe større uligheder på arbejdsmarkedet og medføre et øget krav om lønkompensation, som fjerner effekten af den øgede arbejdstid.

 

PRINT

Kommentarer

1

16.05.12   |   kl.15:19   |   Jakob

Dette bør råbes ud fra hustagene! Go PROSA!

2

17.05.12   |   kl.08:10   |   Michael

Klikkede netop ind på Prosa.dk, for at finde ud af hvad PROSAs holdning var til denne sag. Er glad for jeg er medlem af en fornuftig fagforening! Fortsæt det gode arbejde!

3

17.05.12   |   kl.12:44   |   Sven

Rart at se Prosa på fornuftens side i denne sag.

4

22.05.12   |   kl.08:57   |   Jannik

Der er oprettet en Facebook-gruppe, der ser rigtigt fornuftig ud:
https://www.facebook.com/forsvarhelligdagene

5

22.05.12   |   kl.09:24   |   Mikkel Hammer Nonboe

Jeg kan kun anbefale arbejdspladser at sende udtalelser i forsvar for helligdagene til facebook-siden.

vh
Mikkel Hammer Nonboe - Forbundssekretær i PROSA

6

22.05.12   |   kl.21:43   |   Bernhard

Naturligvis er det helt ide-forladt og bagstræverisk at besvare finanssektorens uregulerede spekulation og globale krise ved, at almindelige mennesker så må arbejde mere.
Jeg håber da at Prosa har været til møde i deres hovedorganisation FTF og aflevere en protestskrivelse mod dette idioti. FTF sidder jo med ved bordet. Selv i 1950'erne hvor jeg er opvokset og hvor fattigdommen var langt langt værre end bare noget der ligner nu, var der ikke een, ej heller borgerlig politiker som var så ide-forladt, at forfølge det mål som den nuværende regering åbenbart forfølger.
Såfremt dette skulle blive vedtaget, har jeg betroet mine bekendte i Enhedslisten, at de ikke skal høre eet ondt ord, hvis de vælter denne regering.
Behovet for en NY fagbevægelse er indlysende, alene af den grund at den nuværende fagbevægelse går til møde med regeringen med en sådan dagsorden. Trist, men lønmodtagere og ansatte har ikke megen fremtid med den nuværende holdning hos den etablerede fagbevægelse. Gør dog den fagbevægelse - uetableret - og skab noget nyt. Det HASTER.

7

23.05.12   |   kl.13:54   |   Erik Swiatek (PROSA)

I en situation med 270.000 jobjægere (ledige) er der ikke behov for et større arbejdskraftudbud, men for en bedre beskæftigelsespolitik, med øget videre- og efteruddannelse af jobjægere. Herudover viser nye beregninger fra finansministeriet at de tal regeringen baserer sin beregninger på er forkerte. Så deres attitude i 3-partsforhandlingerne er finanspolitisk betonet og handler ene og alene om at den vil have ret.

8

30.05.12   |   kl.14:08   |   Niels Rasmussen

Jeg har nu, siden debatten om afskaffelse af diverse helligdage begyndte, forgæves forsøgt at finde ud af hvilken lov det er der påbyder at man skal holde fri på helligdage. Jeg er udmærket klar over at de fleste (alle?) overenskomster indholder en sådan bestemmelse, samt at det i de fleste (alle?) virksomheder er kutyme. Men er det rent faktisk også lovbefalet? Der står, så vidt jeg kan se, ikke noget i funktionærloven om det.

Tidligere påbød helligdagsloven deltagelse i gudstjeneste på helligdage, og deraf må man vel kunne aflede at det var nødvendigt at holde fri for at kunne gøre det. Men den bestemmelse findes heldigvis ikke mere. Nu må man blot ikke foretage sig noget der kan forstyrre gudstjenesten. Så med mindre ens job er at brække vejen op ud for kirken, kan det vel næppe siges at være forstyrrende at man går på arbejde.

9

04.06.12   |   kl.15:58   |   Niels

Vi skal ikke have færre fridage, men flere. Den ene del af befolkningen knokler så den styrter, mange gange med produkter eller arbejdsprocesser, der både er inderligt overflødige, men også farlige og skadelige for mennesker og miljø, mens den anden del med lys og lygte leder efter arbejde. Lad os fordele arbejdet - vi har jo fladskærme nok og to biler i carporten rækker vel til de flestes behov - og tage den med ro. Da er mange børn der skal leges med, mange gåture der skal gås og mange mennesker der skal elskes. Så ikke 12 minutter mere, næh 12 minutter mindre - hvordan de store fagforeningers ledere i trepartsforhandlingerne overhovedet kan komme på den tanke, at der skal arbejdes mere kan kun skyldes, at man også der er bukket under for det store og bedrageriske "vi" og den tankegang om økonomiske "nødvendigheder" og "ansvarlighed". Hvad med at stoppe op og tænke over hvorfor medlemmerne flygter fra forbundene - kunne det tænkes at man måske ikke gider betale til noget, der ikke varetager ens interesser? Så hvad med at vende skuden i stedet for at jamre over at folk melder sig ind hos de kristelige eller Det faglige Hus. Vejen frem for fagforeningerne er i hvertfald ikke at acceptere reallønsfald, bortfald af efterløn, forringelse af dagpengene eller forhøjelse af arbejdstiden. Vejen frem er at træde i karakter, genopdage at der er forskel på arbejdsgiveres og arbejdstageres interesser og varetage lønarbejdernes interesser med en synlighed og fasthed der gør det klart på hvis side man står.

10

07.06.12   |   kl.01:42   |   Ronnie Gasseholm

Selvfølgelig skal vi arbejde mere, vi er nogle af dem i europa der arbejder MINDST og har de højeste lønninger..
Måske folk snart skal indse at det er derfor det hele går galt..
Op med arbejdstiden og hold lønningerne i ro, så vil det helt automatisk skabe nye jobs, da vi igen kan konkurrere med udlandet..

Nu vil mange sikkert sige at vi er meget dygtigere end udlandet, det passer jo desvære bare ikke, og slet ikke når man tager prisen i betragtning..

En fagforening som prosa skal passe meget på at den ikke jaer flere af sine medlemmers job til udlandet end den har gjort i forvejen.

De gyldne tider er forbi, og kommer nok aldrig igen, men holder vi lønnen lidt i ro indtil Kina,Indien,Ukraine og andre lande med højtuddanede IT folk får deres lønninger op så vil vi have lettere ved at tilbagetage en del af de tabte jobs..

Nu har arbejdstageren i mange år krævet og krævet, nu det vist på tide at der istedet for at kræves holdes igen..

Og inden folk hiver inflation kortet, så husk lige at vi fra 1995 til 2010 steg 23% i reallønnen, dvs. EFTER inflation...

Men prosa kan jo også vælge hårdt mod hårdt, så går det ligesom typograferne og skoarbejderne i jylland (de blev arbejdsløse til dem der ikke ved det)

God tone i debatten

Deltag i debatten

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse

Relevante links

 

Skrevet af:

Niels Bertelsen

formand

Kommenter artiklen