Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

Sorter efter emne

23.06.11   |   kl. 15:52   |   Aktuelt, CSC-konflikt

PROSA tabte begge overenskomster med CSC

Arbejdsretten afgjorde, at CSC har frigjort sig fra begge PROSA-overenskomster med CSC.

PROSA fastholder sit krav om overenskomst med CSC. Strejken er derfor umiddelbart uberørt af dommen. Medlemmerne vil naturligvis diskutere situationen, dette sker på et medlemsmøde fredag.

PROSA finder det horribelt, at en overenskomster kan bortfalde, når arbejdsgiveren ved hjælp af en fredsaftale kan undgå konfliktens virkninger, og når arbejdsgiveren i den grad, som det har været tilfældet, har undergravet konflikten med ulovlige midler. Dommen betyder, at lønmodtagere i fremtiden bør undlade at indgå fredsaftaler.

Det har efter PROSAs opfattelse ikke været muligt at gennemføre en effektiv konflikt, fordi CSC har krævet, at PROSA-medlemmerne selv har skullet oplære skruebrækkere i strid med normale arbejdsretlige principper. På det ene overenskomstområde kan der på grund af en fredsaftale slet ikke konfliktes på kørende systemer. Det har betydet, at PROSA ikke kunne svare effektivt igen på arbejdsgiverens aggressive adfærd med lockout af 120 medlemmer siden den 9. februar 2011.

PROSA forventer dog, at CSC vil være klar til en forhandling, som kan medføre en afslutning på konflikten, som er acceptabel for begge parter og kan sikre, at kundernes systemer igen kommer til at køre normalt, og som sikrer, at CSC får motiverede medarbejdere tilbage.

PRINT

Kommentarer

1

23.06.11   |   kl.16:06   |   Ask

Og så tager vi lige et realitycheck ?
"PROSA forventer dog, at CSC vil være klar til en forhandling, som kan medføre en afslutning på konflikten, som er acceptabel for begge parter og kan sikre, at kundernes systemer igen kommer til at køre normalt og som sikrer, at CSC får motiverede medarbejdere tilbage."

Hvor har I været i 5 måneder ?? Forhandling er ikke et ord i CSC's ordbog .Og motivation - ligger derhjemme .. Get real Prosa , bare en gang i konflikten ?

2

23.06.11   |   kl.16:11   |   Poul Erik

Ja, nu er vi alle fyrede så er det bare at få fundet et nyt arbejde. Min fremtid er ikke i CSC. Headhunters come and get me

3

23.06.11   |   kl.16:28   |   wilfred

Mens vi venter på det videre forløb, vil jeg hermed personligt dømme det nuværende arbejdsretssystem for en definitiv sluttet forteelse i Danmark. Dommene er gradvist blevet så politisk tonede til fordel for arbejdsgiverne, at enhver snak om retfærdighed i dette system for lønmodtaggerne må være definitivt udtømt. Retsformændene og dommerne i disse retter har som veltjenende medløbere for the establishment pådraget sig skændsel over deres embeder og det system som ikke længere bør tillægges den mindste betydning fra idag af. Tænk sig at de vil lægge navn til det. Efterspillet er på vej.

4

23.06.11   |   kl.16:29   |   Allan Hansen

#2
Jeg ved ikke om du har kigget på arbejdsmarkedet for nylig, du mener selv at der er jobs til evt alle 500 "der kan" blivet fyret fra CSC ?

5

23.06.11   |   kl.16:39   |   Tja..

Nu er man jo kun teknisk fyret indtil man kan komme under HK, og på vilkår med alle andre. Prosa har aldrig haft success når de har prøvet de her situationer. Læs bare på version2 om hvordan det er gået. Så man kan undre sig over at Prosa aldrig har lært af deres fejl når der skal snakkes forhandling.

Man kan vel godt forstå at CSC vil have ro på og tilbyder jo netop at ansætte alle igen også de lockoutede. Så der er jo gode muligheder for at komme tilbage og så sin løn. Og muligheden for at blive fyret, den har vi alle også udenfor CSC husk det.

6

23.06.11   |   kl.17:00   |   NB

CSC garanterer uændret løn til 2014 og garanterer også at der ikke bliver fyret nogen før 2012. Hvad er garanti for løn værd når der skal fyres 600 i 2012.
Jeg forstår iøvrigt ikke hvorfor alle de mennesker, her i dette forum, der er så utilfredse med Prosa og de CSC-ansatte, gider bruge tid på at debattere her.

7

23.06.11   |   kl.17:04   |   Anders Christensen

Set udefra virker afgørelsen ganske fornuftig, partnerne kunne ikke nå til enighed og den udløbne aftale er jo så logisk nok udløbet.

Det er vel ikke nogen hemmelighed at CSC kører med blodrøde tal og har gjort det i nogle år, så enten lukker biksen nok på et tidspunkt og så står folk med håret i postkassen og kan vinke farvel til opsigelsesvarsel osv, men må stille sig i kø hos Lønmodtagernes Garantifond.. Og så er det vel alt andet lige bedre at få et år eller mere til at søge andet arbejde i.

8

23.06.11   |   kl.17:11   |   NB

#7: Hvis/når CSC lukker og slukker har de også sørget for at de medarbejdere der har investeret i medarbejderobligationer i DK har ydet en pæn klat penge til de amerikanske aktionærer.

9

23.06.11   |   kl.17:54   |   Ny union-busting træk

Tillykke til CSC for at udføre union-busting i Danmark.
Andre virksomheder kan se frem til det samme.
Nu skal CSC forhandle med HK / Privat, CSC vil så sætte så strænge krav at de ikke kan lave en OK med HK, og derved kan CSC nu frit sige at det er fritstillet og derved lave individuelle kontrakter med enkeltpersoner.
Fagforeningernes dage er med denne dom endt.

Hvis HK går med til at man ikke må strejke på kritiske systemer bliver alle CSC's systemer defineret som kritiske og så må ingen strejke. Det eneste våben en fagforening har er væk.
Hvorfor f.. skulle man så være medlem af en fagforening? eller især HK?
Meningen med at være medlem er væk, det er kun den fagforening der kan tilbyde individuelle services så som advokat hjælp til enkeltpersoner der nu kommer på tale. (Hjælp til uretmæssig fyring..) ....
HK har hermed hjulpet til at save den gren over de selv sidder på.
Prosa var først , nu lyder startskudet til at ALLE danske fagforeninger må sadle om. Danske arbejdspladser undermineres. Den Danske model er død.
Tillykke CSC og HK... I har lavet union-busting i Danmark til ug+ med kryds og bolle.
Nu vi jeg blive i CSC , hæve min løn, indtil jeg finder en anden arbejdsgiver.. være glad når jeg går og ikke kigge mig tilbage.

Kære kollergaer i IDC / AC / Metal... nu ved i hvad der venter...

10

23.06.11   |   kl.18:12   |   Anders Christensen

#8 Jeg er sikker på at de amerikanske ejere sætter pris på de penge de danske medarbejdere har postet i selskabet. Hvorfor skulle de være stillet anderledes end andre investorer ved en eventuel konkurs? Jeg er ganske overbevist om at det er normalt at der er en risiko ved køb af aktier/obligationer. Det gælder naturligvis også for medarbejderobligationer. Så hvad er din pointe?

11

23.06.11   |   kl.19:06   |   final result

Det positive i ufaldet af denne konflikt er så at man er helt afklaret mht. at man fremover IKKE skal yde nogen form for støtte til andre fagforeninger eller medllemmer af fagforeninger hverken internt i CSC eller eksternt, i og med at alle lønmodtagerkrav pr. definition er urimelige og forkælede krav om at få mere eller ikke at ville have forringelser i sine vilkår til gavn for arbejdsgiveren. Så er det afklaret.

12

23.06.11   |   kl.19:31   |   Ivan Broe

Vorherrebevar mig vel. ArbejdsUret. Det flyttede mig lige fra blå til rød blok. Man får hvad man beder om. Denne konflikt sætter enorme skel. Tak for det ArbejdsUret. I kunne ikke have gjort en større for forskel...

13

23.06.11   |   kl.19:36   |   NB

#10. Min pointe er blot at vi er en del medarbejdere der har investeret i danske arbejdspladser i et firma vi en gang havde tillid til og med en rimelig lav risiko.

14

23.06.11   |   kl.19:50   |   AC

Der er tre ting jeg nu er spændt på. Det er:
1) Hvad der besluttes på medlemsmødet i morgen.
2) Hvem der bliver de næste der oplever at arbejdsgiverne lockouter en masse og derefter sætter sig med armene overkort i 3 og en halv måned og derefter er frigjort af en overenskomst.
3) Hvor længe der går før den samlede danske fagbevægelse opdager at den er godt og grundigt på en bagudvendt legemsdel, hvis ikke den foretager sig noget drastisk.

15

23.06.11   |   kl.19:58   |   Ditlev Petersen

Det er altså ikke noget nyt, at Arbejdsretten er arbejdsgivernes ret. Det har den alle dage været.

16

23.06.11   |   kl.20:11   |   Frank CSC ansat

Tillykke Prosa - I må være den eneste fagforening der intet har lært siden I fremprovokerede en ligende strejke på regnecentralen i 1979 med samme indsats og resultat som idag

17

23.06.11   |   kl.21:23   |   Aic'er

@6
Det er da fordi vi er mange der er interesserede i CSC som arb.plads men uenige med prosas beton socialist linje.

@8
Hvis jeg mister mine medarb.obl så hakker spætten. Men det er altså desværre det der på godt amerikansk hedder "junk bonds".

@16
... og KMD (nu HK men med god stemning blandt medarb og godt samarb ml ledelse og ansatte - så man KAN trives på en HK OK)

18

23.06.11   |   kl.21:43   |   blbl - en csc-dk'er

Prosa skriver, at 'strejken er umiddelbart uberørt af dommen' og at vi i morgen skal diskutere situationen. Men hvordan står man mon rent juridisk, hvis man, som jeg, ikke vil fortsætte strejke og der måtte være et flertal for det på morgendagens møde?

19

23.06.11   |   kl.21:48   |   @ 17

Tjaa så vidt jeg ved har i da absolut ikke en dårligere overenskomst end Prosa har. Men det er vel også kun en fordel for jer at De tidligere PROSA folk nu er lettere at fyre end i er... Og i synes da sikkert også det er ok at i har en 37 timers arbejdsuge inklusiv frokost mens Prosa nu får en 37 timers arbejdsuge ekslusiv frokost.... Synes ikke ligefrem det er fremende for et godt arbejdsmiljø at ikke engang arbejdstiden er ens. Jeg ville personligt ikke synes det var fedt at skulle arbejde sammen med en som har mindre arbejdstid med mig og samtidig flere goder, inklusiv tryghedsaftaler etc.

Så vidt jeg ved har stort set alle overenskomster på CSC tryghedsaftale og betalt frokost.

CSC ville jo ikke engang tilbyde PROSA det samme som Consulting group har, som er baseret på den samme HK overenskomst som de vil have PROSA over på. Men mon ikke det skyldes de ønsker de andre overenskomster ned også....

20

23.06.11   |   kl.22:21   |   blbl - en tilføjelse til

Jeg fik stillet spørgsmålet i @18 for knudret. Det jeg mente var: kan man som Prosa-dk (der pt ikke strejker) tvinges i strejke, hvis der er flertal for fortsat og udvidet strejke på mødet i morgen?

21

23.06.11   |   kl.22:22   |   Aic'er

@19
Selvfølgelig er betalt frokost i 2011 ikke i orden. Hverken for stat, kommune eller CSC. Jeg dropper gerne betalt frokost. Og automatisk anciennitetsbaserede lønstigninger. Jeg troede det var en dårlig spøg da jeg først hørte om det, men den var go' nok.

Men det ironiske er jo at AIC flyttede tidspunktet for OK forhandling til foråret sammen med de andre. Som jeg læser det så bliver det virkelig svært for CSC at forringe de vilkår. Jeg forstår det som, at Prosas linje med at forhandle alene har gjort dette muligt. Er de forkert?

22

23.06.11   |   kl.22:27   |   @21

Ingen tvivl om det er rigtigt uheldigt med den dato...... Men synes også det er skidt at Prosa ikke engang kunne blive tilbudt det samme som den dårligste overenskomst på virksomheden.

Personligt ville jeg synes det var fedt hvis alle overenskosmterne var nogenlunde ens i stedet for der lige pludselig bliver stor forskel. Men ja det er selvfølgelig aldrig fedt at være dem med de dårligste vilkår.... Jeg ser det bare ikke som en motiverende faktor.

Men det gør måske at CSC slet ikke behøver at fyre hvis Prosa folkene smutter fordi de ikke synes det er fedt at være de dårligst stillede... Så kan det være der smutter de folk som CSC skal undvære....

23

23.06.11   |   kl.22:30   |   @20

tag det roligt, alle møder på mandag, forudsat at ALLE kommer med tilbage ligesom anført i det nedstemte forslag, jeg forstår dog stadig ikke hvis kundegrupperne skal sige undskyld, men csc siger vel også undskyld for den mildest talt psykiske terror de har kørt med overenskomststridig oplæring af vikarer, jeg håber ikke der sidder nogle tilbage på mandag for så bliver det da opad bakke for både csc og medarbejdere

24

23.06.11   |   kl.22:32   |   @21

Glemte at skrive før at jeg er sikker på hovedparten af Prosa gerne ville gå ned i løn. Det blev CSC jo også tilbudt. Frokostpausen er jeg også sikker på ville blive accepteret hvis de andre foreninger også fik det ændret så de heller ikke havde betalt frokost.

Men nu må vi se hvad der sker.....

25

23.06.11   |   kl.22:43   |   @21

Som jeg ser det er det forkert. Problemet ved at have samme udløbsdato på overenskomsten som "alle andre" er, at så bliver man alt for let en del af et "bunkebryllup" og dermed bliver det endnu sværere at stem et dårligt resultat ned.

Og så må jeg lige spørge, hvad er der galt med betalt frokost? Er det lige præcis den ting der vælter budgetet (jeg har heller ikke betalt frokost men alligevel)?

Så nævner du ancinitetsbaseret lønstigning. Der er fordele og ulemper ved dette. Fordelen er, at selvom du har en chef der er en bagudvendt legemsdel (aka r*vh*l) så kan du alligevel stige i løn. Omendt kan du også påpege situationer hvor folk ikke er det værd. Hvor ligger skillelinien?

Jeg har selv været i en situation, hvor "mine" brugere ikke havde andet end ros tilovers for min indsats, men min chef havde den holdning at med det job jeg havde, så kunne jeg bestemt ikke fortjene mere i løn med job jeg havde. Det vil sige, at hvis det kun var min chef der bestemte og ikke overenskomsten, så havde jeg ikke oplevet andet end en reallønsnedgang år efter år....... Dette eksempel er ikke opspind - det er som min situation var i CSC i 2001. Den situation er ikke blevet lettere siden da. Tværtimod.

For god ordens skyld vil jeg da lige nævne at jeg forlod CSC i 2001!

26

23.06.11   |   kl.22:52   |   Jan

Sørgeligt at den danske retstilstand i den grad tilsidesætter og forvansker fakta. Der er desværre en god grund til, at arbejdsretten kaldes for arbejdsgiverretten. Føj for en dårlig smag de må have. Både i "retten" og hos CSC.

27

23.06.11   |   kl.22:53   |   @20

Fra info-mail udsendt af Prosa d. 08/06/2011 23:13:

"Det betyder for de, der ikke er i konflikt, at den enkelte vil få en frist til at beslutte sig for, om de vil acceptere de nye vilkår, eller betragte det
som en opsigelse med 7 måneders varsel. Man vil selvfølgelig også individuelt kunne bede om en forhandling af vilkårene.
For de, der er i konflikt, vil der formentligt blive givet et eller andet varsel – formentligt kort - til at beslutte sig for, om man vil tiltræde igen.
Som brevet er udformet, vil nye vilkår først blive varslet efter tiltrædelse.

Hvis de konfliktende afviser dette tilbud, vil de umiddelbart være uden job og konflikten for en PROSA-overenskomst kan fortsætte."

28

23.06.11   |   kl.23:09   |   Bernhard

Nu kan Prosa/CSC-DK-erne nedlægge arbejdet hvad dag det skal være. De er også frigjort fra fredsaftaler og andre bindinger. Så er der stadig en hovedkonflikt, og Prosa/SAS kan sympatikonflikte. Alle andre forbund kan derefter også sympatikonflikte, da det nu er retten til sin egen overenskomst det gælder. Hvis FTF vil vise hvad de kan, så kan de løfte Prosa tilbage til deres EGEN overenskomst, stadig på de dårlige vilkår, men Prosa beholder overenskomsten. Fysiske blokader døgnet rundt fra på mandag kl. 05.00, så har vi et regeringsindgreb senest på fredag i næste uge. DET kan dansk fagbevægelse, hvis de vil og hvis Prosa vil beholde egen overenskomst. Try it, you cant get worse og det koster kun nogle få millioner yderligere. Det kan den øvrige fagbevægelse sagtens skaffe.

29

23.06.11   |   kl.23:23   |   Bulder

Nu slappper vi lige helt af -
Der er absolut ingen tegn i sol & måne på, at de lockout'ede og 'Kundegruppen' har noget krav på - (eller får noget tibud om) - genansættelse - jvf. dagens dom i Arbejdsretten - vedr. frigørelse fra overenskomsten med PROSA.
Når vi alle ved noget mere om det, kan der herfra skabes en ny strategi for det videre forløb i konflikten.
Men ikke før - og måske ikke engang imorgen !
Der er ingen, der ved, hvad der sker lige nu lige nu.
United we stand - divided we fall.

30

23.06.11   |   kl.23:25   |   it-pensionsten

Hvis den kører som @ 28 er inde på, så kommer jeg kl.05.00 på mandag.

31

23.06.11   |   kl.23:29   |   Scandihealther

@25 - modsat "bunkebryllup" - så står PROSA/CSC jo nu temmelig alene, selvom I har stemt forslaget ned. Og betalt frokost har vi på HK overenskomst da stadig. Hvilket også indebærer, at man kan blive forstyrret af arbejde midt i sin frokost !

@16 og KMD i 1993...

Prosa lærer åbenbart aldrig, at det handler om kun at kæmpe de kampe, det er muligt at vinde!

32

23.06.11   |   kl.23:37   |   En konflikttræt Prosa CSC

Til dem der planlægger mødet i morgen:
Husk, at vi er splittede. Det viste afstemningen d. 31/5 og afstemningen om mæglingsforslaget d. 12/6 (og jeg følte mig ikke truet af CSC til at sige ja, som Hanne Lykke mente i en artikel i Computerworld, at ja-sigerne havde gjort). Jeg siger nu ja til HK OK, men det er ærgerligt at vi ikke får forbedringerne med. - Og jeg siger selvsagt nej til fortsat konflikt. Og jeg tror, der er mange der tænker som mig.

33

24.06.11   |   kl.00:01   |   final result

CSC har skrevet i et presseindlæg at løngaranti, to måneders ekstra opsigelse og andre ekstra ting vil komme med i tilbuddet, så de små positive ting skulle vist stadig blive tilbudt. Samtidig skulle den begrænsning der lå i mæglingsforslaget om ikke at måtte strejke vel være bortfaldet, da det vist ikke er en 'standard' i en overenskomst, og på samme måde er en fredsaftale heller ikke standard i en overenskomst. Det burde betyde at der er strejkeret og ingen begrænsende fredsaftale. Men jeg kan tage fejl af dette ?

34

24.06.11   |   kl.00:09   |   final result

I nøvrigt er der mig bekendt ingen tryghedsaftale i HK overenskomsten som Consulting Group er omfattet af, hvad AIC har af aftaler ved jeg ikke. Prosa/SAS er vist til gengæld et godt sted at være organiseret indtil videre. Men det bør betyde at AIC som minimum vil blive præsenteret for lignende krav om forringelser når deres overenskomst skal forhandles, deres lønniveau er vist også højere end Prosa's, for det lyder FOR urealistisk at alle forestående fyringer kun skal findes blandt Prosa's (tidligere) medlemmer. Det må være i firmaets interesse at alle er lige billige at afskedige, så man ikke er begrænset af fagforeningstilknytning men kan afskedige ift. arbejds- og fagområder hvor der opstår overtallighed.

35

24.06.11   |   kl.00:16   |   Erik Palvig

Hvordan synes iselv det går?
Som nogle af landets højest lønnede er intelligensen formentlig meget høj, men klogskaben er .... ja, den er tydeligvis begrænset.
PROSA - der ikke erkender at tiderne er anderledes - risikerer at ende i historiebøgerne og overtaget af HK - helt på samme måde, som det skete med Dansk Typograf Forbund, som engang engang havde medlemmer, der var blandt de højest lønnede her i landet. I dag er medlemmerne for størstedelen enten pensionister eller beskæftiget i andre fag.

36

24.06.11   |   kl.00:34   |   Sit-down-strejke

Forslag.. konverter strejken og blokaderne til Sit-down-strejke....
Optag alle arbejdspladser/stole i CSC ... og gør det i stilhed.
Derved kommer CSC til at betale løn.. og strejkebryderne (skruebrækkere) kan ikke få plads der hvor der sidder en Sit-down-strejkende....
Det er vel i følge arbejdsgiverretten ikke ulovligt.
Derved er det "KUN" csc der fortsætter lockout ...

37

24.06.11   |   kl.00:35   |   Sit-down-strejke

Forslag.. konverter strejken og blokaderne til Sit-down-strejke....
Optag alle arbejdspladser/stole i CSC ... og gør det i stilhed.
Derved kommer CSC til at betale løn.. og strejkebryderne (skruebrækkere) kan ikke få plads der hvor der sidder en Sit-down-strejkende....
Det er vel i følge arbejdsgiverretten ikke ulovligt.
Derved er det "KUN" csc der fortsætter lockout ...

38

24.06.11   |   kl.01:22   |   Jesper

@Sit-down-strejke
Løbet er kørt. det er slut. Hvad skulle formålet være?

39

24.06.11   |   kl.05:33   |   blbl - en csc-dk'er

@33: lad os håbe at de små positive ting fra mæglingsforslaget stadig tilbydes
@37: ja, løbet er kørt.
CSC vil ikke forhandle med Prosa. Udgangspunktet er nu en HK Overenskomst og jeg vil ikke støtte op om Prosa som forhandler mere. SLUT.

40

24.06.11   |   kl.09:08   |   en eller anden

Som en af de strejkende der har stemt nej hele vejen, så må jeg erkende at jeg har kæmpet for noget jeg egentlig er ligeglad med.
Tryghedsaftale, betalt forkost og aut. løntrin...

Det er rare ting at have, men det kan ikke hænge sammen, når andre ikke har det samme.
Så jeg er snart på arbejde igen og bærer intet nag eller føler mig ikke trynet o.s.v.
ja så kan der komme fyringsrunde næste år... ved i hvad. Havde vi vundet var den kommet alligevel og måske meget før.

En ting har jeg fundet ud af under konflikten... der er jobs derude til en som mig. Og vi er eftertragtede nogen steder.
Så bare ud og søg....

41

24.06.11   |   kl.09:29   |   Mogens

@21: Lars Lundsgaard sagde forleden i P1, at Prosa var den første forening der fik de nye vilkår og at resten af foreningerne på CSC ville stå for tur når deres overenskomster skulle fornyes næste år.

Så det der med at de får svært ved at forringe AIC's vilkår, det giver jeg ikke meget for. Men nu har I jo opskriften fra CSC's side og ved hvilke metoder de er villige til at tage i brug.

Et scenarie kunne jo være at CSC fyrer 100 Prosa folk den ene dag og dagen efter spørger jer om I vil være med på HK overenskomsten :-)

42

24.06.11   |   kl.13:21   |   csc'er

Måske er en af grundene til at den danske model fungere er at den er fleksible. I den nuværende situation kunne Prosa og CSC været kommet ud i dødedans.

Den er ingen tvivl om at CSC ønsker at få AIC,erne over på en HK overenskomst. Og hvis det ikke lykkes, vil AIC'erne få en overenskomst som minder om HK overenskomst.

43

24.06.11   |   kl.18:13   |   Spacebob

Er det ikke på tide at ledelsen fra prosa finder sig et nyt arbejde?, det er jo en total falliterklæring at man har tabt, dette viser med al tydelighed at man ikke har fattet hvordan arbejdsmarkedet er skruet samme i dag. Jeg vil da også helt klart opfordre ledelse fra csc til at gøre kort proces med de gamle fagforeningspampere, de skal på efterløn NU! De har ikke fattet noget som helst.

44

24.06.11   |   kl.18:27   |   Mich

Og hvad mener du så at de skulle have gjort for at vinde?

45

24.06.11   |   kl.19:44   |   En udefra

Tillykke CSC. Retfærdigheden skete fyldest. Den grådighed som prosa og godt halvdelen af de strejkende har udvist, har ingen plads på det danske arbejdsmarked. CSC er nu i stand til at gøre sig kokurrencedytige på den lange bane, og dermed kan arbejdspladser bevares i dk. Og farvel prosa. Havd skal med en så uduelig fagforening ? I har bevist jeres mangel på talent ved endnu engang kun at ville konflikten.

46

24.06.11   |   kl.22:58   |   Spacebob

@44....Helt ærligt...synes du selv at ledelsen i prosa har gjort de hvad de skulle???.
Se så at se virkeligheden i øjnene....I tabte for LANG tid siden.....helt ærligt...jeg har 36000 nu...jeg har arbejdet i 20 år med it...før det 10 år i Forsvaret...og jeg er MEGET glad for min løn....I er bare så selvoptaget så det gør helt ondt, hvornår går det op for jer at csc har RØDE tal????...Fortæl mig..Hvorfor er du ikke klar til gå ned i løn og give afkald på dine 22 mdr løn?????

47

25.06.11   |   kl.01:38   |   Realisten

@44

De skulle aldrig have startet, men accepteret at for at et firma kan løbe rundt, så kan det ikke have vildt bedre medarbejderforhold end deres konkurrenter!

Tryghedsaftalen var fuldstændig ude af trit med verden som den er i dag, men Prosa (og deres medlemmer) anså den som absolut nødvendig da de ellers var bange for at deres jobs flyttede til udlandet.
Netop den frygt burde have fortalt dem at de HAVDE for gode forhold i forhold til andre i samme branche, og at deres firma var nødt til at forbedre deres konkurrenceevne på den ene eller den anden måde.

At forsøge at tvinge sig til gode forhold kan virke for eksisterende ansatte for en kort periode, men derefter rammer virkeligheden endnu hårdere.
I det her tilfælde var det så grelt at Prosa's kamp måske havde en chance for at give deres nuværende medlemmer ansat ved CSC lidt mere i posen i et par år, men på bekostning af de folk der i fremtiden IKKE ville kunne få et arbejde i Danmark fordi de arbejdspladser de kunne ansøge om var presset til udlandet af før høje omkostninger.
Set i det lys var den her aktion noget af det mest egoistiske der er set i de seneste år på arbejdsmarkedet.

Arbejdsretten har nu talt, og afgørelsen var rigtig. Der er ingen naturlov om at kendelser altid skal være i de ansattes favør, men kun at kendelserne skal være fair og i overensstemmelse med reglerne.
I det her tilfælde var der en fagforening der havde mistet kontakten med virkeligheden, og arbejdsretten kendte derfor til fordel for firmaet da det netop havde argumenter der havde basis i virkeligheden.

Held og lykke fremover. Hvis I er det værd som I tror, tja, så vil I jo let kunne finde et job hvor I får de forhold I synes I fortjener.

48

25.06.11   |   kl.07:49   |   Indsovset

@47 Realisten "Arbejdsretten har nu talt, og afgørelsen var rigtig"

Sikke en gang vrøvl. Arbejdsretten giver dig ikke belæg for dit mavesure rant om, at Prosa-medlemmer er overbetalte, eller at de "havde mistet kontakten med virkeligheden".

Arbejdsretten tager ikke stilling til, om de ansatte tjener for meget i forhold til CSC's overskud. I øvrigt er der jo ingen, der kender CSC's overskud før transfer pricing, fiktive lån og andre julelege.

Arbejdsretten mente bare, at efter 14 ugers lockout kunne CSC skrotte indgåede aftaler.

49

25.06.11   |   kl.09:29   |   peg

til @ 45.. .. CSC kan nu gøre sig konkurrencedygtig.... Jo, vi venter spændt på hvornår CSC nedsætter priserne, da de nu slipper langt billigere på lønsumsområdet i løbet af nogle måneder..Fakta er at de på visse områder har dumpet priserne på en række it-ydelser, ikke har kunnet fastholde et overskud som virksomheden gav tidligere MED de gamle overenskomster etc. etc. Vent bare - CSC omlægger forretningen da de ikke er istand til at drive en innovativ it-virksomhed. De vil fyre, og skære og om få år har kunderne fået nok, er kommet ud af deres kontrakter og denne såkaldte "retfærdige kamp" for at CSC kan slippe ud af sin egen dårligdom, vil komme til at koste videntunge it-arbejdspladser i Danmark.
Kun hvis de danske politikere laver de samme love som USA - CSC's hjemand har - om ikke a lægge vitale stasopgaver til udenlandske firmaer, vil man kunne fastholde disse videntunge job i Danmark.
Prosa har begået mange fodfejl undervejs, men glem nu ikke at CSC's ansatte i samlet flok på et tidspunkt tilbød CSC "billigere" overenskomster, som CSC afslog.
Der er 5 tabere her: Prosa, CSC, kunderne og den danske it-branche. Den 5. taber er dansk fagbevægelse. Deres optræden i denne konflikt bliver endnu engang årsag til at danske it-folk ikke får en større fællesfaglig platfom. Der er ca. 120.000 it-folk i Danmark. Toppen i dansk fagbevægelse kan ved selvsyn i medlemsskaren konstatere, at langt under 50 % er organiseret og dem der er organiseret er medlemmer i 5 -7-forskellige forbund. Det kan fagbevægelsen ikke bruge til en pind. Og mens medlemstallet stadig siver i fagbevægelsen, har de ved passivitet forpasset endnu en chance for at komme ud af dødvandet. Det har denne konflikt også handlet om.

50

25.06.11   |   kl.11:09   |   Mich

Kære Spacebob. Jeg gentager. Hvad skulle ledelsen have gjort for at vinde?

Kære realist. Sæt dig lidt ind i tingene før du spreder CSC-propaganda kritikløst

51

25.06.11   |   kl.11:21   |   Realisten

@48
Der er såvidt jeg ved tale om ca. 2 års forhandlinger der ikke har givet resultat. Blot fordi en fagforening stiller sig på bagbenene er ikke nok til at arbejdsgiveren er tvunget til at indgå en aftale.

Når alt kommer til alt er arbejdsgiveren den der betaler gildet, og har derfor ret til selv at bestemme om han vil. Hvis han ikke vil, så har han ret til at lockoute de ansatte der ikke vil gå med på hans præmisser. De ansatte har herefter ret til at strejke eller sige op.
Når så arbejdsretten har frigjort arbejdsgiveren, så kan han opsige en overenskomst så længe han har en anden der kan stå i stedet.

Det er et frit og RETFÆRDIGT system hvor begge parter har en mulighed for at vinde. Hvis arbejdsgiveren virkelig mener at det er vigtigt for hans virksomhed, så tager han et (stort) tab i den tid konflikten står på, men kan derefter drive sin virksomhed på en fornuftig måde når konflikten er ovre.
Omvendt vil han ikke trække det i langdrag hvis det ikke er vigtigt for det giver ingen mening økonomisk set.

I IT verdenen af i dag er der ikke plads til 23 mdr's opsigelse, betalt frokost, eller anciennitetsbestemte lønstigninger. De er handicaps som intet firma kan overleve med i længden når deres konkurrenter ikke har dem. At du ikke kan se det betyder at du har ligeså lidt kontakt med virkeligheden i den branche som Prosa CSC folkene.

Jeg er ikke 'mavesur', men fremlægger blot realiteterne som de er i verden i dag. At du ikke kan lide det er dit eget problem :-p

52

25.06.11   |   kl.11:27   |   Realisten

@50

Blot fordi du kalder det 'CSC propaganda' betyder ikke at det ikke er sandt...

Jeg kender ikke CSC's regnskaber, men alle deres argumenter giver mening. Jeg har været i den har branche i ~20 år, rundt omkring i verden, og med hvad der sker lige nu i de 'fattige' lande (som jeg også har arbejdet i), så er de holdninger som Prosa stod for i den her sag så langt fra virkeligheden som noget kan være.

Danskerne KOMMER til at gå ned i løn og goder hvis vi vil beholde bare nogen få arbejdspladser. Udflytningen er først ved at starte for videnarbejde, men om 5-10 år vil vi være i samme situation som industrien hvis vi ikke tilpasser os. Formentlig endnu værre fordi vores branche er langt mere flytbar.

Hvad er bedst for os? Danmark MED arbejdspladser (omend lavere betalt), eller Danmark UDEN arbejdspladser?

53

25.06.11   |   kl.11:32   |   Per Eggertsen

"Bliv B-medlem af PROSA" Det koster 25,- pr md og så får du PROSA-bladet. Og det er så stort set det. Som for B-aktier har du ikke stemmeret .

Ja. Vi må vist se i øjnene at der vil komme en vis medlemsafgang, jvf. Politiken, sektion 1 side 15, i dag, lørdag 25.juni.
Selv er jeg seniormedlem af PROSA formedelst 25,- mdl. da jeg fornylig er gået på pension som IT-udvikler/chefkonsulent i CSC. Jeg mener det kunne være en god ide at etablere B-medlemsskab.
Her vil folk kunne melde sig ind for at snuse til hvad det er. Det kunne blive en rekrutteringskanal.
Selv var jeg i mange år medlem af FDC (Foreningen af Danske Civiløkonomer) men blev medlem af PROSA da jeg var i SAS' IT-afdeling før den blev overtaget af CSC. Årsagen? at det var PROSA der havde overenskomsten.
Er der noen der vil være med til at arbejde for at der etableres en sådan mulighed?
Så mail til mig
Med venlig hilsen
www.pereggertsen.dk per.eggertsen@mail.dk

54

25.06.11   |   kl.11:35   |   @41

den må du lige forklare, hvordan kan man tvinge AIC ved at fyre PROSA medarbejdere ?
jeg er forresten en af dem (de få) der ikke helt tror på en kæmpe fyringsrunde
der kommer en fyringsrunde men mange vil være modne til at stoppe næste år, jeg har faktisk hørt flere give udtryk for dette, et andet argument jeg heller ikke køber er at nu vil det være Prosa medlemmer der ryger, nææ det tror jeg ikke jeg tror tværtimod man vil flytte arbejdet fra de dyre medarbejdere over til de billige, det er det man har forsøgt i consultingngroup i årevis og nu bliver vi endnu billigere end dem (iløbet af et par år).
så hvis du kan leve med at opleve en lønnedgang på 30 % incl. diverse forringelse af vagtordninger overarbejde og forøget arbejdstid, tror jeg såmænd der vil være arbejde i mange år, og som flere har skrevet vil vi ikke kunne opnå bedre løn andet steds, men nok en mere medarbejdervenlig ledelse. men det kan jo være CSC ændrer sig til det bedre, rygter vil vide at der er gratis morgenmad på mandag. JUHUU nu går det allerede fremad

55

25.06.11   |   kl.11:49   |   Mich

Kære realist.
Måske skulle du sætte dig ind i selve konflikten og forløbet.

56

25.06.11   |   kl.12:09   |   Farvel fagforeninger...

LO og FTF kan godt tælle ned..

F.eks. står der på LO's side:

Overenskomster og konfliktvåbenet
Mange tror fejlagtigt, at deres rettigheder på arbejdsmarkedet er lovbestemte. Men faktisk er det overenskomster, der sikrer dig ordentlige løn- og arbejdsforhold. Derfor er overenskomster fundamentet for alt fagforeningsarbejde. LO-fagbevægelsen har i hundredvis af store og små overenskomster. Overenskomster, der betyder, at du får flere rettigheder i dit arbejdsliv. Rettighederne kan være alt fra mere i løn, flere feriedage, pensionsindbetalinger, rettigheder til efteruddannelse, løn under sygdom, løn under barsel, barselsfond og meget, meget mere. Discount-fagforeninger er generelt for svage til at kunne indgå overenskomster. De har ingen indflydelse på dine løn- og arbejdsvilkår, og derfor kan de heller ikke forbedre dem. Det kan kun en rigtig fagforening.

Derudover er det også kun de ”rigtige” fagforeninger, der kan tage konfliktvåbenet i brug over for arbejdsgiverne. Konfliktvåbenet er fagbevægelsens kollektive kampskridt. Det betyder, at LO-fagforeningerne ved uenigheder med arbejdsgiverne om overenskomsten har ret til at strejke eller iværksætte blokade, hvis de ikke opnår et tilfredsstillende resultat. Konfliktvåbenet, som LO-fagforeningerne kan gøre brug af, er et afgørende element i den danske arbejdsmarkedsmodel og er altså din garanti for at få de bedst mulige løn-, ansættelses- og arbejdsvilkår.

- - -

Arbejdsgiverretten har talt: Ved strejke/blokade kan arbejdsgiveren blot sige sig fri af overenskomsten.
Vi kan bruge en overenskomst til nul og nix.
Det eneste der juridisk nu sker at den kommende overenskomst forringer vilkår.
Du må IKKE strejke længere...
Gad vide om CSC også med tiden vil holde sig fri af funktionærloven, da det er et globalt marked, og derved bare siger at de ikke er enige i funktionærloven og flytter ansatte juridisk til indien med arbejde i DK.
-
Nå men nu skal alle ansatte tænke på sig selv. Skide på deres kollegaer og slikke ledelsen i ... Det skal nok blive godt. Glæden ved at gå på arbejde svinder.. men hvad f.. det er jo brød på bordet. Hvorfor være et A-land når vi kan synke ned på Indiske forhold. Vi skal jo ikke prale af at have gode arbejdsforhold og god løn..
Heldigvis er vi mennesker og kan tilpasse sig.
Selv sultne børn uden ben kan i de fattige lande lege og kan smile....

57

25.06.11   |   kl.12:25   |   @56

gad vide om LO har et svar på dommen i arbejdsretten, jeg er helt enig, en ovenskomst kan i fremtiden kun bruges indtil den dag hvor arbejdsgiveren ikke vil være med mere, for den danske fagbevægelse har fra i torsdag's ikke mere et kampvåben udover overenskomsstridige arbejdsnedlæggelser som fagforeningen ikke må anbefale såå nu er der ikke meget grund til fagforeninger mere, minimumskrav må fremover indskrives i lovgivningen

58

25.06.11   |   kl.12:30   |   En ØSTer

@51 - Jeg opfatter ikke "Realisten" som mavesur, men som repræsentant for en bestemt politisk-økonomisk opfattelse. "Realistens" udgangspunkt er det frie marked er frit og at alle er lige og har lige og fuld adgang til al information. Det er den liberale og neoliberale økonomis teoretiske, lærebogsverden, men som i serien "Twin Peaks" er uglerne ikke det, de giver sig ud for at være. "Realisten" overser at økonomi ikke er en eksakt videnskab, men nærmere en socialvidenskab og at den derfor ikke har absolutter på samme måde som naturvidenskabernes naturlove og at den derfor i høj grad er ideologisk bestemt: Er du liberal ser økonomien ud på en måde og er du noget andet ser den ud på en anden måde. Lad os pille lidt i "Realistens" udsagn:
0. Selve det at indlægsskriveren kalder sig "Realisten" er et udtryk for opfattelsen af at der kun er en økonomisk virkelighed, nemlig den indlægsskriveren repræsenterer. En virkelighed der er objektiv og som derfor må være det fælles udgangspunkt.
1. "Når alt kommer til alt er arbejdsgiveren den der betaler gildet..." - tjah, andre mener at arbejdsgiveren tilegner sig den merværdi lønmodtagerne tilføjer produkterne så det faktisk er lønmodtagerne, der betaler gildet både faktisk og i overført betydning.
2. "Det er et frit og RETFÆRDIGT system..." - Arbejdskampe har ikke noget med retfærdighed at gøre selvom deres udspring kan være iklædt ønsket om retfærdighed. Det handler om magt: Arbejdstagerne søger at maksimere deres magt og det samme gør virksomhedsejerne. Bortset fra det er retfærdighed ikke noget der står udenfor magtforholdene i samfundet. Derfor er er arbejdsretten ikke "retfærdig" eller neutral - den er et udtryk for magtforholdet mellem lønmodtagere og arbejdsgivere på et givet tidspunkt i historien. Og for tiden er historien ikke på lønmodtagernes side.
3. "...drive sin virksomhed på fornuftig vis..." - igen et tilsyneladende neutralt begreb "fornuftig", men hvem bestemmer hvad der er fornuftigt og hvad der ikke er? "Fornuft" for lønmodtagerne er et job, tryghed i ansættelsen, gode løn- og arbejdsforhold, indflydelse på firmaets drift, efteruddannelse, mens "fornuft" for aktionærerne er maksimalt udbytte. Og igen: Det er magtforholdene der bestemmer til hvilken side viseren slår ud.

Om der er plads til det ene eller det andet i et givet samfund er hovedsageligt et fordelingspolitisk spørgsmål og dermed ikke et spørgsmål om naturlove, men om magtrelationer.

"Realistens" realiteter er at lønmodtagerne i den globale IT-branche tvinges ud i et kapløb mod bunden med konstante underbydning af hinandens løn- og arbejdsvilkår og den dermed forbundne forarmning, mens virksomhedsejerne kan flytte produktionen derhen hvor fortjenesten er størst takket være den konstante nedbrydning af kontrolmekanismerne for kapital- og arbejdskraftbevægelser.

De vesteuropæiske samfund står nu overfor demonteringen af det samfund der opstod på ruinerne af anden verdenskrig. Modstanden mod fascismen havde i høj grad været båret af de besatte landes arbejder- og fagbevægelser, der derfor stod stærkt overfor en borgerlig fløj og arbejdsgivere, der var temmelig kompromitteret. For at skabe ro omkring genopbygningen var arbejdsgiverne villige til at indgå kompromis med arbejderbevægelsen repræsenteret af socialdemokratiet. På den baggrund opstod den moderne velfærdsstat, der hvilede på førkrigstidens store reformer. Hvad der ikke lykkedes for arbejderbevægelsen var at sætte dagsordenen for Europa - man fulgte bare trop, da virksomhedsejerne igen var kommet til kræfter og behovet for kompromisser i stigende grad mindskedes. Virksomhedsejernes styrkelse på det overnationale plan modsvaredes af en relativ svækkelse af fagbevægelserne eftersom de økonomiske og politiske ændringer ensidigt tjente virksomhedsejernes interesser. Udflytningen af den fysiske produktion har udover at give mere i kassen osse betydet en kraftig svækkelse af den europæiske fagbevægelse og dermed osse af den politiske arbejderbevægelse. Samtidigt har den ideologiske offensiv medført at den individualistiske og neoliberale tankegang har kunnet vinde indpas hos folk som "Realisten".

At det frie marked ikke er frit skal man ikke have gået på universitetet for at forstå - finanskrisen har med al ønskelig tydelig illustreret at profitten er privat, men tabet er socialt. Hvad skulle man ellers med bankpakker til milliarder af kroner, euro og dollars? Og hvorfor er det lige at de fattige i de rige lande skal betale til de rige i de fattige lande for at bankerne i de rige lande kan opretholde deres fortjeneste?

Nej, frit marked er en illusion, der kun tjener til at dække over de benhårde kendsgerninger, nemlig at der er nogen der ejer virksomhederne og tjener på dem, der producerer. Derfor er det stadigvæk magtforholdet, der bestemmer fordelingen af goderne og derfor er stærke fagforening og gode overenskomster stadigvæk et vigtigt værktøj for lønmodtagerne.

59

25.06.11   |   kl.12:38   |   CSC-ansat

@51: Realist, vi er enige om at IT-folkene skal tilpasse sig markedet, men det lyder ikke som om, du har sat dig ind i det tilbud Prosa rent faktisk gav CSC i løbet af dette forår. Det var et tilbud med væsentlig ringere vilkår får medarbejderne end i dag. Jeg vil tro, at enhver anden arbejdsgiver havde slået til med det samme, hvis de fik tilbudt så store forringelser for medarbejderne, som der var i det tilbud. Men CSC stod fuldstændig fast på nogle krav som var uspiselige for mange medarbejdere. Der skulle så lidt til fra CSC's side, så havde der været en aftale, men de gav sig ikke.

I øvrigt er det LANGT FRA alle Prosa-organiserede, der har disse gode vilkår. F.eks. ikke mig. Så sagen er altså lidt mere nuanceret end du lægger op til.

60

25.06.11   |   kl.13:34   |   Realisten

@58

Hvis verden rent faktisk fungerer sådan som jeg siger, hvorfor er det så lige at jeg ikke ser realistisk på tingene?

Jeg ser på verden som den er, du ser på den som du gerne ville den var... Hvem af os er realistisk?

Tror du virkelig at verden ændrer sig fordi 0.1% af verdens befolkning er utilfreds med at verden ikke længere vil give dem et liv i luksus som deres arbejdsindsats ikke fortjener?

Hvis man ikke kan lide verden som den er, så er den REALISTISKE tilgang at man indpasser sig. Så kan man så prøve at ændre verden ved siden af, men hvis man bare skriger "Jeg vil ikke!", så fortsætter verden alligevel.
Det samme her. Danmark kan selvfølgelig stille sig på bagbenene og sige at vi ikke vil acceptere ringere forhold, hvorefter verden vil ignorere os og arbejdspladserne vil fortsætte ud af landet.

Hvad synes du er bedst? Danmark MED arbejdspladser (omend ringere betalt), eller Danmark UDEN arbejdspladser?

@59

Hvis CSC hellere ville i konflikt end tage jeres tilbud, så var tilbudet ikke godt nok. Så simpelt er det...

Den store knast, som I IKKE ville røre ved, var selvfølgelig tryghedsaftalen. Hvis jeg var arbejdsgiver, så ville jeg som tingene er på markedet lige nu under ingen omstændigheder kunne have at jeg skulle kunne risikere at betale næsten 2 års løn til en medarbejder der ikke var brug for.
Lige nu er der brug for at arbejdskraften kan udvides eller nedskæres fleksibelt. Hvis der kan nedskæres fleksibelt, så er arbejdsgiveren mere villig til også at udvide selvom der måske kun er brug for arbejdskraft i kortere tid.

Jeres tryghedsaftale var måske god for jer, men den var det rene gift for beskæftigelsen både i CSC, men også i landet.

Og så igen.... Hvis I virkelig er så meget værd som I siger, så vil I jo ikke have problemer med at finde et andet job der giver jer hvad I synes I fortjener....
Hvis I IKKE kan, tja, så er det jo nok fordi I tror for meget om jer selv... og CSC havde ret.

61

25.06.11   |   kl.13:56   |   Mich

Kære Realist. Igen - Sæt dig ind i konflikten og forløbet før du sætter dig ved tasterne.

62

25.06.11   |   kl.14:11   |   Asta

Kom nu... så galt er det heller ikke. 3 års garaneret lønniveau, 8 måneders opsigelse. HK overesskomst vil heller ikke tillade at man nedlægger en stilling for at genoprette den kort tid efter med en anden ansat.
En fyringsrunde næste år vil nok ikke kun bestå af programmører. Problemet er nu blevet Prosas. De har mistet en arbejdsplads og formodentlig hovedelen af dens medlemmerne. Det må føre til rynkede pander og medfører måske en nedskæring i Prosas arbejdsstab.

63

25.06.11   |   kl.14:58   |   En ØSTer

@60 - Kære "Realist",
Du mener at arbejdsgiveren har en ret til at skalte og valte med arbejdskraft og investeringer efter forgodtbefindende, jeg mener det modsatte. Begge holdninger udspringer af opfattelser af verdens sammenhæng - ingen af dem er objektive, det er kun naturlovene der er det. Men i modsætning til dig, har jeg ikke tænkt mig at acceptere en tilbagevenden til hoveri, herremandsvælde, børnearbejde og hvad der ellers ligger i godteposen, når du og dine har fået magt som I har agt. Og så kan du kalde dig "Realist" her fra og til der er to søndage i hver uge og hønsene har fået tænder. Jeg har tænkt mig at modsætte mig din "realisme" og skabe min egen hvis jeg på nogen mulig måde kan komme til det. Og eftersom den herskende økonomiske orden er skabt af mennesker og ikke af Gud, kan den osse ændres af mennesker - derfor fagforeninger. Og der skal såmænd nok osse blive plads til dig i en ny orden - efter nogle år med befriende og horisontskabende arbejde vil du osse nå nye erkendelsesniveauer og frigøre dig fra tvangstankerne om et "frit" marked, at enhver er sin egen lykkes smed og hvad der ellers rumsterer.

64

25.06.11   |   kl.15:18   |   En ØSTer

@56
Befriende frisk indlæg i debatten. At arbejdsretten er på arbejdsgivernes side kan næppe overraske - arbejdsretten er jo en del af den statskonstruktion som opbyggedes især efter anden verdenskrig hvor arbejdsgiverne accepterede at lønmodtagerne fik indflydelse på samfundet mod ikke at røre ved ejendomsretten og retten til at lede og fordele arbejdet. For at administrere denne magtdeling skabte eller udbyggede man organer som arbejdsret, forligsmandsinstitution, trepartsforhandlinger osv. Samtidigt opretholder forestillingen om tre parter - lønmodtagere, arbejdsgivere og stat - illusionen om den neutrale stat. Det kunne til nød gå i de mange år hvor socialdemokrati og fagbevægelse næsten var lig med staten, men når magtforholdene ændrer sig falder neutralitetens tynde lændeklæde osse for staten er nøjagtig det som magtforholdene dikterer. Så på den måde har arbejdsrettens kendelse i sagen om PROSA/CSCs overenskomster forhåbentligt revet skællene fra mange fagforeningsmedlemmers øjne. Hvorvidt overenskomsterne har udspillet deres rolle er et andet spørgsmål: Måske skal fagforeningerne fokusere mere på et kampberedskab end på et fredsberedskab.

65

25.06.11   |   kl.15:29   |   En ØSTer

I forbindelse med arbejdsrettens dom kunne det være interessant at vide hvorledes de enkelte dommere i arbejdsretten stemte. For LOs solidaritet i denne sag kan ligge på et meget lille sted på trods af at mange LO-forbund meget aktivt har støttet PROSA. Det var i høj grad HK-ledelsens hetz mod PROSA i LOs forskellige organer, der forhindrede bred moralsk og materiel støtte til PROSA. En hetz der gav sig så groteske udslag som at kalde PROSA "gul", at prøve at forhindre PROSAs repræsentanter i at tale på 1.maj-møderne, rundsendelse af bagtalelser til forbund og LO-afdelinger, forsøg på at hindre HK-afdelinger i at støtte PROSA osv. Det er HKs ledelse repræsenteret af Karen Retvig, der har stået for denne kampagne, der da heldigvis af mange er fundet dybt usmageligt og usolidarisk. Men heldigvis har PROSA da andre venner i LO-familien som meget aktivt har støttet både moralsk og praktisk på trods af hetzen. Og mon ikke disse venner har tænkt sig at rejse sagen i de respektive organer når der bliver anledning til det? Hvem ved måske bliver PROSAs nederlag til inspiration for de kræfter i fagbevægelsen der vil en aktiv fagbevægelse.

66

25.06.11   |   kl.16:01   |   jeg gider ikke

være mavesur mere, slaget er tabt og nu må vi prøve at få det bedste ud af det, hvis ikke jeg ryger ud næste år kan jeg have mange år endnu hos CSC og jeg er rigtig glad for mine kolleger, så nu vil jeg gå på arbejde på mandag med løftet pande og tage imod firmaet's tilbud om morgenmad, og derefter gå igang med oprydningsarbejdet.

67

25.06.11   |   kl.16:17   |   CSC-ansat

@60: Du vælger tilsyneladende at ignorere, at jeg skrev, at ikke alle Prosa-organisererede har de gode vilkår. Udfra lønstatistikerne ligger jeg f.eks. lidt under markedsniveau, og har mig bekendt ikke nogen tryghedsaftale. Der er mange andre, der har lignende vilkår i CSC. Så man kan ikke skære alle Prosa-organiserede over en kam, som mange ellers ynder at gøre,

Men jeg forstår godt at dem, der har en tryghedsaftale ikke vil af med den, når ledelsen i januar har præsenteret et papir for Prosa, der viser at CSC vil fyre 900 medarbejdere i Norden inden for en overskuelig fremtid. Sammenholdt med, at de andre fagforeninger på CSC først skal forhandle overenskomst, og dermed deres ligeledes gode tryghedsaftale, i marts næste år, hvem tror du så er billigst at fyre? Præcis! Prosa CSC-organiserede står for skud!

Jeg er enig i, at en tryghedsaftale med så lange opsigelsesvarsler ikke er særilg hensigtsmæssig for en virksomhed, men CSC har selv indgået aftalen i sin tid, bl.a. i bytte for en fredsaftale, som gør at der ikke kan strejkes på kørende systemer (den aftale som Prosa sagde op med tre måneders varsel for Profot-området). Desuden har medarbejderne også betalt ind til denne tryghedsaftale over årene, så vidt jeg er orienteret. Når nu tryghedsaftalen skal stå sin prøve, så render CSC fra aftalen. Det mener jeg ikke er fair.

Anyway, konsekvensen er i hvert fald, at rigtig mange dygtige skrider fra den synkende skude, inkl. mig selv som har fået job andetsteds. Jeg

68

25.06.11   |   kl.16:18   |   CSC-ansat

Hov, glem det sidste "jeg" i mit indlæg nr. 66 ;-)

69

25.06.11   |   kl.16:55   |   Spørsmål

Hvad blev der af : "ingen går i arbejde uden kundegruppen" ? Lige nu er de UDE og der bliver de iflg. lind

70

25.06.11   |   kl.17:51   |   Jesper

Det her har intet at gøre med den danske model eller samfundsmodeller i almindelighed.

Prosa og CSC lavede et forlig, som Prosa/CSC forkastede. CSC opsagde så overenskomsten og Prosa tabte alt.

71

25.06.11   |   kl.18:42   |   ude i kulden

@68 Interessant spørgsmål ! Hvor blev solidariteten og de mange løfter af ???
Nu har vi en flok døde helte, og så nogle levende "kujoner", der tilsyneladende kommer med tilbage !

72

25.06.11   |   kl.18:51   |   68

som jeg forstod det forhandles der om kundegruppen, jeg har svært ved at forestille mig at de ikke kommer tilbage hvis der skal ryddes op inden for en overskuelig tidsramme, men om CSC har set sig sur på nogle af dem og sat dem på en dødsliste, så de ryger næste år er svært at vide

73

25.06.11   |   kl.19:17   |   Kundegrupperne

nedlagde arbejdet i protest mod at skulle oplære skruebrækkere. Efterfølgende er denne påtvungne oplæring dømt overenskomststridig. Som en konsekvens heraf har a-kassen besluttet ikke at idømme den sædvanlige 3-ugers karantæne. CSC bør ligeledes tage denne afgørelse ad notam og tilbyde kundegrupperne at vende tilbage tl jobbet på lige vilkår med de øvrige strejkende/lockoutede.

74

25.06.11   |   kl.20:03   |   @72

det er ihvertilfælde hvad de burde gøre hvis de gerne vil starte op igen med bare en lille smule goodwill fra medarbejderne,

75

25.06.11   |   kl.21:50   |   Helt enig

Det burde være en NATURLIG konklusion af Arbejdsretsommen .. og en måde at opnå en ANELSE goodwill på ... hvis det er det, CSC vil ... og de ikke bare vil diktere rå magt ... uden hensyntagen til dem, der fortsat skal yde til kundernen... og CSC ...

76

26.06.11   |   kl.07:43   |   mtb

Hør nu, CSC HAR jo tilbudt at genansætte kundegruppen, men i har jeg takket NEJ til det, da i stemte NEJ til tilbudet hvor genansættelsen indgår. Det er jer selv der ikke har ønsket gruppen tilbage. Længere er den ikke.

77

26.06.11   |   kl.10:24   |   suk

Tænk hvilken god overenskomst vi havde haft, hvis man ikke havde været grådig for 1,5 år siden! Og vi havde sagt ok til at komme med i "bunkebryllupet". Hvad gik galt ?!

78

27.06.11   |   kl.11:38   |   Mich

@ 76.
Wow... Tror du virkelig selv på det?!?

God tone i debatten

Deltag i debatten

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse

Downloads

Læs Arbejdsrettens dom her

 

Relevante links