17.04.09 | kl. 10:57 | Aktuelt
Regeringen ændrer omstridt multimedieskat
Regeringen og Dansk Folkeparti besluttede i går at reducere multimedieskatten til de 3000 kroner, ansatte med fri telefon i forvejen skal betale skat af.
Ifølge Ritzau og bt.dk kommer skatten til at gælde alle med arbejdsgiverbetalt computer, internet eller telefon. Frivillige i for eksempel foreninger samt hjemmehjælpere skulle dog blive undtaget. Detaljerne i aftalen er ikke helt på plads endnu, men på vej fra Skatteministeriet.
Nyheden glæder PROSAs formand Niels Bertelsen, som har kritiseret multimedieskatten stærkt for dens negative effekt på den teknologiske udvikling og det fleksible arbejdsliv.
Venter på detaljer
Han afventer dog stadig at se, hvordan skatten konkret kommer til at se ud, og hvem der bliver undtaget.
- Vi så helst, at den helt blev afskaffet, men det er også positivt, hvis folk med for eksempel vagtordninger, der tvinger dem til at have telefon og computer med hjem, bliver undtaget.
Ikke kun hjemmehjælpere
Niels Bertelsen har svært ved at se, hvordan regeringen vil lave en konstruktion, som kun fritager for eksempel hjemmehjælpere.
- Det er mere sandsynligt, at det vil gælde for ansatte med en bestemt funktion, og så bliver PROSAs medlemmer med vagtordninger også undtaget. Men vi venter stadig spændt på at se den konkrete udformning af skatten, siger Niels Bertelsen.
PRINT

For at sikre en god og sober debat på hjemmesiden, har vi nogle helt simple regler.
Du må ikke poste ulovligt, stødende, anonymiseret, reklamerende, repeterende, irrelevant, skadeligt eller på anden måde upassende materiale.
PROSA overvåger ikke aktivt alle dele af prosa.dk, men vi forbeholder os enhver ret, ikke pligt, til at fjerne eller censurere materiale. Endvidere forbeholder vi os ret til at udelukke brugere permanent eller midlertidigt ved brud på disse retningslinier.
Du må ikke poste ved hjælp af automatiserede programmer (robots) eller lignende.
Hvis du støder på materiale, der ikke overholder ovenstående retningslinier, kan du gøre PROSA opmærksom på det, ved at sende en mail til webmaster@prosa.dk med tydelig angivelse af
1. Hvilken kommentar, der er tale om.
2. Hvori du mener, bruddet på retningslinierne består
God tone i debatten