Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

Sorter efter emne

27.01.11   |   kl. 08:16   |   Aktuelt, Prosabladet

Robotterne bliver smartere

Metalben, kunstige gribearme og et menneskelignende hoved tilhører fortiden, når nutidens robotforskere designer kunstig intelligens. Fremtiden byder på modulære robotter.

Fliser og kuber, der agerer på forskellige måder, når de sættes sammen, kan bruges til både underholdning og i sundhedsvæsenet. Henrik Hautop Lund tror, at det er sådan, vi i fremtiden vil udnytte kunstig intelligens. Foto: Jakob Schultz.

Sidste sommer hærgede robotterne biograflærrederne i den seneste "Transformers"-film. Robotter af den mest klassiske slags, og som man altid har forestillet sig dem i film og i bøger. Forestillingen om, at menneskeagtige robotter vil præge vores hverdag fremover, vil dog nok forblive en fantasi, for udviklingen går i en anden retning.

Det mener professor Henrik Hautop Lund, der sammen med lektor Carsten Jessen, Danmarks Pædagogiske Universitet, leder Center for Playware, på DTU, hvor man udvikler metoder til at benytte kunstig intelligens i praksis. Det er nemlig de praktiske anvendelsesmuligheder, der fokuseres mest på, og de tæller ikke gående robotter, der fungerer som tjenere for menneskeracen.

– Vi fokuserer på det modulære aspekt i teknologien. Vi vil lave en teknologi, som på en let måde kan sættes sammen til at løse forskellige opgaver, siger Henrik Hautop Lund.

Legetøj og genoptræning

I stedet for menneskelignende robotter er teknologien i dag bygget ind i kuber og fliser, der kan sammensættes i moduler og opføre sig forskelligt, afhængigt af hvordan de sættes sammen. Meningen er, at modulerne skal bruges i interaktion med mennesker.

– På grund af samarbejdet med Danmarks Pædagogiske Universitet får vi nye indgangsvinkler til, hvordan vi kan forene det humanistiske med det teknologiske, siger Henrik Hautop Lund og forklarer:

– Det modulære er interessant, fordi vi har mere fokus på mennesket, teknologien og interaktionen. Vi vil ud til slutbrugerne. Det kan være børn på legepladsen, ældre med demens, hjertepatienter eller mennesker i en arbejdssituation.

For eksempel har Center for Playware leveret digitale interaktive fliser til fysioterapeuterne på Sygehus Fyn, som bruger fliserne til genoptræning. De digitale fliser anvendes som en del af den fysiske træning, som hjertepatienter skal igennem efter et hjerteanfald. Desuden anvendes de til at genoptræne patienter, der har haft en hjerneblødning. Fliserne giver mulighed for at bruge forskellige fysiske computerspil, så genoptræningen bliver tilrettelagt som en leg, der skal kunne motivere patienterne mere end traditionelle genoptræningsformer.

Nemmere udvikling

En af grundene til, at der fokuseres på at finde nemmere måder at benytte robotteknologi på, er ønsket om en bedre og mere smidig udviklingsproces. Når man benytter kuber og fliser, kan udviklingen ske i tættere samarbejde med brugerne, end hvis projektet blev udviklet på et laboratorium.

– Modulerne gør processen mere simpel. Før ville man først analysere, hvad folk for eksempel gør på et genoptræningscenter, finde en løsning og så designe det i laboratoriet. Det tager et år, og når man så viser løsningen, har virkeligheden ændret sig, og der er mange justeringer, så man skal tilbage i laboratoriet i lang tid igen. Modulerne er en direkte modsat måde at arbejde på. Vi kan tage dem med ud til brugerne, sætte dem sammen og vise, hvad de kan. Det tager få timer. Eller vi kan lave en ny prototype på et par uger. Udviklingen er kortere, og det er fordelen, siger Henrik Hautop Lund.

Mange muligheder

I forskningen inden for brugen af kunstig intelligens er man på Center for Playware nået frem til, at den mere konkrete tilgang til brugen af robotter er vejen frem. Det giver en lang række anvendelsesmuligheder, som allerede i dag benyttes forskellige steder.

Playware har blandt andet udviklet et kube-system, med navnet RockBlocks, til det nye rockmuseum i Roskilde. Hver kube indeholder en infrarød sender og prædefinerede lyde, som hver repræsenterer et instrument. Hver side kan agere på forskellig vis, når den sættes sammen med en anden kube. Kuberne kan sættes sammen på 20.000 måder. Lignende kuber er også udviklet til techno-musikeren Funkstar Deluxe, der bruger dem professionelt. Teknologien er den samme, men mulighederne er forskellige.

På museet kan publikum tage kuberne og sætte dem sammen, så for eksempel guitarlyden kommer frem. Hvis man drejer den, skifter guitarudtrykket. Ved at vende dem rundt og sætte kuberne sammen kan man udforske over 10 forskellige rockgenrer og få forskellige instrumenter sat sammen.

– Det giver en reel oplevelse af at lave noget unikt for hver enkelt museumsgæst, fordi alle vil lave noget forskelligt. Systemet til professionelle musikere er derimod udviklet, så musikeren kan kontrollere hver enkelt tone og komponere musik med kuberne, siger Henrik Hautop Lund.

  • Center for Playware

    Centeret er et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet og Danmarks Pædagogiske Universitet. Playware beskæftiger sig med avancerede digitale produkter, der skaber leg og oplevelser hos brugere i alle aldersgrupper. Forskerne vil især fokusere på teknologi med fysisk brugerinteraktion som nye interaktive produkter, der bygger på robotteknologi, kunstig intelligens og mobil teknologi. Forskningen skal bruges i industri og i institutioner inden for en lang række områder.

  • Teknologien i kuber og fliser

    Fliser

    Processor: Atmel ATMega 1280

    4 RGB LEDs

    4 infrarøde tranceivere

    1 FSR-sensor (force sensitive resistor)

    Trådløs kommunikation XBee

    1 2-axis accellerometer

    Genopladeligt batteri: Litium, der virker i 30 timer efter tre timers opladning

    Kuber

    Processor: Atmel ATMega 1280

    4 RGB LEDs

    4 infrarøde tranceivere

    1 FSR-sensor (force sensitive resistor)

    Udvidelse: Trådløs kommunikation via XBee eller USB

    1 3-axis accelerometer

    Genopladeligt batteri: 3 styk NiHM AA

    Fliserne samles i siderne som et puslespil, mens kuberne kobles sammen ved hjælp af små magneter. Herefter kan en flise/kube kommunikere med den tilsluttede naboflise/-kube ved hjælp af infrarød kommunikation. Et generelt framework tillader de forskellige moduler at tale med hinanden. De programmeres i et C-lignende sprog, der herefter compiles til modulerne og kan downloades trådløst til modulerne, der indeholder en bootloader. Programmet sendes til et modul, som videredistribuerer programmet til alle de andre moduler. Modulerne kan tale med en pc via XBee-radiokommunikation, så der for eksempel kan køres Java-applikationer på en pc, som benytter input fra fliserne/kuberne.

PRINT

Kommentarer

Der er endnu ikke skrevet kommentarer til artiklen

God tone i debatten

Deltag i debatten

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse

Relevante links