Hvis udviklere ønsker at skabe webapplikationer, der kan opdateres i realtid fra serveren, er de henvist til enten at bruge plugin-teknologier som Flash, Java eller Silverlight eller teknologier som Comet og 'Long polling', hvor HTTP-forbindelsen holdes åben i længere tid.

Men på længere sigt kan disse hacks erstattes af en helt ny teknologi, som går under betegnelsen websockets. Teknologien er en del af viften af HTML5-specifikationer, dog uden direkte at være en del af den egentlige HTML5-specifikation, men er i stedet hjemmehørende i en række andre standarder.

Ofte omtales websockets som noget nær en TCP-forbindelse til web. Men websockets er en helt ny kommunikationsprotokol, der kombinerer HTTP med en mere effektiv overførsel af tekst og data i begge retninger.

Websockets består af to dele: En protokol, der i øjeblikket er under udvikling af organisationen IETF (Internet Engineering Task Force), samt et Javascript-API, som benyttes på browsersiden, i 3WC-konsortiets regi. Protokollen har en del arbejde foran sig, og arbejdsgruppen skal lægge et endeligt forslag på bordet senest april 2011, mens Javascript-API'et begynder at stabilisere sig. For begge dele af standarderne gælder, at tingene kan ændres løbende, så for øjeblikket er teknologien kun til eksperimenter, i hvert fald indtil foråret. Ligesom med andre webteknologier er websockets underlagt kravet om 'same origin' – Javascriptet på browsersiden kan kun kommunikere med samme server, som HTML-dokumentet kom fra.

På browsersiden er websockets i skrivende stund understøttet i de seneste udgaver af Chrome, Safari og Firefox 4 beta. På serversiden findes efterhånden en lang række implementeringer i Java, .Net, PHP, Python og Ruby, og sikkert flere til.

Men nok snak – lad os få noget kode under neglene. Til dette eksempel benytter vi et meget simpelt PHP-script fra projektet PHPWebsockets, som i skrivende stund dog kun virker sammen med Chrome. Vi har alligevel valgt PHP-scriptet til eksemplet, da der er meget få implementeringer i den simple ende af skalaen. I den tungere ende kan Java-serveren Jetty, hvis udviklere deltager i IETF's arbejdsgruppe, byde på en stærkere implementering. En anden Java-server, Jwebsocket, benytter en implementering, der også virker i gamle browsere, ved at bruge et Flash-lag til at udføre kommunikationen med serveren.

Download eksempelfilerne fra prosa.dk/link/436. Eksemplet her kræver PHP, og serverscriptet startes ved at afvikle scriptet websocket.demo.php fra kommandolinjen (og altså ikke via webserveren), som vist i eksemplets batch-fil start_server.bat.

Lad os se på klientkoden i browseren (client.html i den medfølgende pakke). I kodeeksemplet vist andetsteds her i artiklen kaldes funktionen 'init', når siden loades. Init-funktionen opretter et nyt websockets-objekt i fjerde linje. Dernæst knyttes en række funktioner til socket-objektets onopen-, onmessage- og onclose-events, der kaldes, når forbindelsen åbnes, når der modtages meddelelser, og når forbindelsen lukkes. Log-funktionen, der anvendes i funktionerne, er blot en simpel funktion, som udskriver argumentet til et tekstfelt.

I funktionen send(), som ikke vises her, men findes i eksemplet, sendes data fra klienten til serveren via funktionen socket.send(), hvor socket altså er en instans af websockets-objektet.

I dette eksempel kunne vi i og for sig have implementeret samme funktionalitet via Ajax, men humlen er, at med websockets kan applikationen sende data i realtid fra server til browser. Firmaet Kaazing har en mængde eksempler, som kan ses på adressen Kaazing.me, der i øvrigt benytter Flash som fallback for ikke-kompatible browsere, så teknologien virker i alle browsere.