Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

Sorter efter emne

A-kassen

(119)

Andet

(57)

Android

(13)

Bagsiden

(20)

Big data

(1)

Chile

(5)

CSC-konflikt

(105)

CSC-sagen

(7)

DF2012

(9)

Diverse

(47)

Hackere

(8)

Hardware

(148)

HTML5

(8)

Internet

(317)

IT-politik

(145)

Jobkort

(24)

Klausuler

(18)

Løn

(47)

Mainframe

(4)

Museskader

(18)

Nyt job

(22)

Open Source

(173)

Ophavsret

(61)

Prosabladet

(744)

PROsit

(13)

Senior

(19)

Seniorjob

(1)

Software

(217)

Studerende

(29)

Uddannelse

(143)

Wikileaks

(7)

Skjul

01.09.12   |   kl. 10:16   |   Aktuelt, Prosabladet, Offentlige it-projekter

Seks års kamp for offentlig open source

I seks år har en gruppe ildsjæle arbejdet på at få open source-software anerkendt i det offentlige, og gruppen er kommet langt.

- En appelsin er som software, det er først når du åbner den, at du kan dele den med andre, mener Morten Kristoffer Hansen. Han er projektleder på Videncenter for åbne standarder og open source under Digitaliseringsstyrelsen.

Efter seks år er det lykkedes at få open source anerkendt i det offentlige. Men det er ikke nogen nem proces. Communities halter, og der er mangel på kommercielle leverandører, fortæller Morten Kristoffer Hansen, der som projektleder på Videncenter for Åbne Standarder og Open Source under Digitaliseringsstyrelsen har været med til at arbejde for, at det offentlige i dag ikke længere rynker på næsen af open source. I fem år har Morten Kristoffer Hansen været med i arbejdet for at udbrede kendskabet til open source og delingstanken i det offentlige, og de er kommet langt.

– I 2003 var der stort set ingen open source i det offentlige, men der var afhængighed af sælgere, høje omkostninger og låste programmer. Det virkede, som om open source var en del af løsningen, men først i 2006 kom der rigtigt gang i processen, siger Morten Kristoffer Hansen.

Seks år senere har en række offentlige open source-projekter, blandt andre NemHandel, OIOSAML, OIOREST, Ekalender og VisKort, set dagens lys.

– Open source er nu anerkendt bredt i den offentlige sektor. Det har ikke været vores mål, at man skal vælge open source for enhver pris, men derimod at man skal foretage oplyste valg af software. Hvis der sidder 100 sagsbehandlere i Østre Bøvelse Kommune og ikke kan passe deres arbejde på grund af et nyt open source-program, nytter det jo ikke noget.

Han er dog klar over, at der er et stykke vej endnu til fuld udnyttelse af potentialet.

– Som det er nu, bruger lidt over 60 procent af de offentlige myndigheder open source-programmer i et eller andet omfang. Det tal burde være højere. I undersøgelser siger færre, at de mangler kendskab til open source, men flere, at der mangler integration med eksisterende programmer.

Frygten for open source i det offentlige byggede tidligere mest på tvivl og rygter om licenser, men dem har blandt andet en juridisk vejledning fra 2008 hjulpet til at mane nogenlunde i jorden, fortæller han. Det handler dog også om kulturen i det offentlige, hvor folk arbejder på en helt anden måde end i open source communities.

 

Tomme communities

Som eksempel på udfordringerne nævner Morten Kristoffer Hansen VisKort-komponenten til hjemmesider, der blev udviklet som open source-projekt af Atkins for It- og Telestyrelsen og i dag har 60 medlemmer i brugernetværket på digitaliser.dk. De fysiske møder nyder stor tilslutning, men onlineforummet er rungende tomt.

– Vi ved jo, at folk bruger produktet. Der er omkring 30 installationer, hvor folk bruger det dagligt, men alligevel er der næsten ingen aktivitet på vores brugerforum. På de fysiske møder er der meget vidensudveksling, og folk ved, de er sammen om noget. Det er det liv, vi gerne vil fortsætte på nettet, men det tager tid at få gang i.

I stedet ringer folk direkte til leverandøren for at få løst deres problem.

– Det handler om at ændre brugernes adfærd og kulturen, så de vil bruge tid på at dele deres viden. De skal have en ekstra fordel af at gå i communitiet, og det har de ikke, så længe der ikke er opsamlet noget viden. Det er ikke en del af deres arbejde at hjælpe hinanden på tværs, og måske er der også en kultur, hvor folk ikke har lyst til at indrømme, at de har et problem, fordi det kan opfattes som en svaghed, mener Morten Kristoffer Hansen.

VisKort er udviklet af rådgivningsvirksomheden Atkins med dokumentation opdateret af Geodata Danmark. Et samarbejde, der er gået godt ifølge Morten Kristoffer Hansen, selvom ingen af de to firmaer tidligere havde arbejdet med open source.

Oprindeligt havde VisKort en meget liberal BSD-lignende licens, hvor der ikke var noget krav til at offentliggøre det, man udviklede, hvilket medførte flere forskellige versioner. Efterhånden er der dog kommet en holdningsændring hos leverandørerne, hjulpet på vej af, at licensen blev ændret til Mozilla Public License, hvor man forpligter sig til at vedligeholde kernen i fællesskab og ellers selv bestemmer, hvad man deler.

– Det handler om modenheden blandt deltagerne. De lærer efterhånden, at det er til deres egen fordel at dele, så fællesskabet gør arbejdet for dem. Et modent community kan typisk have en mere liberal licens, siger Morten Kristoffer Hansen.

Spare millioner

Også fremadrettet er der et stort potentiale i at dele egenudviklet open source software i det offentlige. En rapport af Zangenberg & Company fra 2011 viser, at det offentlige kan spare knap 100 millioner kroner årligt på at udvikle og genbruge open source-software og endnu godt 100 millioner årligt, hvis udviklingen bliver mere agil, det vil sige bygget med udgangspunkt i delelementer af systemet.

Især CMS er et oplagt sted at starte, mener Morten Kristoffer Hansen.

– CMS er et af de områder, hvor der er allermest konkurrence. Hvis du har som krav, at du gerne vil dele med nabokommunen, er open source en oplagt løsning. Her har især Drupal for tiden vind i sejlene.

For eksempel er flere kommuner det sidste års tid begyndt at samarbejde om hjemmesider. Fem kommuner startede i marts et hjemmesidefællesskab baseret på Drupal, hvor kommunerne frit kan anvende de andre kommuners tekniske løsninger. Også Ikast-Brande og Egedal kommuner har sparet penge med et samarbejde om Umbraco.

 

Mangler kommercielle aktører

En stor hæmsko, for at det offentlige kan komme i gang med at spare de mange millioner ved at bruge mere open source, er manglen på kommercielle open source-leverandører, mener Morten Kristoffer Hansen. Softwarebørsen var tænkt som en offentlig, dansk pendant til Sourceforge – et sted, hvor private leverandører ved, at her deles offentlige open source-projekter, som de kan byde ind på at videreudvikle. Et forsøg på at skubbe det kommercielle open source-marked i gang.

– Softwarebørsen er desværre ikke blevet den kommercielle markedsplads, vi havde håbet. Jeg synes, det er ærgerligt, at det mest har været mindre seriøse firmaer, der kom med tilbud, og jeg undrer mig til stadighed over hvorfor. Måske fordi markedet i Danmark er så lille, at de seriøse leverandører havde for travlt?

Nu hedder platformen digitaliser.dk, og Morten Kristoffer Hansen håber stadig på, at der kan komme gang i synergien mellem private leverandører og offentlige open source-projekter.

Regeringens beslutning om at nedlægge It- og Telestyrelsen og flytte de fleste it-relaterede områder til Finansministeriet har fået meget kritik. Men i forhold til modenhedsgraden af open source i det offentlige giver det god mening, synes Morten Kristoffer Hansen.

– I starten har vi haft en mere afsøgende, innovativ rolle, og nu er det ved at være tid til at realisere gevinsterne. Derfor er det godt at være i Finansministeriet, fordi det har som opgave at bringe de offentlige udgifter ned. Jeg håber, der kan komme nogle kommercielle synergier ud af det.

</spare>

  • Open source og appelsiner

    Morten Kristoffer Hansens standup-analogi mellem appelsiner og open source software kan nydes her: digitaliser.dk/resource/1149091.

PRINT

Kommentarer

Der er endnu ikke skrevet kommentarer til artiklen

God tone i debatten

Deltag i debatten

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse

Relevante links

 

Skrevet af:

Nina Ferdinand

Nina Ferdinand

Kommenter artiklen